18.04.2017

En stigende rekrutteringspulje, flere bagmænd, vedvarende konflikter i muslimske lande og internettets muligheder. Thomas Hegghammer, adjunkt ved Oslo Universitet og ekspert i jihadisme peger på, at disse fire trends kan medføre en stigning i antallet af terrorforsøg i den nærmeste fremtid.

Interview af Kristian Lauritzen

RÆSON: Du skriver i din analyse ”The future of Jihadism in Europe”, at den demografiske udvikling i europæiske lande med et stigende antal borgere, der har muslimsk baggrund, formentlig vil betyde en stigning i antallet af såkaldt økonomisk underpræsterende unge muslimske mænd. Hvordan øger det risikoen for terrorforsøg?

Det gør rekrutteringspuljen større. Vi ved, at størstedelen af Europas jihadister kommer fra den lavere middelklasse. Ikke dem alle, men majoriteten. De underpræsterer i samfundet, både hvad angår indkomst og arbejde. Samtidig ved vi, at antallet af muslimer i Europa er stigende på grund af immigration og relativt høje – men dog faldende – fødselsrater. I de fleste europæiske lande hører den muslimske del af befolkningen af forskellige årsager til de mest økonomisk underpræsterende.

RÆSON: Du taler om en formodet stigning i antallet af jihadistiske entreprenører. Kan du forklare, hvad der ligger i begrebet?

Entreprenørerne er dem, der får tingene til at ske. Dem, der leder grupper og initierer angreb og bygger celler. Det er de ressourcestærke individer i netværkene. Uden entreprenørerne sker der ingenting. Jo flere entreprenører du har i et land, jo flere problemer vil det give. Entreprenører er typisk folk med erfaring. Det kan være erfaring fra krigen i Syrien eller fra fængslet. Det, vi hidtil har set, har været resultatet af en langt mindre gruppe entreprenører. Denne gruppe er tidoblet, og der er derfor stor sandsynlighed for, at vi vil se en stigning i forsøg på terrorangreb. Stigningen af entreprenørerne er i mine øjne den mest afgørende trend i øjeblikket.

RÆSON: Hvorfor ser vi denne stigning?

Mange af dem er et produkt af krigen i Syrien og Islamisk Stats tilstedeværelse. Morgendagens entreprenører er i det hele taget svære at spotte. De kan være i Syrien eller Irak i dag. De kan også sidde i fængsel. Men nogle af dem, der er i Syrien og Irak, vil komme tilbage. De fleste, der sidder i fængsel, vil blive løsladt. I Europa giver vi terrorister relativt kortvarige domme. Den gennemsnitlige domslængde for terrorisme i EU er omkring 6-7 år, og folk kommer typisk ud før. Erfaringerne med afradikalisering er ikke særligt gode. De færreste bliver afradikaliserede i fængslet. Samtidig er mængden af propaganda på internettet eksploderet i løbet af de seneste fem år.

Den gennemsnitlige domslængde for terrorisme i EU er omkring 6-7 år, og folk kommer typisk ud før. Erfaringerne med afradikalisering er ikke særligt gode. De færreste bliver afradikaliserede i fængslet. Samtidig er mængden af propaganda på internettet eksploderet i løbet af de seneste fem år.
_______

 

RÆSON: Er der nogle mønstre i terrorangrebene, der viser entreprenørernes deres betydning?

Vi har i de sidste 5-10 år set, at spektret af plottyper er udvidet. Vi har de velorganiserede angreb, centralt styret fra IS eller lignende. Samtidig har vi de selvstændige aktører, der ikke nødvendigvis har haft direkte kontakt med organisationer. Og alt derimellem. Et eksempel på det organiserede, var det, vi så i Paris på Bataclan. Et eksempel på det ikke-organiserede var Omar El-Hussains angreb i København. Der kan være entreprenører i de fleste typer af celler. Entreprenører behøver ikke at planlægge angreb. De kan også stå for mindre aggressive aspekter som fundraising, logistik eller distribution af propaganda.

RÆSON: Hvordan opererer grupperne på “grænsen af loven” i de europæiske lande, som du skriver?

Vi har haft det, vi kalder gateway-grupper, i en længere periode. Det er organisationer, der er radikale i deres retorik, men ikke-voldelige i deres aktiviteter. De er omhyggelig med ikke at bryde loven, og de kan ofte fungere som den første port i rekrutteringen.

