21.03.2017

MEDIERNES FREMTID/FREMTIDENS MEDIER Christian Jensen (chefredaktør, Politiken) er blandt de 20+ oplægsholdere på RÆSONs 4-timers-aftenkonference mandag 3. april 15-19 i selskab med bl.a. Rune Lykkeberg, Jesper Tynell, Martin Krasnik, Tom Jensen, Mads Brügger og kulturminister Mette Bock (LA). Billetpris: 495 kr.

Interview af Nicolai Foldgast

RÆSON: Hvad mener du er journalistikkens største udfordring nu?
JENSEN: Journalistikken har mange udfordringer, men jeg vil nævne to. At vi, som etablerede medier, baseret på den journalistiske faglighed og metode formår at gøre det klart, at der er forskel på kvaliteten af det journalistiske indhold og den information – og misinformation – der spredes på nettet. I øjeblikket er der en tendens til, at rigtig mange skriver om rigtig mange forskellige ting uden rigtig at have kildegrundlag og udøve den nødvendige kildekritik. Der er det afgørende for samfundsdebatten og i sidste ende vores demokrati at skelne mellem oplysning og misinformation, og det vil jeg sige er en stor udfordring. Den anden store udfordring er at sikre, at læserene anerkender og accepterer, at dét at lave kvalitetsjournalistik er en vare, som koster penge. Meget er gratis i den digitale tidsalder, men kvalitetsjournalistik koster at producere, så det kræver også en betaling fra læserne – og det er jo ikke noget, der kun er gældende for Danmark men også internationalt set.

RÆSON: Kritikere mener, Brexit og Trumps sejr har afsløret de traditionelle medier som elitære og out-of-touch. Er det fair?
JENSEN: Den populistiske bølge der er i gang – særligt med Trump – forsøger at sætte pressen op som en politisk modstander. Det er en tendens, som er farlig for både demokratiet og journalistikken, fordi vi skal have masser af holdninger, masser af temperament og masser af retning, men vi skal ikke være et oppositionsparti til de valgte ledere. Vores opgave er – baseret på journalistisk metode og faglighed – at være kritisk konstruktive overfor enhver udøvelse af magt, og at vi aldrig kommer til at servicere særinteresser, men altid arbejder for at skabe oplysning, som kan kvalificere borgere til at træffe beslutninger i et demokratisk samfund.

RÆSON: Men mener du, at kritikken af medierne har været fair?
JENSEN: Ja, overordnet set – kritisk og fair. Jeg mener, at man skal passe på med at gå i en fælde, hvor vi kommer til at udgøre et oppositionsparti til henholdsvis Brexit og Donald Trump, selvom de ønsker det. De medier, der går i forening imod en politiker eller parti, undergraver sit eget publicistiske projekt ved i stedet at gå et politisk ærinde – og dét er ikke et særligt interessant medie.

RÆSON: Hvad er den vigtigste egenskab, en journalist bør have om 10 år?
JENSEN: Integritet, integritet, integritet.
_______

 

RÆSON: Hvad er den vigtigste egenskab, en journalist bør have om 10 år?
JENSEN: Integritet, integritet, integritet.

RÆSON: Hvorfor lige præcis det?
JENSEN: Fordi der er så mange forsøg på at fremstille journalister til at gøre noget uden motivation, og derfor skal vi aldrig nogensinde gå i forgrund med magthaverne men altid bevare en afstand og kritisk distance, så vi kan værne om vores integritet.

RÆSON: Mener du, at de nuværende journalister har den fornødne integritet?
JENSEN: Det kan jeg ikke sige over én kam, men vi skal da værne om den.

RÆSON: Hvad er journalisternes største illusion om sig selv?
JENSEN: Det er, at vi tror på, der findes én sandhed. Vi går efter at finde sandheden. Sandheden er, at det gør den ikke. Der findes udlægninger af sandheden, hvoraf noget er mere rigtige eller forkerte, men aldrig helt sandt.

RÆSON: Mener du, at denne illusion er et problem?
JENSEN: Dén illusion kan gøre, at medier bliver fastlåste, og det er helt klart farligt.

RÆSON: Hvis du kunne stille Donald Trump ét spørgsmål, hvad ville det så være?
JENSEN: Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål! Hvis jeg kunne stille Donald Trump ét spørgsmål, hvad skulle det så være?…. ”Er et menneskeliv ukrænkeligt?”

