14.06.2017

„Så kan det da godt være, at vi bliver klemt – bl.a. på flygtninge- og integrationspolitikken – når DF og S finder sammen i en meget markant position på det område. Jeg siger tit til Mette Frederiksen, at vi anerkender, at der er et stort flertal i befolkningen, som åbenbart er enige med DF og S på det spørgsmål. Så håber jeg bare, at den indflydelse, jeg har på Mette, udmønter sig i, at vi så i oppositionen kan formulere verdens bedste integrationspolitik‟ – Uffe Elbæk

:
Hvordan ser Kristian Thulesen Dahl og Uffe Elbæk på de store spørgsmål i dansk politik? RÆSON har mødt dem begge i serien Rundbord:

Interview af Max Secher Quorning og Raurel Adams

RÆSON: Tager regeringen nok højde for Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets indflydelse?

Kristian Thulesen Dahl: Jeg synes, regeringen er begyndt at lytte lidt mere, end de har gjort tidligere. Det er klogt. Nu har den jo smidt forslaget om at hæve pensionsalderen ud [i det seneste pensionsudspil, red.], og det betyder, at vi nu kan have en mere konstruktiv diskussion om de her emner, mere end vi havde, da det var låst fast på en ideologisk måde fra regeringens side.

RÆSON: Regeringen er også udgjort af LA, som har fokus på skattelettelser. Vil I kunne medvirke til et samarbejde på det område, hvis I får gennemført jeres mærkesager på udlændingeområdet?

Kristian Thulesen Dahl: Det er rigtigt, at der til efteråret kommer en diskussion om skattepolitik. Regeringen har bebudet, at de lægger forslag på bordet, hvor der både er en sænkelse af skatten i bunden og i toppen. Vi siger til regeringen, at forventningerne til skattelettelserne skal dæmpes, for vi kan ikke se, at der er de store penge til det. Hvis der er penge til skattelettelser, er det dem med de lave indkomster, de skal gives til, ikke til dem i toppen – de har nu i en årrække fået skattelettelser, bl.a. ved skattereformen i 2012, som en socialdemokratisk ledet regering stod bag. 

RÆSON: Vil I kunne samarbejde bedre med Socialdemokratiet end en regering med det ”mest liberale regeringsgrundlag nogensinde”?

Kristian Thulesen Dahl: Regeringsgrundlaget er en konsekvens af, at Venstre-regeringen skulle finde en løsning på et ultimativt krav omkring topskatten fra Liberal Alliance. Kompromiset blev, at Liberal Alliance kom med i regeringen, og man lavede det regeringsgrundlag, vi kender. Min vurdering er, at man i Liberal Alliance er rigtigt glad for at sidde i regeringen. Anders Samuelsen har været ude at sige, at det har var hans plan A at komme i regering, mens det med topskatten var plan B. Så jeg vil gerne personligt minde ham om, også senere på året, at vi skal holde fast i hans plan A og så forhåbentlig glemme det der med topskattelettelser, for så lander det jo alt sammen fornuftigt. 

RÆSON: Socialdemokratiet og DF finder flere og flere politikområder, hvor I kan arbejde sammen. Tror du ikke, at DF kunne få flere af sine politikområder igennem, hvis I indgik politiske aftaler på tværs af blokkene i dansk politik, eller endda med en socialdemokratisk regering? 

Kristian Thulesen Dahl: Jeg er af den fulde overbevisning, at et partis indflydelse ligger i at have flere veje til at nå målet. At vi har fået oparbejdet en bedre dialog med Socialdemokratiet gør, at vi både kan have en god diskussion med regeringspartierne om at finde politiske løsninger, men også har mulighed for at finde løsninger med Socialdemokratiet, når vi støder panden mod muren. Det gør os i stand til at komme længere med vores politiske projekt, end vi ville nå, hvis regeringen vidste, at vi var afhængige af at skulle blive enige med dem. Det viste vi ved integrationsspørgsmålet, og det håber jeg også, at vi kommer til at vise omkring skattespørgsmålet. 

