20.10.2017

Det Økonomiske Råd fremlagde 10. oktober deres halvårlige rapport om den danske økonomi og advarede herved om risikoen for en overophedning af den. RÆSON har mødt formand for Økonomisk Råd, Michael Svarer, til et interview om den økonomiske kurs:

„Fra et økonomisk synspunkt har der været rigtig mange fornuftige tiltag i retning af at sikre nogle robuste fundamenter for dansk økonomi, både angående de offentlige finanser, en stor beskæftigelsesandel og en velkvalificeret arbejdsstyrke. Overordnet ser det fornuftigt ud, og vi har et godt fundament for høj og stabil vækst fremadrettet. Derfor er det vigtigt at blive ved med at sikre, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er fokus på investering i folks kvalifikationer med en god uddannelsesindsats‟

Interview af Amalia Charlotte Pape og Anne Elberg Knudsen

RÆSON: Hvordan ser den danske økonomi ud i dag?

Hvis man ser overordnet på dansk økonomi i forhold til beskæftigelsen, ledigheden og hvor meget vi vokser, ser det fornuftigt ud. I hvert fald mere fornuftigt ud, end det har gjort de sidste ti år, hvor der har været finanskrise, relativt lave vækstrater, og hvor en stor andel af befolkningen har været uden for arbejdsmarkedet. I dag er vi tæt på at have såkaldt fuld beskæftigelse, hvor det er svært at få ledigheden længere ned. Der er dele af befolkningen der er længere væk fra arbejdsmarkedet, men generelt er der udsigt til stigende beskæftigelse og den økonomiske grundform er positiv. Ser man på de offentlige finanser, ser det også fornuftigt ud: Vi har et lille underskud nu, men der er udsigt til overskud. På lang sigt er der udsigt til, at indtægterne faktisk kommer til at overstige udgifterne, så der er mulighed for enten at øge udgifterne eller reducere indtægterne. Overordnet set har man en ret fornuftig grundform i dansk økonomi.

RÆSON: På hvilke punkter halter den danske økonomi?

Økonomer beskæftiger sig med, hvordan får vi mest muligt ud af de ressourcer, vi har i samfundet. To områder viser tydelige udfordringer. Det er dels arbejdsmarkedet i forhold til, hvorvidt alle personer i den erhvervsaktive alder også er tilknyttet arbejdsmarkedet, og dels om man benytter de samlede ressourcer bedst muligt til at få den højest mulige produktivitet i samfundet. I forhold til det første område har der været 800.000 mennesker uden for arbejdsmarkedet i erhvervsdygtig alder, hvoraf nogle er på SU, nogle er syge og nogle er midlertidigt væk fra arbejdsmarkedet. En del reformer gennem de seneste ti-femten år har bragt den andel ned. De ufaglærte ser dog ud til få sværere ved at holde fast på arbejdsmarkedet og bliver i større grad marginaliserede, hvilket vi ser som bekymrende, og hvilket kan få indflydelse på diskussionen om, hvorvidt der stadig er behov for arbejdsmarkedsreformer.

I forhold til hvorvidt ressourcerne udnyttes bedst muligt er produktivitetsvæksten i Danmark er aftagende, hvilket også gælder i andre lande som USA, England og Skotland. Men noget tyder på, at vi i Danmark ser ud til at have en lavere produktivitetsvækst end de lande, vi normalt sammenligner os med. Noget der tyder på, at potentialet for at udnytte ressourcerne bedre er til stede i Danmark. Det ser vi også som et uafdækket område i forhold til at få mere styrke i økonomien og få et større velstandsniveau: At få produktivitetsvæksten måske ikke til at stige, men i hvert fald til at falde mindre kraftigt.

Noget tyder på, at vi i Danmark ser ud til at have en lavere produktivitets-vækst end de lande, vi normalt sammenligner os med. Noget der tyder på, at potentialet for at udnytte ressourcerne bedre er til stede i Danmark
_______

 

RÆSON: Hvordan hænger et uudnyttede potentiale i økonomien sammen med, at der bliver advaret imod risikoen for en overophedning af den danske økonomi?

