16.03.2017

MEDIERNES FREMTID/FREMTIDENS MEDIER Jørgen Ramskov (radiochef, Radio24Syv) er blandt de 20+ oplægsholdere på RÆSONs 4-timers-aftenkonference mandag 3. april 15-19 i selskab med bl.a. Rune Lykkeberg, Jesper Tynell, Martin Krasnik, Christian Jensen, Tom Jensen, Mads Brügger og kulturminister Mette Bock (LA). Billetpris: 495 kr.

Interview af Nicolai Foldgast

RÆSON: Hvad mener du er journalistikkens største udfordring nu?
RAMSKOV: Jamen, det er to ting – at genopbygge en grad af tillid, som ser ud til at være svundet lidt, og så få overbevist folk om, at det er rigtigt, dét, journalistikken laver.

RÆSON: Hvordan tænker du, at man kan få genopbygget tilliden?
RAMSKOV: Det kan man nok ikke på en enkel og nem måde, men nærmere gennem et langt, sejt træk. Jeg er bange for, at der ikke er andre svar på det.

RÆSON: Kritikere mener, Brexit og Trumps sejr har afsløret de traditionelle medier som elitære og out-of-touch. Er det fair?
RAMSKOV: Ja, delvist. Man kan i hvert fald se, at der er en stor del af befolkningen, som de ikke har tiltrækkelig kontakt til. Man skal passe på med meget firkantede konklusioner på alting, men der er ingen tvivl om, at der rundt omkring i Europa er tegn på, at de etablerede medier ikke har haft fuldstændig styr på, hvad der foregår i store dele af befolkningen. Nu skal man dog huske på, at befolkningen ikke bare er et ”frit” begreb – Trump havde jo fx ikke flertal i USA – men der er en stor del af befolkningen, som medierne ikke har styr på. Eller styr på det er måske for meget at skulle have sagt – som de ikke har tilstrækkelig kontakt til.

RÆSON: Hvad er den vigtigste egenskab, en journalist bør have om 10 år?
RAMSKOV: Det er stadig nysgerrighed! Det går aldrig af mode.

RÆSON: Er der andre ting, som du tænker?
RAMSKOV: Jo, men du spurgte om den vigtigste. Man kan sagtens nævne ti – man skal være dygtig, man skal kunne researche godt, man skal være tilgængelig – men man skal først og fremmest være nysgerrig. Det er jo også en måde, at man holder sig i kontakt med andre dele af befolkningen – at man er nysgerrig og at man har en underen.

RÆSON: Hvad er journalisternes største illusion om sig selv?
RAMSKOV: Jamen, det er nok, at vi tror, at vi har styr på det hele. Nogle gange er folk lidt for sikre på, at dén version af virkeligheden, som de ser, også er den rigtige. De har for lidt øje for, at folk kan opleve mange forskellige ting – og den kompleksitet, at noget kan være rigtigt set i ét perspektiv – fx fra et helikopterperspektiv – men opleves anderledes nede på landjorden. Man kan måske argumentere ud fra et økonomisk eller følelsesmæssigt rationale, hvorfor folk vil opfatte det forkert. Hvis vi ikke har øje for dét – at der er flere oplevelser af virkeligheden – er det problematisk.

RÆSON: Hvis du kunne stille Donald Trump ét spørgsmål, hvad ville det så være?
RAMSKOV: Hvis jeg kunne stille Donald Trump ét spørgsmål? Hold da kæft… Det ved jeg faktisk ikke… Det er selvfølgelig rigtig dårligt, at jeg ikke lige kan lirke et spørgsmål af, for der er i virkeligheden så uendelig mange… Det ved jeg ikke, da der er så mange spørgsmål, jeg vil stille ham. Jeg tror, at jeg vil spørge ham: ”Hvorfor er du så vred?”

RÆSON: Hvorfor vil du spørge om det?
RAMSKOV: Fordi han virker som en enorm vred mand, og vrede kan bestemt være en interessant følelse. Men jeg tror ikke, at det er en god følelse at have, når man er præsident. Der tror jeg, at ord som omtanke og ro er vigtige.

RÆSON: Hvad er det nye ved “fake news”? Er “fake news” et fænomen, de “professionelle” medier skal – og kan – bekæmpe?
RAMSKOV: Jamen, det skal vi! Det har altid været vores opgave at bekæmpe løgn, fortielse og forsøg på at skjule sandheden. Det har været vores fornemmeste opgave at afsløre svindel, bedrag og magtmisbrug, så det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at det (”fake news”, red.) nu er muligt for alle, og at det kan ske med en frygtelig hastighed. Det er en svær opgave.