Uffe Elbæk: Jeg har egentlig lyst til at kommentere meget af det, som Kristian siger. Set fra mit perspektiv, er det interessant, hvor dygtigt Dansk Folkeparti formår at få deres politik igennem. Jeg kan være fuldstændig uenig på nogle af de politiske områder, som er vigtige for DF. Men vi lærer rigtigt meget af at se et støtteparti til en regering dybest set samarbejde mest med et oppositionsparti. Kommer Alternativet i en situation efter et valg, hvor vi også er støtteparti, hvad kan vi så lære af den måde, som DF er støtteparti på i dag? På den konto vil jeg gerne give en cadeau til dig Kristian, for du får maksimalt meget igennem for dit parti. Jeg synes i øvrigt, at vi har en regering i øjeblikket, som dybest set er en administratorregering. De kan ikke gøre noget, som de ikke har DF eller Socialdemokratiets opbakning til. Det undrer mig, at Lars Løkke før i tiden har sagt, at han ”ikke ville være statsminister for enhver pris”. Det er i den grad tilfældet i øjeblikket. Vi kan gentagne gange se, at de ambitioner, han havde for sin reformdagsorden, og at have nøglerne til Statsministeriet er et manøvrerum, der er blevet defineret af, hvad DF og S kan blive enige om. Det synes jeg er et tegn på nye politiske tider. Lige nu overvejer jeg også, hvordan Liberal Alliance både er i regering og samtidig på visse punkter er uenig med den øvrige regering. Det er på mange punkter sundt for demokratiet, da man får brudt de stive strukturer op og får nogle helt nye typer politiske samarbejder. Det ser vi jo med DF i forhold til, hvordan vi kan få større gennemsigtighed med demokratiet og hvordan vi eksempelvis kan holde vores ministre ansvarlige for det, de gør. Bl.a. havde vi i Alternativet et rigtig godt samarbejde med DF – det ved jeg ikke engang, om du ved, Kristian – hvad angår det her med borgerdrevne beslutningsforslag. Det indikerer, at vi går nye tider i møde i dansk politik. 

RÆSON: Bedre tider?

Uffe Elbæk: Ja, på nogle områder synes jeg, at der er lagt nogle nye dynamikker ned, som er interessante. 

RÆSON: Mette Frederiksen har udtalt, at den vigtigste socialdemokratiske værdi er lighed. Hvad er den vigtigste værdi for Alternativet?

Uffe Elbæk: Vi har seks kerneværdier. En af de vigtigste værdier er mod. Det handler om modet til at se problemerne i øjnene og modet til at udtrykke sin tvivl; at turde gøre opmærksom på fordele og ulemper ved givne spørgsmål, at være ”nøgen” – forstået sådan, at man gerne vil dele sin tvivl. 

RÆSON: Hvad er Dansk Folkepartis vigtigste værdi?

Kristian Thulesen Dahl: Det er vores sammenhængskraft, det stærke fælleskab i Danmark. Når verden omkring os er så foruroligende, er spørgsmålet om, hvordan vi holder sammen på de grundlæggende ting, vi føler fælleskab om i Danmark, det allervigtigste for os i Dansk Folkeparti. Det afspejler sig så også i vores politik, både i forhold til indvandrere og i forhold til EU. 

Vi taler ikke så meget om reformer. Vi tager udgangspunkt i det velfærdssamfund, vi lever i, og så taler vi om, hvordan vi hele tiden kan justere og fintune det – KTD
_______

 

RÆSON: Er det også på disse områder, at I gerne vil lave reformer i DF?

Kristian Thulesen Dahl: Vi taler ikke så meget om reformer. Vi taler om, hvordan man kan bevare det gode, som vi har i Danmark, bedst muligt. Derfor handler det ikke så meget om, hvordan vi kan lave det om, men hvordan vi kan sikre det i en verden, der er så omskiftelig. Vi tager udgangspunkt i det velfærdssamfund, vi lever i, og så taler vi om, hvordan vi hele tiden kan justere og fintune den måde, vores samfund er indrettet på. Det gør vi for at holde fast i det Danmark, som vi kender og som vi i øvrigt er kendt for i hele verden.

RÆSON: Vil Alternativet lave reformer? Og i så fald hvor?