Vi er ved et punkt i økonomien, hvor vi rammer det naturlige beskæftigelsesniveau. Får vi en stigende efterspørgsel uden at øge den naturlige beskæftigelse i økonomien, vil den blive overophedet – priserne vil stige uden at produktionen stiger. Vi vurderer ikke, at vi har nået kapacitetsgrænsen for, hvor mange der kan være i beskæftigelse, men vi forventer, at beskæftigelsen de næste otte år vil stige med 160.000, både som følge af, at der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til landet og af de reformer, der er indført i forhold til blandt andet tilbagetrækningsaldrene. Vi forventer altså, at arbejdsstyrken vil stige, og derfor ser vi ikke risikoen for overophedning som værende akut. Stiger den ikke, kan man undgå overophedning ved at lave nye tiltag, der øger kapaciteten i arbejdsstyrken. Ved at producere smartere kan vi eksempelvis få en større produktivitet med den samme mængde arbejdskraft og undgå, at der sker en overophedning. Kan man lave reformer, der øger arbejdsstyrken og dermed skubber kapacitetsgrænsen, kan det større efterspørgselspres også afbødes. Det hænger meget tæt sammen: Kan der laves reformer, der øger arbejdsstyrken, kan man også reducere løn- og prispresset og dermed holde væksten høj over længere tid i en situation med stigende efterspørgsel.

RÆSON: Vil det ikke påvirke inflationen, hvis vi er i højkonjunktur og presser endnu flere ud på arbejdsmarkedet, men ikke øger produktionen?

Ideen med at presse flere ud på arbejdsmarkedet skulle være at øge kapacitetsgrænsen. Hvis du kan få flere i arbejde, således at arbejdsgiver har en større pulje at tage af, kan de – så at sige – ansætte flere uden at skulle give så meget i løn, og dermed ville de ikke presse deres priser så meget. Tanken er, at ved at øge arbejdsudbuddet vil du kunne få en større aktivitet til lavere løn og dermed lavere priser. Så der er en række strukturelle ting, man kan gøre.

Vi har også diskuteret udenlandsk arbejdskraft. Noget af det gode ved udenlandsk arbejdskraft er, at man kan tage det ind, når det går godt, og når det går skidt, kan de sådan set rejse hjem igen. Det er altså en form for buffer, man kan bruge i forhold til beskæftigelsen: Man er i stand til at rekruttere udenlandsk. Vi har haft en kraftig stigning i udenlandsk arbejdskraft i Danmark de sidste 15-20 år, og det forventer vi, bliver ved, men det kan man godt intensivere. Lige nu har du fri adgang til at arbejde i Danmark, hvis du bor i et EU-land. Hvis du ikke bor i et EU-land, skal du ind under nogle erhvervsordninger, hvor det er svært at komme ind, hvis du har en lav løn, fordi der er et krav i beløbsordningen om, at du skal have en løn på et vist niveau for at komme ind. Det udelukker en del, unge især, fra at komme ind, fordi den løn typisk ligger over, hvad en nyuddannet ingeniør vil tjene. Man kan godt, når det går godt, sætte den beløbsgrænse ned, sådan at man kunne rekruttere flere ind. Hvis den lokale arbejdskraft har nærmest garanteret beskæftigelse, er det ikke så stort et fordelingsmæssigt problem, hvis der kommer udenlandsk arbejdskraft ind og konkurrerer. Så der kan man også overveje, om beløbsgrænsen kan have et konjunkturafhængigt element, således at den var lavere, når det gik godt, fordi så var det ikke så skidt med konkurrence, men når det så går godt, kan man overveje, om man skal beskytte de lokale arbejdere mere. Så dér kunne man også godt have nogle instrumenter, der var med til at understøtte økonomien, når det går godt, og tage aktivitet ud, når det går skidt. Så vil det reducere risikoen for overophedning. Og som man vil kunne gøre sådan relativt smertefrit, fordi hvis man skal have mere strukturelle tiltag, som at reducere skatten kraftigt eller reducere ydelserne kraftigt, er fordelingseffekterne tilsvarende større, og så er den politiske afvejning større, end hvis man laver noget der er mere tilpasset konjunkturerne.

RÆSON: Hvordan er I sikre på, at det ikke er et naturligt konjunktursving vi ser, som vil udligne sig selv?

Vi har den situation, at vi er gået fra at have et negativt til et positivt output gap, hvilket vil sige at vi forventer, at væksten er højere end det de underliggende ressourcer giver grundlag for. Det vil have en tendens til at presse priserne op i Danmark og dermed trække efterspørgslen fra eksporterhvervene ned, hvormed der vil ske en tilpasning til det naturlige leje. Det, der ligger i vores vurdering, er, at vi kommer i en situation, hvor vi får en snert overophedning, men at de stigende priser relativt til udlandet vil trække efterspørgslen ned, og det vil føre os tilbage til et stabilt vækstleje. Men det er klart, det er en formodning som ligger i den måde, vi tænker økonomi på, som godt kan vise sig at være forkert. Grundtanken i vores modeller er, at vi får et stigende pres på arbejdsmarkedet, det vil trække lønningerne op og gøre, at efterspørgslen falder lidt, hvilket vil føre os tilbage til naturligt leje.

Vi kommer i en situation, hvor vi får en snert overophedning, men de stigende priser relativt til udlandet vil trække efterspørgslen ned, og det vil føre os tilbage til et stabilt vækstleje
_______

 

RÆSON: Kan du komme med nogle gisninger om, hvornår en overophedning kan finde sted, hvis vi fortsætter den kurs som vi er på nu?

Vores hovedscenario er, at der ikke kommer en overophedning. Når vi kigger på økonomien i dag, ser vi, at der er godt gang i den, men at der til gengæld også er stigende investeringer og beskæftigelse, hvorfor vi tror, at økonomien godt kan følge med. Hvis den ikke kan det, vil det første, danskerne oplever, være at de får stigende lønninger. Der kommer større efterspørgsel efter danskernes arbejdskraft, hvilket betyder at når de har et job, vil de formegentlig modtage tilbud fra konkurrenterne om større løn. Danskerne vil opleve, at deres huspriser og købekraft stiger. Alt vil være godt set fra den enkelte danskers synspunkt, i hvert fald for dem, der er kommet med i beskæftigelsen. Der, hvor ulempen ligger, er hvis det går for godt, således at virksomhedernes produktion ikke kan følge med den stigende efterspørgsel, og at de dermed bliver mindre produktive og mister konkurrencestyrke i forhold til udlandet. Det kan også ske, at politikerne ser det går for stærkt og laver økonomiske indgreb for at sænke økonomien. Det vil Formandsskabet for Det Økonomiske Råd anbefale dem at gøre. Hvis politikerne reagerer på det ved at lave finanspolitiske stramninger, vil de enten sætte skatterne op, hvilket den almindelige dansker vil kunne mærke direkte, eller reducere det offentlige forbrug, således at der vil være færre ressourcer i det offentlige.

RÆSON: Kan du ridse de vigtigste pointer op for, hvorfor en overophedning er dårlig for økonomien?

I den proces hvor det går godt, altså hvor lønningerne stiger, der er lav arbejdsløshed, det er let at finde et job eller skifte job til en anden virksomhed, er der en masse positive ting ved at det går godt. Problemet i overophedningen ligger i, at man får skabt en situation, hvor det er alt for travlt i økonomien, så de ressourcer man har behov for, ikke er til stede, fordi de bliver opholdt andetsteds. Kommer der for meget aktivitet, leder det til ineffektiv brug af ressourcerne. Eftersom der bliver stor efterspørgsel efter arbejdskraft, stiger lønningerne også, hvilket gør at virksomhederne sætter deres priser op. Den proces er ikke negativ i sig selv, men man kan risikere at nå et punkt, hvor ressourcerne bliver brugt så ineffektivt, at man ikke længere kan konkurrere. Der bliver så at sige en boble-tendens: Man kommer over, hvad vores fundamentale input kan klare, og hvis boblen brister, sker der et stort fald. Man får skabt meget høj vækst på kort sigt, som ikke er stabil, og når så den brister, bliver tømmermændene – så at sige – større og endnu flere vil miste deres arbejde.

RÆSON: Hvilke indgreb bør regeringen gøre for at udvide vores økonomi på en sund måde, hvis de overhovedet bør lave indgreb?

Det mest direkte redskab i forhold til overophedningsscenariet er finanspolitikken, som bruges til at styre den økonomiske aktivitet på kort sigt. Hvis man har en situation, hvor priserne stiger ret kraftigt og pludseligt, kan man tage noget aktivitet ud af økonomien, enten ved at øge skatterne eller sænke det offentlige forbrug. Det er konjunkturinstrumentet.

