05.11.2017

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)

_______

Syv mandater i Folketinget fik Nye Borgerlige i en måling i slutningen af oktober (Megafon/TV2, 26. oktober). Men står de mange nye vælgere bag partiets økonomiske politik?

Kommentar af Søren Kenner (formand for visionsgruppen i Liberal Alliance)

Nye Borgerlige (NB) har i KV-valgkampen afleveret en række klare budskaber om hvordan man ønsker samfundet indrettet. Men har partiet sine vælgere bag sig? På Facebook får man indtrykket af, at hvor de fleste af partiets støtter gerne vil ”smide indvandrere ud,” så lader de ikke til at være enige i partiets liberale økonomiske politik.

Faktisk ser det ud til at protektionisme, værn mod globalisering og øget omfordeling interesserer disse støtter mere end lavere skatter og fokus på fornyet vækst i samfundsøkonomien.

Det er ikke overraskende. For vælgervandringsanalyser viser klart, at NB trækker størsteparten af sine stemmer fra DF –– et parti, der som bekendt kombinerer parolen om ”ud med indvandrere” med kravet om mere velfærd og højere skatter.

Kan NB på sigt holde sammen på tingene, hvis man har en stor vælgergruppe, der har købt en enkeltsag (indvandringskritik) men ikke resten af pakken? Risikerer man ikke ret hurtigt at måtte give køb på den liberale økonomiske politik for at kunne fastholde disse vælgere?
 

Kan Nye Borgerlige på sigt holde sammen på tingene, hvis man har en stor vælgergruppe, der har købt en enkeltsag (indvandrings-kritik) men ikke resten af pakken?
_______

 

Her er nogle spørgsmål som det i den forbindelse kunne være interessant at få svaret på:

1. Hvis jeg har ret i antagelsen om, at en meget stor andel af NB’s støtter hentes fra de allermest indvandrerkritiske dele af DF’s bagland, hvordan vil man så forlige denne gruppes ønske om protektionisme, globaliseringsværn og øget omfordeling med partiets erklærede ønske om liberale økonomiske reformer?

2. Stort set alle økonomer og erhvervsorganisationer er enige om at Danmarks demografi betyder, at vi har behov for en endog ganske stor mængde højt kvalificerede indvandrere. Hvordan vil NB forlige baglandets modvilje mod enhver form for indvandring med dette behov?

3. NB mener ikke at udlændinge skal have lov at stemme til kommunal- og regionsvalget. Det betyder, at man modsætter sig tanken om, at den der bidrager til samfundet også skal kunne øve indflydelse på samfundet. Hvorfor?

4. Hvis Danmark skal kunne tiltrække dygtige indvandrere, skal vi også kunne tilbyde dem gode vilkår. Vi giver allerede denne gruppe særligt gunstige skattevilkår (hvilket jo i øvrigt viser, at skatten i Danmark er alt for høj) –– men mener NB, at en politik, der udelukker politisk deltagelse og et bagland der mildest taget er ekstremt indvandringskritisk fremmer mulighederne for at få dygtige indvandrere til landet?

5. NB ønsker at indvandrere skal være selvforsørgende og at kriminelle indvandrere skal udvises – et ærinde jeg sådan set er enig i. Men man har flere gange været fremme med krav om at fratage kriminelle dansk statsborgerskab mv. Desværre er sagen jo den enkle, at en god del af den kriminalitet, der begås fx af indvandrerbander, begås af folk der er født og opvokset i Danmark. Hvorfor tror man andre lande skulle føle lyst til at påtage sig ansvar for dem?

DE NORDEUROPÆISKE lande har aldrende befolkninger og derfor brug for højt kvalificeret indvandring. Man må forudse, at konkurrencen om denne indvandring vil tiltage i de kommende år. Lande med et ry for at være fremmedfjendtlige vil næppe stå sig godt i denne konkurrence –– ligesom lande, hvor skatterne er tårnhøje heller ikke er synderligt attraktive for dygtige indvandrere.

Danmarks snart flere generationer lange indvandringsudfordring skyldes i det primære to ting: At man kun har stillet få krav til indvandrere (og ført en ret bevidstløs familiesammenføringspolitik) samt, at man har gjort adgang til velfærdsydelser alt for nem. Tilsammen har det skabt en ”underklasse” af indvandrere, der lever af overførselsindkomst og hvis børn (især drengene) er massivt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Omkostningen herved er massiv.

Men løsningen er næppe at lægge indvandrere for had. Snarere bør vi reformere det nuværende system til et, der i højere grad motiverer og incentiverer til medinddragelse og bidragsydelse.
 

Løsningen er næppe at lægge indvandrere for had. Snarere bør vi reformere det nuværende system
_______

 

I den forbindelse er NB’s politik (der på mange måder minder om LA’s) sådan set relevant nok: Indvandrere bør være selvforsørgende, kriminelle indvandrere bør udvises og asylansøgere kan bedre hjælpes lokalt end i Danmark.

Men der er også en balance at huske. Vi vil gerne undgå de problemer, vi ser nu – med bandekriminalitet, velfærdsmisbrug mv. – men man skal passe på ikke at skabe en situation, hvor man i sin iver efter ’rene linier’ opfører sig urimeligt overfor de mange tusinde indvandrere, der rent faktisk både gerne kan og vil Danmark. Den meget fjendtlige holdning, mange NB-støtter lægger for dagen, risikerer at ramme de forkerte.

ILLUSTRATION: Partiformand Pernille Vermund under partiets årsmøde i oktober [foto: Anders Brohus/Polfoto]

_______

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til sitet kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge og gratis adgang til en række udvalgte arrangementer)