Uffe Elbæk: Jeg vil gerne først sige, at jeg på Alternativets landsmøde annoncerede et nyt politisk kompas, i modsætning til den snævre højre-venstre-forståelse. Som vi ser det, er der fire forskellige værdifælleskaber, som befolkningen samles om. Jeg synes egentlig, at Kristian satte rigtig mange ord på, hvor de står i DF. Det vil jeg beskrive som den kulturkonservative del. Den del har vi givet farven gul. Det er det standpunkt, at man gerne vil værne om det kulturelt bestående, hvilket DF står meget tydeligt for. Så definerede vi vækstglobalisterne i syd med farven blå. Det klareste eksempel herpå er Liberal Alliance. Så er der den røde position, som er den traditionelle venstrefløj, hvor Enhedslisten i virkeligheden er den stærkeste stemme. Og så er der den, som jeg selv lige har defineret: den grønne position, hvor klimaet er den vigtigste problemstilling, og hvor vi ikke er ideologiske. Vi er værdibaserede og tror f.eks. på decentralisering, mere samfund og mindre stat. Når jeg taler om nybrud, taler jeg derfor også om de her nye stemmer. Jeg synes, at Alternativet er den stærkeste stemme på den grønne position. Vi mener, at langt de fleste problemer i dag er grænseoverskridende, hvilket i vores optik også gør løsningerne grænseoverskridende. Dette kan jo ikke siges om DF. Vi har en forskellig politisk analyse af, hvad der er de store politiske udfordringer, og det synes jeg er fuldstændigt fair. Det er interessant at snakke med DF, som faktisk har lavet en analyse, som de står fast ved, og det synes jeg i al beskedenhed også, at Alternativet har gjort. 

Kristian Thulesen Dahl: Vi er tro over for det, vi står for. 

Uffe Elbæk: Ja, lige nøjagtig.

RÆSON: Hvad betyder det, at Alternativet ikke baserer sig på ideologi, men derimod værdier?

Uffe Elbæk: Vi er meget opmærksomme på, at lige så snart det bliver ideologisk, så findes der standardløsninger, som ikke dur til noget. Vores løsning i Alternativet er en anden. Vi har nogle værdier og et menneskesyn, som gør, at vi møder det enkelte problem på dets egne præmisser. Det kan godt være, at det lyder som nuanceforskelle, men for os er det en vigtig forskel. Man agerer anderledes, når man ikke er bundet af en ideologi.

RÆSON: De seneste 20 år har støtten til de største partier været faldende, mens jeres partier har oplevet det modsatte. Hvad betyder de nye tendenser og brud med hundrede år gamle ideologier for dansk politik? 

Kristian Thulesen Dahl: Jeg er egentlig meget enig i den analyse, som Uffe er kommet med. Da vi stiftede Dansk Folkeparti i 1995, valgte vi også, at vi ikke ville hægte os op på en gammel ideologi – det var et forsøg på at finde det bedste fra nationalkonservatismen og et socialdemokrati, der havde været med til at kæmpe for udbygningen af velfærdsstaten. Det trak vi sammen i en slags tredje vej og dannede Dansk Folkeparti baseret på dét. I virkeligheden tror jeg bare, at vi har været med til at bringe nogle af partiernes forståelser ind i en sammenhæng, som vælgerne har været i meget længe. Vælgerne har for længst gjort op med at hænge fast i gamle ideologier. Det er dét, som de nye partier har taget bestik af. Jo mere man gør det, jo mere bringer man en forståelse af det, som vælgerne orienterer sig efter, ind i partiernes egen forståelse og politik.  

Uffe Elbæk: Jeg tror, at folk lige nu ser en situation, hvor de store politiske partier konkurrerer om, hvem der skal have lov til at være Danmarks administrator. Det er ikke dér, jeg ser min rolle som politiker. Alternativet er systemkritiske og mener, at der mange ting, der kan gøres bedre. Selv om jeg ikke er enig med de politiske stemmer i folketingssalen, er der ofte tilfælde, hvor jeg tænker: ”gud, det er da inspirerende” – fordi man har tænkt nogle tanker grundigt igennem. Det sker typisk, når jeg hører Kristian, Liberal Alliance eller Pernille Skipper. Her kan man mærke, at der ligger en samfundsanalyse bag. Det er samfundsanalysen, der er det interessante for mig.

DF var et forsøg på at finde det bedste fra nationalkonservatismen og et socialdemokrati, der havde været med til at kæmpe for udbygningen af velfærdsstaten. Det trak vi sammen i en slags tredje vej – KTD
_______

 

RÆSON: Kristian, forskellene mellem jer to er lette nok at få øje på. Hvilke ligheder ser du mellem jeres partier?

