14.12.2017

„Vi kan godt støtte, at der bruges flere ressourcer på Forsvaret. Vi kan godt støtte, at man vil opstille en brigade og øge bevæbningen på fregatterne. Det, som vi gerne vil have oveni, er en ny struktur på Forsvaret, hvor man i højere grad bruger værnepligtige og en aktiv reserve. Vi vil gerne, at en langt større del af landets forsvar skal bestå af mobiliseringsenheder og reserveenheder‟

Interview af Magnus Nielsen

RÆSON: Hvad siger Dansk Folkeparti til regeringens nye forsvarsudspil?
MK: Vi synes, at der er rigtig mange gode ting i det. Der er meget, som vi godt kan støtte. Men vi mangler noget mere i forhold til værnepligt.

RÆSON: Hvad er det, I godt kan støtte?
MK: Vi kan godt støtte, at der bruges flere ressourcer på Forsvaret. Vi kan godt støtte, at man vil opstille en brigade og øge bevæbningen på fregatterne. Det, som vi gerne vil have oveni, er en ny struktur på Forsvaret, hvor man i højere grad bruger værnepligtige og en aktiv reserve. Vi vil gerne, at en langt større del af landets forsvar skal bestå af mobiliseringsenheder og reserveenheder. Og når det kommer til brigaden, skal det være det samme. Det kan være 50 pct., en tredjedel eller to tredjedele – der må man gå ind og se i de forskellige enheder, hvor det kan lade sig gøre, og hvor det ikke kan. Det vil være meget billigere at opbygge sin militære enhed på den måde, fordi en konstabel fx altid er tilstede, 365 dage om året udover ferie, mens en værnepligtig, som har fået sin uddannelse på 8-12 måneder, går rundt i det civile samfund, men kan mobiliseres hurtigt i en krigstid og derudover kun er inde, når han eller hun skal have genopfrisket sin uddannelse.

RÆSON: Forsvarsministeren har lagt meget vægt på, at udspillet bl.a. er rettet mod Rusland. Du mener ikke, at truslen er så reel, som mange gerne vil gøre den til?
MK: Der er jo altid usikkerhed i verden. Men jeg mener ikke, at der er en ekspansiv strategi fra Ruslands side om, at de vil angribe i Europa, eller at de vil rage mere territorium til sig. Det tror jeg, de har ganske rigeligt af. Så jeg er uenig i den analyse, som forsvarsministeren kommer med. Der er ikke noget belæg for den påstand.

RÆSON: Men hvad tænker du så om missilerne i Kaliningrad og de russiske tropper ved den baltiske og polske grænse?
MK: De ønsker et stærkt forsvar, ligesom vi ønsker et stærkt forsvar. Når vi siger, at vi gerne vil have missiler, er det jo ikke, fordi vi vil angribe Kaliningrad. Vi har ikke en langsigtet strategi om at ekspandere det danske territorium. Man kan ikke sige, at et substantielt løft til Forsvaret betyder, at vi vil udvide vores territorium. Men når det drejer sig om Rusland, er det dét, vi siger. Og der mener jeg ikke, at der er belæg for, at Rusland vil udvide, fordi de bruger flere penge på deres forsvar. Det gør vi jo også selv. Det er ikke et tilstrækkeligt argument. Det er en overdrivelse, som bygger på frygtvisioner.

 

„Man kan ikke sige, at et substantielt løft til Forsvaret betyder, at vi vil udvide vores territorium. Men når det drejer sig om Rusland, er det dét, vi siger‟
_______

 

RÆSON: Du siger, at der altid er usikkerhed i verden. Hvad ligger der i det?
MK: Det er jo det, man ikke ved, og det er derfor, man er nødt til at være stærk. Man kan simpelthen ikke vide, hvad der kan ske i fremtiden, og derfor skal man altid have et stærkt forsvar. Det svarer til, at du som privatperson skal være i stand til at gå, løbe og bevæge dig. Du må ikke lade kroppen forfalde, for så vil du ikke være i stand til at løse dagens opgaver – slet ikke hvis der kommer nogle uforudsete udfordringer. Du kan ikke bare sætte dig til at spise mayonnaise, drikke vodka og gå i total opløsning. Ellers kan du ikke lige pludselig hjælpe din mor med at flytte eller løbe, hvis huset brænder. Det svarer det jo til, hvis man afskaffer sine militære styrker. Vi er nødt til at have et militært forsvar. Vi kan ikke vide præcist, hvad det skal bruges til, men som mindste mål skal vi være i stand til at forsvare vores eget territorium og selvfølgelig leve op til alliancens forpligtelser. Men i sagens natur kan man ikke vide det. Jeg ved heller ikke, om du den 10. september 2001 havde en klar idé om, at Al-Qaeda ville flyve ind i tårnene i New York, og at det ville udløse en krig i Afghanistan. Det tror jeg ikke, nogen var klar over. Sådan er verden – der sker uforudsigelige ting.

