13.12.2017

Holger K. Nielsen om regeringens forsvarsudspil: „Vi skal i denne omgang skrue ned for vores internationale engagement, specielt i Mellemøsten, men også andre steder. Det betyder ikke, at vi slet ikke skal være til stede, men det skal så være i form af statsofficerer, uddannelseshjælp og genopbygningsarbejde. Og så synes jeg også, at hele stabiliserings- og genopbygningsopgaven skal have en højere prioritet.‟

Interview af Magnus Nielsen

RÆSON: Hvad siger SF til regeringens forsvarsudspil „Et stærkt værn om Danmark‟, som blev fremlagt den 11. oktober?
HKN: Vi synes, at man vil bruge for mange penge på Forsvaret. Der er i det udspil nogle ansatser til en oprustningsspiral i forhold til Rusland, som vi ikke synes er kloge. Vi anerkender, at der er et problem med russisk aggression i nærområder, men vi mener ikke, at det adresseres særlig klogt af det danske udspil.

RÆSON: Hvad skulle man have gjort i stedet for?
HKN: Det, man har gjort, er, at man har sendt soldater op til den NATO-styrke, som er i Estland, hvilket jeg synes er en meget klog måde at gøre det på. Men at skabe en stor brigade på 4.000 mand, som skal være her i Danmark, har jeg svært ved at se den dybere mening med, for i det omfang Rusland bliver aggressive, er det ikke i forhold til Danmark, som ikke er truet som nation. Det er i forhold til nabolandene. Derfor er det en NATO-problemstilling. Og derfor er det også rigtigt, at vi er sammen med NATO i den styrke, som er sendt op til de baltiske lande. Men det hjælper jo ikke noget, at vi har 4.000 mand ekstra i Danmark. Hvis det skal have nogen mening, er det jo kun i en situation med Rusland, og så snakker vi om noget helt andet. Og tilsvarende i forhold til opgraderingen eller oprustningen på fregatterne – jeg er heller ikke sikker på, at den er klog. Det er rigtigt, at der er nogle ubehagelige missiler i Kaliningrad, men hele præmissen for mig er, at det ikke er Danmark, som er truet. Det er ikke os, der er truet af Rusland. De provokerer ved NATO’s grænser, så derfor har jeg svært ved at se, at oprustningen på søsiden vil hjælpe på det.

 

„Man er nødt til at lave en vurdering af, hvad der er det realistiske ud fra det, vi kender, og der mener jeg ikke, at der er grund til, at man hæver forsvarsbudgettet‟
_______

 

RÆSON: Mange peger på, at vi er medlemmer af NATO, og at vi i de sidste mange år har skåret ned på Forsvaret. Har vi ikke en forpligtelse i forhold til det medlemskab og den alliance til at investere i Forsvaret?
HKN: Det kan man sige, men jeg har været uenig med dem, som har sagt, at vi skylder noget i forhold til NATO. Vi er et af de lande, som har bidraget mest igennem årene, og når man ser på ens bidrag til NATO, handler det ikke kun om, hvad man betaler, men også hvad man bidrager med. Det er ikke kun input, men også output, og her har det danske output været ganske stort, fordi vi har været i stand til at effektivisere vores forsvar ganske meget. På de præmisser, vi har haft, har vi været i stand til at være aktive i Libyen, Irak, Afghanistan og Syrien – og senest også i Baltikum. Det vil sige, at vi er et af de mest loyale og velfungerende NATO-medlemmer.

RÆSON: De sidste par år har flere af de udsendte sagt, at Forsvaret nu er så presset, at de snart ikke kan mere.
HKN: Derfor synes jeg også, at man skal prioritere mere. Hvis man ser på, hvad effekten af vores militære indsats i Mellemøsten har været, synes jeg ikke, man kan sige, at den har været imponerende. Vi har ikke fået løst de opgaver, man regnede med skulle løses angående terrorbekæmpelse og stabilisering. Det er så ustabilt, som det aldrig før har været, og terrorismen er der stadigvæk. Derfor synes jeg også, at man må diskutere, om det har været indsatsen værd, at vi har brugt så mange ressourcer. Min konklusion er, at der må vi trække os ud og bruge de ressourcer, vi sparer, andre steder. Det kan så være i Baltikum og Arktis. Jeg mener godt, at vi med det eksisterende niveau stadigvæk kan bidrage med ganske meget. Et af de områder, vi synes, at det er godt at opprioritere, er cyberområdet, og der er vi også villige til at bruge flere penge, men den nye brigade og fregatternes oprustning er vi ikke enige i.

