28.03.2017

MEDIERNES FREMTID/FREMTIDENS MEDIER Lars Werge (formand, Dansk Journalistforbund) er blandt de 20+ oplægsholdere på RÆSONs 4-timers-aftenkonference mandag 3. april 15-19 i selskab med bl.a. Rune Lykkeberg, Christian Jensen, Jesper Tynell, Martin Krasnik, Tom Jensen, Mads Brügger og kulturminister Mette Bock (LA). Billetpris: 495 kr.

Interview af Nicolai Foldgast

RÆSON: Hvad mener du er journalistikkens største udfordring nu?
WERGE: Det er ressourcer. Ressourcer i forhold til de redaktioner og mediehuse, vi kender i Danmark. De er presset på ressourcer. Der er, i min optik, for få journalister til at lave dét, man gerne vil lave. Det gør, at journalistikken nogle gange ikke kommer ordentligt i dybden. Så er det ressourcer i forhold til, at journalistikken og mediehusene er udfordret på indtjeningen fra Facebook, Google, Youtube osv., som trækker annoncekroner ud af markedet. Det vil sige, at en del af de ressourcer, som skal finansiere journalistik, er væk. Det er en lidt nedadgående spiral i øjeblikket, hvor man skal opfinde nogle dybe tallerkner for at komme ud af den. Så den helt store udfordring er ressourcer.

RÆSON: Tror du, at man kan komme ud af denne onde spiral?
WERGE: Ja, det tror jeg. Der er en stigende erkendelse af, at tingenes tilstand er problematisk. Hvis første skridt er erkendelse, så er næste skridt: hvordan agerer/reagerer vi på det? Man ser visse steder et modtræk imod det – altså en trang til fordybelse i journalistikken, som nogle af de mindre medier gør. Jeg synes også, at nogle af de store mediehuse gør sig nogle overvejelser over form og indhold, hvilket indikerer at de godt ved, at der skal ske nogle ting for at ændre på det.

RÆSON: Kunne mere offentlig støtte til medierne være en løsning?
WERGE: I min optik kunne det sagtens være en del af løsningen. Det er jo ressourcer, og ressourcer er dét, som bliver efterspurgt. Hvis der bliver tilført flere ressourcer, så er det i udgangspunktet godt. Så er der en mere ideologisk diskussion om, hvor meget medierne skal have støtte fra det offentlige, hvor meget skal de finansieres af det offentlige, og hvor meget skal de selv agere på et marked, som er ved at forandre sig. Det er en lidt mere ideologisk diskussion, men i min optik er flere ressourcer til medierne kun godt, og hvis de kommer fra det offentlige, så er det ligeså godt.

Det er en lidt mere ideologisk diskussion, men i min optik er flere ressourcer til medierne kun godt, og hvis de kommer fra det offentlige, så er det ligeså godt.
_______

 

RÆSON: Kritikere mener, Brexit og Trumps sejr har afsløret de traditionelle medier som elitære og out-of-touch. Er det fair?
WERGE: Det er jo to ting, som er foregået udenfor Danmark, så selvfølgelig kan man sige, at de danske udenlandsredaktioner skulle afspejle nogle ting omkring det. Men hvis man kigger på det i en dansk kontekst, så må man sige, at der er nogle tendenser til, at medierne nogle gange bliver overrasket over, hvordan virkeligheden udspiller sig. Det seneste folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti får overraskende rigtig mange stemmer i Syd- og Sønderjylland, er et eksempel på, at de landsdækkende medier ikke i tilstrækkelig grad aflæste den geografiske del af samfundet eller den sociale del af samfundet.

RÆSON: Så det er en delvis fair kritik af medierne?
WERGE: Det er ikke så meget i forhold til ”fake news”, for det er begreb for sig. Men i forhold til den samfundsudvikling, som valget af Trump i USA eller Brexit i England er udtryk for, så vi i hvert fald, at de amerikanske- og engelske mainstreammedier ikke har været gode nok til at afspejle det. Der har været tendenser til noget lignende herhjemme i forbindelse med folketingsvalget, men også med EU-parlamentsvalget forrige år, hvor Messerschmidt får så mange stemmer og der er en form for protestbevægelse i gang. Det er måske nogle tendenser, som medierne ikke tydeligt nok opfangede. Jeg synes også, at jeg hører mediecheferne sige, at det har været en lærestreg.

