20.11.2017

”Af den kæmpe fremgang, der har været i beskæftigelsen de senere år, skyldes over 40 pct. en beskæftigelsesfremgang blandt udlændinge. Det er rigtig meget, og det viser, hvor afgørende det er, at Danmark har adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Rigtig meget kommer selvfølgelig igennem EU. Det er rigtig godt, at de er der. Uden dem ville vi ikke have det her opsving.”

DANSK ØKONOMI. Interview med Simon Emil Ammitzbøll-Bille af Vassili Stroganov

RÆSON: Hvad er det sværeste ved at lave finanspolitik og hvorfor?
AMMITZBØLL: Det sværeste, det er vel at få et flertal i Folketinget. Nogle gange. Der er mange forskellige interesser rent politisk, som man er nødt til at kunne binde sammen. Regeringen har et ønske om at sørge for, at den økonomiske politik fortsat understøtter vækst – et fortsat opsving – og det kræver efter vores bedste overbevisning, at der er den arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, så de kan øge deres produktion og følge med de ordrer, der måtte komme. Vi er i den situation i øjeblikket, at man godt kunne ønske sig, at forståelsen for at øge arbejdsudbuddet var større på Christiansborg, end den umiddelbart er.

RÆSON: Er det også et spørgsmål om, at det er svært at finde den rette timing? De finanspolitiske beslutninger, man laver nu, rækker langt ud i fremtiden, og det kan måske være meget svært at vide, hvor det er præcist, at man skal finjustere noget?
AMMITZBØLL: Det er klart, men noget af det gode er, at der tidligere er truffet nogle beslutninger og vedtaget nogle reformer, som hjælper os i de her år, hvor der endelig er kommet gang i væksten. Der er faktisk et øget udbud af arbejdskraft både i år og de kommende år, men man kan også se, at det slutter på et tidspunkt. Man kan også se på, hvad nogen af befolkningsprognoserne for nogen af de østeuropæiske lande siger. De leverer i øjeblikket rigtig mange hænder til det danske arbejdsmarked. Hvad gør man den dag, hvor der ikke er befolkningsoverskud i Polen, de baltiske lande og andre steder? Så man kan både se det gode, der er vedtaget, men man kan også se udfordringer af forskellig art. Så handler det om at prøve at lave en politik, der sørger for, at Danmark glider nogenlunde fint igennem med de udfordringer, der er, og griber de chancer og de muligheder, der er.

RÆSON: Der er forskellige prognoser for økonomien. Vismændene siger, at vi er helt ude af krisen, Danske Bank er lidt mere skeptiske, og regeringen er også mindre optimistiske end vismændene. Hvordan ser du på den danske økonomi i resten af 2017 og i 2018?
AMMITZBØLL: Det er rigtigt, at Nationalbanken har sine tal, vismændende har sine tal, private virksomheder har sine tal, alle har sine tal. Vi i regeringen laver det, der hedder en økonomisk redegørelse tre gange om året, hvor vi kommer med regeringens prognose for væksten. Vores prognose er, at væksten bliver 2,0 pct. i år og til næste år bliver den 1,8 pct. De fleste er faktisk mere optimistiske, end regeringen er. Men det er klart, om det lige bliver 1,9 eller 2,1 kan være svært at ramme helt præcist, for det er trods alt prognoser. Det er ikke eksakt viden om, hvordan alting vil udvikle sig. Men omkring 2 pct., det tror jeg ikke er helt ved siden af, hvis man ser på de forskellige prognoser. Det er rigtig fint, men vi kan også se, at alle – ikke kun i Danmark – forventer, at til næste år går væksten ned på et lavere niveau, før vi så forhåbentlig kan sørge for at få den banket lidt opad igen. Vækstraterne skal helst starte med et 2-tal.

Folketinget har afvist at gøre noget markant i forhold til tilbagetrækningsalderen, som ellers er det nemmeste og mest smertefrie at gøre for at øge arbejdsudbuddet
_______

 

RÆSON: Kan Danmark blive ved med at være afhængig af den udenlandske arbejdskraft?
AMMITZBØLL: Det er den helt store udfordring. Det gode er, at i de kommende tre-fire år er der allerede tidligere vedtaget nogle reformer, der sørger for at øge arbejdsudbuddet. Det vil sige, at vi sådan nogenlunde kan følge med i de kommende år. Men så er der selvfølgelig en risiko for, at efterspørgslen pludselig bliver endnu større. Vi hører allerede en del virksomheder, der siger, at der kan være problemer med at få den arbejdskraft, de har brug for. Nu er vi i den situation, at Folketinget har afvist at gøre noget markant i forhold til tilbagetrækningsalderen, som ellers er det nemmeste og mest smertefrie at gøre for at øge arbejdsudbuddet. Men det var der ikke stemning for at gøre. Noget andet der ville være godt, er topskattelettelser, men det er der også et flertal i Folketinget, der umiddelbart afviser. Så kan man også gøre noget for at få de studerende hurtigere igennem deres studier, det kommer vi til at se på til næste år. Så må vi se på, hvordan Folketinget har det med det.

