01.09.2017

„Jeg ved ikke, om regeringens beregninger er særligt omtalte, fordi VLAK-regeringen har parlamentariske udfordringer. Jeg tror egentlig, at de kan tåle relativt store nederlag, fordi nogen vil mene, at alternativet er værre. Men jeg ved, at man i hvert fald ikke har gjort sig selv en tjeneste ved at fremlægge sin politik, som man har gjort med skatte- og finanslovspillet. Hvis man vil ærligheden, og hvis man vil gøre det muligt for folk at deltage i demokratiet på et oplyst grundlag, burde det være en standard, at man ikke slører sandheden. Politikerne må være villige til at tage de tæsk, der måtte komme, hvis deres forslag er upopulære‟

Interview af Jacob Pedersen

RÆSON: Det fremgår af VLAK-regeringens finanslovudspil, som Kristian Jensen (V) præsenterede tidligere i dag, at regeringen vil styrke kernevelfærden med en halv mia. kr. yderligere om året. Det er bl.a. til bedre behandling af ældre og til bedre genoptræning for at begrænse genindlæggelser. Hvor meget af udspillet mener du, der allerede er skåret til for at imødekomme Dansk Folkeparti? Og hvor meget mener du, at regeringen jf. sin parlamentariske situation tager hensyn til sine støtter i forhold til tidligere finanslovsudspil?

Der er formentlig skåret en del for DF’s skyld. Men jeg har svært ved at vurdere, hvor meget det betyder, hvis man med produktivitetsfremskridt allerede har skåret det ned med to mia. kr. og derefter øget med en halv mia. kr. Erfaring tilsiger mig, at man ikke kan vurdere sådan noget, medmindre man ved, hvor meget der er skåret i forvejen, inden man lægger en halv mia. til. Der er jo også en masse taktik i at lægge det frem, som om man vil øge alle områder. Men hvis man på forhånd har taget noget ud og lapper med noget andet efterfølgende, så er det jo svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår, hvis ikke man sidder med alle detaljerne.

Hvis man på forhånd har taget noget ud og lapper med noget andet efterfølgende, så er det jo svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår, hvis ikke man sidder med alle detaljerne
_______

 

Jeg har ikke koncentreret mig om, hvor meget der er taget hensyn til det ene eller andet parti. Men jeg har koncentreret mig om, hvordan finanspolitikken påvirker økonomien generelt. Og jeg har altså ikke kunnet finde finanseffekten. Det kan være min fejl. Men jeg har i hvert fald ikke kunnet finde den. Det har jeg kunnet tidligere. Og dét er det mest interessante ved udspillet fra mit perspektiv. For mig er det svært overhovedet at tage stilling til finanslovsforhandlinger, når der ikke er en opgørelse over, hvordan det påvirker samfundsøkonomien.

RÆSON: Regeringen lægger op til at styrke skattevæsenet yderligere. I den politiske aftale sidste år fandt partierne 5 mia. til formålet. VLAK-regeringen vil nu afsætte 500 mio. kr. mere i 2018 og i alt lægge 5,5 mia. oveni, så der over de næste fire år afsættes i alt 10,5 mia. til skattevæsenet. Hvor centralt vurderer du, at skatteområdet er i VLAK-regeringens finanslovsudspil?

Der er ingen tvivl om, at det burde være helt centralt. Da skatteministeren fremlagde det nye forslag (SKAT omlægges til syv styrelser fra 1. juni 2018, red.), står der nogen steder, at skattevæsenets IT-system er forældet og indbyrdes inkonsistent, fordi man ikke har en ordentlig IT-politik. Derfor tror jeg, at det står langt værre til, end hvad man udadtil har fortalt. Og at det afspejler enormt dårlig ledelseskompetence i skattevæsenet. Men derfor tror jeg også, at partierne nok skal blive enige om den ekstra halve mia. Enhver kan se, at det er uholdbart, at man tilsyneladende selv kan bestemme, hvad man skal betale i skat. Samtidig er det en situation, hvor man kan tale om en form for fælles ansvar med mange skatteministre på den ene og den anden side.

RÆSON: Regeringen er blevet mødt med stor kritik for sine beregninger i skatteudspillet tidligere på ugen. Især bliver man anklaget for ikke at fortælle sandheden ved at fortælle, at HK’eren, der i skatteudspillet forventes at have samme boligudgift som en direktør, har den relativt største gevinst ved skatteudspillet. Jeg fornemmer, at det er det, som du i skatte- og finanslovsudspillet hæfter dig mest ved?

Det er simpelthen dårligt håndværk, medmindre det er lavet for at forvirre folk. Hvis man læser skatteudspillet, fremgår det, at funktionæren får en stigning i rådighedsbeløb på 7,1 pct. og direktøren en stigning på 5,7 pct. Men nogle steder i oplægget står der, at det er beregnet i pct. af den disponible indkomst. Andre steder står der – og det har så efterfølgende vist sig at være korrekt – at det er baseret på rådighedsbeløbet og altså den disponible indkomst fratrukket boligudgift. Det er selvfølgelig derfor, at man kan komme frem til de procenter, fordi det bygger på en urimelig antagelse om, at funktionæren har samme boligudgift som direktøren. Derfor er det jo klart, at det er funktionærens indkomst, der reduceres relativt mest ved at hive boligudgiften ud af regnestykket. Det er derfor, at de får en større disponibel indkomst eller en større procentvis stigning i rådighedsbeløbet. Problemet er, at begge dele står i udkastet. Og det er dårligt håndværk, at det ikke er defineret, hvad rådighedsbeløbet består af.

Det er simpelthen dårligt håndværk, medmindre det et lavet for at forvirre folk
_______

 

For mig er det som om, at dem, der har skrevet udspillet, ikke har læst papirerne igennem. Hvad angår uligheden, er der heller ingen tvivl om, at skatteudspillet øger uligheden, selvom debatten har handlet om så meget andet. Gini-koefficienten stiger med 0,46 procentpoint, og det er i øvrigt kun, hvis man ikke tager hensyn til sænkning af registreringsafgiften, som vil komme borgere med høje indkomster til gode. Og så kan jeg i øvrigt heller ikke se, at regeringen har taget hensyn til fri telefon.

RÆSON: Man vil afsætte 2,5 milliarder kroner årligt til Forsvaret i de næste fire år. Det er dog endnu uklart, hvad der skal ligge i det substantielle løft af Forsvaret, som forsvarsminister Claus Hjort (V) har turneret med, og som i øvrigt nævnes i regeringsgrundlaget. Pengene skal komme fra forhandlingsreserven, men det er tvivlsomt, om man vil bruge hele reserven, altså samtlige 10 mia. fra 2018-2021, og hvordan forsvarsforliget kommer til at tage sig ud. Det er også fra forhandlingsreserven, at pengene til bl.a. Politiet og Kriminalforsorgen skal findes. Hvor realistisk er det, at man bruger hele forhandlingsreserven på Forsvaret?

Der er ingen, der vil være vanvittige nok til at foreslå, at Danmark kan forsvare sig selv. Men vi skal i bund og grund gøre op med os selv, hvor mange penge vi vil bruge i kontingent som medlem af NATO (Danmark forpligtede sig i 2014 til i løbet af 10 år at hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP. Skal man holde det løfte, vil det kræve, at forsvarsbudgettet kommer op på ca. 54 mia. kr. Danmark bruger i dag 23,6 mia. kr. på Forsvaret, red.). Hvis jeg sad med det, ville jeg forsøge at finde forståelse for, at vi kan bruge pengene til lidt blødere opgaver end hårdt militær. Men det handler om NATO. Og man skal nok spørge amerikanerne, om de synes, at det er et substantielt løft. Forhandlingsreserven skal nok blive brugt, og hvis den ikke bliver brugt til Forsvaret, bliver den bare brugt til noget andet. Det er ikke sikkert, at det ender med 2,5 mia., og der er også noget taktik i at lægge pengene i reserven. VLAK-regeringen kunne godt have foreslået 2 mia. til Forsvaret og 500 mio. til at fordele mellem resten. Det er formentlig for at have noget at handle med, at man har placeret det i forhandlingsreserven.

VLAK-regeringen kunne godt have foreslået 2 mia. til Forsvaret og 500 mio. til at fordele mellem resten. Det er formentlig for at have noget at handle med, at man har placeret det i forhandlingsreserven
_______

 

RÆSON: FOA’s formand Dennis Kristensen har kritiseret finanslovsspillet og regeringen for dens omgang med tallene. Han siger bl.a., at pengene til det sociale frikort allerede kommer fra satspuljemidler. ”Regeringen har et særlig talent for at bruge de samme penge to gange. Vi ser det med det såkaldte frikort, hvor pengene kommer fra den satspulje, der allerede er sat af til at hjælpe de svageste. Nu ser vi det med de 500 mio., der er sat af til ældre og sundhed, fordi de penge i virkeligheden kommer fra kommuneaftalen tidligere på året (…) Det er desværre den fornemmelse, der kendetegner finansloven. De hugger en hæl og klipper en tå.” Er det en rimelig kritik, Dennis Kristensen fremsætter, når du læser skatte- og finanslovsudspillet?

Jeg vil sige, at det formentlig ikke er noget, som er særskilt for VLAK-regeringen. Jeg tror også, at tidligere regeringer har brugt den taktik. Men jeg mener, at hvis man ønsker at sanere debatten, skal man som regering sørge for at lægge kortene på bordet i forhold til, hvad man skærer væk, og hvad man efterfølgende lægger til. Hvis man vil have gennemsigtighed, som jeg mener er en dyd i sig selv, burde partierne i fællesskab vedtage, at man fremover skal være mere ærlig i sine udspil. For så tror jeg, at der vil komme et positivt og effektivt efterspil i stedet for mudderkast.

Jeg mener ikke, at man kan kalde VLAK-regeringens repræsentation med finanslovsudspillet for et historisk skævt forhold til sandheden. Jeg er ret overbevist om, at det også har været sådan tidligere og i begge blokke. Jeg ved ikke, om regeringens beregninger er særligt omtalte, fordi VLAK-regeringen har parlamentariske udfordringer. Jeg tror egentlig, at de kan tåle relativt store nederlag, fordi nogen vil mene, at alternativet er værre. Men jeg ved, at man i hvert fald ikke har gjort sig selv en tjeneste ved at fremlægge sin politik, som man har gjort med skatte- og finanslovspillet. Hvis man vil ærligheden, og hvis man vil gøre det muligt for folk at deltage i demokratiet på et oplyst grundlag, burde det være en standard, at man ikke slører sandheden. Politikerne må være villige til at tage de tæsk, der måtte komme, hvis deres forslag er upopulære.

Hvis man vil ærligheden, og hvis man vil gøre det muligt for folk at deltage i demokratiet på et oplyst grundlag, burde det være en standard, at man ikke slører sandheden. Politikerne må være villige til at tage de tæsk, der måtte komme, hvis deres forslag er upopulære
_______

 

Christen Sørensen (f. 1945) er fhv. overvismand og tidligere institutleder og professor i nationaløkonomi ved Syddansk Universitet. Han er uddannet cand. polit ved Københavns Universitet i 1972. Han er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Aarhus Kommune. ILLUSTRATION: Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterede torsdag regeringens forslag til Finansloven 2018 i Finansministeriet, København [foto: Nanna Navntoft/ritzau]