23.10.2017

Også tjekkerne har mistillid til de traditionelle partier. Socialdemokraterne er mere end halveret – og ikke færre end ni partier er nu i parlamentet, herunder Piratpartiet, der fik andenpladsen i Prag. Men parlamentsvalget er hverken et udtryk for populisme eller mistillid til demokratiet. Og landets politiske linje vil – i store træk – formentlig fortsætte som hidtil.

Analyse af Ota Tiefenböck

En ”Tjekkisk Trump”? En sejr for populisterne? En trussel mod landets demokrati? Danske og vestlige medier bruger store overskrifter i forbindelse med weekendens parlamentsvalg i Tjekkiet, hvor rigmanden Andrej Babis og hans politiske bevægelse ANO har vundet valget med knap 30 procent af stemmerne. Medierne varsler svære tider for den demokratiske udvikling i Tjekkiet, populismens og ultranationalismens fremmarch og stærk euroskepticisme. Er situationen virkelig så slem, som der bliver givet udtryk for?

Nej. Tjekkerne har stemt i protest og har vist, at de ikke betragter de traditionelle partier som værende i stand til at løse deres problemer. De traditionelle partier har åbenbart ikke noget at tilbyde – de appellerer ikke til de tjekkiske vælgere, som i stort tal har valgt at stemme på andre partier. Det er demokratiets vilkår og på sin vis afspejler det udviklingen i andre europæiske lande. Nedturen for de traditionelle partier burde derfor fortælle mere om de fravalgte partier og deres partilinje end om de tjekkiske vælgere. Valgets resultat – hvor hele ni partier har klaret spærregrænsen – er et bevis på, at demokratiet i Tjekkiet fungerer. Det samme vil med sikkerhed fremgå af de forhandlinger om den kommende tjekkiske regering

Valgets resultat – hvor hele ni partier har klaret spærregrænsen – er et bevis på, at demokratiet i Tjekkiet fungerer
_______

 

Det EU- og islamfjendtlige parti af Tomio Okamura med navnet ”Frihed og Direkte Demokrati” fik 10,64 procent af stemmerne. Men det er helt usandsynligt at partiet – der bl.a. ønsker at udskrive en folkeafstemning om Tjekkiets fortsatte medlemskab af EU – på nogen måde kan få held med at føre deres partiprogram ud i livet.

Så hvad bliver anderledes? Den kommende politiske udvikling vil selvfølgelig afhænge af regeringen. Vil ANO danne en koalitionsregering – og med hvem? Eller en mindretalsregering?

Den politiske situation i Tjekkiet kan ikke sammenlignes med situationen i Polen eller Ungarn, hvor regeringspartierne har et flertal i de to landes parlamenter alene. ANO vil forsøge at finde samarbejdspartnere, men da de fleste partier har meldt ud, at de ikke ønsker et samarbejde med ANO, er det ganske tvivlsomt, hvorvidt Tjekkiet får en regerende koalition. En mindretalsregering – med støtte fra nogle af partierne og lejlighedsvis støtte fra andre partier i enkeltsagerne – er formentlig det mest sandsynlige udfald af valget. Det vil dog formentlig under alle omstændigheder tage lang tid og vil kræve store forhandlingsevner, før forhandlingerne er på plads, og Tjekkiet får en funktionsdygtig regering. Men når det sker, er det umiddelbart svært at forestille sig, at der vil finde en mærkbar ændring af den tjekkiske politik sted.

Et sted, hvor der dog vil ske forandringer, er på udenrigspolitikken. ANO er i lighed med de fleste tjekkiske partier imod migration og for en styrket bevogtning af EU`s ydre grænser, dvs. at Tjekkiet vil fortsat være modstander af migration i almindelighed og af fælleseuropæiske flygtningekvoter i særdeleshed. ANO vil derfor fortsat være parat at tage de nødvendige slagsmål om sagerne i EU, muligvis dog mindre kompromisvilligt end de foregående tjekkiske regeringer. I sammenligning med de tidligere regerende Socialdemokrater er ANO mere euroskeptisk, men det betyder langtfra et partiet ønsker Czexit.

Til trods for at landet opfylder betingelserne, afviser ANO at Tjekkiet er klart til at blive en del af eurozonen og partiet afviser ligeledes den fransk-tyske plan om Europa i flere hastigheder.

Men ANO ønsker at reformere EU – og ønsker også at styrke den øst- og centraleuropæiske ”V4-samarbejde”, som helst skal udvides (i dag består det af de fire Visegrad-lande) med Østrig, men også Slovenien, Kroatien, Bulgarien og Rumænien. Andrej Babis har allerede meddelt, at Tjekkiet vil arbejde på at få en aktiv rolle i EU og netop vil søge samarbejdspartnere også udenfor Visegrad især i sagerne omkring migration, EU`s fremtid, men også sager som dobbelte kvalitetsstandarder for madvarer solgt i Øst og Vest. ANO`s sejr kan derfor vise sig at give problemer i Bruxelles, da Tjekkiet formentlig vil indtage en en mere kritisk rolle i forhold til EU og vil forstærke den øst- og centraleuropæiske modstand mod de fransk-tyske planer, frem for at blive en del af EU`s kerne. Og ANO vil muligvis ligeledes indtage en mere klar forsoningslinje i forhold til Rusland, da partiet er modstander af fortsatte sanktioner mod Rusland.

ANO er en bevægelse snarere end et traditionelt politisk parti. Navnet ANO betyder JA på tjekkisk, men er samtidig en forkortelse af navnet ”De Utilfredse Borgeres Aktion”, som i sin opstod i protest mod det stående politiske system. Kritikerne mener, at ANO ikke har et egentligt partiprogram, men blot navigerer tilfældigt rundt fra sag til sag. Tiden må vise, hvorvidt denne linje kan bringe succes og tilfredsstille de mange tjekkiske vælgere som fredag og lørdag har stemt på ANO – og hvorvidt ANO med tiden kan forvandle sig til et traditionelt parti med et klart partiprogram.

I sammenligning med de tidligere regerende Socialdemokrater er ANO mere euroskeptisk, men det betyder langtfra et partiet ønsker Czexit
_______

 

Foreløbigt er det et faktum, at tjekkerne har fravalgt de traditionelle partier og givet deres stemme til nye og uerfarne politikere. Det er ikke tilfældigt, at Socialdemokraterne, som vandt valget i 2013 med omkring 20 procent af stemmerne er med 7,5 procent af stemmerne blevet mere end halveret. Det er heller ikke tilfældigt, at det konservative parti TOP 09 med Karel Schwarzenberg kun i spidsen lige akkurat klarede spærregrænsen på fem procent – eller at Piratpartiet er blevet det næststørste parti i Prag og tredjestørste i hele Tjekkiet.

De tjekkiske vælgere har ikke stemt hverken for populismen eller givet afkald på demokratiet – tværtimod – De har i den bedste demokratiske stil givet en chance til nye partier og nye politikere. Hvorvidt disse politikere vil gribe denne chance er et helt andet spørgsmål.■

Tjekkerne har fravalgt de traditionelle partier og givet deres stemme til nye og uerfarne politikere
_______

 

ILLUSTRATION: Andrej Babis (t.v.) [foto: TK Photo/Vit Simanek/Polfoto]