12.12.2017

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Vi aner reelt ikke, hvad landbrugspakken vil betyde, men det er fuldstændig afgørende for vores sundhed, vores dyreliv og vores miljø, at vi finder ud af det.

Kommentar af Maria Gjerding, medlem af Folketinget for Enhedslisten

I februar 2016 tvang den såkaldte gyllegate Eva Kjer Hansen til at træde tilbage som landbrugsminister. Hun havde pyntet på tallene, så landbrugspakken forurenede ca. 1.800 ton kvælstof mindre på papiret end i virkeligheden. Men ministerens afgang blev ikke afslutningen på gyllegate.

Seneste kapitel i sagen drejer sig om selve den regnemodel, man har brugt til at vurdere hvor meget kvælstof, der vil ende i vores åer, fjorde og drikkevand, når landbrugspakken giver landmændene lov til at hælde mere gødning på markerne. I årevis har man gået ud fra, at 30-33 pct. udvaskes, men i forbindelse med landbrugspakken har man skiftet den velkendte regnemodel ud med en ny, der konkluderer, at kun 18 pct. kvælstof udvaskes. Problemet er bare, at den nye model aldrig er valideret og måske regner helt forkert. I så fald vil der være tale om at bortsminke hele 3.000 ton kvælstof – om året!

Hvordan kan et ministerium risikere at regne så forkert i forhold til noget så vigtigt som forureningen af vores natur og drikkevand? Dét er det overordnede spørgsmål, som i virkeligheden skal deles op i fem:

1. Blev regeringen advaret om den nye regnemodel?
Landbrugspakken var et valgløfte fra Lars Løkke og et af de første projekter, han satte i gang, da han i 2015 indtog Statsministeriet. Regeringen havde travlt med at få pakken vedtaget, og spørgsmålet er, om regeringen nåede at få kendskab til, hvor usikker den nye regnemodel var.

Flere ordførere fra Folketingets øvrige partier har udtalt, at de under forhandlingerne om landbrugspakken ikke fik oplyst, at man regnede ud fra en ekstremt usikker model. Fx oplyste ministeriet, at de nye gødningsregler ville medføre udledning af kvælstof på 4.206 ton i 2017 og 4.348 ton i 2018. Så præcise tal giver ikke indtryk af, at usikkerheden er så stor, at den reelle udvaskning kan være flere tusind ton større.

Var regeringen blevet advaret om usikkerheden af forskerne? Det er første centrale spørgsmål i sagen.

 

Problemet er bare, at den nye model aldrig er valideret og måske regner helt forkert. I så fald vil der være tale om at bortsminke hele 3.000 ton kvælstof – om året
_______

 

2. Hvem besluttede, at den nye regnemodel skulle bruges?
Vi ved, at ministeriet havde regnet på landbrugspakkens miljømæssige konsekvenser både ud fra den gamle, anerkendte model og ud fra den nye regnemodel. Efterfølgende valgte man kun at benytte den nye, som belejligt nok gav de laveste tal. Tal, der kunne få landbrugspakken til at se tilstrækkelig grøn ud til, at både Folketinget og EU-Kommissionen ville lade den gå igennem.

De elementer i kvælstofregnskabet, der fik pakken til at se harmløs ud for miljøet, blev fastlagt i det såkaldte kvælstofudvalg, en tværministeriel arbejdsgruppe i Finansministeriet. Vi ved dog ikke, om regeringen pressede på for at få den nye regnemodel taget i anvendelse. Hvem traf den afgørende beslutning om at skifte model? Det er det andet centrale spørgsmål i sagen.

3. Hvordan sikrer vi, at regeringen trækker på uafhængig forskning?
Den nye regnemodel blev født på Aarhus Universitet i 2008, men lagt tilbage i skuffen i ufærdig tilstand. Alligevel var det denne halvfærdige, ikke-testede model, man tog frem, da regeringens landbrugspakke skulle søsættes.

Forskerne fra Aarhus Universitet har ved flere lejligheder stået frem og fortalt hvor stort et pres, der blev lagt på dem, for at levere tal, der kunne understøtte landbrugspakken. Processen fik Bjørn Molt Petersen – en af Danmarks dygtigste og mest kompetente forskere indenfor netop modeller for kvælstofudvaskning – til at sige op. I stedet tilbød han Danmarks Naturfredningsforening at regne på modellerne bag landbrugspakken, fordi han vidste, at den var helt gal. Da Berlingske d. 25. november 2017 offentliggjorde Bjørn Molt Petersens resultater, tilsluttede alle Aarhus-forskerne sig konklusionen: Grundlaget for landbrugspakken er langt mere usikkert, end regeringen på noget tidspunkt har fortalt Folketinget, befolkningen og EU.

Enigheden holdt imidlertid kun i to døgn. Ledelsen på Aarhus Universitet kaldte forskerne til et krisemøde, der tilsyneladende fik dem til at vende på en tallerken. Pludselig var de alligevel ikke enige med Bjørn Molt Petersen. Pludselig ville de gerne stå på mål for den nye regnemodel.

Det er nærliggende at frygte, at kovendingen kan hænge sammen med, at Esben Lunde Larsen for nylig har annonceret en udbudsrunde af den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Aktuelt har Aarhus Universitet en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening for knap 400 millioner kroner. Det er mange penge og mange job, der er på spil, hvis regeringen sender opgaven i en anden retning, fordi man er utilfreds med universitetets arbejde. Den åbenlyse økonomiske interesse i at levere resultater, der gør regeringen glad, fører til det tredje centrale spørgsmål i gyllegate: Hvordan sikrer vi, at regeringen baserer sin politik på fuldstændig uafhængig forskning?

 

Hvad sker der, hvis det værst tænkelige scenarie viser sig at være det sandfærdige? Hvis den nye regnemodel reelt er ubrugelig?
_______

 

4. Hvad siger EU?
I sagen om gyllegate er det ikke kun Folketinget og den danske befolkning, der er blevet vildledt. Det er i lige så høj grad EU-Kommissionen, der holder øje med, om vi lever op til vores internationale forpligtelser på miljøområdet. Hvad siger Kommissionen til de nye afsløringer? Kan dette blive det definitive dødsstød til landbrugspakken? Det er det fjerde store spørgsmål, som de nye afsløringer rejser.

5. Hvad bliver konsekvenserne, hvis den nye model regner forkert?
Sidste centrale spørgsmål, vi skal stille hinanden, regeringen og forskerne, er: Hvad sker der, hvis det værst tænkelige scenarie viser sig at være det sandfærdige? Hvis den nye regnemodel reelt er ubrugelig?

Ifølge den gamle regnemodel bliver den årlige kvælstofudledning, der følger af landbrugspakken, op mod 3.000 ton højere end regeringens fremlagte tal. Så rystende usikkerhed om tallene medfører en lige så rystende usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser. Vi aner reelt ikke, hvad landbrugspakken vil betyde for vores havmiljø, for iltsvind, algeopblomstring og fiskedød. Vi aner ikke, hvad konsekvenserne bliver for vores drikkevand. Men det er fuldstændig afgørende for vores sundhed, for vores dyreliv og for vores miljø, at vi finder ud af det. ■

 

Så rystende usikkerhed om tallene medfører en lige så rystende usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser
_______

 

Maria Gjerding (f. 1978) er medlem af Folketinget for Enhedslisten og bl.a. klima-, miljø- og landbrugsordfører.

ILLUSTRATION: Maria Gjerding [foto: officielt pressefoto]

_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende