12.02.2017

Uafklaret amerikansk engagement skaber geopolitisk usikkerhed på det vestlige Balkan, hvor nye konflikter synes at være uundgåelige.

Analyse af Ota Tiefenböck

Indsættelsen af Donald Trump som USA’s præsident skaber stor usikkerhed på det vestlige Balkan, hvor flere lande oplever nye etniske og geopolitiske problemer. Disse kan eksplodere når som helst og synes mere eller mindre kun at være spørgsmål om tid. Den seneste tid har budt på en række etniske uoverensstemmelser i de fleste lande på det vestlige Balkan, men de store geopolitiske træk er uafklaret, og afhænger af, hvor meget USA under Trump ønsker at involvere sig på Balkan. Rusland ser ud til at have kørt sig selv i stilling for længe siden, og står stærkt i ikke mindst Serbien og hos den serbiske befolkning på Balkan.

Hviderusland og Rusland styrker Serbiens militær
Det er formentlig ingen tilfældighed, at Hviderusland og Rusland netop i disse dage har meddelt at begge lande vil forære sine serbiske venner en betydelig militær gave. Det serbiske militær vil næste år modtage 14 MiG-29 jetfly, henholdsvis otte fra Hviderusland og seks fra Rusland, samt et par Buk-missiler. Formålet med gaven er utvivlsomt at styrke det ortodokse broderskab på Balkan og dermed understrege, at Rusland har en klar interesse på Balkan. Denne skal betragtes ikke blot som en klar advarsel, om, at Montenegros NATO-medlemskab langtfra er en god idé, men også om, at Rusland kan skabe mange andre problemer. Eksempelvis i Bosnien-Herzegovina hvor den serbiske enhed, Republika Srpska, hungrer efter selvstændighed eller i det nordlige Kosovo, hvor nye uoverensstemmelser mellem Kosovo-albanere og Kosovos serbiske befolkning igen er dukket op.

Det vigtigste og langt største problem på Balkan er fortsat Montenegros NATO-medlemskab, som Rusland vil gøre alt for at forhindre. Det er hidtil lykkedes meget godt.
_______

 

De største problemer
Det vigtigste og langt største problem på Balkan er fortsat Montenegros NATO-medlemskab, som Rusland vil gøre alt for at forhindre. Det er hidtil lykkedes meget godt. Montenegro fik tilsagn om NATO-medlemskabet i december 2015, men har fortsat ikke ratificeret medlemskabet i det montenegrinske parlament og er derfor fortsat ikke medlem af alliancen. En ustabil politisk situation i Montenegro efter parlamentsvalget i oktober, oppositionens modstand mod NATO-medlemskabet samt Ruslands stigende aktivitet i området, tyder heller ikke ligefrem på, at vi kan forvente en pludselig aktivitet i processen i den nære fremtid.

Det gælder formentlig også selvom USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn har anbefalet Donald Trump at støtte Montenegros medlemskab af NATO. Den montenegrinske regering vil under alle omstændigheder være meget varsom med at presse beslutningen igennem i parlamentet og nøje vurdere eventuelle følger af en sådan handling.

Den nuværende situation i Montenegro og magtfordelingen i det montenegrinske parlament kunne derimod tyde på, at landets NATO-medlemskab aldrig bliver til noget.

Situationen synes heller ikke at være afklaret i Makedonien, til trods for at det snart er to måneder siden, at det endelig lykkedes landet at afholde et parlamentsvalg. Landets tidligere national-konservative premierminister Nikola Gruevski har vundet valget, men har ikke været i stand til at danne en regering. Rusland kan også her nemt puste til ilden og skabe en ustabilitet, som er langt større end den, der mere eller mindre altid er i landet.

Situationen tegner heller ikke godt i Bosnien-Herzegovina, som synes at befinde sig i den vanskeligste periode af dets eksistens. En mere eller mindre vedvarende udfordring af landets statsform baseret på Dayton-aftalen fra Republika Srpska, synes efterhånden ved at nå sin sidste fase. Republika Srpskas præsident, Milorad Dodik, synes nemlig ikke blot godt og grundigt at blæse på landets forfatningsdomstol og EU, men også USA, som har sat Dodik på sanktionslisten. Præsidenten venter nu med sikkerhed på udmeldingerne fra Donald Trump, inden han for alvor vil udfordre Dayton-aftalen, som i sin tid har grundlagt Bosnien-Herzegovina i dets nuværende form, bestående af den henholdsvis bosniak-kroatiske og serbiske enhed, som Republika Srpska under Milorad Dodik aldrig har været begejstret for.

Stigende antal småkonflikter
Situationen bliver ikke mindre kompliceret af den seneste tids uoverensstemmelser mellem de fleste lande i det vestlige Balkan. Den seneste er opstået mellem ærkefjenderne Serbien og Kosovo, fordi Serbien, efter 18 år, ville genopleve en gammel togforbindelse mellem den serbiske hovedstad, Beograd, og Kosovska Mitrovica i det nordlige Kosovo. Hvorvidt et togsæt, doneret af Rusland og udsmykket med nationale og religiøse serbiske motiver samt påskriften “Kosovo er Serbien” på 20 forskellige sprog, er den bedste måde at gøre det på, skal være usagt. Faktum er, at toget aldrig nåede frem, da et større antal Kosovo-albanere angiveligt ventede på den anden side af grænsen parat til at angribe det. Sagen udløste en del spænding, hvor bl.a. den serbiske præsident, Tomislav Nikolic, erklærede sig parat til at sende det serbiske militær til det nordlige Kosovo, mens Kosovos præsident, Hashim Thaci, erklærede, at Serbien er ude på at annektere det nordlige Kosovo på samme måde, som russerne annekterede den ukrainske halvø, Krim.

En anden uoverensstemmelse er serbernes pludselige benævnelse af Makedonien som FYROM (Den tidligere jugoslaviske republik, Makedonien), et tiltag, Serbien har indført som straf for makedonernes anerkendelse af Kosovos Unesco-medlemskab. Eller kroaternes forargelse over at den kroatiske præsident, Kolinda Grabar-Kitarovic ved et besøg hos en kroatisk børnehave gav børnene en serbisk-produceret chokolade.

Småtterier og småkonflikter vil nogen sige, men ikke på Balkan, hvor denne type uoverensstemmelser kan få sindene i kog ganske hurtigt.

Risiko for destabilisering
Alt tyder på, at en ganske ugunstig udvikling på det vestlige Balkan er i fuld gang, og serbernes planlagte militære oprustning vil ikke ligefrem gør situationen bedre. Balkan er et af Europas mest sårbare regioner, hvor sårene efter en opslidende krig langtfra er helet og kan eksplodere pludseligt og uden større forvarsler. Situationen på det vestlige Balkan vil derfor kræve en klar politisk strategi fra præsident Trump. Hvorvidt han og USA ønsker at involvere sig på Balkan, og hvorvidt et eventuelt amerikansk engagement overhovedet er i stand til at holde Balkans problemer i skak, vil tiden vise. I modsat fald kan vi risikere konflikter, som kan udløse en uoverskuelig domino-effekt og en destabilisering af ikke blot regionen, men hele Europa.

ILLUSTRATION: Serbisk togsæt med påskriften “Kosovo er Serbien” på 20 forskellige sprog (foto: Darko Vojinovic/AP/polfoto)