14.10.2017

VALG I ØSTRIG SØNDAG 15. OKTOBER. „Alle store partier bakker grundlæggende op omkring en meget stram flygtninge- og indvandringspolitik, og selv socialdemokraterne har, ligesom i Danmark, efterhånden fulgt med i den indvandringskritiske linje. Man føler, at hele valgkampen mere eller mindre handler om det. Socialdemokraterne forsøgte undervejs at sætte andre dagsordener, men det lykkedes dem ikke rigtigt.
Og man kan sige, at Østrigs burkaforbud – som på sin vis er forbillede for mange danske politikere – er noget, som de store partier var enige om. Socialdemokraterne var med til at gennemføre det, som på sin vis er meget sigende‟

Moritz Schramm (f. 1970) er født i Berlin og er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet.

Interview af Victor Risager

RÆSON: Kan du give en kort beskrivelse af de største politiske partier, SPÖ, ÖVP og FPÖ?
SPÖ vil jeg kalde et ret traditionelt, socialdemokratisk parti, som man kender fra de fleste andre europæiske lande. Man kan måske sammenligne dem med det nuværende Socialdemokrati i Danmark; på det fordelingspolitiske område følger de en klassisk socialdemokratisk politik, værdipolitisk har de på det seneste bevæget sig mere og mere mod højre.

ÖVP er et konservativt og borgerligt parti. De minder om CDU i Tyskland og måske Venstre eller Konservative i Danmark, som er de klassiske konservativ-borgerlige miljøer.

FPÖ er et højre-populistisk parti. Der er lidt forskellige tolkninger af, hvordan man skal karakterisere dem. De blev især stærke, efter Jörg Haider blev partileder i 1986, og flyttede partiet mod den højrepopulistiske profil, vi ser i dag. De har efterfølgende oplevet forskellige interne opgør og brud og står nu igen ret stærkt med Heinz-Christian Strache, der tog over efter Haider i 2005 efter et internt opgør mellem de to. Strache har som ung haft tilknytning til nynazistiske miljøer, men fremstår i dag mindre radikalt end dengang. Partiets mærkesager er typisk en stram indvandrings- og flygtningepolitik, plus en udbred skepsis mod EU.

RÆSON: I 10 år har de konservative ÖVP og de socialdemokratiske SPÖ regereret sammen, men de brød i maj måned, hvorfor vi altså står foran et valg et år tidligere end forventet. Hvorfor brød de?
Der har været interne uenigheder gennem længere tid; der har længe været kabaler og problemer internt mellem partierne. Den konkrete anledning i maj var, at ÖVPs leder, Reinhold Mitterlehner, trådte tilbage. Før det var der en del ballade internt mellem partierne, hvor kansler Christian Kern fra det socialdemokratiske parti, SPÖ, flere gange har lagt op til, at de enten må samarbejde fornuftigt eller stoppe det og udskrive et nyt valg.
I realiteten var der rygter om et nyt valg allerede under præsidentvalgkampen sidste år, og alle var klar over, at det her var et vanskeligt samarbejde på mange områder.

Bruddet blev udløst af, at efter Mitterlehner trådte tilbage, overtog Sebastian Kurz partiet. En meget populær, ung og karismatisk tidligere udenrigs- og integrationsminister. Han tog beslutningen om, at nu skulle der komme et nyt valg, som de andre partier så var med på, heriblandt socialdemokraterne. Det vil sige, at der længe har været rygter om, at koalitionen nok ikke ville holde, og nu ser vi sådan set resultatet af det, som man længe har ventet.


RÆSON: Du nævner, at Sebastian Kurz erstattede Reinhold Mitterlehner som ÖVPs formand i maj. Siden har de ifølge meningsmålinger stormet frem, og de står til at blive det største parti efter valget på søndag. Hvad er det, Kurz har gjort ved ÖVP for at skabe momentum for partiet?
En del af forklaringen er nok personen Kurz, der fremstår som en populær, ung og dynamisk person. Der ligger en personskikkelse i ham, som han regnede med ville være attraktiv for vælgerne. Han er en af de unge, karismatiske politikere, som vi også ser rundt omkring i andre lande i eksempelvis Frankrig og Canada.

