15.12.2017

„Danmark er bagud i forhold til forsvarsbudgettet, og vi kommer også til at være endnu længere bagud i de kommende år, fordi alle andre lande omkring os tager situationen mere seriøst, end vi gør‟

Interview af Magnus Nielsen

RÆSON: Det er ikke nogen hemmelighed, at Forsvaret er en mærkesag for Det Konservative Folkeparti, så I må være svært tilfredse med regeringens udspil. Hvad er det, der er så godt ved forslaget?
RJ: Det er et af de største løft inden for det offentlige, som jeg kan huske, og når man har det som mærkesag, er vi selvfølgelig rigtig glade for det. Vi ville gerne have haft mere, men det her er et af de områder, som bliver løftet mest, så det er vi selvfølgelig rigtig tilfredse med, når Forsvaret betyder så meget for os. Vi får for første gang i flere årtier styrket Forsvaret i stedet for at skære ned. Og det er nødvendigt, fordi vi har en forværret sikkerhedssituation i Europa, hvor der er krig i Ukraine, og hvor Rusland har opført sig meget aggressivt og truende overfor sine nabolande i de sidste tre år. Vi stod alene med ønsket om at hæve forsvarsudgifterne for to år siden, og nu får vi tilført små 13 mia. kr., så det må siges at være et godt resultat for os, hvis det går igennem.

RÆSON: Der har været nogle situationer, hvor fx Liberal Alliance har ment noget andet end regeringen. Er Det Konservative Folkeparti helt på linje med regeringen i dette udspil, eller kunne I egentlig godt tænke jer et større løft?
RJ: Når man har noget som sin mærkesag, vil man jo altid gerne have mere. Det er klart. Det skulle være mærkeligt, hvis man ikke var glad for det, selvom vi bliver ved med at kæmpe for at få endnu mere – også i de kommende år. Men vi mener jo stadigvæk, at man skal op på to pct. af BNP. Ikke fra næste år, men vi så gerne, at det skete inden for en kortere årrække.

RÆSON: Er det fair at sige, at hvis ikke Rusland fremstod så truende, ville der ikke være samme behov for at øge forsvarsbudgettet?
RJ: Ja, det er helt klart. Rusland udgør den største trussel militært de kommende år. Og derfor kommer det her forsvarsforlig i høj grad til at bære præg af, at vi ruster os mere mod den type af trussel, som Rusland repræsenterer i forhold til de sidste årtier, hvor vi har kæmpet mod terrororganisationer meget langt væk fra Danmark.

 

„Rusland udgør den største trussel militært de kommende år‟
_______

 

RÆSON: Marie Krarup har sagt, at hun mener, at grunden til, at Rusland opruster, er, at de ligesom os selv gerne vil have et stærkt forsvar. De har altså ikke nogen ekspansiv strategi. Hvorfor ser I Rusland som så stor en trussel?
RJ: Det er jo helt utroligt at høre Marie Krarup sige, at Rusland ikke har noget ønske om at ekspandere, når faktum er, at Rusland har ekspanderet ved at invadere to af sine nabolande og annektere mere territorium med militær indenfor de seneste ti år. I 2014 invaderede Rusland Krim og ekspanderede deres territorium, så at påstå, at de ikke skulle have en ekspansiv dagsorden, er virkelig at vende det blinde øje til, hvad der foregår.

RÆSON: Men vil Rusland blive ved med at gå længere ind i Europa?
RJ: Det er en risiko. Når man har invaderet to østeuropæiske lande, skal man være meget naiv for at afskrive muligheden for, at Rusland kunne finde på at gøre det igen. Vi håber, at vi kan holde dem fra det ved at få et militær, der er så stærkt i Europa, at Rusland indser, at det ikke er en mulighed at blive ved med at ekspandere. Men hvis ikke vi havde et stærkt militær fra Vestens side, så er jeg ikke i tvivl om, at de ville fortsætte med at invadere flere steder og annektere yderligere territorium.

RÆSON: Hvordan ser du på truslen fra terror?
RJ: Den er fortsat stor, men spørgsmålet er, i hvor høj grad det er en militæropgave. En modstander som Islamisk Stat eller Taleban er ikke en stor trussel i militær forstand. Det ser man også nu, hvor Islamisk Stat bliver nedkæmpet relativt let på sin hjemmebane. Så det er ikke, fordi de militært set er en frygtindgydende modstander. De er først og fremmest en trussel som terrororganisation, og det er i højere grad en politiopgave end en militæropgave.

RÆSON: Alternativets Rasmus Nordqvist mener, at der mangler fokus på det fredsbevarende og på FN. Det er bl.a. sådan noget, man ville kunne bruge de steder, hvor man ikke skal bruge Forsvaret. Hvorfor har I ikke prioriteret det højere?
RJ: Der er jo fortsat midler til FN-indsatser, så der bliver omvendt heller ikke skåret ned på det. Men når vi skal se på, hvor truslerne er forøget, siden vi lavede det sidste forsvarsforlig, er det klart i Østersø-regionen. Vi ønsker bedre kapaciteter til at kunne forsvare Danmark og vores allierede i Østeuropa, så det er det, vi først og fremmest bruger ressourcerne på. Men de andre indsatser vil fortsætte, og vi vil også fortsætte med at have kapaciteter til at kunne være med i alt andet i FN-regi.

RÆSON: Hvordan ser I på hele cybertruslen, hvor især Rusland igen har været meget aggressive? Henrik Dam Kristensen har bl.a. udtrykt bekymring for, om der er afsat nok midler til det.
RJ: Det er også et område, som bliver styrket, og hvis Socialdemokraterne ønsker at styrke det endnu mere, er det ikke noget, som går os imod. Det er der jo mulighed for at forhandle om. Men for os er det mere brigaden og oprustningen af fregatterne, som er det vigtigste.

RÆSON: Du sagde, at du på sigt gerne vil have Danmark op på to pct. af BNP. Danmark har i lang tid haft et godt image og en høj stjerne i NATO, fordi vi har været så aktive i vores udenrigspolitik. Tror du, at det vil betyde noget for det image, hvis de andre lande i højere grad end Danmark begynder at nærme sig de to pct.?
RJ: Det er helt sikkert. Danmark er bagud i forhold til forsvarsbudgettet, og vi kommer også til at være endnu længere bagud i de kommende år, fordi alle andre lande omkring os tager situationen mere seriøst, end vi gør i Danmark. Derfor ser man også, at vores nabolande opruster forsvaret markant i de her år. Så hvis ikke vi skal køre på frihjul, men også skal bidrage til NATO’s militære overlegenhed i Østersøregionen, er vi nødt til at hæve budgettet. Det er vitalt for Danmark, at NATO fortsat står 100 pct. sammen og har den militære overlegenhed. Også regionalt i Østersøregionen, hvor russerne i overblikket er overlegne. Og det skal vi bidrage til. Det er en af de vigtigste opgaver overhovedet for den danske stat at sikre, at Danmark og NATO står stærkt. Ellers ville vi se nogle konsekvenser, som er helt uoverskuelige. Så det er statens kerneopgave nummer et.

 

„Danmark er bagud i forhold til forsvarsbudgettet, og vi kommer også til at være endnu længere bagud i de kommende år, fordi alle andre lande omkring os tager situationen mere seriøst, end vi gør‟
_______

 

RÆSON: Hvad bliver den største udfordring i forhandlingerne?
RJ: Jeg synes egentlig, at det ser meget fornuftigt ud i forhold til at få en aftale i og med, at der er enighed om den økonomiske ramme, og det er jo det vigtigste. Så er der nogle småting, som skal diskuteres, bl.a. hvor meget mere værnepligt der skal være, hvor Dansk Folkeparti ønsker mere end det, som ligger i regeringens udspil. Og så må vi jo så se, hvor det lander henne, men jeg er ret sikker på, at vi kan få en bred aftale og få opbakning til den forøgelse af forsvarsbudgettet, som regeringen har spillet ud med.

RÆSON: Du har overfor RÆSON udtalt, at du langt fra mener at processen omkring indkøb af kampfly var god nok. Kan du uddybe det?
RJ: Dengang vi havde forhandlingerne, der rejste jeg jo den samme kritik som Rigsrevisionen nu har gentaget her 1,5 år senere, og den står jeg ved. Jeg synes, at de forudsætninger der lå til grund for beslutningen var urealistiske, og vi får ikke den kapacitet som blev påstået. Jeg er også nervøs for, om omkostningerne kan holdes på det niveau, som der blev lagt op til dengang. Nu er det kommet frem, at der vil være lidt flere udgifter end da beslutningen blev truffet, og nu har vi heldigvis mulighed for at afsætte lidt flere penge i det Forsvarsforlig, som vi laver nu. Og det er godt, at vi får det frem i lyset nu, men jeg synes, at det havde været bedre, at det havde været fremme dengang.

RÆSON: Du siger, at der kan blive afsat flere penge til det i det her forsvarsforlig. Er det flere penge til de her indkøb?
RJ: Ja, nu får vi mulighed for at lægge et budget for Forsvaret som er mere realistisk, end det der var sidste sommer. Dengang man lavede aftalen lagde man op til, at Forsvaret ikke skulle have tilført flere penge, og det var meget problematisk, for hvis ikke vi havde tilført Forsvaret flere penge, som vi gør nu med det kommende forlig, så ville Forsvaret have haft store økonomiske problemer de næste ti år. Der ville have ligget en regning på 56 milliarder på Forsvarets bord uden at der var blevet tilført flere penge.

RÆSON: Vil det så være nogle penge, der skal findes indenfor det udspil regeringen allerede er kommet med, eller vil det være ekstra midler der skal tilføres?
RJ: Vi tilfører jo ekstra midler nu, og det betyder, at vi både har råd til kampfly, og at både hæren, søværnet og hjemmeværnet også kan have en fornuftig økonomi de kommende år. Da beslutningen om kampflyene blev truffet, besluttede man at udskrive en kæmpe regning uden at tilføre flere midler, og det syntes vi var meget problematisk.