Kristian Thulesen Dahl: Jeg er glad for, at Uffe siger, at der i begge vores partier ligger et forsøg på at lave en analyse af, hvordan Danmark har det – og ud fra det: Hvad skal der så, fra hvert vores ståsted, til for at bringe os derhen, hvor vi gerne vil. Det er jeg enig i. Så vi er begge et friskt pust. Vi har fået blæst op i nogle ting. Det er vi også meget bevidste om i forhold til, at vi prøver at få en bedre dialog med Socialdemokratiet. På den måde kan man selvfølgelig sige, at der kan være ligheder. Det paradoksale er, at i det omfang vi [DF og S, red.] tilnærmer os hinanden, så bringer det Alternativet længere væk fra politisk indflydelse. Men i bund og grund burde Uffe Elbæk jo være glad for, at vi gør det, for det bryder jo blokpolitikken. Så jeg ved ikke rigtigt, hvordan du egentlig har det med det, Uffe? Er det ikke rigtigt?

Uffe Elbæk: Jo, det kan man sige. Det er en diskussion, som foregår på alle kanaler herinde i Folketinget i øjeblikket. Hvordan skal vi tolke den forårsromance, der er mellem Kristian og Mette? En forelskelse kan jo gå hele vejen til et bryllup, men er det egentlig det, vi ser for øjeblikket? Hvor stiller det så os andre? Er vi – sagt med et smil på læberne – bare nogle erotiske sidekicks? Det er klart, at Alternativet er glade for, at S og DF har fundet hinanden på områder, hvor vi er enige. Så er der også nogle områder, hvor vi er absolut uenige, f.eks. hele flygtninge- og integrationsområdet. Men vi er f.eks. enige i spørgsmålet omkring pensionsalder, ikke? Vi er også enige i ambitionen om, at hvis der overhovedet skal gives skattelettelser, så skal det være i bunden.

Det er en diskussion, som foregår på alle kanaler herinde i Folketinget i øjeblikket: Hvordan skal vi tolke den forårsromance, der er mellem Kristian og Mette? – UE
_______

 

Kristian Thulesen Dahl: Det er spændende: Hvad er egentlig vigtigt? Er det at føre den politik, man står for, eller er det i virkeligheden, at man har bredt samarbejde? Alternativet er et nyt, friskt pust til, at der ikke skal være blokpolitik, men bredt samarbejde i Folketinget. Men det bliver jo lidt paradoksalt, hvis bredt samarbejde kun er defineret som sådan, hvis man selv er med. Så hvad er bedst? Blokpolitik med din egen politik eller det brede samarbejde, hvor du i virkeligheden har svært ved at få indflydelse?

Uffe Elbæk: Det synes jeg er at sammenligne æbler og pærer. I den ideelle verden ville jeg da gerne have, at vi kunne få meget bredere beslutninger i salen, men jeg vil aldrig gå med i forlig, som går markant imod det, vi står for.

Kristian Thulesen Dahl: Jamen, det skal du heller ikke. Man skal være tro over for det, man står for, kæmper for og er valgt på. Min pointe er: Det kan godt være, at Alternativets politiske indflydelse vil være større i en rød blok, hvor I virkelig vil have de afgørende mandater, end hvis det lykkes at gennemføre det, som du på sin vis har talt for, nemlig at der ikke er en blokopdeling, men hvor vi samarbejder med mange mandater bag større ting. Så er det bare, jeg spørger: Hvad ville du så gøre? Hvad er egentlig at foretrække? 

Uffe Elbæk: Én ting er her-og-nu-resultater. Noget andet er det mere principielle, på langt sigt. Noget af den blokpolitik, som vi så Anders Fogh introducere i sin tid, har ikke været godt for demokratiet. Derfor er det interessant at kigge på, hvad I gør lige nu. Og så kan det da godt være, at vi bliver klemt – bl.a. på flygtninge- og integrationspolitikken – når DF og S finder sammen i en meget markant position på det område. Jeg siger tit til Mette Frederiksen, at vi anerkender, at der er et stort flertal i befolkningen, som åbenbart er enige med DF og S på det spørgsmål. Så håber jeg bare, at den indflydelse, jeg har på Mette, udmønter sig i, at vi så i oppositionen kan formulere verdens bedste integrationspolitik. Det er interessant, hvis vi kan bryde blokkene op. Men her har jeg også et spørgsmål til Kristian: Hvordan kan man stå som rent støtteparti til denne regering, når det ser ud til, at du er uenig i det, regeringen kommer ud med?