Man kan også lave nogle mere strukturelle tiltag, hvor kan prøve at afbøde flaskehalse, eller overophedede situationer, ved at øge arbejdsudbuddet. Det kan man både gøre rent strukturelt ved at prøve at få flere folk ud på arbejdsmarkedet, hvis man kan finde noget potentiale på arbejdsmarkedet. Den type indsatser, som fx kan sigte efter at få flere ufaglærte ud på arbejdsmarkedet, kræver tid og ressourcer, og det er svært at forestille sig, at de virker på kort tid. Man kan også se på skattesystemet og hvordan man kunne indrette skatterne på en måde, så man ved at det samme skatteprovenu får et højere arbejdsudbud. Det kunne fx være at prøve at målrette skatterne, således at de har mindst mulig forvridning på arbejdsudbuddet. Det er det, min institution ofte foreslår: Reducér skatten på arbejde og beskat de ting, som har en mindre effekt på arbejdsudbuddet, fx boliger eller andre ting som har en mindre elasticitet. Man kan også ændre skattesystemet, således at man forsøget at understøtte beskæftigelsen ved den måde man indretter skattesystemet på. Det kan man gøre ved at reducere skatterne, således at der gives større incitament til at øge arbejdsudbuddet.

En tredje mulighed er at se på, om der er ting vi kan gøre, som har en blanding af struktur- og konjunkturmæssigt indhold. Noget som Det Økonomiske Råds formandskab tidligere har set på, er eksempelvis at lave dagpengesystemet konjunkturafhængigt, således at i perioder, hvor det går rigtigt godt, hvor det er relativt let at få et arbejde og hvor man typisk kun er ledig i kort tid, kan man overveje at reducere dagpengeperioden. Det vil give folk et større incitament til at være aktive på arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet. Til gengæld vil det reducere forsikringen i dagpengesystemet, men det er ikke sikkert, at det gør så meget i en situation hvor det er relativt let at få et job. Omvendt vil man kunne forlænge perioden, når det går skidt igen, hvilket vil give mere forsikring. Og det incitament man måske forringer, vil muligvis ikke have så store konsekvenser, fordi det er en lavkonjunktur. Det kunne man forestille sig i dagpengesystemet og sådan set også i kontanthjælpssystemet, og man kunne også godt forestille sig det i forhold til den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Det Økonomiske Råd [har set på] at lave dagpenge-systemet konjunktur-afhængigt, således at i perioder, hvor det går rigtigt godt, hvor det er relativt let at få et arbejde og hvor man typisk kun er ledig i kort tid, kan man overveje at reducere dagpengeperioden
_______

 

Hvis man er ledig i Danmark, bliver man mødt af ret intensive krav om, at man skal gå til møder med sin sagsbehandler og deltage i aktiveringsforløb, og det kunne man godt argumentere for, at man kan intensivere når det går godt, for at give folk et kraftigt incitament til at søge job, og man kunne være lidt mere tilbageholdende, når det går skidt, fordi så er der ikke så mange jobs at søge. Man kunne godt have en arbejdsmarkedspolitik og et ydelsessystem der understøtter konjunkturerne, således at når det går godt, så presser man folk lidt mere og når det går skidt, så tager man lidt mere af presset af.

RÆSON: Mener du, at de korrekte politiske tiltag bliver taget i forhold til at undgå en overophedning af økonomien?

Ja. Som økonom kan man primært udtale sig om det overordnede, altså om man kører en finanspolitik, der er fornuftig i forhold til konjunkturudsigterne. I den nuværende situation med risiko for overophedning er det fornuftigt at føre en kontraktiv finanspolitik, og det er også det, regeringen lægger op til. Finanslovsforslaget og de politiske aftaler lægger op til at tage aktivitet ud af økonomien, og det synes vi, er fornuftigt. Det overordnede finanspolitiske rammeværk – de finanspolitiske prioriteringer – synes vi, er fornuftige i forhold til den nuværende konjunktursituation. Vi støtter det, der ligger på bordet. Under de nuværende forhandlinger om finansloven har vi opfordret til at opretholde den stramme linje – altså ikke at begynde at lempe og give ufinansierede skattelettelser eller øge det offentlige forbrug uden at øge skatterne. Det kan diskuteres, hvilke instrumenter eller delelementer der skal bruges, om det skal være skat, offentligt forbrug eller ydelser, men her er der tit tale om politiske prioriteringer. For os er det ikke afgørende, om det er skatten, det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer, man ændrer i. Det er politikernes område. Men vi vil nok argumentere for at få lidt mere skat over på de brede baser og dem, der er mindst forvridende.

