31.10.2017

Tiden med de lave renter burde for længst være et overstået kapitel. I hvert fald hvis økonomien de seneste år havde udviklet sig, som det er normalt efter en konjunkturnedgang. Efter en længere periode med kunstig centralbankmedvind, plejer prisen på penge at stige; men ikke denne gang.

Kommentar af Per Hansen

Finanskrisen har været hård og selv om beskæftigelsen har det bedre, og aktie-, obligations- og boligejere har god grund til at smile hele turen ned ad Strandvejen, er der stadig noget som ikke er som det plejer: Inflationen tiltager ikke nok. Der burde være prisstigninger (inflation), siger modellerne – og centralbankerne opererer med en forventet årlig prisstigning på 2 pct.

Der er stadig noget som ikke er som det plejer: Inflationen tiltager ikke nok
_______

 

Når prisstigningerne eller inflationen er så kunstig eller unaturlig lav som tilfældet er, skyldes det ikke mindst eftervirkningerne efter finanskrisen. Det er ikke sikkert det er ligeså udtalt i Danmark som det er andre steder. Herhjemme hører vi oftere og oftere hører om flaskehalsproblemer, mangel på specialister og udfordringer med at få besat ledige stillinger. Det plejer at være årsagen til et stigende lønpres som forplanter sig i stigende inflation og inflationsforventninger. Vi har ikke set dem – endnu da – og slet ikke i et omfang, så det kan ses og mærkes. Det samme gør sig gældende i resten af Europa og i USA. Der er generelt ikke et lønpres som driver prisstigningerne op. Hvad er konsekvensen? Lav inflation og lav forventet inflation giver lave renter.

Nationalbankerne vil gerne hæve renten. Det skyldes ikke mindst, at de er ukomfortable med den noget uvante kombination af stigende vækst og en negativ pris på penge – og ikke mindst: Risikoen for, at der bliver bygget aktivbobler op. Alle ved – eller burde vide – at prisen for sådanne bobler kan blive høj og tømmermændene efter en bristet boble langvarige.

I Danmark vil samfundsøkonomien i 2017 opleve den bedste vækstperiode i 10 år. Samtidig er prisen på penge lav – udtrykt ved en negativ indskudsbevisrente, som straffer opsparing i kontanter og giver bankerne en myndighedspåtvunget regning som følge af det påkrævede likviditetsberedskab. ”Det bliver næppe nogensinde meget bedre”, siger investorerne: Kombinationen af høj vækst og negative renter, og boligejere som får penge for at låne penge i deres bolig, lyder for godt til at være sandt.

I Danmark vil samfundsøkonomien i 2017 opleve den bedste vækstperiode i 10 år
_______

 

I Europa har den europæiske centralbank fortsat fokus på stimulanserne – den indsats, ECB over en årrække har gjort for gennem obligationsopkøb at løfte den europæiske økonomi op. Nok meddelte ECB i sidste uge, at de fra 1. januar ikke længere hver måned vil købe obligationer for 60 mia. EUR – men ”kun” 30 mia. EUR (dvs. noget, der ligner 1,5 mia. EUR på hver af de gennemsnitlige hverdage). Det holder stadig renten lav. Og det understøtter den økonomiske genopretning i høj hastighed; stadig dog uden at det kan mærkes synderligt i inflationsforventningerne.

USA er et par år foran os i Europa. De har for længst afsluttet deres centralbankprogram med at købe obligationer, og har sågar hævet renterne af flere omgange. Flere stigninger vil følge – og hvis den amerikanske centralbank, FED gør ”alvor” af sine planer om at forøge den politiske fastsatte FED funds-rente yderligere 3-4 gange de næste 12 måneder, som de har forventningsstyret i retning af, vil det udvide forskellen mellem den amerikanske rente (højere) og den europæiske (stadig lav).

The Fed har klart og tydeligt sagt, at det er sådan de prioriteter: Renten skal stige. Investorerne noterer det, men er ikke så urolige. De kigger i stedet på inflation og inflationsforventningerne, som fortsat ikke er i nærheden af det 2 procents mandat, FED har.

Tiden med de lave renter lakker endnu ikke mod enden. Måske kan markederne næsten fejre kobberbryllup med den lave rente, før den stiger. I givet fald vil det være i 2020. Før stigningerne kommer på et tidspunkt, skal ECB være færdige med at købe nye obligationer med en minimumsrente på minus 0,40 pct., og desuden færdige med at geninvestere de obligationer, som de har i beholdningen og som løbende bliver udtrukket. Plus lidt andet.

Tiden med de lave renter lakker endnu ikke mod enden
_______

 

Det varer et godt stykke tid før renterne stiger.

Per Hansen er født i 1965, uddannet Cand. Merc. og har arbejdet i mere end 20 år som aktieanalytiker og –strateg hos Jyske Bank. De seneste 5 år har Per været på hold med de private investorer og med til forvandlingen af Nordnet fra nicheudbyder til markedsleder.

ILLUSTRATION: Dollarbundt [Arkivfoto: wwww.ccPixs.com]