RÆSON: Og hvordan mener du, at man kan dæmme op for dette fænomen?
RAMSKOV: Det kan man gennem et langt, sejt træk – tillid, research på historierne, holde øje med hastigheden, at vi ikke selv springer på, at vi tænker os om.

”Publicisme” er noget radikalt andet end ”public service”, og hvis man ikke forstår det, så roder man total rundt i debatten. Det er der rigtig mange i Danmark, som ikke har forstået.
_______

 

RÆSON: Hvilken skrivende journalist i Danmark glæder du dig altid til at læse?
RAMSKOV: Der er egentlig flere. Må jeg kun vælge én?

RÆSON: Nej, du må gerne nævne flere, hvis det er.
RAMSKOV: Hans Mortensen, Arne Hardis, Olav Hergel og Jette Holm på Berlingske.

RÆSON: Hvorfor lige præcis dem?
RAMSKOV: Jeg synes, at de skriver godt og med indsigt.

RÆSON: Så det – indsigten – er et kriterium, du lægger vægt på?
RAMSKOV: Det er en blanding. Folk skal skrive godt, men de skal meget gerne skrive med en indsigt. Det er ikke så meget, at de skal skrive pænt om noget, der er forkert eller ligegyldigt. Det er vigtigt, at man skriver noget godt om noget, så borgerne også ved noget om det.

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra udlandet du er stødt på de sidste 10 år?
RAMSKOV: Jeg synes, at Huffington Post er et bud på noget af det.

RÆSON: Hvad tænker du på her?
RAMSKOV: Jamen, selve begrebet Huffington Post – at lave det udvalg af artikler, at samle de blogge over den portal – har været interessant.

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra Danmark du er stødt på de sidste 10 år?
RAMSKOV: Det er svært, synes jeg. Jeg ved faktisk ikke… Ej, VICE er faktisk også interessant fra udlandet.

RÆSON: Men hvad med herhjemme i Danmark?
RAMSKOV: Ja… Når jeg tænker dybt, så er det fordi, at jeg allerede kender til Føljeton, Zetland og forskellige andre ting, men jeg synes faktisk – med al respekt – at det ikke er så sindssygt i min optik. Jeg synes, det har svært ved at stå konkurrencen med en almindelig digital avis. Så jeg tror egentlig, at svaret er, at der ikke er sket så meget innovation. Og det er et problem.

RÆSON: Er det et stort problem?
RAMSKOV: Ja, for fanden!

RÆSON: Har du en løsning på det?
RAMSKOV: Nej. Nej, det har jeg simpelthen ikke.

Jeg synes [Zetland, Føljeton m.fl.] har svært ved at stå konkurrencen med en almindelig digital avis. Så jeg tror egentlig, at svaret er, at der ikke er sket så meget innovation [i Danmark]. Og det er et problem.
_______

 

RÆSON: Det, der betegnes “public service” kan også leveres af private medier, mente Bertel Haarder. Er du enig?
RAMSKOV: Nej! Jeg synes, at man skal skelne meget klart mellem ”public service” og ”publicisme”. ”Public service” er defineret ved noget som staten stiller rammer for. ”Publicisme” er noget, som private og fonde kan gøre. Forskellen er, at ”public service” er noget, hvor der er krav og rammer. Der er ikke noget, som forpligter et privat medie – udover det selv – til at lave nyheder, dokumentarer, undersøgelser, drama og programmer for børn. Så ”publicisme” er noget radikalt andet end ”public service”, og hvis man ikke forstår det, så roder man total rundt i debatten. Det er der rigtig mange i Danmark, som ikke har forstået, men det havde Public Service-udvalget heldigvis forstået.

RÆSON: Er de danske mediestøtteordninger – herunder støtten til dagbladene – de rigtige?
RAMSKOV: Uha. Ja, grundlæggende er det godt, at der en licensfinansiering af noget kvalitetsjournalistik – det er rigtigt godt. Jeg synes, at de digitale medier skal sidestilles med trykte medier. Jeg tror – eller det er vigtigt for mig – at staten påtager sig den opgave, at man støtter dette sprogområde, altså medier.

RÆSON: Skal licensen betales over skatten?
RAMSKOV: Ja. Det er dog en forældet måde at gøre det på nu. Det er ikke holdbart i længden, og det er socialt skævt. Hvis man laver en finsk model, kan det være holdbart.

RÆSON: Hvis du kunne lave én ændring af DR, hvad ville det så være?
RAMSKOV: Hold nu kæft… Jeg tror, at jeg ville lave strukturen om. Jeg ville omlægge medieområdet direkte til generaldirektøren.

RÆSON: Er der andet, som du ville gøre, hvis det var?
RAMSKOV: Jeg måtte jo kun lave én ting… Men der er tusind ting – der er noget helt grundlæggende med deres kultur. Jeg vil gøre DR mere modige og også skærpe deres fokus på de ting, som de skal. Først og fremmest vil jeg forsøge at gøre dem bedre til at forklare alt det gode, de laver.

RÆSON: Så du ville lave en grundlæggende strukturændring i DR, hvis det var dig, som havde ansvaret?
RAMSKOV: Ja!

RÆSON: Hvordan bliver næste generation af mediebrugere anderledes end den foregående?
RAMSKOV: De bliver totalt digitale, og det er i hvert fald en stor forskel.

RÆSON: Hvor lang tid tror du, at det tager, før alt er fuldstændig digitalt?
RAMSKOV: Åh… det kan jeg ikke sige. Det kommer an på tid og mennesker og sådan noget. Men det går da stærkt. Jeg kan ikke sige noget om det, men jeg er sikker på, at der er nogle kloge mennesker, som kan sige noget om det. Jeg kan ikke.

RÆSON: Så du tror ikke, at der vil være nogle trykte aviser i fremtiden?
RAMSKOV: Jo, jo, det vil der altid være. Der er ikke noget medie, der har slået den forbindelse ihjel. Selvom der kom tv, holdt folk ikke op med at lave radio. Og selvom der kom radio, holdt folk ikke op med at læse bøger. Der vil altid være [trykte aviser], men det vil bare være lidt mindre end i dag. Der vil også være en noget mere begrænset medieskare. Der vil stadig være nogle, som har lyst til at betale for den særlige læseoplevelse, det er at læse en avis. Men det vil være færre, end det er i dag.

RÆSON: Husker du bedre hvad du læser på papir, end hvad du læser på en skærm?
RAMSKOV: Ja, det gør jeg. Det er jeg ikke sikker på, at det gælder for andre. Hvis jeg skal koncentrere mig om at læse noget, så skal jeg have det på papir.

RÆSON: Så du læser primært også dine nyheder på papir?
RAMSKOV: Nej, det gør jeg ikke. Det er ikke det samme. Jeg siger bare, at jeg primært læser mine nyheder på skærme, men jeg kan registrere, at jeg læser bedst på papir.

RÆSON: Bruger du for meget tid på Twitter og Facebook?
RAMSKOV: Det synes jeg faktisk ikke.

RÆSON: Hvor mange timer bruger du dagligt på det, hvis du skal komme med et bud?
RAMSKOV: Det er jo en del af mit arbejde, så det er også en del af min arbejdstid, så jeg bruger vel halvanden time. Men det er også, fordi det er en del af mit arbejde.

RÆSON: Hvad sker der, den dag Google, Facebook, Apple og Amazon beslutter sig for at lave journalistik i stor skala? Beskriv en drømme- og en mareridtsversion af dét scenarie.
RAMSKOV: Jamen, drømmeversionen er selvfølgelig, at der bliver endnu bedre mediejournalistik, for det er butikker, som har en kolossal kraft. Der er virkelig nogle ressourcer! Mareridtsversionen er jo, at de ikke er deres ansvar bevidst og bare laver ”crap-journalistik”, så bliver det et mareridt, fordi de kommer til at fylde helt vildt meget.

RÆSON: Ser du dem som en udfordring?
RAMSKOV: Ja, en kæmpe udfordring. De er selvfølgelig en kæmpe udfordring på vores sprogområde, da vores medier har så få mennesker til at betale.

RÆSON: Så du er lidt bange for, at de begynder at lave journalistik?
RAMSKOV: Ja, hvis de ikke laver det ordentligt. Og så er jeg bekymret, hvorfor jeg også er tilhænger af statsstøtte til medier. Uanset hvad kommer de ikke til at lave meget journalistik på dansk, og jeg synes det er vigtigt, at der er dét.

RÆSON: Og det skal statsstøtten være medvirkende til at understøtte?
RAMSKOV: Ja, den er jo til for at sikre en hvis bund af medier.

ILLUSTRATION: Jørgen Ramskov (foto: Martin Lehmann/polfoto)