26.04.2017

På EU-plan er der udpeget 18 procent af landjorden, hvor EU’s natur-direktiver gælder, i Danmark kun 8 procent. Det går ikke, hr. minister. Det går heller ikke, at der i dag må sprøjtes på områder, som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

Kommentar af Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

Umiddelbart lød det jo ikke så dramatisk, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i et åbent samråd kort før påske tørt oplyste, at Danmark ikke når at opfylde FN’s naturmål om at stoppe tabet af biodiversitet i 2020. Sådan er det bare, videre i teksten, næste sag på dagsordenen.

Men bag den lakoniske oplysning om at opgive FN’s naturmål, de såkaldte Aichi-mål, gemmer sig dyb alvor.

Vi taber rigdom
For det første, fordi regeringen med den opgivende holdning gambler med vores børn og børnebørns mulighed for at opleve natur. Det lidt nørdede udtryk ”tab af biodiversitet” betyder nemlig, at der bliver mindre og mindre rigtig natur med færre og færre arter. Vi taber simpelthen naturrigdom, når vi opgiver at nå FN’s naturmål.

Da jeg var dreng var der masser af frøer, insekter og planter, når jeg legede i Hareskoven. I dag er der knapt så mange. Listen over truede arter, den såkaldte rødliste, fortæller, at arter som klokkefrø, hasselmus og eremit er i kraftig tilbagegang. Fortsætter vi som i dag, er der en risiko for, at mine børnebørn ikke får samme mulighed som mig for at ligge på knæ og studere dyreliv. Har vi i dag virkelig retten til at tage oplevelser af den slags fra de kommende generationer? Det mener ministeren åbenbart. Derfor tillader han, at Danmark opgiver at nå naturmålene. Det er jeg dybt uenig med ham i.

For det andet er det, som skete på samrådet alvorligt, fordi det udstiller Esben Lunde som en tøsedreng. En, der giver op på forhånd, hvis det ser lidt svært ud. Som stikker halen mellem benene, når der er udsigt til en slåskamp. Naturen har fortjent bedre.

Har vi i dag virkelig retten til at tage oplevelser af den slags fra de kommende generationer? Det mener ministeren åbenbart. Derfor tillader han, at Danmark opgiver at nå naturmålene. Det er jeg dybt uenig med ham i.
_______

 

Vi er bagud på point
Jeg vil gerne medgive ministeren, at det ser lidt sort ud lige nu med at nå FN’s mål om at bevare biodiversiteten. Årsagerne er mange, men man kan sammenfattende sige, at de nuværende naturområder er for små og for spredte til at kunne understøtte levedygtige bestande af planter og dyr. Landbrug udgør 61 procent af Danmarks samlede areal, bebyggelse 14 procent og skov 15 procent. Det store problem er, at hovedparten af skovarealet er produktionsskov. Kun 2 procent af skovarealet er naturskove, der er urørte eller har naturbevarelse som hovedformål. Oven i købet trues mangfoldigheden i naturen af udledning af næringsstoffer fra landbruget – både udledning til vandmiljøet og afdampning fra gylle medvirker til, at de fleste naturtyper er i tilbagegang, og det betyder færre dyr.

Vi har en plan, Esben
Men der er ingen grund til at give op. Jeg vil gerne invitere miljøministeren – og alle andre politikere for den sags skyld – til en lang gå-tur et godt stykke fra hans ministerkontor på Slotsholmen; ude i naturen og for min skyld gerne langs en af de kornmarker, som han elsker så højt. Når han stiger ud af ministerbilen vil jeg begynde med at sige, at det med at kalde ham en tøsedreng, ikke var så pænt – men på den anden side kalder en alvorlig situation på dramatiske ord. Jeg vil så sætte mig på hug og vise ham et par eksempler på planter og insekter, som risikerer at forsvinde. Og så vil jeg glæde ministeren med, at vi i WWF – sammen med Danmarks Naturfredningsforening – faktisk allerede har lagt en plan for at stoppe tabet af biodiversitet. Et afgørende punkt er, at vi udpeger flere Natura 2000 områder. Det vil sige områder, hvor EU’s natur-direktiver gælder. På EU-plan er der udpeget 18 procent af landjorden, i Danmark kun 8 procent. Det går ikke, hr. minister. Det går heller ikke, at der i dag må sprøjtes på områder, som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

Groft sagt: Jo flere områder, hvor naturen får lov at passe sig selv, desto flere arter trives og desto mere rigdom bevares til kommende generationer.

Se til Sverige
Når vi er nået rundt om kornmarken, vil ministeren måske sige, at det er helt urealistisk. Men nej, Esben Lunde behøver bare at se til Sverige. 

Sverige har meget ambitiøse målsætninger og er nået langt i forhold til FN’s mål. Vores broderfolk udarbejder årligt en status for, hvordan det går med at opfylde målene.

Men det kræver mod. Naturbevarelse er ikke for tøsedrenge. Ministeren og regeringen har jo allerede vist, at den godt kan, da 25.000 ha. statsskov med Naturpakken fra 2016 over en årrække blev udlagt til urørt naturskov. Godt – men lille skridt.

Nu skal vi videre.