RÆSON: Trump har været tydelig i sin retorik, om at han godt kunne tænke sig, at NATO-landene kommer op og bruger to pct. af BNP på forsvaret. Vi har også bundet os til at stile efter det. Hvorfor skal vi ikke længere derop?
MK: Jeg synes, at vi skal have det som en målsætning, og det er også det, vi er begyndt på med et højere forsvarsbudget. Det er jo en reel stigning, men det er ikke så meget procentvist. Først og fremmest synes jeg, vi skal se på, hvordan vi bruger pengene. Og der mener vi, at hvis man går over til det system, vi anbefaler med værnepligtige og en reserve, kan man få så meget mere forsvar for pengene. Det med de to pct. er ikke det væsentligste. Det væsentligste er, at NATO fungerer som en forsvarsalliance. Jeg bryder mig ikke så meget om de ’out-of-area’ aktiviteter, NATO har påtaget sig. Jeg synes, at vi skal være meget tilbageholdende med den slags, og at vi i højere grad, for ikke at sige 100 pct., målretter vores forsvar mod artikel 5 aktioner – altså selvforsvar.

RÆSON: Rasmus Nordqvist mener ikke, at der er nok fokus på det fredsbevarende, diplomatiet og FN i forsvarsudspillet. Hvad siger du til det?
MK: Det er ikke noget, man skal løse under forsvarsbudgettet. Det er Udenrigsministeriet, som står for den diplomatiske service og for ulandsbistanden. Selvfølgelig skal man have et velfungerende diplomati, men det er jo ikke under forsvarsbudgettet, at det løses, hvis der er noget, der ikke virker. Forsvaret skal kunne kæmpe. Det er en maskine, som bliver brugt til at udføre militære aktioner, og det er det, Forsvaret skal optimeres til at kunne. De skal ikke ud og bygge huse og føre forhandlinger.

RÆSON: Nordqvist er også uforstående over for, at der er lagt op til, at nogle af politiets opgaver skal varetages af Forsvaret. Burde man i stedet afsætte flere ressourcer til politiet?
MK: Det gør man jo. Man uddanner flere politifolk, men det går bare for langsomt, og derudover er vi desværre nødt til også at se i øjnene, at der kan komme så store hændelser, fx terror, at politiet ikke vil kunne magte det, og der synes jeg da kun, at det er sund fornuft, at man trækker lidt på Forsvaret. Men jeg så gerne, at man sagde, at det her er en midlertidig opgave, som skal genoverdrages til politiet, når politiet har ressourcerne til det. Så det kun er i undtagelsestilstand, at Forsvaret skal træde til.

RÆSON: Du nævnte, at der er rigtig mange gode ting ved det her udspil, men også at I gerne ser flere ressourcer brugt på værnepligtige. Skal det være udover de 12,8 milliarder, eller kan man finde pengene indenfor budgettet?
MK: Det kan sagtens lade sig gøre at finde pengene indenfor det beløb. Altså vores løsning er jo meget billigere. Vi vil gerne have, at mindst halvdelen af det danske forsvar for fremtiden opstilles via værnepligtige og reserveenheder. Og det betyder, at vi skal have en meget længere værnepligt, som nok skal fordobles, så den kommer op på 8-12 måneder, og så skal vi have flere værnepligtige.

RÆSON: Hvor mange flere er det?
MK: Vi har sagt, at vi gerne vil have det fordoblet. Men det, som er vigtigt, er, at vi får den nye organisering af Forsvaret. Det skal der flere værnepligtige til, og der skal først og fremmest en længere værnepligtsuddannelse til. Men præcist hvor mange man har brug for, kan vi ikke regne igennem. Det kommer an på, hvor mange af enhederne, man beslutter skal opstilles af værnepligtige eller ej. Vi vil meget gerne have en fordobling, men vi kan også godt leve med mindre. Men eftersom det har så mange positive konsekvenser – både for Forsvaret og for civilsamfundet – at have værnepligt, ser vi det også kun som et stort plus at have flere værnepligtige og en længere uddannelse. Og det er også mere end de 500 ekstra, regeringen har lagt op til.

 

„Vi er nødt til at have et militært forsvar. Vi kan ikke vide præcist, hvad det skal bruges til, men som mindste mål skal vi være i stand til at forsvare vores eget territorium og selvfølgelig leve op til alliancens forpligtelser‟
_______

 

RÆSON: Holger K. Nielsen har givet udtryk for, at han er bange for, at man åbner op for en oprustningsspiral med Rusland med forøgelsen af forsvarsbudgettet. Hvad siger du til det?
MK: Det, synes jeg, er noget vrøvl. Man skal jo virkelig være mærkelig for at kalde det oprustning. Danmark har jo nærmest ikke noget forsvar tilbage. Det er jo en redningsaktion at tilføre dem flere penge.

RÆSON: Rasmus Jarlov mener, at du vender det blinde øje til, når du siger, at Rusland ikke har en ekspansiv strategi og henviser blandt andet til annekteringen af Krim, mens også Henrik Dam Kristensen er bekymret for netop annekteringen og oprustningen af tropper ved den baltiske grænse. Du har også tidligere givet udtryk for, at du ikke er enig i den analyse, forsvarsministeren har lavet i forhold til Rusland. Når man går ind og annekterer et område i et andet land, har man så ikke et ønske om at udvide sit territorium?
MK: Altså hvis man prøver at underbygge sin argumentation med noget, så ville det være godt. Foreløbig har det bare været postulat på postulat. Men man kan sige, at det jo ikke er det, denne her diskussion drejer sig om. Den drejer sig om, hvad vi skal gøre ved Forsvaret. Og der tror jeg, at vi er enige. Og så er det jo lidt lige meget, om de gør det, fordi de er bange for et eller andet spøgelse, og jeg gør det, fordi jeg synes vores forsvar generelt er for svagt. Så det er jo sådan set lige meget, hvad begrundelsen er. Jeg er da på en måde glad for, at de er blevet så bange, fordi det betyder, at vi skal have et stærkt forsvar. Jeg mener bare, at de aflæser situationen forkert og kommer med nogle påstande, som ikke kan begrundes, for hvis du ser på Krim og har fulgt den situation meget nøje, så er det jo et område, som ønsker at være en del af Rusland, og derfor synes jeg, at det her med at blive ved med at stå og kræve, at det skal gives tilbage til Ukraine er mærkeligt. Det er jo lidt mærkeligt, når der bor to millioner på øen, som gerne vil være i Rusland. Det er bare meget fjernt fra virkeligheden.

RÆSON: Både Henrik Dam Kristensen og Holger K. Nielsen er uenige i, at strukturen i Forsvaret skal laves om, så en større del består af en reserve- og mobiliseringsenhed, fordi de blandt andet frygter, at det går udover det faglige. Hvordan kan man sikre, at Forsvaret ikke mister faglighed, når folk ikke sidder med opgaverne til hverdag?
MK: Det kan man meget let. Der er jo masser af lande, der har opbygget mobiliserings- og reserveheder. Det er jo et spørgsmål om at tænke sig om og så gøre det de steder, hvor det giver mening og lade være med at gøre det de steder, hvor det ikke giver mening.

RÆSON: Kan du nævne nogle konkrete steder, hvor det ville give mening?
Ja, fx infanteri-enheder. Det skal jo ikke være steder, hvor det er meget højt teknisk og vanskeligt. Det skal jo ikke være en skibsbesætning. Det ville ikke fungere. Og der er helt sikkert også særlige poster inden for hæren, hvor det ikke kan lade sig gøre. Men der er mange almindelige kampopgaver, hvor det kan lade sig gøre. Vi skal også lige huske på, at de folk, vi sendte til Afghanistan, altså fra Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, havde jo et års uddannelse. Og det er det, vi foreslår. En værnepligtuddannelse på et eller andet sted mellem 8-12 måneder, og så skal man selvfølgelig have noget tillægsuddannelse i tilfælde af mobilisering. Og så får vi altså det niveau, som folk havde, da de blev udsendt til Afghanistan. Og det har jo faktisk fungeret fint. Så det er simpelthen en myte, men jeg kan godt forstå, at de gerne vil bygge den op, for det er jo sådan, at nogle af dem, Socialdemokraterne allierede sig med, nemlig HK, de er jo meget imod, at der kommer flere værnepligtige, fordi de er bange for, at det truer deres position. Men det synes jeg ikke, de skal være bange for, for jeg synes stadigvæk, at vi skal have konstabler, men jeg mener bare, at vi godt kan begynde at tale om fordelingen af det. Jeg synes ikke, at vi skal have færre konstabler. Jeg synes, vi skal have flere værnepligtige og flere reserver- og mobiliseringsstyrker.

RÆSON: Kan danskerne være tilfredse med militæret efter Forsvarsforliget?
MK: Jeg håber i hvert fald, at de kan være mere tilfredse. Men der vil jo altid være ting, som man kunne ønske sig at få med. Det tror jeg ikke, at vi kan komme udenom. Men jeg håber da helt klart, at det vil være en styrkelse af forsvaret.

RÆSON: Er der andre steder udover værnepligten, som du kan pege på, hvor du godt kunne tænke dig, at der kom flere ressourcer, end dem regeringen har afsat?
MK: Vi vil jo gerne have ubåde, højere grad af minelægningsudstyr, og vi har jo også ønsket, at vi købte flere kampfly. Men jeg vil sige, at vi kan godt leve med, at det kan komme i næste omgang. Vi synes indtil videre, at det regeringen har spillet ud med er fint. ■

 

„Det er jo en redningsaktion at tilføre Forsvaret flere penge‟
_______

 

Marie Krarup (f. 1965) er MF og forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

ILLUSTRATION: Marie Krarup [foto: Folketinget]