RÆSON: Hvilke politiske udfordringer står V-LA-K regeringen overfor lige nu, i forhold til at lave et finansudspil, der imødekommer en fortsat stabil vækst?

Udfordringen er på det overordnede plan at lave noget, der er tilpasset konjunkturerne. På det underliggende lag er udfordringen at lave noget, der understøtter nogle af de ting vi startede med at tale om og overveje, om der er nogle grundlæggende udfordringer i dansk økonomi. Det er der som bekendt, eksempelvis kommer en større andel af de ufaglærte længere væk fra arbejdsmarkedet, og produktivitetsudviklingen er lavere end den kunne have været i Danmark. Og kan man så politisk understøtte, at man får en større andel ud på arbejdsmarkedet og får virksomhederne til at være mere produktive? Det synes vi, man skal tænke på, når man laver politiske aftaler. Vi synes, at skattesystemet bedst indrettes således, at det er gennemskueligt, der er brede skattebaser og der er så lave satser som muligt. Så kan der inddrages flere elementer og det kan overvejes, om de understøtter det overordnede formål, som er at få en højere produktivitet i Danmark og at få flere ind på arbejdsmarkedet. Overordnet er vores vurdering, at finanslovsudspillet er velafstemt for de økonomiske konjunkturer. Hvis politikerne beslutter sig for det, der ligger på bordet, vil det være med til at føre os på rette vej.

RÆSON: For at vi kan opretholde et velfungerende arbejdsmarked, hvilke tre ting skal vores politikere så fokusere allermest på?

At sikre velkvalificeret arbejdskraft, gode uddannelsesinstitutioner og gode rammevilkår for virksomhederne, således at de kan tilpasse sig både den gældende efterspørgsel og gældende arbejdsstyrke, hvis der kommer ændringer.

RÆSON: Kan der drages paralleller mellem i dag i 2017 og 2007 før den sidste finanskrise?

Det kan der i høj grad. Der var dengang en meget kraftig efterspørgselsdrevet vækst i økonomien og de forskellige lande nærmede sig det naturlige beskæftigelsesniveau. Før 2008 var beskæftigelsen i Danmark langt over det strukturelle niveau. Ligeledes var aktiekurser og boligpriser langt over deres fundamentale niveauer. Der var en boble på arbejdsmarkedet. Det var finansieret ved en kraftig kreditvækst i bankerne, der var meget dårligt rustet til, at folk ikke kunne betale deres renter og deres lån. Bankerne havde lav soliditet – man var meget følsom både på arbejdsmarkedet og på de finansielle markeder overfor et stop i økonomien. Da den finansielle krise gjorde sit indtog, ramte det Danmark ekstra hårdt, selvom den kom udefra, da de finansielle markeder globalt frøs sammen.

Danmark havde et meget kraftigt tilbageslag sammenlignet med andre lande som Tyskland og Sverige, der ikke var økonomisk overophede, som vi var. Sammenligner man dansk økonomi i dag med dansk økonomi før finanskrisen, er der ikke en høj kreditvækst. Kreditniveauet har været konstant over flere år, og der er ikke en overophedning på arbejdsmarkedet. Finanspolitikken i nullerne var ekspansiv, fordi der var overskud på de offentlige finanser, og politikerne var mindre tilbøjelige til at holde igen. Faktisk lagde de ekstra brande på bålet, så man fra politisk side skabte et øget pres på økonomiens overophedning. Bankerne er mere velpolstrede nu. Der er fokus i den finansielle regulering på at sikre, at vi ikke kommer ud i et scenarie, hvor der lånes penge ud baseret på oppumpede priser. Vores vurdering er, at man er i en helt anden situation nu, end man var dengang. Der kan stadigvæk komme et eksternt chok, der gør at dansk økonomi bliver presset, men risikoen for at faldet bliver så stort, som det var dengang, er mindre.

