16.03.2017

”Mange politiske beslutningstagere har tendens til at se Yemen som noget, der kan isoleres fra resten af verden. Det er ikke er sandt. Jo længere konflikten i Yemen fortsætter, jo flere problemer vil den forårsage både regionalt og internationalt.” RÆSON har interviewet Peter Salisbury, Senior Research Fellow i Mellemøst- og Nordafrikaprogrammet ved Chatham House, om de sikkerhedsmæssige problemstillinger, som følger af konflikten i Yemen.

Interview af Cecilie Engel

RÆSON: To år efter Houthi-styrker indtog Yemens hovedstad Sana’a og væltede den yemenitiske regering, er landet stadig præget af intense kampe og en kontinuerligt forværret humanitær situation. Hvad er de underliggende årsager bag den nuværende konflikt?

I Yemens historie har landet sjældent været en centralstyret stat. Hvad vi i stedet har at gøre med, er en række forskellige grupper med forskellige ideologier og interesser, som aldrig rigtig er kommet godt overens, men som, i høj grad under tvang, blev samlet til ét land, bl.a. på grund af fordelingen af gas og olie (red.: i grænselandet mellem Nord- og Sydyemen). Rivaliseringer i topadministrationen under den tidligere præsident, Ali Abdullah Saleh, splittede regimet internt. Dette forårsagede næsten en borgerkrig i 2011, men det skabte også et magtvakuum, som andre grupper kunne træde ind i. I slutningen af 2011 så vi en FN-mæglet fredsaftale, men den kollapsede med tiden i kraft af rivaliseringerne blandt de forskellige elitegrupperinger. Militser fra landets nordlige regioner, Houthierne, trængte ind i hovedstaden, og regeringen, sikkerheden, og forsyningen af basale services kollapsede overalt i landet. Folk begyndte virkelig at miste troen på idéen om en yemenitisk stat ved slutningen af 2014.

RÆSON: Er der nogen tegn på politisk fremgang?

Hvad vi har at gøre med, er adskillige væbnede styrker på jorden, som generelt har begrænset loyalitet mod præsident Abdrabbuh Mansur Hadi, som blev fordrevet fra hovedstaden i begyndelsen af 2015. De kæmper for at forsvare deres territorium eller af ideologiske, ofte sekteriske, årsager, som vi f.eks. ser i grupper som al-Qaeda. Derudover er der Houthi-Saleh alliancen, som egentlig er en bekvemmelighedsforanstaltning mellem to parter, som ikke stoler på, eller egentlig bryder sig om, hinanden, men har en fælles interesse i at fortsætte med at samarbejde. Der er altså en række usikre og ustabile alliancer på jorden med vidt forskellige interesser i, hvad Yemens fremtid kan indebære: fra sydlige separatister, til salafistiske grupperinger, til al-Qaeda.

Selv hvis den nuværende FN-proces lykkedes, og vi så en våbenhvile og fredsforhandlinger, er problemet, at de fleste af de mennesker, som er aktive på jorden, ikke ville blive repræsenteret til de forhandlinger. Deres interesser og agendaer ville ikke blive adresseret, og man ville med stor sandsynlighed ende med fortsat konflikt i Yemen i en række år, hvis ikke et årti, selv med en fredsaftale på plads.

Man vil med stor sandsynlighed ende med fortsat konflikt i Yemen i en række år, hvis ikke et årti, selv med en fredsaftale på plads.
_______

 

RÆSON: Medierne tegner ofte et billede af, at konflikten er en stedfortræderkrig mellem Saudi Arabien og Iran. Selvom situationen er mere kompliceret end dette, kan man ikke benægte, at Saudi Arabien og Iran er yderst involverede i Yemen. Hvorfor er Yemen vigtig for disse to lande?

Yemen er selvfølgelig vigtig for Saudi Arabien, da de deler en 2000 km lang grænse. Yemen sidder på Bab el-Mandeb strædet, som en stor del af den saudiarabiske olie og handel passerer gennem, og saudiaraberne har generelt set Yemen som deres baghave – fyldt med plagsomme, krigeriske naboer. Fra et iransk perspektiv er det dog et åbent spørgsmål, hvorvidt iranerne anser Yemen som noget vigtigt. Iranske analytikere, jeg taler med, mener dog afgjort, at regimet i Teheran ser Yemen som en billig mulighed for at irritere en af regionens amerikanske hovedallierede. For det første ser iranerne nemlig ikke saudiaraberne som en reel militær trussel, og for det andet består en af Irans primære regionale interesser i at udvikle alliancer, som gør det muligt at forsvare landets fremtidige interesser og forringe USA’s regionale indflydelse.

Problemet, jeg har med dette narrativ, er ikke, hvorvidt iranerne har været involverede, for det har de uden tvivl. Men deres input har for det første været relativt begrænset, og det nuværende udfald er ikke noget, de som sådan havde planlagt. Og for det andet har forholdet mellem Saleh og Houthierne været langt vigtigere for Houthiernes fremgang end forholdet mellem Houthierne og Iran. Saleh er manden der muliggjorde Houthiernes udvidelse gennem det nordvestlige Yemen mellem 2012 og 2014, og gjorde det muligt for dem at indtræde i og overtage hovedstaden Sana’a. Og det har været de militære enheder, som var loyale mod Saleh, som gjorde det muligt for Houthierne på sin vis at promovere deres krig gennem landet og blive strategisk dygtige. Men også til at få adgang til det materiel og de våben, som disse militærenheder var i besiddelse af.

Så det her med at male krigen i Yemen som en stedfortræderkrig mellem Saudi Arabien og Iran har virkelig tendens til at blokere for realiteterne, som er, at dette er en indenrigspolitisk konflikt, som er blevet givet internationale dimensioner. Hvor ét land har brugt enorme mængder ressourcer, og et andet land faktisk har været i stand til at høste forholdsvis store belønninger, med relativt begrænsede investeringer.

Det her med at male krigen i Yemen som en stedfortræderkrig mellem Saudi Arabien og Iran har virkelig tendens til at blokere for realiteterne, som er, at dette er en indenrigspolitisk konflikt, som er blevet givet internationale dimensioner.
_______

 

RÆSON: Yemens geografiske placering er strategisk betydningsfuld for verdenshandlen og den maritime trafik mellem Middelhavet og det Indiske Ocean, idet landet grænser op til Bab el-Mandeb strædet, som forbinder Adenbugten med Det Røde Hav. Hvorfor har konflikten ikke modtaget større opmærksomhed fra det internationale samfund?

Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange de sidste par år, og konklusionerne, jeg er nået frem til, er langt fra definitive. Men først må man huske på, at der i øjeblikket er massiv kritik med hensyn til Mellemøsten generelt i diplomatiet og medierne. Vi har krigen i Syrien, vi har Irak, vi har ISIS’ fremkomst og Libyens kompleksitet. Men vi har også en flygtningekrise, som fører mig til punkt to: Når folk prøver at finde ud af, hvad de skal fokusere på i regionen, vil egne indenrigspolitiske interesser, realistisk set trumfe humanitære anliggender. Og flygtningekrisen, som krigen i Syrien og statskollapset i Libyen har forårsaget, har virkelig haft størst båndbredde på beslutningstagningsniveauet i Europa. Krigen i Yemen har formentlig fordrevet et par millioner mennesker, som minimum, men fordi landet er så fattigt, at folk ikke har råd til at rejse til udlandet, og fordi den saudiarabiske grænse er blevet lukket, er der en række frontlinjer tværs gennem landet. Resten af landets grænse består af hav, bortset fra ørkenen som fører til Oman, så der er ingen steder folk kan tage hen. En masse mennesker er endt med at være internt fordrevet, men vi har ikke oplevet den her massive flygtningestrøm til Europa, hvilket betyder, at krisen har påvirket europæiske og vestlige liv mindre.

Dette har på sin vis medført, at der bliver givet mindre båndbredde til krisen, da den ikke udgør nogen ret stor trussel, og konflikten bliver på mange måder set som relativt opdæmmet. Mange politiske beslutningstagere har tendens til at se Yemen som noget, der kan isoleres fra resten af verden, hvilket desværre for dem ikke er sandt. Jo længere denne konflikt varer, jo flere problemer vil den forårsage, både regionalt og internationalt.

RÆSON: Kan du uddybe det lidt? Hvilke konsekvenser mener du, at konflikten kan have for regionen og resten af verden?

Med hensyn til regionale konsekvenser har vi en Arabisk Halvø, hvor der kommer til at være massiv ustabilitet de næste mange år, hvor Saudiaraberne formentlig i en lang årrække skal beskæftige sig med problemstillinger ved deres grænse til Yemen, hvor en betydningsfuld international shippingrute vil være truet indtil konflikten kan løses, og hvor forskellige regionale magter vil forsøge at få indflydelse, i mange år ud i fremtiden.

På det internationale niveau, tror jeg, og dette er min personlige holdning, at krigen i Yemen virkelig har skadet USA’s og Storbritanniens moralske autoritet. De har støttet en militær- og luftkampagne, som indiskutabelt har kostet alt for mange civile liv. Mens de har kritiseret den syriske regering, den russiske regering og deres handlinger i Syrien, har de vendt det blinde øje mod det, der sker i Yemen. Faktisk er der i øjeblikket en domstolskontrol i Storbritannien, som undersøger, hvorvidt Storbritannien mere eller mindre ved, at der er en risiko for, at den internationale humanitære lovgivning bliver, eller kunne blive, overtrådt i Yemen af Saudi Arabien. Og problemet her er, at vi bevæger os ind i en verden, hvor ”den internationale liberale orden” er under trussel. Det, der sker i Yemen lige nu, hjælper ikke hyklerianklagerne mod Storbritannien og USA, som ellers angiveligt er bastioner af den orden.

ILLUSTRATION: En yemenitisk mand går forbi et maleri af en amerikansk drone i Sanaa, Yemen 29. januar 2017 (foto: Mohammed Mohammed/photoshot/polfoto)