I Danmark havde I f.eks. Sharia for Denmark, men den eksisterede kun kortvarigt. I andre lande har der været stærkere gateway-grupper. Primært er det ”Sharia for”-grupperne. Sharia for Belgien, Storbritannien, Frankrig, Profetens Ummah i Norge osv. De grupper er essentielle for at forstå, hvorfor så mange tog til Syrien. De voksede kraftigt for nogle år siden, og de europæiske regeringer kunne ikke stoppe dem, da de generelt ikke begik lovovertrædelser. De propaganderede direkte for Jihad-ideologi, og de var i stand til at rekruttere en lang række folk. Da krigen brød ud i Syrien, var mange personer derfor prædisponerede til at tage afsted for at kæmpe. Grupperne er svage nu, for da deres medlemmer begyndte at rejse til Syrien, fik myndighederne en grund til at slå ned på dem inden for lovens rammer. De inkriminerede sig selv ved at involvere sig i Syrien og IS.

Jeg forventer forsøg på at genetablere gateway-grupperne. Det er den eneste måde at danne bevægelser af et vist omfang. For at entreprenørerne skal kunne rekruttere, kræver det, at der er en måde, hvor folk kan mødes. Medlemmerne af en operativ terrorcelle kan ikke møde mange mennesker, da de må være meget påpasselige og gå under radaren.

RÆSON: Hvor stor en rolle spiller konflikten i Syrien i de seneste års bølge af terrorangreb?

Syrien har været altafgørende. Det har været destinationen for folk, der vil rejse i krig, og det er værten for Islamisk Stat.

RÆSON: Men det er jo ikke alle gerningsmænd, der har været i Syrien for at kæmpe, eksempelvis gerningsmanden fra angrebet i Stockholm?

Det er en kombination. Men personer, der har været i Syrien, er mere sandsynligt potentielle terrorister. I de sidste par år er europæiske regeringer blevet meget mere opmærksomme på personer, der rejser til Syrien, og den risiko, de udgør. Så de bliver jagtet. Det betyder, at færre personer, der har været i Syrien, får muligheden for at begå terrorangreb. Det er afgørende for at forstå de mønstre, vi ser lige nu. Vi ser angreb udført af personer, som ikke har været i Syrien, men kun har vist sympati med IS på internettet. Mange begår den fejl at tro, at det er en ny strategi. Det eneste, der reelt er sket, er, at myndighederne har fjernet de fleste muligheder for de mere organiserede angreb og for de personer, der har været i Syrien eller har direkte forbindelse til IS. Men der er et konstant udbud af individer, der er motiverede til at handle. For tre-fire år siden var de individer rejst til Syrien. Det har de ikke mulighed for længere. De har ikke andre muligheder end at handle i det europæiske land, de bor i.

Vi ser angreb udført af personer, som ikke har været i Syrien, men kun har vist sympati med IS på internettet. Mange begår den fejl at tro, at det er en ny strategi. Det eneste, der reelt er sket, er, at myndighederne har fjernet de fleste muligheder for de mere organiserede angreb.
_______

 

RÆSON: Hvordan ser du perspektiverne for den nye type af terrorangreb med køretøjer i det offentlige rum?

Antallet af forsøg på terrorangreb er en konsekvens af, hvor mange personer der er villige til at ofre deres liv. Og hvis de ikke gjorde det ene, ville de gøre noget andet. Men metoden påvirker selvfølgelig effekten og antallet af dræbte.

Selv om det er nemmere at udføre et angreb i en lastbil, kræver det stadig villigheden til at dø. Det er denne villighed, terrorgrupperne kan have svært ved at producere hos folk. Al Qaeda prøvede i årevis at få sympatisører i Vesten til at handle på deres vegne. Men meget få personer var villige til det. IS har været i stand til at inspirere og optænde villigheden til at dø i højere grad hos flere personer. Årsagen skyldes blandt andet internettet.

Når du har personer, der er villige til at sidde i fængsel på livstid eller til at dø, så er den konkrete taktik for angreb sekundær. Motivation er nøglen. Men det er selvfølgelig bekymrende, at potentielle jihadister ser, hvor effektiv den type angreb kan være. Der er dog altid en løsning. Hvis metoden bliver anvendt mere og mere, vil vi udvikle værktøjer til at imødegå det. Det kan f.eks. være vejblokader eller mekanismer i bilerne, der kan minimere risikoen. Så vi skal nok finde en løsning på problemet, men så vil terroristerne rykke videre til en ny taktik. Kampen mod terrorisme er en evig omgang katten efter musen.

