22.05.2017

„Finansministeriet har leveret et totalt svigt omkring varetagelsen af en af sine helt afgørende roller: at passe godt på vores fælles værdier – statens selskaber – at vise rettidig omhu og at sikre den bedst mulige pris, når der skal handles. Her er et svigt på alle strækninger‟. Interview med tidl. statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

Interview af Niels Byrjalsen

RÆSON: Hvordan vil du karakterisere forløbet i sagen om salget af DONG, tilbage fra 2012-2013 og frem til Rigsrevisionens nylige beretning?

Nyrup: For det første har det været iøjnefaldende, at der har været så stor mangel på professionel forberedelse ved så stor en økonomisk transaktion, som der her er tale om. For det andet peger alt, hvad vi nu ved, i retning af, at der tidligt i processen har været foretaget et tilvalg omkring Goldman Sachs, uden at det rigtigt er blevet formaliseret udadtil. For det tredje ser jeg for mig, at der har været og fortsat er en helt unødig hemmeligholdelse. Denne hemmeligholdelse er større og mere omfattende, end jeg har set ved tidligere transaktioner og salg, herunder sagen om TDC. Det gælder også andre senere sager og mit eget generelle kendskab til internationale transaktioner. Jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende.

RÆSON: Hvad adskiller DONG-sagen fra tidligere sager?

Nyrup: Jeg er først og fremmest meget overrasket over at se Finansministeriet optræde i rollen som den helt store censor. Det vil jeg gerne dokumentere ved at henvise til Rigsrevisionens rapport. Allerede i introduktionen omtales det forhold, at man fra Rigsrevisionens side ville have anlagt en bredere synsvinkel på, hvad der kunne offentliggøres og omtalt nogle flere led – velbelyst – men at Finansministeriet ønskede, at det skulle være mere hemmeligholdt. Jeg kan simpelthen se i rapporten, at der er nogle iøjnefaldende huller, som kun kan forklares ved, at Finansministeriet har været fremme med den store censortuschpen. Det foruroliger mig.

Det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at tilvalget af privatkapital fremfor et statsligt lånearrangement er sløret. Vi kan ikke se, hvad argumenterne har været for, hvorfor man valgte fra og til. Rigsrevision skriver også på side 2 i rapporten, at der er flere centrale dokumenter i sagen, som ikke findes. Det er så i udlægningen af sagen blevet til, at der ikke findes nogen papirer. Men det gjorde der jo. De er bare forsvundet.

Det er chokerende at se, at forløbet bekræfter min forudanelse omkring problemet med kompetencen. Derudover er det chokerende at se det sjusk og den lemfældige omgang med tingene, som foregår her og som i øvrigt strider imod alle embedsmandsprincipper. At man virkeligt bare har accepteret, at Goldman Sachs’ sidste bud var mundtligt. Og at man ikke kan finde afgørende beskrivelser af hele beslutningsprocessen længere. De er forsvundet.

Når papirerne er forsvundet, så er de forsvundet på et tidspunkt, før de kommer til Økonomiudvalget – altså på vejen fra afdelingschefen op til departementschefen og videre til finansministeren. Jeg kan ikke forestille mig, at afdelingschefen helt på egen hånd har truffet de afgørende valg og beslutninger omkring Goldman Sachs.
_______

 

RÆSON: Hvordan vil du generelt beskrive Finansministeriets rolle i den her sag?

Nyrup: Finansministeriet har leveret et totalt svigt omkring varetagelsen af en af sine helt afgørende roller: at passe godt på vores fælles værdier – statens selskaber – at vise rettidig omhu og at sikre den bedst mulige pris, når der skal handles. Her er et svigt på alle strækninger. Vi ved heller ikke, hvor ministrene kommer ind i beslutningsprocessen. Vi kender dokumentet, som er leveret til Økonomiudvalget i februar 2013, hvor man skriver, at man af kommercielle grunde, altså når man ser på hvad staten økonomisk får mest ud af, egentlig foretrækker en statslig indskudsløsning, men af andre grunde – EU-regler, en fornemmelse af hvad V og K bedst kan lide samt en udefineret ”risiko” – anbefaler en privat løsning. Men man undersøgte jo aldrig nogensinde direkte det potentielle problem med EU, man kunne løbe ind i. Altså om det var i strid med EU’s konkurrenceregler. Det er så det næste. Alle andre ministerier, der har næsten daglige spørgsmål med berøringsflader med EU, spørger EU og tester EU. Det gjorde man aldrig her.

Når papirerne er forsvundet, så er de forsvundet på et tidspunkt, før de kommer til Økonomiudvalget – altså på vejen fra afdelingschefen op til departementschefen og videre til finansministeren. Jeg kan ikke forestille mig, at afdelingschefen helt på egen hånd har truffet de afgørende valg og beslutninger omkring Goldman Sachs. Man skal huske, at det er departementschefen og finansministeren, der skriver indstillingen til Økonomiudvalget, hvor finansministeren sidder for bordenden. Det er derfor, jeg i debatten med Henrik Sass Larsen, der pludselig vil frikende enhver og finder, at alting er i orden, har sagt, at det altså ikke holder det her. Beretningen fra Rigsrevisionen har aldrig skullet tage stilling til ministrenes ansvar. Rigsrevisionen har fået i opdrag at beskrive og vurdere, men det har den så ikke kunnet på en række afgørende strækninger, fordi der ikke foreligger dokumentation.

RÆSON: Så er vi også lidt ovre i spørgsmålet om ansvar. Du snakker om, at der skal placeres et ansvar. Betyder det så også, at der skal placeres et politisk ansvar?

Nyrup: Det skal der i hvert fald på et tidspunkt, når vi har fået belyst hele processens forløb. Så skal der da tages stilling til, hvem der har ansvaret for det her. Man skal huske, at der er tale om en sag, hvor der nu er flere spørgsmål, der stritter, end der var, da Rigsrevisionen startede på arbejdet med sin beretning. Og dét om så essentielt et emne, der vedrører så store værdier. Vi får ikke engang at vide af Rigsrevisionen, hvordan det kunne gå til, at man satte så lav en vurdering af værdiansættelserne. Og hvordan det kunne gå til, at Finansministeriet, som det står i rapporten, godt vidste, at det var et meget dårligt tidspunkt at sælge på, men besluttede, at man så nok måtte gøre det alligevel – selv om man vidste, at man tabte en masse værdier og selv om kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s havde sagt, at de godt kunne vente nogen tid, dvs. i hvert fald seks måneder, hvis de bare vidste, at der var et fornuftigt initiativ i gang.

Vi ser her desværre udslaget af en langvarig magtkoncentration i Finansministeriet, som aldrig er blevet professionelt udfordret. Så melder arrogancen og sløsetheden sig. Jeg mener, at det er dybt foruroligende, at det stærkeste ministerium i centraladministration laver den slags, som vi ser her.
_______

 

RÆSON: Hvis man skal se på det principielle niveau, fortæller sagen os så noget om værdien af New Public Management?

Nyrup: New Public Management har ikke leveret noget som helst i dette forløb, som vidner om kompetence eller rettidig omhu. Vi ser her desværre udslaget af en langvarig magtkoncentration i Finansministeriet, som aldrig er blevet professionelt udfordret. Så melder arrogancen og sløsetheden sig. Jeg mener, at det er dybt foruroligende, at det stærkeste ministerium i centraladministration laver den slags, som vi ser her. Vi er i en situation i dag, hvor vi reelt fra Rigsrevisionen får bekræftet, at der var tale om åbenlyse fejlvurderinger ved den her værdiansættelse i forhold til børsnoteringen. Vi kan bare ikke dokumentere det, fordi papirerne er forsvundet.

RÆSON: Kan man lære noget mere generelt om privatiseringer af institutioner og funktioner fra den offentlige sektor?

Nyrup: Jeg har det lidt halvdårligt med allerede nu at uddrage erfaringer, når vi ikke engang har fået fuldt belyst, hvad der er sket. Men med det forbehold synes jeg, at vi kan lære to ting. Den ene ting er, at ansvaret for statslige selskaber skal tages ud af Finansministeriet. Det fungerer simpelthen for dårligt. Der skal findes en ny konstruktion, som på en anden måde kan sikre, at der tages hånd om vores fælles værdier på en mere professionel og ansvarlig måde, som er defineret af det politiske flertal i Folketinget. Hvorvidt der senere hen, måske på lang sigt, skal ske forandringer i ejerskabet, er for tidligt at tage stilling til. Men hvis det sker, skal vi i hvert fald være helt anderledes professionelt forberedt. Der skal laves en drejebog for, hvilke grundlæggende krav der skal stilles. For bare at tage et banalt eksempel: Inden staten overhovedet går ind i denne slags overvejelser, skal den have regnet ud, hvad dens mindstepris er og hvad dens mindstekrav er, inklusiv at der også betales skat.