Det kan det da godt være, at vi bliver klemt – bl.a. på flygtninge- og integrationspolitikken – når DF og S finder sammen. Jeg siger tit til Mette Frederiksen, at vi anerkender, at der er et stort flertal i befolkningen, som åbenbart er enige med DF og S på det spørgsmål. Så håber jeg bare, at den indflydelse, jeg har på Mette, udmønter sig i, at vi så i oppositionen kan formulere verdens bedste integrationspolitik – UE
_______

 

Kristian Thulesen Dahl: Det er meget enkelt. Hvis ikke vi havde fået et regeringsskifte i 2015, havde DF været sat uden for indflydelse i en ny periode. Hvis vi nu er enige om, at det faktisk har stillet DF i en ret gunstig position i forhold til at få vores politik igennem – som du kvitterede for indledningsvist – så skal vi ikke arbejde for at lave det om.

Uffe Elbæk: Kunne man så omvendt forestille sig, at den regering, du peger på, kommer med politiske udspil, hvor DF’s indflydelse bliver tydeligere?

Kristian Thulesen Dahl: Det kan også komme. Regeringen og Lars Løkke Rasmussen lytter ivrigt til os. 

Uffe Elbæk: Gør de det?

Kristian Thulesen Dahl: Foreløbigt erkendte de det, vi var enige om: at vi ikke skulle hæve pensionsalderen yderligere. Nu skulle vi kigge på, hvad der kunne motivere flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet. Det er gået igennem.

RÆSON: Kristian, er der en chance for, at DF vil kunne sætte sine mandater bag Mette Frederiksen ved næste folketingsvalg?

Kristian Thulesen Dahl: Dér er vi ikke nu. Jeg tror, at tingene skal have sin tid. For bare et par år tilbage, var der ingen kommunikation mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis ledelse. Det er noget, der er kommet inden for det seneste års tid. Derfor er det surrealistisk på så kort en baggrund pludselig at tale om, at man skulle pege på en socialdemokrat. Hele forudsætningen for den gunstige position er, at vi har en konstellation, hvor vi kan støtte en regering. Det er så Lars Løkke Rasmussen, som er Venstres formand, så ham peger vi på som statsminister – men hvor vi samtidig har en dialog med S. Vi har ikke planer om at lave om på det. I det øjeblik vi måtte få det, skal jeg nok annoncere det.

Kommunikationen mellem S og DF er noget, der er kommet inden for det seneste års tid. Derfor er det surrealistisk på så kort en baggrund pludselig at tale om, at man skulle pege på en socialdemokrat – KTD
_______

 

Uffe Elbæk: Hvorfor går du ikke selv efter Statsministeriet?

Kristian Thulesen Dahl: Vil du pege på mig? Kender du andre, der vil?

Uffe Elbæk: Jeg kommer ikke til at pege på dig, nej. Men jeg synes, det er paradoksalt, når det største parti i den borgerlige blok ikke har nøglen til Statsministeriet. Når jeg kigger på jer, kan jeg godt se, at I bliver ved med at sige, at det er vigtigere for jer at få jeres politik igennem end ministerbiler. Men omvendt: Hvis man sidder med jeres dagsorden, så får I jo mest igennem, hvis du bliver statsminister?

Kristian Thulesen Dahl: Du har lige siddet og fortalt, at din holdning er, at vi har en statsminister, som i meget høj grad får at vide, hvor tingene skal stå. Du giver det indtryk, at vi har en regering, som ikke har mulighed for at få sine egne politiske synspunkter igennem. Hvis man godtager den analyse, kunne man også forestille sig, at DF ville komme i en position, hvor vi ikke kunne få vores politik igennem, hvis vi sad i regering. Jeg har en fornemmelse af, at det vigtigste for dem, der har siddet tæt på det apparat og været ministre, næsten er at komme ind i de ministerstole. Men det er den politiske indflydelse, der er afgørende.

Uffe Elbæk: Det forstår jeg godt. Men jeg drømmer da om, at Alternativet en dag kommer til at stille en kandidat til statsministerposten. Det bliver ikke mig som formand for Alternativet, der kommer til at gøre det. Men det er da dér, man skal sidde, hvis man virkelig vil præge Danmark; hvor man har initiativretten og kan fremføre sin politiske dagsorden. Har du ikke lyst til det?

Kristian Thulesen Dahl: Hvis det er et udtryk for, at den politiske indflydelse faktisk er der, og man har opbakningen, så jo. Men hvis det er en form, hvor man får lov til at få nøglerne til det fine kontor, velvidende at man får problemer med at gennemføre sin politik, så er det ikke en ønskværdig drøm. Dér synes jeg virkelig, at man skal være sikker i sin sag. DF kommer selvfølgelig også i regering på et tidspunkt, når konditionerne er til det. Der skal bare være en eller anden fornuftig sammenhæng mellem det, at man træder ind i en regering, og den indflydelse, man får i et regeringsgrundlag.

