07.02.2017

Vi må ikke lade os kyse af frygt for at blive kaldt elite, akademikere eller jubeleuropæere. Når populister hævder, at lige præcis de repræsenterer folket, så vær på vagt. ”Folket findes kun i flertal” som Habermas skrev. Der findes ikke ét ”folk” med én mening. ”Danskerne mener” eksisterer ikke. Alligevel bruges det i flæng.

Kommentar af Sofie Carsten Nielsen, MF, Radikale Venstre

Med 2017 godt en måned gammel er støvet ved at lægge sig fra 2016, og vi kan begynde at tegne fremtiden i det. USA’s nye præsident Donald Trump er for længst gået i gang.

Populistiske partier vinder frem. Både i Europa og i resten af verden. Det er kommet på mode at dyrke splittelsen igen. Trump lever af at sætte skel mellem mennesker. Den slags er farligt. Det har historien vist os, og det er vi nok nødt til at huske os selv på, alle os der er vokset op med demokrati som en given ting. Men hvor farligt, det er, bestemmer vi selv. Lyt ikke til dem, der sår splittelsen. Brug din egen dømmekraft. Brug samtalen. Byg på det sammenhold, vi har.

I Danmark har vi et stærkt sammenhold, som starter i børnehavens fællesskaber, fortsætter i skolen, i fodboldklubben, på højskolen, på uddannelserne, på arbejdspladsen. I Danmark møder vi hinanden på tværs. I Danmark besinder vi os og taler om tingene. Og så længe vi fortsætter med at gøre det, værner vi os selv og vores fællesskab mod dem, der vil have os til at frygte hinanden og frygte fremtiden.

Når jeg kommer rundt i udsatte boligområder med Bydelsmødrene og taler med de seje kvinder, de samler, så er uddannelse og adgangen til uddannelse det de ubetinget sætter højest for at give sig selv og deres børn flere og bedre muligheder. Dem, der har kæmpet sig igennem enorme udfordringer og i dag har uddannelse og fod under eget bord fremhæver det som deres stolteste bedrift, og som vejen til at forstå danskerne og bidrage her. Uddannelse er og har altid været vejen til et bedre liv. Men lydbogklubben blandt stilladsarbejderne, som både har fjernet sygefraværet og højnet trivsel på arbejdspladsen er også vejen til mere samtale om demokratiets vilkår. Det kan gøres på så mange måder.

Skal man se noget som helst positivt om den populisme, som vokser frem med Trump, Farage og Le Pen i spidsen, så må det være, at den får os til at huske på netop dette: At vi allerede er stærke sammen, og at det er vores fælles ansvar at bevare og udbygge det, vi har.
_______

 

Skal man se noget som helst positivt om den populisme, som vokser frem med Trump, Farage og Le Pen i spidsen, så må det være, at den får os til at huske på netop dette: At vi allerede er stærke sammen, og at det er vores fælles ansvar at bevare og udbygge det, vi har.

Som når Mads Nipper fra Grundfos siger, at “der er behov for, at virksomhederne begynder at opføre sig virkeligt ordentligt. Ikke bare som i at undgå at havne på forsiden af Ekstra Bladet, men som i virkeligt ordentligt”. Det ser jeg det som en helt grundlæggende erkendelse hos toppen af det globaliserede danske erhvervsliv. Vi kan ikke lade folk sidde med en fornemmelse af, at de bliver efterladt tilbage. Uanset om uligheden er reel eller oplevet. Uanset om den er økonomisk eller geografisk. Vi ser det over hele verden. I USA, i Europa, i Danmark. Vi kan ikke klare os uden hinanden. Og vi kan ikke klare os uden kontrakten om, at vi gør tingene åbent og med øje for samfundets bedste. Vi har som beslutningstagere og medborgere i et demokrati en forbandet pligt til at diskutere og tage alvorligt, at populismen ikke igen må få vind i sejlene i verden og i Danmark.

