16.02.2017

Vil Trump ændre vores forhold til sandhed og fakta? Eller er han blot et symptom på langt mere fundamentale forandringer i det moderne informationssamfund? Vi diskuterer de helt store spørgsmål med Vincent Hendricks og Lars Erslev Andersen i denne sidste episode af Trumps USA, hvor vi også kommer omkring Trumps politik i Mellemøsten, terrorkrigen, sociale medier, Beyoncé og meget mere.

Værter: Niels Byrjalsen og Rikke Marie Damborg

Donald Trump narrede meningsmålinger, eksperter og journalister, da han tog sejren for næsen af Hillary Clinton, og blev valgt som amerikanernes 45. præsident. I RÆSONs podcastserie, Trumps USA, analyserer og diskuterer vi med hjælp fra en række eksperter de mange nye spørgsmål, der er opstået i kraft af dette historiske valg.

Find RÆSON Podcast i iTunes.

Find RÆSON Podcast på Soundcloud.



Udvalgte citater fra udsendelsen:

Lars Erslev Andersen om Trump som præsident:

”Jeg er nervøs for, om det, Trump-administrationen gør, bliver et eksempel til efterfølgelse i Europa. Den måde, han omtaler indvandrere på, den måde, hvorpå der kommer alternative fakta, osv.”

Vincent Hendricks om sandhed, fake news og sociale medier:

”Sandheden burde altid være populær, også i det tilfælde, at den er til besvær.”

”Det er ikke sådan, at sandheden er viral. Hvad der er sandt, er ikke nødvendigvis viralt, og hvad der er viralt, er ikke nødvendigvis sandt. Der er studier, der viser, at de historier, der får høj social transmission på nettet, er historier der taler til folks vrede, folks angst og folks indignation. Alle de her fortællinger har Trump været rigtigt god til at transmittere i 140 tegn.”

”Fake news er lavet til social transmission. Det skal være noget, som folk gider dele og allokere deres opmærksomhed til, uafhængigt af om det er sandt. Det betyder, at man som en slags opmærksomhedskøbmand kan begynde at spekulere i, hvilke historier der får høj social transmission på nettet.”

”Trump var under valgkampen fantastisk god til at monopolisere mediebilledet. Han kom med 5-8 tweets i døgnet – nogle gange racistiske, nogle gange sexistiske, nogle gange forfatningsstridige, etc. Så brugte CNN og alle de andre hele dagen på at snakke om, hvad han mente. I mellemtiden havde Trump monopoliseret al folks opmærksomhed.”

Lars Erslev Andersen om Trump og Mellemøsten:

”Situationen i Mellemøsten i dag er mere kompliceret end den har været nogensinde før. Trump må nok ende med at konkludere det samme som sin forgænger Obama, nemlig at der er meget store grænser for, hvad han faktisk kan gøre i Mellemøsten.”

”At lægge låg på Mellemøsten, ligesom Obama gjorde, er den eneste realistiske linje. Obama er meget udskældt for sin Mellemøstpolitik, men han indså, at det ikke nytter noget at sende en masse ‘boots on the ground’. Man må tackle de her ting på en anden måde. Hvis Trump ikke følger denne linje, så åbner han for yderligere konflikter.”

Vincent Hendricks om polariseringen i informationssamfundet:

”En grundlæggende idé i Oplysningstiden er, at hvis du giver folk mere information af sandfærdig karakter, så vil de træffe bedre og mere kvalificerede beslutninger. En af de ting, vi har fundet ud af med informationssamfundet er, at når mængden af information stiger eksponentielt, så er det ikke nødvendigvis sådan, at vi er blevet bedre til at kuratere den. Vi sorterer, hvem vi vil høre på og hvem vi ikke vil høre på. Og dermed bliver polariseringen jo også større.”

”Jo mere polariseret samfundet er, jo sværere vilkår har sandheden.”

”Vi har været kollektivt irrationelle lige så længe, vi har været mennesker. Men vi har aldrig før set, at informationen kan spredes så hurtigt og få så stor indflydelse, og samtidig være en handelsvare med en pris på.”

Lars Erslev Andersen om Trump og terrorbekæmpelsen:

”Trumps terrorbekæmpelse er indtil videre udelukkende symbolsk, i form af det her indrejseforbud. Det er noget, der går direkte igennem til hans egne vælgere. Det er den slags symbolske tiltag, man skal forvente, selvom de ikke er mere effektive end at klø sig i nakken.”

”Det er meget vanskeligt at komme igennem med vidensbaseret fakta om terrorisme i forhold til den generelle samfundsdiskurs og i forhold til det, som nogle politikere gerne vil høre.”

Vincent Hendricks om alternative kendsgerninger:

”Kellyanne Conway og Sean Spicer præsenterer ‘alternative kendsgerninger’. Men her må man spørge: Hvad er det? Det er ligesom Piet van Deurs, når han står derude i sine waders og peger på et potteskår. For hvis noget er kendsgerninger, og der pludselig er noget, der hedder alternative kendsgerninger, som bestrider det, der oprindeligt var kendsgerninger, så kan de ikke begge være kendsgerninger. Du kan ikke både sige A og ikke-A på én og samme tid.”

Lars Erslev Andersen om Trump og Iran:

”Med hensyn til Iran, så er det klart, at man er meget bekymret. Flere af Trumps allernærmeste rådgivere er notorisk kendt for at have en stor aversion imod Iran. Det gælder ikke mindst forsvarsministeren Mattis, som ved forskellige lejligheder har udtalt sig meget aggressivt om Iran.”

ILLUSTRATION: Sean Spicer til pressemøde i Det Hvide Hus (Kevin Dietsch/UPI/polfoto)