Og så er der det store, som i virkeligheden er vores redning i øjeblikket, nemlig tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Man skal huske på, at ud af den kæmpe fremgang, der har været i beskæftigelsen de senere år, skyldes over 40 pct. den beskæftigelsesfremgang blandt udlændinge. Det er rigtig meget, og det viser, hvor afgørende det er, at Danmark har adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Rigtig meget kommer selvfølgelig igennem EU, og det er godt, at der er et frit arbejdsmarked. Så det er rigtig godt at de [udlændingene, red.] er der og hjælper med, at vi kan få et opsving i Danmark. Uden dem ville vi ikke have det her opsving. Men så kommer det, som jeg nævnte lidt før, at når vi ser lidt ud i fremtiden, så kommer der måske ikke det store befolkningsoverskud i de nord-østeuropæiske lande. Det kommer til at få en betydning, fordi der måske ikke er så mange østeuropæere, der har lyst til at arbejde i Danmark, hvis de lige så nemt kan få et arbejde i deres eget land. Selvfølgelig er der nogen der synes, at gråvejr er det fedeste i verden eller at der er spændende jobmuligheder, hvad ved jeg. Det er jo fair nok. Men mange gange er det jo fordi, at jobmulighederne ikke er så gode, hvor de bor og hvis jobmulighederne nu bliver gode, så kan det være, at de hellere vil bo tættere på deres familie og venner. Der bliver det afgørende i fremtiden, at der stadig er adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Udenlandsk arbejdskraft og reformer er de to muligheder, man har. Eller at økonomien skal gå nedad, det er selvfølgelig en tredje, men det vælger vi ikke.

Det bliver det afgørende i fremtiden, at der stadig er adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Udenlandsk arbejdskraft og reformer er de to muligheder, man har
_______

 

RÆSON: Regeringen har lagt op til opstramninger af økonomien i 2018, men hvor meget skal der strammes op, så vi står stærkt, når den næste krise rammer?
AMMITZBØLL: For det første er den danske økonomi sund og stærk. Der er ikke en overophedning nu. Der er risiko for en overophedning. Dvs. som den er nu, så er den nogenlunde i balance. Vi har været i en situation længe, hvor der har været for mange udenfor arbejdsmarkedet. Dem har vi nu fået ind. Der er stadig for mange udenfor arbejdsmarkedet, men det er ikke folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er dem, der er på passiv forsørgelse, som vi skal have ind på arbejdsmarkedet. Er det for tidligt til at tale om, hvad man i givet fald kunne gøre, hvis der kom en ny krise? Der er selvfølgelig nogle ting, man kunne overveje. Når man snakker om, at der skal laves skattelettelser, eller at de offentlige udgifter skal øges, så skal man huske på, at øgede offentlige udgifter laver et større press på økonomien end skattelettelser. Hver gang du har en krone, og du vælger at bruge den på offentligt forbrug, så bliver alle pengene brugt og dermed kastet ud i økonomien. Hvis du laver skattelettelser for den samme krone, så holder folk lidt mere på nogle af pengene. Selv Arbejdernes Landsbanks økonomer vil give mig ret i det her, det har de nemlig allerede gjort. Jeg tror ikke, at du kan finde en økonom, der ikke vil give mig ret i, at en krone til offentligt forbrug, det er direkte en-til-en, mens det andet er maks. en-til-en. Når der bliver brugt en krone i samfundet, er det enten staten, regionen eller kommunen, som bruger næsten en tredjedel af det hele, og det er alt for meget. Det er ikke godt for vækstpotentialet, og det gør, at der ikke er nok folk til beskæftigelsen. Det er bedre for økonomien, at folk beholder nogle flere af sine penge ved hjælp af skattelettelser, end at de forbruger løs. Danmark har verdens højeste offentlige forbrug lige nu, så der er et kæmpe pres på økonomien, og her vil skattelettelser sætte et mindre press på økonomien, end hvis man bliver ved med at øge de offentlige udgifter. Derfor vil presset på økonomien blive størst, hvis man øger de offentlige udgifter frem for at lette skatten.