En del af forklaringen er nok personen Kurz, der fremstår som en populær, ung og dynamisk person. Der ligger en personskikkelse i ham, som han regnede med ville være attraktiv for vælgerne
_______

 

En anden del af forklaringen er, at han har flyttet ÖVP ret langt til højre på nogle af de klassiske værdipolitiske områder, især på indvandrings-og flygtningeområdet. I de fleste meningsmålinger i 2015 og starten af 2016 var FPÖ det stærkeste parti, og man kan se, at ÖVP har overtaget føringen, efter Kurz er kommet til og har markeret sig meget markant i netop indvandrings- og flygtningepolitik. Det er tydeligt at se, at han har stjålet vælgerne fra FPÖ – sikkert også fra socialdemokraterne, men især FPÖ – hvor det er lykkedes ham at overtage en del af deres dagsorden. Under valgkampen har han nærmest konkurreret med Strache om, hvem der er hårdest mod indvandre og flygtninge.

Man skal huske på, at Kurz er tidligere Integrationsminister, hvor han egentlig var nogenlunde liberal. Han har haft en dagsorden om at åbne Østrig for indvandring, som Østrig ligesom Tyskland massivt har brug for rent demografisk, og Kurz var en af dem, der åbnede for et positivt syn på indvandring. Her har han dog skiftet kurs, som man allerede kunne se i januar, hvor han var med til at lukke grænserne. Under valgkampen har han også truet med at sætte soldater ind ved grænsen mod Italien, hvis der skulle komme flygtninge til Østrig derfra. Kort sagt, så er forklaringen nok en vis persondyrkelse, og at han har stjålet vælgerne fra FPÖ på indvandringsområdet.

Kurz var en af dem, der åbnede for et positivt syn på indvandring. Her har han dog skiftet kurs
_______

 

RÆSON: Hvor meget fylder udlændige- og integrationsdebatten i østrigsk politik i forhold til Danmark?
Den fyldte nærmest det hele. Lidt ligesom Danmark, hvor indvandrings- og flygtningepolitik har domineret den politiske debat i årevis. Også i Østrig – og i øvrigt stik i modsætning til Tyskland – ser vi et konstant pres mod at stramme op på området. Alle store partier bakker grundlæggende op omkring en meget stram flygtninge- og indvandringspolitik, og selv socialdemokraterne har, ligesom i Danmark, efterhånden fulgt med i den indvandringskritiske linje. Man føler, at hele valgkampen mere eller mindre handler om det. Socialdemokraterne forsøgte undervejs at sætte andre dagsordener, men det lykkedes dem ikke rigtigt.
Og man kan sige, at Østrigs burkaforbud – som på sin vis er forbillede for mange danske politikere – er noget, som de store partier var enige om. Socialdemokraterne var med til at gennemføre det, som på sin vis er meget sigende.

RÆSON: Meningsmålinger indikerer også, at Kurz og ÖVP ligger til at vinde valget, og den nuværende kansler, SPÖs Christian Kern, har afvist at gå i koalition, hvis ikke Socialdemokraterne vinder. Hvis ÖVP sejrer, vil vi så se en regeringskoalition mellem ÖVP og FPÖ?
Formentlig. ÖVP og SPÖ kommer nok ikke til at fortsætte sammen. Og det vil sige, at der sådan set ikke er andre muligheder, end at en af dem går sammen med FPÖ, og det mest sandsynlige scenarie er nok, at ÖVP og FPÖ danner regering sammen efter valget.

Der er også det andet scenarie: at SPÖ og FPÖ går sammen. Socialdemokraterne har godt nok en gammel beslutning fra 2004 om, at de ikke går i koalition med FPÖ, men de har på det seneste åbnet nogle døre for dem, og FPÖ har tydeligvis også nedtonet deres radikale retorik nogle steder for at gøre sig parat til en koalition.
Ligesom vi i Danmark på det seneste har set en tilnærmelse mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er der på tilsvarende vis også sket en tilnærmelse mellem SPÖ og FPÖ i Østrig. Om det så fører til en regeringsdannelse er svært at sige, men muligheden er der. Den mest sandsynlige regering vil dog være ÖVP og FPÖ sammen, og mon ikke det bliver den med Kurz som ny kansler.
Man skal huske, at Strache fra FPÖ tidligere har haft tilknytning til nynazistiske miljøer, han har vist i flere år været med i paramilitære enheder m.m. Det lægger han afstand til nu, eller i hvert fald vil han ikke tale særlig meget om det, men der er nogle miljøer indenfor FPÖ, der er ret yderligtgående og som måske på den måde går længere, end Dansk Folkeparti vil gøre i Danmark i dag. Men de har forsøgt at moderere deres tone og deres dagsordener for at åbne op for en mulig koalition med de andre partier.