RÆSON: Hvad er den vigtigste egenskab, en journalist bør have om 10 år?
WERGE: Det er stadig sin faglighed! Vi kan godt snakke om alle mulige platforme, og vi kan også snakke om alle mulige teknologiske og digitale ting, man skal kunne håndtere, men grundlæggende er det fagligheden. Hvis en journalist ikke om 10 år er en journalist – forstået på den måde, at man har modet, man har rygdækningen fra sin redaktør til at stå op imod magthavere af enhver slags, afsløre korruptioner, afsløre hvidvaskning af penge – så er alt andet ligegyldigt. Indholdet er det vigtigste. Hvis man vil noget om 10 år, så har man stadig den journalistiske identitet.

RÆSON: Hvad er journalisternes største illusion om sig selv?
WERGE: Det er vel, at de altid har ret. Der kan vel godt være en tendens til, at man afspejler verden ud fra, hvor man står, og så ser man, hvorvidt det er sådan – altså hvorvidt man har ret.

RÆSON: Synes du, at det er et problem, at der er den illusion?
WERGE: Hvis jeg har ret i, at der er den illusion, så er det da problematisk. Et grundvilkår i journalistikken er, at man skal møde verden med åbne øjne og undrende blik. Det er da klart, at hvis man er lidt forudindtaget og siger: ”det vigtigste i verden er ud fra hvor jeg står”, så lever man jo ikke op til det.

Vi kan godt snakke om alle mulige platforme, og vi kan også snakke om alle mulige teknologiske og digitale ting, man skal kunne håndtere, men grundlæggende er [journalistens vigtigste egenskab] fagligheden.
_______

 

RÆSON: Hvis du kunne stille Donald Trump ét spørgsmål, hvad ville det så være?
WERGE: ”Hvorfor skulle vi tro på dig, præsident?”.

RÆSON: Hvorfor lige præcis dét spørgsmål?
WERGE: Fordi jeg synes, at der er så meget utroværdighed i måden han agerer på. Der er hele hans jonglering rundt med begrebet ”fake news”, og så er der hans totale mistillid til mine amerikaske kollegaer, hvor han tillader intimidering af dem til valgmøder og afskriver dem enhver form for hæderlighed fra hans talerstol i forskellige sammenhænge. Det åbner altså for spørgsmålet om, hvorfor vi skal tro på ham.

RÆSON: Hvad er det nye ved “fake news”? Er “fake news” et fænomen, de “professionelle” medier skal – og kan – bekæmpe?
WERGE: Ja. Medier skal bringe sandheden. Medier skal tilstræbe at bringe den sandhed, som der er om en given sag. Det jeg kender til ”fake news” er netop det stikmodsatte. Der handler det primært om at mudre billedet og sprede misinformation og løgne. Det skal medier bekæmpe med alt, hvad de har.

RÆSON: Og hvordan gør man det?
WERGE: Det gør man ved at afsløre, at det er løgn. Det gør man ved at fastholde, at dette er facts. Det er en kamp på ord. Det er en kamp på journalistik. Det er en kamp på kvalitet i medierne.

RÆSON: Mener du, at man skal slå hårdt mod hårdt?
WERGE: Man skal måske gå et ekstra skridt for at afsløre og fastholde, at det her er sandheden. Man skal bare gøre det. Det er grundsubstansen i journalistik: ”Show it – don’t tell it” . Det kan man ligeså godt også gøre her.

RÆSON: Hvilken skrivende journalist i Danmark glæder du dig altid til at læse?
WERGE: Line Holm fra Berlingske synes jeg er god.

RÆSON: Og hvorfor lige præcis hende?
WERGE: Hun har også rammerne til at gå den ekstra meter, men jeg synes hun skriver godt. Hun er ikke bange for at tage fat i nogle tabuemner og se dem fra nogle andre vinkler, end man normalt gør. Line Vaaben fra Information er en anden, som også tager fat i tabuemner. Hun tager fat i nogle af de ting i samfundet som i dagligdagen virkelig er vanskelige – dødsfald, sygdomme osv. Line Vaaben er faktisk også et godt bud. Det er så to, men det håber jeg er okay?

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra udlandet du er stødt på de sidste 10 år?
WERGE: Jeg ved ikke, om det er innovativt, men jeg læste på et tidspunkt noget i magasinet New Yorker, som er et ugentligt magasin med long reads – altså lange artikler. Jeg kan huske, at jeg læste en artikel om Nordvestpassagen – altså passagen oppe ved Nordpolen – og hvordan den i stigende grad holdes fri fra is på grund af klimaforandringer. Man var med på et skib på den her tur, som varer mange uger, og hvor man hele tiden skal være på vagt i forhold til, om isen fryser til. Det var både en beretning om livet på et skib og en metafortælling om klimaforandringernes betydning for klima og samfundet, eftersom der er en masse sparede transportomkostninger ved at holde Nordvestpassagen fri fra is. Jeg kan ikke huske, hvad den hed, men det er tre års tid siden, at jeg læste det. Det var ikke særlig innovativt, men rigtig god journalistik.

RÆSON: Hvad er det bedste, mest innovative stykke journalistik fra Danmark du er stødt på de sidste 10 år?
WERGE: Der er meget! Man kunne sagtens hive fat i mange af vores dygtige Cavlingpris-vindere. Man kan også tage nogle af de politiske ting. Jeg har selv været på Ekstra Bladet i mange år, og her har mange af mine kolleger fulgt Lars Løkke, GGGI-sagen, tøj-køb osv. Men jeg vil faktisk fremhæve noget lokalt. Her for nogle år siden læste jeg – jeg tror det var i efteråret 2015 – flere artikler af en journalist på Fyens Stiftstidende, der hedder Tommy Byrne. Han havde henover 10-12 kapitler skrevet om en fyr, som døde. Han havde talt med manden og var sammen med ham. Der var både gennem billedmæssigt – altså fotografisk – og med andre indgreb gået meget tæt på manden og processen. Det ender med, at man ser hvordan kisten bliver opslugt af flammer i krematoriet. Det gjorde et enormt indtryk på mig i forhold til, hvad journalistik kan, hvor tæt man kan gå på, og hvad man kan tillade sig at spørge om. Det var sindssyg god journalistik! Også fordi der var noget omkring etik og omkring de rammer, som han havde været nødt til at lave rent etisk i forhold til den her mand, da det først skulle udgives, når manden var død. Det var virkelig et eksempel til efterfølgelse!

RÆSON: Det, der betegnes “public service” kan også leveres af private medier, mente Bertel Haarder. Er du enig?
WERGE: Jeg synes godt, at man kan sige, at der er nogle ting, der er vigtige at få løst – det kunne være kvalitetsjournalistik. Her kan man lægge det ud til en pulje, som man kan søge, så det ikke nødvendigvis er Danmarks Radio, TV2s regioner eller andre der skal gøre det. Til en vis grad er jeg enig med ham, men det er ikke det samme som at sige, at der skal fjernes noget fra public service-institutionerne i dag. Men at lave en pulje, som kan fremme kvalitetsjournalistik kunne måske være et tegn på ”public service”.

RÆSON: Er de danske mediestøtteordninger – herunder støtten til dagbladene – de rigtige?
WERGE: Nej, fordi politikerne vil jo have lavet dem om. Kulturministeren vil gerne have, at man samler mediestøtteordningen og public service-aftalen, så der kommer én samlet måde at gøre det på. Det kan man godt sige noget godt om, for der er ingen tvivl om, at medierne på mange måder hænger sammen. Når man sidder i min stol bliver man lidt nervøs, hvis det bliver til en besparelsesmåde, og det er jeg selvfølgelig ikke interesseret i. Der er uden tvivl nogle af de ting, som man støtter i forhold til mediestøtten, som man kunne gøre anderledes. Man lavede jo den nye mediestøtteordning for en tre, fire år siden, hvor man syntes at man var fremsynede, men der er jo sket meget på den teknologiske front i den mellemliggende tid.

Jeg synes, at man i højere grad skal kigge på innovation, krav til antal medarbejdere og platforme. Der kunne godt være lidt flere penge i den pulje, der handler om innovation for at styrke underskoven af nye medier.
_______

 

RÆSON: Hvad tænker du, at man kan gøre anderledes?
WERGE: Jeg synes, at man i højere grad skal kigge på innovation, krav til antal medarbejdere og platforme. Der kunne godt være lidt flere penge i den pulje, der handler om innovation for at styrke underskoven af nye medier. Det synes jeg sagtens, at man kunne kigge på.