RÆSON: Uffe, kan Alternativet støtte en rød regering, som i høj grad baserer sin politiske linje på DF’s linje i forhold til f.eks. flygtningeområdet?

Uffe Elbæk: Hvis du snævrer det ind til flygtningeområdet, er det klart, at vi ikke kan pege på en regering, som ikke lever op til konventionerne. Det kan vi ikke.

RÆSON: Så hvis Socialdemokratiet ikke gør det, kan I ikke pege på dem?

Uffe Elbæk: Nej, så simpelt er det. Men som sagt tager vi pejling af, at der er et stort flertal, der er mere enige med Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis vurdering af flygtningepolitikken end med vores. Vi er helt uenige. Vi tillægger det europæiske samarbejde langt mere værdi, end eksempelvis DF gør. Vi synes, at grænseoverskridende problemer skal løses på tværs af grænser. 

Kristian Thulesen Dahl: Her vil vi meget gerne tage ansvar for at sikre, at Danmark er på rette kurs. Konventionerne bliver somme tider en lidt udefinerbar størrelse. Vi har lige fået en dom i Højesteret, der siger, at fire rumænere ikke kan hjemsendes til retsforfølgelse i Rumænien. Det er folk, som er beskyldt for meget grov kriminalitet vedrørende menneskehandel. Rumænien er et EU-land og vil gerne have dem udleveret, men Højesteret når frem til, at vi ikke kan udlevere dem, fordi man ikke kan garantere, at de får et privat areal på tre kvadratmeter, hvis de får en straf. De har fællesarealer, men det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighedskonventionen, som gør, at vi ikke kan sende fire sandsynligvis dybt kriminelle mennesker til retsforfølgelse i deres hjemland. Jeg mener, at vi trækker det med konventionerne ud i det absurde. ”Vi må ikke bryde konventionerne!” – Nej, det er jo ikke enten/eller, men et definitionsspørgsmål om, hvad konventionerne skal beskytte.

Uffe Elbæk: Jeg skal ikke gå ind i de konkrete sager her, for det ville tage lang tid. Men vores udgangspunkt er, at vi aldrig vil opleve noget, der svarer til Anden Verdenskrig. Da man stod efter Anden Verdenskrig og så et Europa i ruiner, fik man møjsommeligt landene til at acceptere nogle fælles spilleregler.

RÆSON: Kunne I være villige til at indgå et samarbejde, der har til hensigt at bremse antallet af flygtninge, hvis det er på betingelse af, at man støtter massivt i nærområderne?

Kristian Thulesen Dahl: Vi er tilhængere af, at man støtter massivt i nærområderne. Pengene til det kommer af, at der kommer færre til Danmark. Vi kan se på Finansministeriets opgørelse for 2014, at den ikke-vestlige indvandring, der er kommet til Danmark, belaster de offentlige finanser med 33 mia. kr. om året. Forestil dig, hvor mange mennesker i nærområderne vi kunne hjælpe, hvis vi ikke havde sådan en årlig belastning.

Uffe Elbæk: Ord betyder noget. Du siger ”bremse flygtninge”. Hvis jeg skal tage det alvorligt, er opgaven, du definerer, at holde flygtninge ude. Vores politik er at hjælpe flygtninge. Så kan vi diskutere, hvordan vi hjælper flygtninge bedst. Vi kan være enige om, at vi skal lave massiv, akut økonomisk støtte til nærområderne – omkring Syrien i øjeblikket – fordi langt de fleste flygtninge opholder sig i nærområderne i forvejen. Vi begynder så at blive uenige, når vi siger, at vi ønsker en kvotefordeling i Europa, så de lande med de bredeste skuldre tager de fleste flygtninge, når de kommer dertil og er anerkendte som asylflygtninge. Så vil vi gerne integrere dem, vi tager ind i Danmark, og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Vi kalder det en Marshallplan for nærområderne, der er blevet fuldstændig destabiliserede af krigene, som vi for øvrigt har en aktie i. Så på nogle stræk er vi enige, på nogle stræk er vi uenige.

Vores politik er at hjælpe flygtninge. Så kan vi diskutere, hvordan vi hjælper flygtninge bedst – UE
_______

 

ILLUSTRATION: Uffe Elbæk (Finn Frandse/POLFOTO) / Kristian Thulesen Dahl (Peter Hove Olesen/POLFOTO)