26.01.2017

„I det omfang, at vi kan få inspiration til, hvordan vi kan få styr på vores egne ydre grænser, er det kun en positiv ting‟. Interview med Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Venstre.

Interview af Andreas Terp

RÆSON: Trump forventes at underskrive et dekret, der midlertidigt skal stoppe for størstedelen af flygtninges adgang til USA, samt blokere for visa-ansøgninger fra Syrien, Irak, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen. Trump kalder det på Twitter en ”big day”. Hvad er din reaktion?

Jeg kan faktisk godt forstå den amerikanske beslutning om et stop for flygtninge, men i bund og grund er det et amerikansk internt anliggende. I Danmark har vi også taget beslutning om at gennemføre den nok strammeste asylpolitik nogensinde med det klare formål at minimere antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Sideløbende har vi også stoppet for kvoteflygtninge, fordi vi mener, at man skal hjælpe der, hvor problemet er og at man ikke løser problemet ved at hive halvdelen af Mellemøsten eller Nordafrika til Danmark. Så hvad end amerikanerne beslutter, er det selvfølgelig deres egen sag.

Men i forhold til et stop for visum-ansøgninger, tror jeg, det er lidt et selvmål. Vi ser ikke noget problem i, at folk kommer lovligt til fx Danmark som forretningsmænd, laver en handel med et dansk firma og så rejser hjem igen. Det er en god måde at udvikle lande i fx Mellemøsten på, når man styrker handelssamarbejdet.

Så længe personen ikke kommer for at søge asyl eller gøre noget ulovligt, så er det at male med en lidt for bred pensel, når man siger, at man ikke vil have visum-ansøgere. Det er jo ikke alle fra Mellemøsten, der kommer for at søge asyl. Der er også virksomheder, som vi handler med og hjælper med at udvikle på den måde.

RÆSON: I udkastet til dekretet står der også, at når USA begynder at tage flygtninge igen, vil de blive screenet i langt højere grad. Hvad tænker du om det?

Det giver fantastisk god mening set i lyset af den øgede terrortrussel, der er. Det var også noget, vi begyndte at gøre med kvoteflygtninge, før vi stoppede for dem. Vi øgede screeningen i forhold til integrationspotentiale, og derefter stoppede vi helt. Så jeg har stor forståelse for, at de både screener i det omfang, de kan og at de reducerer antallet i det omfang, de kan. Men det understreger også forskellen mellem USA og Danmark, for USA har jo ikke problemer med syriske flygtninge, der går op gennem kontinentet for at banke på deres dør, ligesom vi har her i Danmark. De kan selv justere antallet af flygtninge de tager fra Mellemøsten.

RÆSON: USA’s beslutning ligner en udfordring af flygtningekonventionerne. Det kan måske skabe præcedens for andre lande. Er det godt eller skidt?

Det synes jeg er en meget interessant debat at tage. Vi har fra Venstres side sagt, at vi mener, at dele af konventionerne ikke er tidssvarende, og vi skal tage et opgør med dem. Det er jo derfor, vi har gjort alt inden for lovens rammer for at stramme op i den danske udlændingepolitik og også lavet den her såkaldte nødbremse, der gør, at hvis der kommer et stort antal flygtninge igen, og vi vurderer, at Dublin-forordningen er brudt sammen, så kan vi afvise asylansøgere ved fx den dansk-tyske grænse. Så jeg synes, at retningen er interessant, for jeg mener i høj grad, at landene skal have mere selvbestemmelse i forhold til asylpolitikken.

RÆSON: Burde Danmark gøre noget lignende?

Situationen i Danmark og USA er ikke sammenlignelig pga. de geografiske forskelle. Vi bruger de værktøjer og virkemidler, som vi mener, er de hensigtsmæssige. Fx indførelsen af nødbremsen. Vores kodeks er, at vi vil minimere antallet af flygtninge, der kommer til Danmark og så hjælpe i nærområderne.

I det omfang, at vi kan få inspiration til, hvordan vi kan få styr på vores egne ydre grænser, er det kun en positiv ting.
_______

 

RÆSON: Obama-administrationen havde lagt op til, at man skulle skrue op for antallet af flygtninge i USA. Tror du, det kan have nogle konsekvenser for både det danske og europæiske flygtningesystem, at amerikanerne pludselig beslutter sig for noget andet?