RÆSON: Holger K. Nielsen har givet udtryk for, at han er bange for, at man åbner op for en oprustningsspiral i forhold til Rusland med forøgelsen af forsvarsbudgettet. Hvad siger du til det?
RJ: Det er jeg ikke bange for. Vestens svar på Ruslands aggressioner har været meget afdæmpede og vi er tilhængere af, at NATO har det militære overherredømme også i Østersøregionen, og derfor er vi tilhængere af, at vi styrker vores forsvar sammen med vores allierede. Det er den eneste måde at stå stærkt på. Jeg er ikke enig i den strategi, hvor man gør sig svag, fordi man er bange for at modstanderen også opruster.

RÆSON: Han nævner blandt andet, at han har svært ved at se, hvorfor vi skal opruste fregatterne, når det ikke er Danmarks grænser som er truet, men derimod nabolandene til Rusland. Giver det overhovedet mening at opruste på søsiden, når det ikke er Danmark, som er truet?
RJ: Ja, det giver rigtig god mening. For det første skal vi være i stand til at støtte vores allierede, som står overfor en noget mere nærværende trussel i Baltikum. For det andet skal man altid have et forsvar, fordi man kan ikke opbygge det på mindre end 10 år, og så lang reaktionstid vil man aldrig have på en trussel. Derfor er man nødt til hele tiden at have et forsvar, ligesom man er nødt til at have en brandforsikring. Man kan ikke bare skrue op og ned for det, bare fordi der ikke umiddelbart er nogen brandfare. Det tager lang tid at bygge op, og derfor er man nødt til altid at have en vis kapacitet.

RÆSON: Flere af de andre i forligskredsen peger på, at det ikke er relevant at tale om et budget på to pct. af BNP, fordi det i højere grad handler om, hvor aktiv man er i NATO-regi. Kan der ikke været noget om, at det kan give et forvrænget billede, når man måler det i BNP?
RJ: Det er jo svært at finde andre måder at måle det på, som der ikke kan snydes med. Derfor er det ikke noget perfekt mål, men det opstiller et godt incitament til at sørge for at holde sit forsvar på en hvis styrke, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt, at man har det mål.

RÆSON: Vi hører både fra Martin Lidegaard (RV), Holger K. Nielsen (SF) og Henrik Dam Kristensen (S), at de ser cyber-truslen som noget, hvor Danmark er nødt til at opruste. Du har tidligere sagt, at det vigtigste for dig er brigaden og fregatterne. Hvorfor det?
RJ: Jeg synes også, at cyber er vigtigt. Men vi har et absurd nedskåret forsvar i dag, og derfor har vi selvfølgelig brug for at opgradere på den militære slagkraft. Hvis vi skal kunne være os selv bekendt som nation, skal vi have et forsvar af vores land, og derfor er der også behov for, at vi får noget mere traditionel militær slagkraft bl.a. i form af en hær og et søværn, som har en hvis størrelse. Og derfor er jeg glad for, at vi opruster på det. Og vi opruster jo også på cyber. Men vi har en hær i dag, som er så lille, at den ikke er brugbar. Den er ekstrem lille. Ud fra enhver målestok er vores hær, søværn og flyvevåben for lille, hvis vi skal kunne forsvare vores land og yde et bidrag til NATO.

 

„Hvis vi skal kunne være os selv bekendt som nation, skal vi have et forsvar af vores land, og derfor er der også behov for, at vi får noget mere traditionel militær slagkraft bl.a. i form af en hær og et søværn, som har en hvis størrelse‟
_______

 

RÆSON: Kan danskerne være tilfredse med militæret efter Forsvarsforliget?
RJ: Det er et godt skridt på vejen, vil jeg sige. Men i Konservative mener vi stadigvæk, at man skulle investere mere, end man gør nu. Men vi er meget tilfredse med, at Forsvaret vel nok er det område inden for staten der får det største løft overhovedet, og at vi for første gang i 30 år hæver budgettet. Så det stiller jeg mig tilfreds med, selvom vi selvfølgelig har endnu større ambitioner, som vil komme til udtryk i kommende forlig.

RÆSON: Er der nogle konkrete steder, hvor du godt kunne tænke dig, at I investerede og oprustede mere?
RJ: Ja, hele vejen rundt. Vi kunne godt tænke os, at vi gav et løft til det meste af Forsvaret. Det er svært for mig at udpege præcist. Jeg synes, at balancen i det, som regeringen lægger frem, er fornuftig, og det forlig, vi kommer til at lande, har en god balance mellem de forskellige kapaciteter. Men de burde allesammen være større, end de er. Vi mangler nogle ting stadigvæk, fx et ordentligt ubådsforsvar, men det er der ikke budget til. Og derfor synes jeg, at der, indenfor den budgetramme der kan skaffes opbakning til i Folketinget, bliver prioriteret meget fornuftigt. ■

Rasmus Jarlov er MF og forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti

ILLUSTRATION: Rasmus Jarlov [foto: Steen Brogaard]