RÆSON: I det store hele, er risikoen for en ny, stor finanskrise i Danmark langt så lavere nu end den var for 10 år siden?

Ja. De tilhørende konsekvenser til noget tilsvarende i dag vil være mindre, end de var dengang, hvor vi var i en skrøbelig situation. En korrektion af dansk økonomi var nødvendig i 2008, uanset om der havde været en finanskrise. Vi kunne ikke vedvare, at producere langt over hvad beskæftigelsen var eller at boligpriserne og aktiepriserne lå over det fundamentale niveau. Korrektionen blev så meget kraftig, fordi finanskrisen kom og kortsluttede det hele.
Vores vurdering nu, er at vi er i en situation hvor det går godt, men ikke for godt. Vi har sådan set et naturligt leje for økonomien. Vores vurdering er, at hvis pilen peger i en retning, så peger det i en retning af, at det kommer til at gå for godt, hvis vi kan bruge den terminologi. Derfor er det vigtigt, at politikerne søger for at undgå, at vi kommer i den situation. Vores hovedscenarie, er at vi får en udvikling, hvor det ikke kommer til at gå galt, altså ikke kommer til at gå for godt. Men risikoen er klart til stede.

Hvis pilen peger i en retning, så peger det i en retning af, at det kommer til at gå for godt
_______

 

RÆSON: I 2008 var det de globale, finansielle markeder der frøs sammen og skabte kisen. Hvordan ser den globale økonomi ud i dag, i forhold til en eventuel overophedning af det danske marked?

Det, der er presser Danmark lidt, er, at det også ser rigtig godt ud i andre lande som USA, Tyskland, Sverige og Norge, der alle ligesom os, bevæger sig på randen – der produceres mere end det strukturelle niveau. Der opstår et pres fra de lande på øget efterspørgsel. Forbrugernes efterspørgsel stiger, imens ressourcerne er pressede i alle lande. Forbrugspresset forstærker efterspørgselspresset, fordi det går godt for både de danske og globale forbrugere. Efterspørgslen på danske varer fra globale forbrugere får efterspørgslen i det danske marked til at stige kraftigt – dét pres fra udlandet kan støde til overophedningsudfordringen. Der er selvfølgelig altid risici for, at verdensøkonomien kan bryde sammen. Der er sikkerhedspolitiske usikkerheder i forhold til fx samarbejdet mellem Nordkorea og USA, og vi undres over hvad sker der i Rusland. Kina fylder meget i verdensøkonomien og har efterhånden en vækst, der i høj grad er baseret på kreditlån. Der er dermed tegn på, at noget tilsvarende det, som udfordrede Danmark i 2008, nemlig at kreditvæksten var for høj i forhold til bankernes stabilitet, kan være til stede i Kina i dag. Hvis det pludselig brister i Kina, vil det klart påvirke dansk økonomi. Det vil dog ikke være et overophedningsscenarie, men et muligt kæmpe stød til verdensøkonomien, som kan trække efterspørgslen væk fra Danmark.

RÆSON: Er du optimistisk omkring den danske økonomis fremtid?

Det er jeg. Fra et økonomisk synspunkt har der været rigtig mange fornuftige tiltag i retning af at sikre nogle robuste fundamenter for dansk økonomi, både angående de offentlige finanser, en stor beskæftigelsesandel og en velkvalificeret arbejdsstyrke. Overordnet ser det fornuftigt ud, og vi har et godt fundament for høj og stabil vækst fremadrettet. Derfor er det vigtigt at blive ved med at sikre, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er fokus på investering i folks kvalifikationer med en god uddannelsesindsats. Det er vigtigt, at vi har et samfund, der er velfungerende med en god offentlig sektor, der kan understøtte virksomhedernes behov for sundhed, for infrastruktur og i det hele taget for at have gode vilkår for at agere som virksomheder. Indretningen af det kan altid diskuteres, og det skal man altid gøre for at sikre den smarteste løsning.

Fra et økonomisk synspunkt har der været rigtig mange fornuftige tiltag i retning af at sikre nogle robuste fundamenter for dansk økonomi
_______

 

Michael Svarer (f. 1971) er formand for Det Økonomiske Råd og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Michael Svarer [foto: Officielt pressefoto/dors.dk]