22.09.2017

„Man siger jo, at medier og politik er styret af et kriterium om relevans, men sådan forholder det sig ikke i dækningen af kommunalpolitik i de landsdækkende medier. De lokale medier gør, hvad de kan for at dække kommunalpolitikken, men de landsdækkende medier bruger alt for meget tid på små detaljer i landspolitikken, som for et borgerperspektiv er flintrende ligegyldige‟

Interview af Casper Lykkegaard

RÆSON: Ifølge en undersøgelse af KL ved fire ud af ti danskere ikke, at der er kommunalvalg til november. Får kommunalpolitik den opmærksomhed, den bør have?

Nej, det synes jeg ikke. Selvfølgelig er der lang tid til valget, og folk skal nok også opdage, at der er kommunalvalg til november. Men undersøgelsen er alligevel bekymrende, da der denne gang er flere, der ikke ved det, end sidst der var valg. Men jeg synes helt klart ikke, at kommunalpolitik får den opmærksomhed, som det fortjener. Det er kommunalpolitikken, der påvirker borgernes hverdag. Det er vigtige ting for os, der besluttes i kommunen. Der er jo stor forskel på, om det koster os 2000 kr. eller 3500 kr. at have en vuggestueplads, og der er også stor forskel på, om vi betaler 23 pct. eller 28 pct. i kommuneskat. Både på betalingssiden og på servicesiden er der store forskelle på kommunerne, og derfor er kommunalpolitikken den politik, der betyder mest for borgernes hverdag og dermed den vigtigste politik, vi har. Og alligevel får kommunalpolitikken ikke den samme opmærksomhed som landspolitikken.

Det er kommunalpolitikken, der påvirker borgernes hverdag. Det er vigtige ting for os, der besluttes i kommunen
_______

 

RÆSON: Hvad er grunden til den mindre opmærksomhed, tror du?

Det er grundlæggende helt uforklarligt. Man siger jo, at medier og politik er styret af et kriterium om relevans, men sådan forholder det sig ikke i dækningen af kommunalpolitik i de landsdækkende medier. De lokale medier gør, hvad de kan for at dække kommunalpolitikken, men de landsdækkende medier bruger alt for meget tid på små detaljer i landspolitikken, som for et borgerperspektiv er flintrende ligegyldige.

Det største eksempel på en fejlprioritering fra de landsdækkende mediers side er de finanslovsforhandlinger, der lige er begyndt. De landsdækkende medier dækker det minutiøst og står hele tiden ude foran de lukkede forhandlingsdøre. Imens glemmer man, at der i kommunerne er budgetforhandlinger lige nu, hvor man fastsætter meget vigtige beslutninger, men det dækker de landsdækkende medier stort set ikke. Og budgetforhandlingerne i kommunerne rækker langt mere ind i borgernes hverdag end finanslovsforhandlingerne gør.

RÆSON: Mange vil sige, at medierne er meget bevidste om, hvad folket vil have bragt, og at den manglende dækning derfor er et udtryk for befolkningens manglende interesse for kommunalpolitik. Tror du, at problematikken kan ligge i, at befolkningen ikke er bevidste om, hvor meget kommunalpolitik griber ind i deres hverdag?

Ja, det er rigtigt. Men det er lidt en ”hønen eller ægget” diskussion. For hvis de landsdækkende medier hele tiden fortæller borgerne, at det er landspolitikken, der er vigtigst, så er det ikke så mærkeligt, at borgerne heller ikke udviser den store interesse for kommunalpolitik. Det handler i høj grad også om at få fortalt borgerne, hvilke vigtige beslutninger der træffes lokalt. Men jeg vil ikke frifinde vælgerne, for jeg synes også, at borgerne burde være opmærksomme på det selv.

RÆSON: Man ser også, at landspolitik ofte kommer til at fylde meget ved kommunalvalg. Fx viste en rundspørge efter sidste kommunalvalg, at 18 pct. af de afgivne krydser var påvirkede af den verserende Lars Løkke-sag, og lige nu ser vi landspolitikere turnere rundt og besøge kommunerne. Mener du, at landspolitikerne har et ansvar for, at kommunalpolitik kommer til at handle om landspolitik?