RÆSON: Det er så en eller anden form for drejebog, man kan lave. Er der nogle mere generelle principper, man som politiker kan følge i denne slags sager?

Nyrup: Der skal på forberedelsesniveauet tilrettelægges en procedure, hvor finansudvalget og diverse økonomi- og erhvervsrettede udvalg i Folketinget orienteres, så der bliver et reelt grundlag, som politikerne kan tage stilling ud fra. Den hemmeligholdelse, der fra Finansministeriets side har været i DONG-sagen – efter ønske fra Goldman Sachs – har været præget af uendelig naivitet og følgagtighed fra Finansministeriet. Ministeriet har fuldstændigt bøjet sig for presset og stort set skjult alt, hvad Goldman Sachs ønskede, der skulle hemmeligholdes.

Befolkningens tillid til landets stærkeste ministerium har fået sig et ordentligt skud for boven. Af alle gode samfundsmæssige grunde er det afgørende, at vi nu kommer helt til bunds i sagen. Kun derved kan vi jo få skabt et grundlag for, at denne skandale ikke gentager sig. Fremover bør der lægges nogle retningslinjer, så det er vore folkevalgte politikere, der definerer, hvad vi skal orienteres om, når der skal tages stilling. Det skal foregå regelmæssigt, og der skal sikres en rettidig omhu, som er defineret ud fra nogle ganske bestemte retningslinjer, som ikke er til at komme udenom, uanset hvilket ministerium der har med det at gøre.

GENMÆLE fra Finansministeriet: RÆSON har modtaget følgende fra Finansministeriet (22/5 09.50): „Finansministeriet kan klart afvise, at vi over for Rigsrevisionen har ”været fremme med den store censor-tuschpen”. Rigsrevisionen har haft adgang til alle dokumenter i deres fulde omfang – også de dokumenter og passager som Finansministeriet anser som fortrolige. Rigsrevisionens kritik af Finansministeriet går på, at der ifølge Rigsrevisionen burde være udarbejdet yderligere dokumenter i forbindelse med kapitaludvidelsen. Denne kritik tager Finansministeriet naturligvis til efterretning. Rigsrevisionen konkluderer samtidig, at buddet fra Goldman Sachs var det eneste, der kunne opfylde DONG Energys kapitalbehov. Finansministeriet er ikke blevet kontaktet i forbindelse med artiklen, og har dermed ikke haft mulighed for at svare på de meget grove anklager. Dette er i strid med god presseskik‟.

GENMÆLE fra Finansministeriet: RÆSON har modtaget følgende fra Finansministeriet (22/5 10.01): „Finansministeriet kan klart afvise, at vi over for Rigsrevisionen har ”været fremme med den store censor-tuschpen” eller har mistet eller bortskaffet dokumenter. Som loven kræver, har Rigsrevisionen haft adgang til alle dokumenter i deres fulde omfang – også de dokumenter og passager som Finansministeriet anser som fortrolige. Poul Nyrup Rasmussen anklager ligeledes Finansministeriet for at bortskaffe centrale dokumenter. Rigsrevisionen anklager på intet tidspunkt Finansministeriet for at have mistet eller bortskaffet dokumenter i forbindelse med kapitaludvidelsen i Dong Energy. Rigsrevisionens kritik af Finansministeriet går på, at der ifølge Rigsrevisionen burde være udarbejdet yderligere dokumenter i forbindelse med kapitaludvidelsen. Denne kritik tager Finansministeriet naturligvis til efterretning. Rigsrevisionen konkluderer dog samtidig, at buddet fra Goldman Sachs var det eneste, der kunne opfylde DONG Energys kapitalbehov. Finansministeriet er ikke blevet kontaktet i forbindelse med artiklen, og har dermed ikke haft mulighed for at svare på de meget grove anklager. Dette er i strid med god presseskik.‟

ILLUSTRATION: Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i anledning af Nyrups 70 års fødselsdag. (foto: Niels Hougaard/polfoto)