RÆSON: Du siger, at motivation er nøglen. Ser vi en ændring i motivationen for og legitimeringen af terrorangreb, f.eks. med angrebet i Sverige, som ikke er direkte involveret i krigene i Mellemøsten?

Det har altid været vanskeligt at pege på entydige motivationsfaktorer. Majoriteten af angreb vil formentlig altid være rettet mod lande, der er militært til stede eller har bombet i Mellemøsten. Samtidig vil vi se angreb i lande, hvor der ikke er en åbenlys politisk årsag. For nogle grupper betyder konkret indblanding i Mellemøsten meget, men for andre handler det blot om at angribe Vesten som helhed. Nogle har en tendens til udelukkende at fokusere på udenrigspolitik som roden, men det er klart en fejl. Ligeledes er det dog også forkert at sige, at det ikke har noget med udenrigspolitik at gøre, at det er rendyrket ideologisk had.

RÆSON: Er der andre faktorer, såsom ideologisk fundament, der gør det nemmere for IS end Al Qaeda at rekruttere?

Jeg tror mere på, at det skyldes et stærkere propagandaapparat. Desuden har det en selvforstærkende effekt, når personer, der er motiverede, kan se, at det lykkes for andre. Hvis du er den første person til et udføre en bestemt type angreb, vil du tænke dig om en ekstra gang, men hvis hundrede personer har haft held med samme fremgangsmåde forinden, vil du måske ikke.

RÆSON: Er det blevet nemmere eller sværere at tegne et billede af den jihadistiske terrorist?

Det har altid været svært. Der har altid været et miks af folk med forskelligartede baggrunde. Median-jihadisten i Europa er fattigere og dermed mere i risiko for at blive kriminel end for 10 år siden. Men kun en smule. Det har aldrig været sandt, at de fleste jihadister var ressourcestærke og veluddannede. Det er en misforståelse eller en bevidst forkert udlægning. Der var en tendens til at se det sådan, fordi entreprenørerne var ressourcestærke, og de fik meget opmærksomhed i medierne. Og så har der fra mediernes side været en tendens til at fremhæve fortællingen om den veluddannede eller velhavende terrorist, fordi det lyder mere ukonventionelt og spektakulært.

RÆSON: Hvordan ser du på forestillingen om ”den ensomme ulv”, der planlægger og angriber alene?

Den sande ensomme jihadist-ulv eksisterer stort set ikke. De fleste har kommunikeret med andre før deres angreb på den ene eller anden måde. Det så vi også med gerningsmanden i Stockholm, og med den 17-årige, der planlagde et angreb i Oslo. Alligevel har vi set en umiddelbar stigning af soloangreb. Det skyldes formodentlig, at de kan se, at andre har haft succes med det før dem.

Det er sandt, at de personer ofte ikke ved meget om Islam, men deres tro er oprigtig. Så deres religiøse tro er en vigtig drivkraft. Det er forfejlet og reducerende, hvis man udelukkende ser dem som kriminelle opportunister.
_______

 

RÆSON: Hvad med det religiøse aspekt?

Jeg vil mene, at de fleste af individerne er oprigtigt religiøse. Jeg hører ofte folk sige, at vedkommende formentlig kun var overfladisk religiøs. At de ikke kan deres Islam. Eller at de bruger religion som ren og skær opportunisme. Men det er at forveksle viden med intensitet af tro. Det er sandt, at de personer ofte ikke ved meget om Islam, men deres tro er oprigtig. Så deres religiøse tro er en vigtig drivkraft. Det er forfejlet og reducerende, hvis man udelukkende ser dem som kriminelle opportunister.

RÆSON: Vi ser dog eksempler på personer, der angiveligt er blevet “lynradikaliserede”?

Ja, men derfor kan troen stadig være oprigtig. Religiøse åbenbaringer behøver ikke at være længe undervejs. Men at sige, at religion er en central drivkraft, er ikke det samme som at sige, at Islam er voldelig, eller at det repræsenterer den gængse udlægning af religionen.

RÆSON: Hvor ser du de største dilemmaer og vanskeligheder for myndighederne i forhold til de trends, du oplister?

Hvis problemerne ikke er løst, skyldes det ganske enkelt, at det er vanskeligt. Med hensyn til den formodede stigning i antallet af økonomisk underpræsterende muslimske mænd, er det svært at forene stor immigration fra de pågældende lande med kampen imod økonomisk ulighed. En høj immigration fra ikke-vestlige land får uligheden til at stige og lægger pres på arbejdsmarkedet. Medmindre europæiske lande pludselig opnår en langt højere grad af social mobilitet, er det svært at løse.

Et andet dilemma står mellem sikkerhed og digitalt privatliv. Så snart man begynder at indføre større grad af overvågning i kampen mod terrorisme, vil mere autoritære lande som Tyrkiet, Kina og Rusland løbe med på vognen og øge graden af undertrykkelse. De vil kalde det at kæmpe mod terrorisme, men det ender som undertrykkelse af fredelig opposition. Det er en svær nød at knække.

RÆSON: Hvor ser du så mulighederne for at få løst problemerne?

På entreprenørfronten. Teknologien giver bedre mulighed for at holde øje med personer, der eksempelvis forlader fængslet. Det kan være med en fodlænke eller andet, der gør det muligt for myndighederne at holde øje med potentielle entreprenører. Det kan også være ved at forhøje strafferammen for terrorisme.

RÆSON: Hvad med den intellektuelle værdikamp?

I det store billede går det den rette vej. Majoriteten af muslimske immigranter adopterer flere vestlige normer over tid. Majoriteten bliver mere integreret, mens en minoritet bliver mere konservative end deres forældregeneration. De antivestlige fællesskaber er en minoritet, men de er store nok til at skabe problemer. Men kampen om værdier mener jeg ikke, at regeringer kan gøre så meget ved, bortset fra at arbejde på at minimere antallet af ghettoer. Den store kamp om ideer bliver ført gennem populærkultur, musik, film, reklamer. De aspekter af såkaldt vestlig levevis foregår i det private domæne. På længere sigt har jeg tiltro til, at vi vinder den kamp.

RÆSON: Men du mener stadig, det er sandsynligt, at vi vil se en stigning af forsøg på terrorangreb inden for de næste 5-10 år?

Ja, vi vil se flere forsøg, men ikke nødvendigvis flere udførte angreb. De fleste af dem vil blive stoppet undervejs. Vores fængsler bliver sikkert trængte, og vores efterretningsvæsener vil fylde mere.

RÆSON: Hvilke aspekter af terrorismen mener du får for meget og for lidt opmærksomhed i medierne i bred forstand?

Det meste af mediernes dækning er underholdning, som er der for at tilfredsstille nysgerrigheden hos seere og læsere. Det er ikke oplysende. Medierne kan gøre mere for at informere befolkningen om, hvad de bør holde øje med, altså indikatorer og tegn. Vi har ikke brug for, at befolkningerne i europæiske lande bliver mere bange. Vi har brug for, at befolkningerne bliver mere opmærksomme.

Det meste af mediernes dækning er underholdning, som er der for at tilfredsstille nysgerrigheden hos seere og læsere. Det er ikke oplysende. Vi har ikke brug for, at befolkningerne i europæiske lande bliver mere bange. Vi har brug for, at befolkningerne bliver mere opmærksomme.
_______

 

RÆSON: Men har vi viden om, hvad folk bør holde øje med?

Ja. Det skal blot systematiseres og belyses. Medierne kan vise, hvilken type hjemmeside personer, der er blevet radikaliserede, besøger, hvad de taler om, hvem de socialiserer med. Dermed får forældre, venner og klassekammerater mulighed for at genkende mønstrene, hvis de ser dem.

En britisk lektor i terrorisme, Paul Gill, har påvist, at majoriteten af terrorister, der har opereret alene, har vist indikationer på deres planer over for omverdenen. De har ofte fortalt det til nogen. Selv med den ultimative ensomme ulv som Anders Breivik, kan man argumentere for, at folk omkring ham burde have set faren. Eksempelvis hans mor. Hun har siden sagt, at det f.eks. var underligt, at han bestilte en masse pakker og gik rundt i uniform med medaljer på.

Det kan også være ved at vise, hvordan terrorister opererer på togstationer og i lufthavne. I dag bliver mange mennesker bange, hvis de ser en mand med langt skæg i en lufthavn. De tror måske, at en person med typisk muslimsk påklædning er farlig. Men i realiteten er det formentlig modsat. En operativ terrorcelle vil ikke gå klædt i hvid kjole og med langt skæg. Folk skal ikke være opmærksom på udseende og tøj, men på bestemte typer af adfærd.

ILLUSTRATION: Mindehøjtidelighed i Stockholm (foto: Sandberg/Aftenposten/ritzau)