RÆSON: Skal licensen betales over skatten?
WERGE: Nej.

RÆSON: Hvorfor skal den ikke det?
WERGE: Det skal den ikke, fordi det åbner op for, at politikerne i langt højere grad end i dag kan gå ind og bestemme, om licensen skal sættes op eller ned i forhold til, hvorvidt de kan lide det, som de får fra licensen. Det skal politikerne ikke blande sig i. De skal lægge rammerne, men de skal ikke ind og blande sig.

RÆSON: Hvis du kunne lave én ændring af DR, hvad ville det så være?
WERGE: Det har jeg egentlig ikke noget bud på. Jeg sidder ikke og tænker, at der skal laves en helt masse om. Jeg synes ikke, at det er op til mig. Det må være op til DR’s bestyrelse og ledelse at angive hvilken retning koncernen skal udvikle sig i.

RÆSON: Kan du spore en udfordring eller et problem for DR?
WERGE: Det er ret tydeligt. Man skal bare lægge øre til den mediepolitiske debat i tre sekunder, så har man ligesom en fornemmelse af, at der er nogle udfordringer for dem.

RÆSON: Hvad tænker du specifikt på?
WERGE: Der er nogle DF’ere, som siger, at der skal beskæres 25 pct. Vi har en tidligere kulturminister fra Venstre, som fulgte op og sagde, at det var i samme retning, han også så det. Vi har en nuværende kulturminister, som tidligere har givet udtryk for, at licens helt skal afvikles henover en årrække. Så der er masser af udfordringer for Danmarks Radio og dermed også public service-området.

RÆSON: Hvordan bliver næste generation af mediebrugere anderledes end den foregående?
WERGE: Den er allerede anderledes nu, forstået på den måde, at der er denne generationskløft, som blev nævnt i public service-redegørelsen tilbage i efteråret sidste år. Dem, der er teenagere og ”unge voksne” har et helt andet forbrug af medier – både angående platforme og medietyper, som de søger deres informationer på. Det er mere båret af sociale medier og netværksbaseret end det er båret af, at det for eksempel er Berlingske eller Jyllands-Posten, som leverer nyheden til dem.

RÆSON: Bifalder du den udvikling, eller finder du det problematisk?
WERGE: Det er bare en udfordring. Brugerne flytter sig, og så må medierne gøre nogle ting for at flytte dem tilbage igen.

RÆSON: Husker du bedre hvad du læser på papir, end hvad du læser på en skærm?
WERGE: Ja.

RÆSON: Læser du primært på papir af den grund?
WERGE: Nej, jeg har et stort online-forbrug – særligt på mobiltelefonen, på vej til eller fra kontoret, ved transport, tidligt om morgenen når jeg vågner. Når jeg siger, at jeg husker bedre på papir, så er det fordi, at dér ved jeg, om jeg sidder med Jyllands-Posten eller Information i hånden. Hvorimod det flimrer lidt mere om hvor det kommer fra, når man får det på mobiltelefonen eller på en computerskærm. Man bliver også tit guidet ind gennem andres anvisninger og links.

RÆSON: Bruger du for meget tid på Twitter og Facebook?
WERGE: Det ved jeg ikke. Der er da dage, hvor jeg synes, at det var lidt formålsløst at gøre noget dér. Jeg ved ikke, om jeg bruger for meget eller for lidt tid på det. Jeg ved heller ikke, om jeg bruger for meget eller for lidt tid på at læse avis.

RÆSON: Hvad sker der, den dag Google, Facebook, Apple og Amazon beslutter sig for at lave journalistik i stor skala? Beskriv en drømme- og en mareridtsversion af dét scenarie.
WERGE: Den dag de gør det, håber jeg, at de binder sig i Danmark, og at de dermed kommer til at betale skat i Danmark og leve op til de danske regler for, hvordan man udgiver journalistik i Danmark – medieansvarslove, straffelove osv. Hvis dét sker, så synes jeg, at det er drømmescenariet. Hvis de tror, at de kan gøre det via robotter fra Cayman Island, så synes jeg, at det er et skrækscenarie.

ILLUSTRATION: Lars Werge (foto: Flemming Leitorp/pressefoto Journalistforbundet)