RÆSON: Hvorfor lige præcis det spørgsmål?
JENSEN: Fordi jeg helt basalt set er utryg ved hans humanistiske tænkning – altså findes den overhovedet, eller er alle brikker i et spil for ham?

RÆSON: Hvad er det nye ved “fake news”? Er “fake news” et fænomen, de “professionelle” medier skal – og kan – bekæmpe?
JENSEN: ”Fake news” er jo som fænomen ældgammelt. Så det nye er navnet og den intensitet, som den bliver praktiseret med, og den måde ”fake news” bliver sat i system – altså det at bruge ”fake news” nærmest som en del af et politisk program. Det primære nye er evnen til at få sat det i system og få det spredt globalt på nul-komma-fem.

RÆSON: Er det noget, som skal – og kan – bekæmpes?
JENSEN: Absolut! Enhver misinformation skal mødes med dokumentation.

RÆSON: Hvordan kan man få løst det?
JENSEN: Der vil jeg sige, at journalistikken og de etablerede medier er en vej til at imødegå ”fake news”-bølgen, fordi dér er præmisserne for journalistik og metoden tydelig, og så kan man selv vurdere, hvad der bliver lagt frem – modsat ”fake news”, som jo typisk bare er postulater eller kilder, som enten ikke findes eller bliver udlagt forkert.

RÆSON: Hvilken skrivende journalist i Danmark glæder du dig altid til at læse?
JENSEN: Hmm… jeg glæder mig altid til at læse Lasse Ellegaard.

RÆSON: Hvorfor lige præcis ham?
JENSEN: Fordi han har en indsigt i Mellemøsten, som både er baseret på intellektuel og ideologisk forståelse og det levede liv i religionen. Og så har han en sproglig rytme og en sans for komposition, som gør ham til en fornøjelse at læse. Desuden har han noget helt afgørende for en skribent – nemlig det fandenivoldske. Han har splinten i øjet. Han har dét, der gør, at han sender teksterne et helt andet sted hen, end man troede de skulle. Man er aldrig utryg – man ved at han har styr på, hvad han skriver, men man er heller aldrig tryg – man ved ikke, hvilken vej han er på vej ned ad.

Hele det her internationale samarbejde om de store lækagesager er virkelig interessant og et nybrud, da der har været tale om så store mængder af information, som for det enkelte medie nærmest ville have været uoverkommeligt at arbejde med selvstændigt.
_______

 

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra udlandet du er stødt på de sidste 10 år?
JENSEN: Jeg synes, at hele det her internationale samarbejde om de store lækagesager er virkelig interessant og et nybrud, da der har været tale om så store mængder af information, som for det enkelte medie nærmest ville have været uoverkommeligt at arbejde med selvstændigt. Så dét – at store internationale medier går sammen og undersøger store vigtige dagsordener i hvert enkelt samfund og dermed også internationalt som for eksempel skatteunddragelse og andet – dét har været interessant.

RÆSON: Tænker du specifikt på Panama Papers?
JENSEN: Ja.

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra Danmark du er stødt på de sidste 10 år?
JENSEN: Jeg må lige tænke mig om. Man kunne selvfølgelig være fræk at sige det samme – Panama Papers. Så det vil jeg sige!

RÆSON: Det, der betegnes “public service” kan også leveres af private medier, mente Bertel Haarder. Er du enig?
JENSEN: Ja.

RÆSON: Mener du, at det skal leveres af private medier?
JENSEN: Det er uomgængeligt. ”Public service” er jo at arbejde i befolkningens tjeneste gennem oplysning. Det er, hvad aviser og andre medier gør morgen, middag og aften. Så i min definition af ”public service” – man kan måske definere det på mange forskellige måder – er det kernen i ”public service”.

RÆSON: Er de danske mediestøtteordninger – herunder støtten til dagbladene – de rigtige?
JENSEN: De er nødvendige.

RÆSON: Men er de rigtige?
JENSEN: Nej, det synes jeg ikke, at de er.

RÆSON: Hvad bygger du det på?
JENSEN: Jeg synes, at der er noget skørt i, at aviser – altså fysiske aviser – har nul moms, men når journalistikken udkommer digitalt er der moms på. Det fastholder aviserne i en gammeldags produktionsform, hvor vi jo alle er på sporet af den digitale fremtid, hvor der er en moms. Hvis man kigger på den samlede støtte, så synes jeg det er skævt, at der er moms på forskellige produkter.

RÆSON: Skal licensen betales over skatten?
JENSEN: Man kan finde mange forskellige måder, at licensen skal indrettes på. Jeg mener helt fundamentalt, at vi har brug for Danmarks Radio, og vi har brug for, at Danmarks Radio har en central plads i det danske samfund. Lige præcis hvordan modellen for betaling skal være, har jeg ikke nogen holdning til.

RÆSON: Hvis du kunne lave én ændring af DR, hvad ville det så være?
JENSEN: Ligesom jeg ikke synes, at DR skal bedrive ledelse på Politiken, så vil jeg heller ikke bedrive ledelse på Danmarks Radio.

RÆSON: Hvad hvis du havde fuldstændig frie tøjler?
JENSEN: Men det har jeg ikke.

RÆSON: Er der nogle steder, hvor DR kan forbedre sig?
JENSEN: Jeg synes, at det er vigtigt, når DR siger, at der skal være plads til os alle, at de også iagttager hvilket journalistisk indhold, vi på dagbladene fortjent tager betaling for via abonnement, at de så ikke kommer til at levere fuldstændig det samme som os på gratis vilkår på dr.dk. Her tænker jeg ikke på nyheder, og at de ikke skal være på nettet – selvfølgelig skal DR være på nettet, og selvfølgelig skal de have nyheder på nettet. De lidt mere tekstbaserede fortællinger digitalt er ”vores”, og det er altså uheldigt, at DR gør fuldstændig det samme. Den eneste forskel er, at de gør det i en større skala og gratis.

RÆSON: Hvordan bliver næste generation af mediebrugere anderledes end den foregående?
JENSEN: Jeg tror, at den generation af mediebrugere bliver mere troløse, de bliver kritiske, de kommer til i langt større udstrækning selv at vælge hvor de henter deres information. De bliver meget mere selektive og meget mindre forbundet.

RÆSON: Mener du, at det er en positiv eller negativ udvikling?
JENSEN: Så længe de har en kritisk sans og søger derhen hvor kvalitetsoplysningerne er, så synes jeg, det er positivt. Til gengæld kan jeg være bange for, at hvis man ikke har en kritisk sans, kan man komme til at gå meget galt i byen.

RÆSON: Husker du bedre hvad du læser på papir, end hvad du læser på en skærm?
JENSEN: Papir.

RÆSON: Læser du primært på papir?
JENSEN: Nej, jeg læser rigtig meget på skærm.

RÆSON: Bruger du for meget tid på Twitter og Facebook?
JENSEN: Nej, det gør jeg ikke. Det prøver jeg i virkeligheden at holde relativt afdæmpet.

RÆSON: Hvor meget tid vil du skyde på, at du bruger dagligt?
JENSEN: Jeg bruger en halv time.

RÆSON: Hvad sker der, den dag Google, Facebook, Apple og Amazon beslutter sig for at lave journalistik i stor skala? Beskriv en drømme- og en mareridtsversion af dét scenarie.
JENSEN: Der kommer nogle historier på gaden, som vi må forholde os til.

RÆSON: Der sker ikke andet?
JENSEN: Det gør der garanteret, men jeg er ikke sanselæser. Hvis de gør det, så kommer der jo et nyt medie, som har en eller anden profil, og de må finde ud af, hvordan de vil definere den profil.

RÆSON: Og mareridtsversion?
JENSEN: Det forholder jeg mig slet ikke til.

RÆSON: Du tænker ikke, at der kan være en stor udfordring for Politiken og dansk journalistik?
JENSEN: Vi tager udfordringerne i den rækkefølge, vi ser dem, og denne har vi ikke set endnu.

RÆSON: Så du vil ikke forholde dig til dette hypotetiske spørgsmål?
JENSEN: Nej. Vi tager udfordringerne i den rækkefølge, vi ser dem, og denne har vi endnu ikke set ude i horisonten.

ILLUSTRATION: Christian Jensen, chefredaktør på Politiken (foto: Peter Hove Olesen/polfoto)