RÆSON: Hvordan står det til lige nu med hensyn til finanslovsforhandlingerne?
AMMITZBØLL: Ja, det er en længere proces, og vi forhandler i øjeblikket både finansloven, vi forhandler erhvervs- og iværksætteripakken og vi forhandler jobreform 2, altså skattepakken. Det er de tre store klumper, som vi forhandler på det økonomiske område i øjeblikket. De blev præsenteret i august alle tre, og noget af det er allerede landet. Nedsættelsen af registreringsafgiften er et element fra skattereformen, og Storebæltsbroen er fra erhvervspakken [Den 21. September 2017 lavede regeringen og Dansk Folkeparti en ny aftale om at sænke prisen for at køre over Storebæltsbroen med 25 pct.]. De to blev lige klaret for sig selv, og nu forhandler man en del på nogen af de andre elementer af finansloven, og så er det meningen, at de tre ting forhåbentlig kommer på plads her en gang i november. Men det kan man aldrig rigtig vide. De første småting kommer med finansloven her nu. Tirsdag den 31. oktober 2017 blev man enig om at udmønte forskningsreserven [et bredt flertal i Folketinget blev enige om at fordele en milliard kroner til forskning i bedre sundhed, nye teknologiske muligheder, uddannelse, bedre miljø og udsatte børn], og i løbet af ugen er de to første satspuljeaftaler på udlændinge og sundhed kommet og det er jo også en del af finansloven. Så der kommer sådan nogle mindre del-aftaler og så skal den store aftale komme til sidst, når alle de andre aftaler er på plads.

Det er helt urimeligt, at kommunen polstrer sig ved at trække på dig og mig
_______

 

RÆSON: I et interview med Berlingske torsdag den 2. november sagde du: ”kommunerne bruger på urimelig vis borgerne som deres bank”. Kan du uddybe det?
AMMITZBØLL: Ja, altså det er sådan, at kommunernes samlede likviditet er 43 milliarder kroner i øjeblikket, og det er en historisk højt. Der har vi [regeringen, red.] givet dem muligheden for at lette skatten eller nogen af deres erhvervsafgifter. Hvis det var kommuneskatten, det drejede sig om, så har vi fra statens side endda tilbudt, at vi ville betale noget af lettelsen de første par år, så det ikke blev så dyrt for dem at lette skatten. Alligevel er der meget få kommuner, der har sænket skatten og endda nogle kommuner, der har ladet den stige. Det sidste udløser en automatisk sanktion, fordi der er nogen regler for det. Men det jeg siger er, at når kommunerne har denne kæmpe likviditet, så var der flere kommuner, fx Københavns Kommune, der kunne vælge at sige: ”Vi behøver ikke at kradse så mange penge ind, så vores likviditet bare stiger og stiger”. Det synes jeg, ville være rimeligt. For hvis man gør det modsatte, så er det, man bruger borgernes konto som kassekredit for kommunen. Det er helt urimeligt, at kommunen polstrer sig ved at trække på dig og mig. Derfor har jeg været ude at kritisere dem og sige, at det synes jeg, de skulle tænke lidt over. Jeg siger ikke, at alle 43 milliarder kroner, bare skal skæres ud til skattelettelser, for selvfølgelig skal der være en likviditet, der gør, at hvis de får nogle økonomiske udfordringer, så har de en buffer. Det bekymrer mig bare, at den buffer bliver større hvert eneste år.

RÆSON: Hvad vil du konkret gøre for, at kommunerne skal sænke skatterne?
AMMITZBØLL: Vi [regeringen, red.] kommer til at snakke om det i forbindelse med næste års aftale med kommunerne. Vi har prøvet de her sanktioner, som jeg nævnte før. Sanktionerne fungerer på den måde, at man laver en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om, at der må sættes skat op og ned i kommunerne. Aftalen betyder, at de må lave skattestigninger i kommunerne for op til 200 millioner kroner. Til gengæld skal der mindst være skattelettelser i andre kommuner for tilsvarende 200 millioner kroner, så det i værste fald går i nul. Og så har vi givet støtte til at lave skattelettelser til yderligere en kvart milliard, så det burde give minus, altså de samlede lettelser. Men i stedet gav det en samlet skattestigning på 2 millioner kroner, og her er der fire kommuner, der har fået lov til at lave skattestigninger. De får ikke individuelle sanktioner, men tilgengæld får alle 98 kommuner frataget tilsammen 82 millioner kroner, der er krævet for meget ind, så det går i nul. Det er sanktionerne. Så er der også et incitament i og med, at staten betaler 75 pct. af skattenedsættelser, 50 pct. af skattenedsætelser osv. de første år, og der må vi [regeringen, red.] snakke med Kommunernes Landsforening om, at skal der være hårdere sanktioner, skal der være endnu bedre incitamenter, og så må vi finde en balance, der gør, at vi ender med at overholde de aftaler, vi indgår. Jeg har ikke noget ønske om at ende med en straf. Jeg har et ønske om, at de sænker skatten, når vi har aftalt, at de skal sænke skatten.

Skal der være hårdere sanktioner, skal der være endnu bedre incitamenter, og så må vi finde en balance, der gør, at vi ender med at overholde de aftaler, vi indgår
_______

 

ILLUSTRATION: Simon Emil Ammitzbøll-Bille [foto: Lars Krabbe/Polfoto]