Ligesom vi i Danmark på det seneste har set en tilnærmelse mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er der på tilsvarende vis også sket en tilnærmelse mellem SPÖ og FPÖ i Østrig
_______

 

RÆSON: SPÖ ser, ifølge meningsmålinger, ud til at fortsætte en årelang tilbagegang. Selvom de har været det største parti i mange år, har der været en gradvis tilbagegang for dem, og den tendens ser ud til at fortsætte, da de i meningsmålinger ser ud til at blive det 3. største parti. Det samme har været tilfældet i mange øvrige europæiske lande, senest Tyskland. Hvad mener du, de socialdemokratiske partier gør forkert, og hvad skal de gøre fremadrettet?
Der ligger en strukturel udvikling bag i den forstand, at alle store folkepartier, der har rummet rigtig bredt engang, ikke længere har den automatiske opbakning hos vælgerne i de forskellige lande. Det er en gennemgående strukturel udvikling i Vesturopa, at de taber flere og flere vælgere. I Østrig har SPÖ og ÖVP domineret i 50 år, inden det begyndte at smuldre for dem, hvor flere og flere små partier dukker op, og det bliver lidt mindre entydigt.
Det her er et aspekt i det, men det er ikke en forklaring for deres konkrete nedgang. I forhold til socialdemokratiet er problemet nok, ligesom i andre lande, at de ikke rigtig har en klar profil og et klart projekt, som de sætter op imod de andre partier. Det er ofte svært at genkende, hvad de står for. I Tyskland var der ingen der vidste, hvad de egentlig stod for. De var lidt her, lidt der, og det var uklart, hvilket projekt de egentlig havde. De har ikke genopfundet deres eget narrativ; socialdemokraterne har brug for et nyt projekt og et nyt narrativ, de kan udvikle deres politik efter.

I Østrig har et af problemerne oveni været skandalen omkring Tal Silberstein – kommunikationsrådgiveren, der har haft alle mulige smudsige fingre inde i alle mulige sager, som ramte toppen af partiet – som har trukket dem ned i meningsmålinger. Men jeg tror grundlæggende, at det er et problem, at de ikke har en klar profil, hvor man kan se, hvad de står for i Europa i dag.

Det interessante er, at de østrigske socialdemokrater ikke fulgte Tony Blairs tredje vej i sin tid. Socialdemokraterne med Gerhard Schröder i Tyskland og, senere, med Helle Thorning-Schmidt i Danmark åbnede for liberaliseringen af arbejdsmarkedet og for en utraditionel socialdemokratisk politik på det økonomiske område. Det har socialdemokraterne ikke gjort i Østrig. I Østrig var de mere bestemt på arbejderfløjen, og traditionel socialdemokratisk politik. Men på værdiområdet har de givet efter for presset fra FPÖ og ÖVP og flyttet sig ret langt ind i indvandringskritiske stemmer.

Socialdemokraterne med Gerhard Schröder i Tyskland og, senere, med Helle Thorning-Schmidt i Danmark åbnede for liberaliseringen af arbejdsmarkedet og for en utraditionel social-demokratisk politik på det økonomiske område. Det har socialdemokraterne ikke gjort i Østrig
_______

 

Situationen er med andre ord forskellig fra Tyskland, hvor socialdemokraterne fortsat bøder for de liberale arbejdsmarkedsreformer, som de gennemførte i 00’erne. Det vil sige, at der er noget økonomisk på spil, som er anderledes i Østrig. Samtidig har de tyske socialdemokrater ikke åbnet for den indvandringskritiske tone, som heller ikke vil gavne dem, siden vælgerne tydeligvis står et andet sted i Tyskland. Der er altså nogle forskelle til Østrig, og man passe på at tro, at det bare er det samme. Rigtigt er alligevel, at de alle sammen har brug for et nyt projekt, der kan være en ledetråd på, hvordan verden skal indrettes i dag, og der er socialdemokraternes projekt ikke særligt synligt.

