16.11.2017

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende

_______

Messerschmidts rablende kommentar mod menneskeretten er et angreb på kvinder, børn og minoriteter.

Kommentar af Knud Vilby, formand for IWGIA, der arbejder for oprindelige folks rettigheder

I ET TEMMELIG rablende indlæg hos RÆSON gør Morten Messerschmidt menneskerettigheder til en umenneskelig overmagt i samfundet. Vi kan hverken stemme menneskerettigheder til eller fra ved kommunal- og folketingsvalg. De står i modsætning til loven. ”Med menneskerettighederne er den enkelte sat over fællesskabet”, skriver Messerschmidt. De respekterer ikke samfund og familie eller ven og fjende.

Sikke da en salve, og det er absurd nok en salve, man kun kan afsende, når man som Messerschmidt dybt inde i sin sjæl ved, at man er 100 pct. tryg i kraft af netop de rettigheder, man har som menneske. Det er det, man også kalder menneskerettighederne.

Jeg er formand for den internationale organisation IWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs), der med hovedkvarter i København arbejder for at bistå indfødte folk til at få respekteret deres menneskerettigheder. Det har IWGIA arbejdet med i snart 50 år, og ofte har det været op ad bakke, fordi regeringer med eller uden lovgrundlag nægter at respektere minoriteters rettigheder. Men der har også været fremskridt. Indfødte folks rettigheder er i dag respekteret af FN og i en lang række andre internationale og nationale sammenhænge.

Det er Morten Messerschmidt givetvis ligeglad med. Hvad rager indfødte folk vores fællesskab og vores familier? Men sagen er jo, at der går en lige linje fra det fjerne til det nære. Kampen for indfødte folks rettigheder er netop et godt eksempel på, at vi både har rettigheder som individer og rettigheder som folk. Sådan er det i Grønland, Bolivia og Tanzania. Og sådan er det i Danmark. ”Med menneskerettighederne er den enkelte sat over fællesskabet”, skriver Morten Messerschmidt. Og det er heldigvis så sandt, som det er skrevet.

Det er en salve, man kun kan afsende, når man som Messerschmidt dybt inde i sin sjæl ved, at man er 100 pct. tryg i kraft af netop de rettigheder, man har som menneske
_______

 

DERFOR skal vi med menneskerettighederne i hånd støtte den enkelte muslimske kvinde, der gør oprør mod familien og normernes tvang i alt for lukkede samfund – det være sig i Mellemøsten eller Danmark. For hendes menneskerettigheder står over fællesskabet. Og derfor har menneskerettighederne haft uendelig betydning i kvindekampen. For den enkelte kvinde har rettigheder også i et stadig mandsdomineret dansk samfund. Det kan det sommetider alt for tætte og konservative mandsfællesskab ikke ændre på.

Og det enkelte barn har rettigheder også i forhold til sine egne forældre. Familien har ikke hånd- og halsret over barnet. Barnet er ikke forældrenes ejendom, selvom det ellers er, hvad der dikteres i masser af samfund, og hvad der også engang – inden menneskerettighederne og definitionen af børns rettigheder – blev dikteret i det danske. Den enkelte har også retten til at kritisere magthaverne uden at ryge bag tremmer eller det, der er værre.

HELDIGVIS er mange af disse rettigheder skrevet ind i loven, men i visse tilfælde står menneskerettigheder over loven – nemlig når loven har glemt eller fortrængt rettighederne. I yderste konsekvens er det domstolene, der tolker.

Der er millioner af mennesker, der drømmer om de rettigheder, som Morten Messerschmidt, jeg selv og mange andre her i samfundet nyder godt af. Gudskelov er de rettigheder ikke på valg. Heller ikke selvom Dansk Folkeparti har stillet et dybt usympatisk forslag om at skrive den europæiske menneskeretskonvention ud af dansk lov. Vi har rettigheder som folk. Læs folkeretten eller FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder. Vi har rettigheder, fordi vi er mennesker. Det er ikke til afstemning.■

Der er millioner af mennesker, der drømmer om de rettigheder, som Morten Messerschmidt, jeg selv og mange andre her i samfundet nyder godt af. Gudskelov er de rettigheder ikke på valg
_______

 

ILLUSTRATION: Morten Messerschmidt [foto: Mogens Flindt/Polfoto]

_______

Denne artikel er, som de andre indlæg i RÆSONs Kommentarserie, gratis. Fuld adgang til RÆSONs site kræver abonnement: Et årsabonnement (inklusiv 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge) koster blot 250 kr., 200 for pensionister, 200 for studerende