30.08.2017

Polen og Ungarns nationalisme og konfrontationskurs med EU afskrækker i Tjekkiet og Slovakiet, som begge ønsker større europæisk integration. Det vil svække det centraleuropæiske samarbejde ”Visegrad”.

Analyse af Ota Tiefenböck

POLEN OG UNGARNS KONFRONTATIONSKURS med EU får nu for alvor Slovakiet og Tjekkiet til at vende ryggen til det centraleuropæiske samarbejde Visegrad, og i stigende grad vende sig mod de EU lande som ønsker en større europæisk integration. Slovakiets premierminister Robert Fico meddelte i midten af august, at Slovakiet ønsker at styrke landets samarbejde med Tyskland og Frankrig, som forventes at blive drivkræfterne i EUs kommende udvikling. I forrige uge meddelte tjekkiske medier, at Tjekkiet, som til forskel for Slovakiet ikke er en del af eurozonen, har planer om at ansøge om observationsstatus i eurozonen. En status, som vil give Tjekkiet mulighed for at deltage ved eurozonens finansministermøder og dermed blive en del af de lande som ønsker større europæisk integration. Ifølge tjekkiske medier sonderer Tjekkiets regering i øjeblikket mulighederne og ser især Sverige og Danmark som mulige alliancepartnere, da hverken Sverige eller Danmark er en del af eurozonen og ligeledes forventes at have ønske om at tilhøre det kommende EUs kerne.

Tjekkiet og Slovakiets udmelding afspejler den seneste udvikling i Ungarn og især Polen, og de to landes stigende bevidsthed om, at de ikke kan forene sig med Polen og Ungarns nationalisme eller deres kollisionskurs med EU. Målet med Visegrad-samarbejdet var i sin tid en mulighed for et effektivt samarbejde med EU og dermed hurtigst muligt at integrere de fire centraleuropæiske lande i unionen, samtidig med lettere at kunne fastholde regionale interesser. Den seneste tids udvikling, især efter Lov og Retfærdighedspartiets overtagelse af magten i Polen, tyder på et stigende ønske i Polen og Ungarn om at bruge Visegrad-samarbejdet som en magtfaktor over for EU. Udmeldingerne i Tjekkiet og Slovakiet er derfor klare tegn på, at de to lande ikke ønsker at deltage i Polen og Ungarns oprør, da begge lande sætter europæisk integration højere end et regionalt samarbejde baseret på nationalistiske værdier.

Den seneste tids udvikling, især efter Lov og Retfærdighedspartiets overtagelse af magten i Polen, tyder på et stigende ønske i Polen og Ungarn om at bruge Visegrad-samarbejdet som en magtfaktor over for EU
_______

 

Splittelsen i Centraleuropa blev i den forløbne uge yderligere bekræftet af den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Østrig, hvor både Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka og Slovakiets Robert Fico deltog. Macron var på en rundrejse i Øst- og Centraleuropa, men fravalgte et besøg i både Ungarn og Polen og heller ikke har inviteret de to landes politiske ledere til sine møder. Emmanuel Macron rettede under besøget endda en skarp kritik mod Ungarn og Polen, som ifølge hans egne ord har svigtet de europæiske værdier og er ved at isolere sig.

DET ENESTE FÆLLES PROJEKT i Visegradgruppen er landenes fælles modstand mod obligatoriske flygtningekvoter, men også her synes sammenholdet at smuldre. Slovakiet, som tidligere har været en af de største modstandere af flygtningekvoterne, og som sammen med Ungarn har bragt de omstridte kvoter for EU domstolen, har på det seneste indtaget en mere kompromissøgende løsning. Landet har forpligtet sig til at tage imod 60 flygtninge fra Grækenland og Italien og er til forskel fra Tjekkiet, Polen og Ungarn blevet fredet for et sagsanlæg fra EU. Et sagsanlæg mod Polen, Tjekkiet og Ungarn, som Europa Kommissionen indledte i juni efter landenes afvisning af fælleseuropæiske kvoter for omfordeling af 160.000 flygtninge, som blev besluttet i september 2015.

Det eneste fælles projekt i Visegradgruppen er landenes fælles modstand mod obligatoriske flygtningekvoter, men også her synes sammenholdet at smuldre
_______

 

I Tjekkiet, hvor der er en stor folkelig modstand mod at tage imod flygtninge, er der parlamentsvalg i oktober. Der kommer derfor næppe ændringer i landets holdning til flygtningekvoterne og den sag EU har indledt mod landet, men de seneste tiltag tyder på, at Tjekkiet vil forsøge at forhandle en eller anden kompromisløsning med EU og altså ikke ønsker at gå konfrontationens vej som polakkerne eller ungarerne. Slovakiet og Tjekkiet har da også, til forskel fra Polen og Ungarn, udvist en langt større solidaritet og vilje til at hjælpe med løsningen af migrationskrisen. Heriblandt ved at udstationere landenes politistyrker i Serbien og Makedonien, i Slovakiets tilfælde ved at støtte økonomisk eller hjælpe Østrig med at indkvartere flygtninge på sit territorium. Eksempelvis har Tjekkiet i 2017 bevilget 150 mio. tjekkiske kroner (43 mio. danske kroner, red.) til hjælp i nærområderne, heriblandt flygtningelejre i Jordan. Alle disse tiltag og Tjekkiet og Slovakiets mere forsonlige tone over for EU tyder på, at både Tjekkiet og Slovakiet, til forskel fra Polen og Ungarn, ønsker at indgå en kompromisløsning, som vil kunne accepteres af både EU og deres egne befolkninger.

De to landes seneste tiltag er derudover sikre tegn på, at Tjekkiet og Slovakiet ikke ønsker at deltage i et EU oprør sammen med Polen og Ungarn og fortrækker europæisk integration frem for centraleuropæisk nationalisme. Det vil formentlig ende med ikke blot at svække det centraleuropæiske Visegrad samarbejde, men også gøre det sværere for Polen og Ungarn at agere over for EU.

Det vil formentlig ende med ikke blot at svække det centraleuropæiske Visegrad samarbejde, men også gøre det sværere for Polen og Ungarn at agere over for EU
_______

 

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag) er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa, Balkan og Kaukasus og chefredaktør på mediet Mr. East. Dækker Øst- og Centraleuropa for flere danske og enkelte norske medier og er kommentator vedr. øst- og centraleuropæiske forhold i radio og TV. ILLUSTRATION: Premierministrene i Visegradsamarbejdet, Robert Fico fra Slovakiet (venstre), Viktor Orbán fra Ungarn (til venstre for midten), Beata Szydlo fra Polen (til højre for midten) og Bohuslav Sobotka fra Tjekkiet (til højre) til møde i Warsaw, Polen, 29. juni 2017 [foto: Alik Keplicz/AP Photo/Polfoto]