RÆSON: Du sagde, at du gerne så, at vi trak os ud af Mellemøsten, fordi du ikke synes, at indsatsen har været imponerende. Vi hører bl.a. fra Martin Lidegaard, at han gerne ser, at vi bliver ved med at være dernede og øger freds- og stabilitetsrammen for at kunne bidrage mere til det opbyggende arbejde, mens også Alternativets Rasmus Nordqvist efterlyser fokus på det fredsbevarende og genopbyggende. Er du enig i, at vi skal øge den ramme for at hjælpe med genopbygning i Mellemøsten, eller er det noget, vi skal overlade til de lokale myndigheder?
HKN: Altså vi ønsker at trække vores militære styrker ud. Det er det nuværende militære bidrag, jeg ikke mener, har tjent noget formål. Men der kan stadigvæk godt være noget genopbygningsarbejde, der skal laves. Og ja, den ramme kan man sagtens øge.

 

„Vi skal ikke tilbage til det gamle mobiliseringsforsvar […] vi skal have et effektivt og professionelt forsvar, som kan varetage de opgaver, der skal varetages i forhold til Danmarks sikkerhed‟
_______

 

RÆSON: Marie Krarup har udtalt, at hun gerne ser, at der kommer en helt ny struktur i Forsvaret, hvor man omlægger det til, at Forsvaret i langt højere grad skal bestå af en mobiliserings- og reserveenhed. Er det noget, du kunne se ske?
HKN: Nej, det er jeg meget uenig i. Vi skal ikke tilbage til det gamle mobiliseringsforsvar, og jeg kan ikke se den dybere mening med det. Jeg mener, vi skal have et effektivt og professionelt forsvar, som kan varetage de opgaver, der skal varetages i forhold til Danmarks sikkerhed. Og derfor er det efter min mening ikke en besparelse, men i virkeligheden spild af penge det forslag.

RÆSON: Du frygter, at dette kan bidrage til en oprustningsspiral i forhold til Rusland. Marie Krarup mener, at man på grund af usikkerhed altid skal sikre sig at have et stærkt forsvar, så man kan sikre sig mod det usikre. Er det ikke rigtigt, at man er nødt til at sikre sig i tilfælde af, at verden går i brand? Altså sikre sig med et stærkt forsvar.
HKN: Jo, men det synes jeg også, at vi gør. Vi har jo et meget stærkt forsvar i Danmark. Vi har effektiviseret i ekstrem grad, men det har ikke svækket Forsvaret. Det danske forsvar er jo et af de mest effektive i NATO og bidrager til mange forskellige missioner og er meget anerkendte i hele verden. Så man kan jo ikke påvise, at effektiviteten er blevet dårligere, fordi man har skåret ned.

RÆSON: Men ville Forsvaret også kunne det, hvis der sker noget ude i verden, man ikke kan forudse?
HKN: Ja. Man kan jo ikke forudse alverdens ting – det er indlysende. Men man er nødt til at have en vurdering af, hvad man kan gøre militært i forhold til de problemer, der måtte opstå, også ude omkring i verden. Jeg ved ikke, hvad Marie Krarup præcist tænker på. Man kan jo altid stille forskellige scenarier op med ting, der vil ske, som vi ikke kender i dag. Men man er nødt til at lave en vurdering af, hvad der er det realistiske ud fra det, vi kender, og der mener jeg ikke, at der er grund til, at man hæver forsvarsbudgettet. Man kan sagtens omprioritere indenfor det eksisterende budget, hvis man vil.

RÆSON: Hvor ligger Forsvarets vigtigste opgaver i fremtiden?
HKN: Overordnet ligger de i at forsvare nationen Danmark mod trusler udefra. Og så må det være ud fra, hvilke trusler der er, og det foregår i høj grad inden for NATO. Derfor er vi også tilhængere af, at man skal blive i NATO. Og så foregår det ved, at man i første omgang tager truslerne fra Rusland alvorligt, hvilket vi også gør gennem den NATO-styrke, vi deltager i i de baltiske lande i øjeblikket. Så er der det arktiske område, hvor vi skal opprioritere. Ikke så meget på det traditionelle militær, men på overvågning og sikkerhed. Så synes jeg også, at vi i denne omgang skal skrue ned for vores internationale engagement, specielt i Mellemøsten, men også andre steder. Det betyder ikke, at vi slet ikke skal være til stede, men det skal så være i form af statsofficerer, uddannelseshjælp og genopbygningsarbejde. Og så synes jeg også, at hele stabiliserings- og genopbygningsopgaven skal have en højere prioritet. ■

 

„Vi skal i denne omgang skrue ned for vores internationale engagement, specielt i Mellemøsten, men også andre steder. Det betyder ikke, at vi slet ikke skal være til stede, men det skal så være i form af statsofficerer, uddannelseshjælp og genopbygningsarbejde‟
_______

 

Holger K. Nielsen (f. 1950) er medlem af Folketinget og udenrigsordfører for SF samt tidligere udenrigs- og skatteminister.

ILLUSTRATION: Danske tropper træner irakiske soldater og grænsepolitik på Al Asad Air Base, Irak, marts 2017 [foto: Mads Nissen/Polfoto]