RÆSON: Kan en mulig koalition mellem SPÖ og ÖVP overhovedet komme på tale?
En koalition mellem ÖVP og FPÖ er nok det mest sandsynlige scenarie. Der ligger i det, at præsidenten, Alexander Van der Bellen, som støtter op om grøn og socialliberalistisk politik og er meget positivt stemt overfor EU, skal udnævne både kansleren og ministrene, og under valgkampen til præsidentvalget sidste år har han bebudet, at han ikke vil udnævne en FPÖ kansler, og nu har han desuden lagt op til, at han ikke vil støtte en direkte EU-kritisk regering.
Vi kunne altså komme ud i en situation, hvor Van der Bellen vil nægte at give mandat til en regering, der er for Europa-kritisk. Kurz vil nok undgå at markere sig for hårdt på området, men spørgsmålet er, hvor FPÖ står i det. Og der er en mulighed for, at Van der Bellen besværliggør det, og at han simpelthen nægter nogle udnævnelser. Det ville være lidt skandaløst, fordi det er ikke meningen, men det ligger lidt i luften, at han kunne.
Til sidst kunne det jo også være, at ÖVP og SPÖ finder sammen igen, men det er der ikke meget der tyder på. De har vist fået nok af hinanden.

RÆSON: FPÖ har været EU-skeptiske, men har efterhånden nedtonet deres kritik. Hvad vil en potentiel ÖVP/FPÖ-regering betyde for østrigsk EU-politik?
Østrig er allerede på det seneste begyndt at nærme sig østeuropæiske lande som fx Ungarn og Polen og deres kritiske syn på EU og især deres flygtningepolitik. Under valgkampen har Kurz og Strache nærmest konkurreret om, hvem der har det bedste forhold til Orbán i Ungarn, og man kan altså forvente, at den tilnærmelse, som allerede er på vej, vil fortsætte efter valget – især hvis ÖVP og FPÖ danner regeringen sammen. Det betyder ikke, at Østrig som sådan vil afvise EU, og der vil ikke være tale om et østrigsk exit fra EU eller lignende. Men på en del politiske områder vil der formentlig komme en stærkere EU-kritisk linje fra Østrig.

Østrig er allerede på det seneste begyndt at nærme sig østeuropæiske lande som fx Ungarn og Polen og deres kritiske syn på EU og især deres flygtningepolitik. Under valgkampen har Kurz og Strache nærmest konkurreret om, hvem der har det bedste forhold til Orbán i Ungarn
_______

 

Jeg tror heller ikke, at Kurz har en interesse i at blive set som en anti-EU-politiker. Men han vil bygge alliance med nogle andre i forhold til fordelingen af flygtninge i Europa eller nogle af de konkrete sager. Her står Østrig efterhånden et sted, hvor man ellers mest af alt ser østeuropæiske lande.

RÆSON: Sidst FPÖ var i regering, var mange europæiske lande og EU fordømmende over for den østrigske regering. Har højrefløjens stigende popularitet i Europa gjort dem acceptable?
Det kunne godt være, at der ville komme kritiske stemmer fra EU eller fra nogle fremtrædende politikere, men jeg tror, at det vil være begrænset, hvor langt man vil gå i det. Jeg tror, at man vil håbe på, at Østrig som sådan arbejder videre på en pro-europæisk kurs, og det tror jeg også, at den nye regering vil gøre.

Jeg fornemmer, at FPÖ vil give sig på den måde, at de nok skal have deres indvandrerkritiske stemmer med i regeringen, som jo har stor opbakning i Østrig, men jeg tror, at de nedtoner deres konkrete EU-kritik. Hvis FPÖ kunne beslutte selv, kunne det godt være, at de ville sætte et mulig exit fra EU på dagsordenen, men det vil de nok ikke gøre lige nu. Og Kurz har ikke en interesse i den slags diskussioner. Men de vil selvfølgelig, som sagt, have nogle positioner internt i EU, der gør det vanskeligt at samarbejde med andre lande. Eksempelvis vil de vil ikke nødvendigvis bakke op omkring en fordybelse af unionen, som Macron gerne vil, og som Merkel godt kunne finde på at støtte.

Moritz Schramm (f. 1970) er født i Berlin og er lektor ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. ILLUSTRATION: Sebastian Kurz under det sidste kampagnearrangement op til parlamentsvalget i Wien, Østrig, 13. oktober 2017 [foto: Michael Gruber/EXPA/Imago]