Ja, vi kigger jo altid på, hvad hinanden laver. Der er i stigende grad en forståelse for, og et ønske i Europa om, at lukke for de ydre grænser. Det var også derfor, at vi lavede Tyrkiet-aftalen, og det er derfor, at der er flere og flere, der kigger bekymret på flygtningestrømmen fra Libyen og over til Italien. Jeg tror, at i det omfang, at vi kan få inspiration til, hvordan vi kan få styr på vores egne ydre grænser, så er det kun en positiv ting.

RÆSON: Hvis alle lande pludselig siger, at de ikke vil tage flygtninge mere, hvad skal vi så stille op med fx de syriske flygtninge? Har både Danmark og USA ikke en del af skylden for, at de overhovedet er flygtninge?

Jeg mener ikke, at vi har en del af ansvaret for, at fx syriske flygtninge er på flugt. Det er Assad, der har ansvaret for det. Assads håndtering af opstanden i Syrien og Islamisk Stat er det, der bærer skylden.

I forhold til hvordan vi skal hjælpe flygtningene, så er vores synspunkt klokkeklart, nemlig at de skal hjælpes i nærområderne. Løsningen er ikke at hive halvdelen af Mellemøsten og Afrika til Danmark eller Europa. Om der så er enkelte lande i Europa, der ønsker at tage flere eller færre kvoteflygtninge, det må være op til dem. Men vi skal have reduceret det antal af flygtninge, der kommer til Europa uden en invitation, og så skal de i stedet hjælpes lokalt.

Ikke mindst fordi, at mange af dem der flygter, er nogle af dem, der er stærkest, mens de svage flygtninge bliver tilbage. Så vi skal have folk til at blive i deres nærområder og få nabolandene til at være de primære modtagere. Derfor støtter Danmark også et EU-samarbejde, hvor vi giver øget støtte til lande omkring fx Syrien, så de bedre kan håndtere presset.

RÆSON: Du snakker om, at det er fint, hvis nogle lande tager kvoteflygtninge. Netop grundet USA’s geografiske placering er det jo som udgangspunkt kvoteflygtninge, de tager. Er det ikke skidt, at det netop er kvoteflygtninge som Trump-administrationen vælger ikke at tage mere?

Jo, og det er måske det kontroversielle i det. Jeg har jo længe rost en del af den australske udlændingepolitik, især den del der hedder, at de afviser bådene, der kommer sejlende illegalt, men til gengæld tager kvoteflygtninge, som jo er screenet for ekstremisme og kriminalitet osv.

Det er en fin løsning. Men kan så diskutere, hvor mange kvoteflygtninge de skal tage. Der har vi jo fra dansk side sagt, at når der er så mange, der er kommet til Danmark illegalt, så kan vi ikke tage kvoteflygtninge. Så vi har jo også besluttet os for ikke at tage kvoteflygtninge. Her siger USA, at de hverken vil tage folk der kommer illegalt eller kvoteflygtninge. Men med de problemer der er med islamisme og terrorisme, så er det en ny verden vi står i dag.

Her siger USA, at de hverken vil tage folk der kommer illegalt eller kvoteflygtninge. Men med de problemer der er med islamisme og terrorisme, så er det en ny verden vi står i dag.
_______

 

RÆSON: Du frygter ikke, at flere lande følger USA’s eksempel, og at det vil medføre en øget flygtninge-tilstrømningen til fx Danmark?

Nej, jeg kan ikke se et land som fx Australien pludselig ændre deres politik. Jeg var i Australien for nogle måneder siden, og de er meget glade for deres politik.

Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvad briterne kommer til at gøre nu, hvor de træder ud af EU. Men de har også taget en del kvoteflygtninge de seneste år. De er også i en situation, hvor folk ikke bare kan vandre op til grænsen. Så hvert land har hver sin udfordring. Men jeg ser gerne, at vi får markant styrket EU’s ydre grænser, så vi kan hjælpe folk lokalt og folk ikke kommer tillegalt til Europa.

Det er et problem, der forstærker sig selv. Når der kommer nogle til Danmark, sender de måske en SMS til deres fætter i Nordafrika eller i Mellemøsten og siger, at de skal komme herop. Så kommer der flere og flere, og det er ikke løsningen.

Løsningen er at få helt lukket af for folk, der kommer illegalt til Europa og Danmark. Når det er gjort, så kan man eventuelt tage en beslutning om kvoteflygtninge, men det er en beslutning der beror på, hvor gode vi til at løse de integrationsproblemer, vi allerede har i Danmark.

ILLUSTRATION: Marcus Knuth (foto: Anders Rye Skjold Jensen/polfoto)