19.10.2017

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)
_______

Kommentar af Malte Kjems, kommunikationschef i Tænketanken EUROPA

”Fremragende, sober og grundig analyse af Enhedslistens Tobias Clausen.” Sådan lød det tirsdag d. 10/10 i et overraskende tweet fra Dansk Folkepartis Kristian Tørning – en af DF’s mest hårdtslående retorikere. ”Analysen” var en kritik af DR’s EU-dækning, som Tobias Clausen, der er kandidat og EU- og udenrigspolitisk rådgiver for Enhedslisten, dagen inden havde skrevet til RÆSON. Flere andre DF’ere, herunder gruppeformand, Peter Skaarup, bifaldt og delte indlægget på sociale medier.

Sjovt nok poppede Clausens indlæg op i mit eget feed lige over et tweet fra Nigel Farage, der på et billede holder et stort skilt med ordlyden: ”I am sick of the biased BBC”. Det er selvfølgelig tilfældigt, men dog tænkevækkende. Her forenes de yderste fløje i ord og handling.

Her forenes de yderste fløje i ord og handling
_______

 

Da jeg påpegede symbolikken på Twitter, svarede Clausen, at det var en usmagelig sammenligning og at jeg skulle prøve med argumenter i stedet. Egentlig bør DR nok selv svare, men eftersom Clausen bl.a. nævner Tænketanken EUROPA i indlægget, kommer her en gennemgang af hans kritikpunkter:

Det første er, at DR har brugt tal fra en rapport fra kreditforsikringsvirksomheden Atradius. Ifølge Clausen har denne virksomhed en ”klar interesse i at fremstille den økonomiske situation i Storbritannien i et særlig lys, med henblik på eventuelt at kunne tiltrække nye kunder.” Jeg kender ikke virksomheden og kan ikke umiddelbart vurdere, om den har interesse i at fremstille britisk økonomi positivt eller negativt. Men sagen er, at de tal, som DR refererer, er officielle, økonomiske nøgletal, som bl.a. opgøres af det britiske statistikbureau, ONS. Pundets kurs afgøres på markederne. Måske er det journalistisk dovenskab at citere Atradius for devaluering, reallønsnedgang og stagnerende vækst, men det ændrer ikke på, at disse fænomener er reelle og gør ondt på den helt almindelige britiske borger. Clausen skyder efter budbringeren, men forholder sig ikke til problemets kerne.

Det næste kritikpunkt er møntet på en lidt mere kuriøs DR-historie om, at mange briter googlede ”Hvad er EU” efter Brexit. Men som Clausen påpeger, er der tale om en relativ udvikling, som kommer til at se voldsom ud, da udgangspunktet er ganske lavt. Her må man medgive, at DR har været lovlig hurtige og hermed en opfordring til at se kritisk på Google-trends historier, der med jævne mellemrum dukker op i pressen. På den anden side – hvis Clausen mener, at dette er et virkelig grelt eksempel blandt hundredevis af DR-artikler og indslag om Brexit, så står det vist ikke så dårligt til. Og mens eksemplet ikke dokumenterer briternes uvidenhed om EU, så er der jo fortsat ingen, der ved, hvad der skal stå i stedet for EU.

Tredje kritikpunkt er også i den kuriøse ende. Det handler om det faktum, at Toblerone-chokoladen er blevet mindre i Storbritannien. Læser man DR’s historie, fremgår det, at firmaet bag Toblerone har valgt at reducere mængden af chokolade i barerne i stedet for at sætte prisen op efter Brexit. Det er nemlig blevet dyrere at importere fødevarer til Storbritannien som følge af pundets svækkelse. Det er næppe overraskende, at talsmanden for chokolademastodonten – som Clausen påpeger i sit indlæg – afviser, at Brexit er årsagen. Han ville ikke være sin løn værd, hvis han lagde sig ud med godt halvdelen af den britiske befolkning, som stemte for at melde Storbritannien ud af EU. Clausen undgår imidlertid at forholde sig til historiens egentlige omdrejningspunkt: At Brexit har udløst en kædereaktion, hvor dyrere importpriser har ført til dyrere britiske varer, herunder fødevarer – dvs. inflation. Samtidig er briternes økonomiske vækst aftaget, så den ligger blandt de laveste blandt EU-landene, ligesom lønudviklingen ikke har kunnet følge inflationen, hvilket har ført til en reallønsnedgang. Briterne er kort sagt blevet fattigere, hvilket især vil kunne mærkes blandt folk med en lav indkomst. Toblerone har fortsat samme fylde i Danmark, hvor kronekursen jo følger euroen i tykt og tyndt.

Briterne er kort sagt blevet fattigere, hvilket især vil kunne mærkes blandt folk med en lav indkomst. Toblerone har fortsat samme fylde i Danmark, hvor kronekursen jo følger euroen i tykt og tyndt
_______

 

Clausens fjerde kritikpunkt angår en DR-historie om, at flere briterne har søgt om dansk statsborgerskab efter Brexit. Som ved Google-trends-historien er der tale om små tal, som lyder voldsomme i relation til hinanden. Clausen har da sikkert også en pointe, når han gør opmærksom på, at det i 2015 blev muligt i Danmark at få dobbelt statsborgerskab, hvilket nok har haft indflydelse på udviklingen. Men Danmark er næppe den foretrukne mulighed for skuffede briter, der vil sikre sig EU-rettigheder efter Brexit. I Tyskland fik 2.865 briter statsborgerskab i 2016, svarende til en stigning på 361 pct. Antallet forventes at stige markant i 2017, fordi langt de fleste ansøgninger blev sendt efter afstemningen i Storbritannien og som regel tager det mellem seks måneder og et år at behandle en ansøgning. Hele 37.000 personer i UK og Nordirland søgte om at få udstedt et irsk pas i de tre første måneder efter afstemningen – en stigning på 83 pct. i forhold til de samme måneder i 2015. Der er næppe tale om en ”Brexodus”, men Storbritannien er som bekendt stadig medlem af EU. Til gengæld ser mange briter ud til at være bekymrede for at miste deres EU-garanterede rettigheder. Helt nye tal viser, at mindst 19.000 briter har søgt om statsborgerskab i et andet EU-land efter afstemningen, og niveauet har ligget markant højere måned for måned efter afstemningen.

Tobias Clausens fire konkrete eksempler viser nok journalistiske skønhedsfejl, men er ingenlunde dokumentation for, at DR svigter i EU-dækningen. ”Der findes mange andre, værre tilfælde,” skriver han. I så fald forekommer det noget besynderligt ikke at nævne dem. Hvis Enhedslistens kandidat virkelig sidder med ”andre, værre tilfælde”, så er det utroligt, at de ikke har fået plads i indlægget. DR må have lavet hundredevis af historier om Brexit.

I INDLÆGGET RETTES kritikken afslutningsvis mod de eksperter, som hjælper DR med at analysere og forstå udviklingen i EU – herunder Tænketanken EUROPA, hvor jeg er kommunikationschef. Modstanden mod eksperter er et helt centralt tema og et af de elementer, der virkelig forener Enhedslisten med Dansk Folkeparti.

Her hæfter Clausen sig især ved spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kunne få en parallelaftale om Europol. Flere personer med særlig indsigt på området problematiserede eller afviste forud for den danske afstemning om retsforbeholdet, at dette kunne lade sig gøre inden for den korte tidsfrist.

Men i modsætning til hvad Clausen i indlægget påstår, fik disse eksperter ret. Danmark har ikke fået en parallelaftale om Europol, selv om både Enhedslisten og Dansk Folkeparti ynder at påstå det. Danmark har indgået en særaftale med Europol, som stiller Danmark som tredjeland. Vi er ikke længere medlemmer af Europol, og har bl.a. måtte vinke farvel til den direkte søgeadgang og stemmeret. I denne uge stod det klart, at flere tusinde danske betjente går glip mobil søgeadgang til Europols vigtige database, fordi vi ikke længere er medlemmer. Det er også stadig uafklaret, om vi kan indgå i den parlamentariske kontrol af Europol.

Særaftalen med Europol blev bedre end mange – herunder vi i Tænketanken EUROPA – havde forventet, men vi har ikke fået en parallelaftale. Der er ingen parallelitet, som det kendes fra tidligere danske parallelaftaler.

Selv hvis eksperterne havde taget fejl, er Clausens ønske om at blande sig i DR’s redaktionelle valg og gentagende forsøg på at så tvivl om navnegivne personers troværdig dybt problematisk. Hvis DR (eller andre) har svært ved at finde en ekspert, som kan bakke Enhedslisten eller andre partiers politik op, så kunne det jo i stedet give anledning til en smule politisk selvrefleksion. Enhver politiker er selvfølgelig fri til at tilsidesætte vurderinger fra eksperter eller andre. Eksperter er desuden sjældent enige.

HELT ABSURD bliver det, når Tobias Clausen skriver: ”I en situation, hvor EU-eksperter snarere opererer som politiske debattører end uafhængige eksperter, kunne det også give mening, at DR inviterede EU-kritiske politikere ind i studiet til at balancere analysen.”

Man må gå ud fra, at denne politisering af viden også bør gælde alle andre områder, for det er vel ikke kun der, hvor eksperterne ofte har en anden udlægning end Enhedslisten, at der er brug for at ”balancere analysen”? Man kan forestille sig, at Nye Borgerlige kunne ”balancere analysen”, når det handler om global opvarmning. Her er 98 pct. af eksperterne jo enige.

Nej, lad eksperter være eksperter og politikere være politikere. En politisering af viden, sådan som Clausen foreslår, vil bestemt ikke føre til en mere demokratisk debat. De danske medier dækker over en bred kam EU nuanceret og sagligt, og der er heldigvis plads til både at beskrive de udfordringer og muligheder, som samarbejdet i EU giver Danmark.

Nej, lad eksperter være eksperter og politikere være politikere. En politisering af viden, sådan som Clausen foreslår, vil bestemt ikke føre til en mere demokratisk debat
_______

 

Malte Kjems (f. 1985) er kommunikationschef i Tænketanken EUROPA. Han har ansvaret for den strategiske kommunikation og kontakt til medierne. Han redigerer og skriver notater og analyser og er chef for tænketankens akademi. Malte har en baggrund som onlineredaktør og journalist hos tænketanken Mandag Morgen. Han er uddannet i retorik fra Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Malte Kjems (venstre) og Tobias Clausen [foto: Officielle pressefotos]

_______
Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)