Folket findes kun i flertal
Den fælles forståelse skal vi mobilisere omkring. Det kan vi godt. Både virksomheder, videninstitutioner, fagbevægelse og civilsamfund skal deltage i samtalen om populismen, fordi det er demokratiets fremtid det gælder. Populismen skal åbnes op, pilles fra hinanden og demaskeres. Vi må ikke lade os kyse af frygt for at blive kaldt elite, akademikere eller jubeleuropæere. Når populister hævder, at lige præcis de repræsenterer folket, så vær på vagt. ”Folket findes kun i flertal” som Habermas skrev. Der findes ikke ét ”folk” med én mening. ”Danskerne mener” eksisterer ikke. Alligevel bruges det i flæng. Sådan som Le Pen tager alle franskmænd til indtægt for sin holdning, som Farage tog alle briter til indtægt for sin holdning, og som Trump tager alle amerikanere til indtægt for sin holdning.

En demokrat anerkender grundlæggende, at der findes flere legitime tilgange til, hvordan vi løser opgaver i fællesskab. Aldrig kun én. Der findes ingen nemme løsninger på komplekse problemer.

Splittelse og populisme er ikke det eneste vi skal samles mod i verden. Der er også masser at samles for. Den grønne omstilling for eksempel. Den kræver, at vi kan mobilisere mere opbakning til at se længere frem. Men jeg kommer ikke på en eneste skole eller uddannelsesinstitution, hvor det ikke er blandt de største to udfordringer børn og unge bringer op, hvis jeg spørger dem om fremtiden. Det giver mig håb, og energi til at blive ved. Vores børn har fuldstændig fanget, at de får en skodjord med skodluft og dyrt vand på plastikflasker, hvis ikke vi har tårnhøje ambitioner for den grønne omstilling.

Vi må ikke lade os kyse af frygt for at blive kaldt elite, akademikere eller jubeleuropæere. Når populister hævder, at lige præcis de repræsenterer folket, så vær på vagt.
_______

 

Hvad gør vi så? Vi starter samtalen ved at investere massivt i vores uddannelsesfællesskaber i bred forstand. Investerer ressourcer, investerer tid, investerer engagement. Stiller krav til hinanden. Og det tjener et dobbelt formål. For det er også i vores uddannelsesfællesskaber, at vi finder trygheden i forhold til vores egen fremtid. Efteruddannelse, videreuddannelse, opkvalificering og adgang til sparring, rådgivning, netværk på tværs af baggrunde er det, der skal give os muligheden for gennem hele livet at kunne omstille os til nye job og nye muligheder, hvis vi får brug for det. Og den investering skal vi foretage solidarisk i samfundet. Dér skal vi, med Mads Nippers ord, ”opføre os virkelig ordentligt” og lade være med at efterlade en kæmpe regning til dem, der kommer efter os og dem, der har det sværere end os.

Kan vi det? Selvfølgelig! Vi har en helt særlig tradition for uddannelse i Danmark. Fra undervisningspligt, over højskolebevægelse til SU-system og gratis uddannelse til alle. Vi kan noget med uddannelse. Og uddannelse kan noget i vores liv. Uanset om vi er fra Skagen eller Gedser – Blåvandshuk eller Bornholm. Uddannelse skal være en mulighed for alle. Uanset alder og uanset, hvor i landet man er.

For uddannelse beriger os. Uddannelse giver os indsigt og udsyn. Og uddannel¬se gør os stærke og kyndige nok til at gribe nutiden og gøre fremtiden til vores. Det vigtige er ikke, om uddannelsen er lang eller kort, men at den stiller os bed¬¬re i livet og åbner verden for os. Som mennesker og som samfund. Derfor er uddannelse svaret på vor tids udfordringer og broen til en lys fremtid. Derfor er uddannelse vores 1. prioritet. Og derfor er Radikale Venstre Danmarks uddannelsesparti – nationalt og lokalt. Vi tror på et samfund af modige, nysgerrige mennesker. Vi har brug for at samles demokratisk om fremtiden. Ikke splittes populistisk af frygten. Danmark kan sagtens.

ILLUSTRATION: Sofie Carsten Nielsen (foto: Jens Dresling/polfoto)