Det synes jeg ikke. Folketingspolitikerne er jo sat i verden for at styre landet, og det er fair nok, at de derfor har fokus på landspolitik og forsøger at få medierne til at fokusere på det. Det er jo kommunerne, kommunalpolitikerne og Kommunernes Landsforening, der skal sælge kommunerne, og det kunne de gøre meget bedre. Der er nogle vælgere, der stemmer ens uanset, hvilken type valg der afholdes, men der er dog også nogle vælgere, der fint kan adskille kommunal- og landspolitik. Det så vi jo, da Poul Nyrup Rasmussen i 2001 placerede kommunal-, amts- og folketingsvalg på den samme dag. Landsresultaterne for de tre forskellige valg, der blev afholdt den dag, er vidt forskellige, og det viser jo med al tydelighed, at der også er mange, der stemmer forskelligt til de tre forskellige slags valg.

RÆSON: I forbindelse med eksempelvis EU-parlamentsvalget snakker man om second-order elections (andenrangsvalg), hvilket indebærer, at folk stemmer ud fra landspolitik, selvom det ikke er en landspolitisk valghandling, de skal aflægge. Ud fra den teori siger man, at man ved second-order elections ofte vil aflægge landspolitiske proteststemmer. Ser du også dette ske ved kommunalvalg?

Nej, det ser jeg slet ikke. Vi havde det store jordskredsvalg i 1973, hvor der i den grad blev vendt op og ned på landspolitikken. Fire måneder senere var der kommunalvalg, hvor der langtfra var den samme ravage som ved folketingsvalget. Der så man det stik modsatte. Man protesterede ved folketingsvalget, og så var man mere moderat ved kommunalvalget blot fire måneder senere. Og jeg synes i det hele taget, at man i alt for høj grad er begyndt at se kommunalvalg i et alt for landspolitisk perspektiv i de seneste 10 år. Man spørger, om kommunalvalg er et midtvejsvalg forud for næste folketingsvalg. Og der kan man bare se, at det er tindrende klart, at det er der intet belæg for at kunne sige. Der er absolut ingen analyser eller dokumentation for, at kommunalvalg kan ses som et midtvejsvalg. Sådan har man set de sidste kommunalvalg blive dækket af de landspolitiske medier, og det er for mig at se fuldstændig nonsens at dække det på den måde. Valgets vigtighed i sig selv glider i baggrunden for politiske kommentatorer, der går rundt og snakker om, hvad det kommer til at betyde for landspolitikken. Vi så det især, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister, hvor folk snakkede om, hvorvidt hun ville trække sig ved et eventuelt dårligt kommunalvalg, og det samme går folk rundt og spinner om nu med Lars Løkke Rasmussen. At tro, at kommunalvalg har noget som helst at skulle sige i forhold til resultatet ved næste folketingsvalg, er at skyde fuldstændigt ved siden af.

Jeg synes i det hele taget, at man i alt for høj grad er begyndt at se kommunalvalg i et alt for landspolitisk perspektiv
_______

 

RÆSON: Efter sidste valg sagde eksempelvis Elisabeth Svane, at det oftest er oppositionen, der har en interesse i at se det som et midtvejsvalg. Ser du også, at der er en interesse i at snakke om et midtvejsvalg for visse partier?

Det er en interesse for dem, der har et godt kommunalvalg. Vinderne har et behov for at sige: ”Se, hvor godt vi klarede os. Det kommer også til at gå os sådan ved næste folketingsvalg”. Men det kan man bare ikke bruge til noget, for det er altså ikke ét valg, men 98 forskellige valg, og tendenserne kan man ikke bruge til noget. Det bedste eksempel ved sidste valg var Det Konservative Folkeparti, der fik mere end dobbelt så mange stemmer, end de lå til i meningsmålingerne for landspolitikken. Var det et varsel om, hvordan det ville gå dem ved næste folketingsvalg? Nej, det var det ikke! Når man bruger det landspolitiske perspektiv, er det enten et udtryk for dovenskab eller for en fundamentalt manglende forståelse for politik. Det er nemmere for landsmedierne at dække kommunalpolitik med et landspolitisk perspektiv, fordi det er deres hjemmebane. Men der er mange, der spiller i samme retning, for landspartierne gør også mere ud af kommunalvalg, end de gjorde tidligere. Det hænger også sammen med, at der efter reformen er færre kommuner, og det er derfor lettere at overskue dem. Landspartierne ser det som en slags opvarmning til folketingsvalget.

RÆSON: Hvordan stemmer man anderledes ved kommunalvalgene?

Kommunalvalgene er meget mere personligt orienterede end landsvalgene, hvilket er overraskende for rigtigt mange. Landspolitikken er meget personorienteret i mediedækningen, men det er den ikke hos vælgerne. Systemet ved folketingsvalg gør jo, at vi ikke alle kan stemme på Lars Løkke, Mette Frederiksen eller Kristian Thulesen Dahl. Det er kun i bestemte valgkredse, man kan det, og det betyder, at den personlige stemmeprocent ved folketingsvalg ligger nede omkring 50 procent, hvorimod den ligger på 75-80 procent ved kommunalvalg. Til kommunalvalg betyder det personlige rigtigt meget. Synes man om borgmesteren? I hvilken by bor kandidaterne? Kender man nogle, der stiller op rent personligt?
Der er også stor forskel på de emner, der diskuteres i kommunerne. Nogle kommuner er rige, mens andre er fattige. Nogle kommuner har enorm befolkningstilvækst, mens andre affolkes. Der er ikke én stor kommunalpolitik, men derimod 98 forskellige kommunalpolitikker. Der er stor forskel på, hvad min diskuterer i vækstkommunerne, i Vestjylland og på Bornholm, og der er også store enkeltsager ude i kommunerne, som for eksempel skolelukninger.

RÆSON: Du sagde, at det er et problem, at landsmedierne anlægger et landsperspektiv i stedet for at fokusere på kommunerne, men du siger også, at der er 98 forskellige kommunalpolitikker. Tror du ikke, at dækningen er landsorienteret, fordi det netop er svært at dække 98 forskellige kommunalpolitikker?

Jo, Lige præcis. Men det er en opgave, man er nødt til at løse, og man kan i hvert fald gøre det meget bedre, end man gør i dag.

RÆSON: Hvordan?

Argumentet svarer lidt til at sige, at det er kompliceret at forklare alle syv superligakampes forløb efter en superligarunde. Man kan jo godt finde ud af det, når det hedder Superligaen, og det burde man også kunne finde ud af, når det kommer til kommunalpolitik.

RÆSON: Også selvom det er hele 98 kommuner og ikke syv superligakampe?

Ja. Det kan man sagtens. Man kan jo ikke dække dem alle sammen intenst, og det forventer jeg heller ikke, men man kan jo tage nogle af kommunerne og bruge dem som cases på generelle fænomener. Lad mig tage et eksempel: Over de sidste ti år er klassekvotienterne steget, således at der er kommet to elever mere ind i hver folkeskoleklasse. Der kunne man tage et par case-kommuner og udfolde betydningen af denne udvikling ved at spørge, hvad det egentlig betyder for os, at vores kommunalpolitikere har valgt, at der skal være mange flere elever i klasserne i dag. Der er mange muligheder for at forklare generelle ting ud fra specifikke kommuner, så det ikke kun er interessant for X-købing og Y-købing, men også for borgerne i vores samfund generelt. Men jeg vil også lige have lov at sige, at det hele ikke kun skal være jammer og klage. Jeg synes bestemt, at de landsdækkende medier gør det bedre. Ikke i forhold til kommunalvalg, men i forhold til dækning af kommuner generelt, og det hænger måske sammen med, at vi nu kun har 98 kommuner. Der er i de senere år kommet meget interessante datadrevne historier fra kommunerne, fordi man finder historier ved at gå systematisk til værks. Der er områder, hvor dækningen bliver bedre, men som bundlinje er jeg nødt til at sige, at man er langt fra at være i mål. Dækningen kan stadigvæk blive meget bedre.

Roger Buch (f. 1967) er ph.d. i Statskundskab fra Aarhus Universitet og forskningschef i Samfundsfag ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto.