22.07.2017

Brasiliens tidligere præsident Lula [se foto] er idømt 9½ års fængsel, men han er stadig Arbejderpartiets eneste præsidentkandidat. Politikere fra hele det politiske spektrum bliver undersøgt, og man formår – i modsætning til tidligere tider – både at efterforske og dømme mennesker fra den politiske og økonomiske elite. Det er glædeligt på et kontinent, hvor de øverste lag i samfundet i vid udstrækning har været hævet over loven, mens en indadvendt og statscentraliseret økonomisk politik har forværret korruptionen.

Analyse af Niels Westy

Det var en historisk dag, da dommer Sérgio Moro onsdag den 12. juli idømte Brasiliens tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – populært blot kaldet Lula – 9½ års fængsel for korruption og hvidvaskning. Aldrig før i Brasiliens historie er en tidligere præsident blevet dømt for korruption. Lulas tilhængere i Arbejderpartiet reagerede naturligvis med anklager om, at der er tale om en politisk motiveret dom. Det er dog en tvivlsom påstand. Samme dommer og hans kollegaer har nemlig allerede sendt snesevis af politikere med vidt forskellige politiske ståsteder samt embedsmænd og erhvervsfolk fra nogle af Brasiliens største virksomheder bag tremmer.

Lula er dømt, men han er ikke sendt i fængsel. Han er fortsat Arbejderpartiets bedste og eneste bud på en kandidat til præsidentvalget i 2018. Kun hvis han taber ved en appeldomstol senest i august 2018, kan han nægtes opstilling. Den slags appelsager tager gerne op mod et år i Brasilien. Selve spærringen af hans kandidatur vil til den tid kunne appelleres til højesteret, som kan forkaste den og tillade ham at stille op. Selv om det måske lyder usandsynligt i vores ører, kan det ikke udelukkes, at han til den tid kan vinde valget.

Godt nok peger undersøgelser foretaget af Datafolha på, at 2 ud af 3 brasilianere tror, at Lula har været involveret i korruption. Og han er den af de nuværende sandsynlige præsidentkandidater, som har den højeste ”negative” score. Samtidig opfattes han af brasilianerne som den bedste præsident, de har haft. Alt efter hvem der går videre til anden runde, kan han faktisk vinde præsidentvalget til den tid.

2 ud af 3 brasilianere tror, at Lula har været involveret i korruption […] Samtidig opfattes han af brasilianerne som den bedste præsident, de har haft
_______

 

Det skal bemærkes, at de meningsmålinger, der foretages på nuværende tidspunkt, er højest spekulative. De viser dog, hvor polariseret Brasilien er. Det er en udbredt opfattelse blandt mange brasilianere, at alle politikere er korrupte. Samtidig er det langtfra alle vælgere, som vægter korruption højt ved stemmeafgivningen. Traditionelt har især den fattigste del af befolkningen kun lagt begrænset vægt på, hvorvidt den enkelte kandidat var korrupt eller ej. Uanset usikkerheden om efterspillet – både det juridiske og det politiske – er domsafsigelsen historisk.

I en dansk kontekst er korruption og spørgsmålet om, hvorvidt retssystemet er uafhængigt, sjældent det store debatemne. Ifølge Transparency International er vi verdens mindst korrupte land og blandt de lande i verden med den bedste beskyttelse af den private ejendomsret. Vi må imidlertid ikke glemme, at det er vores samfund – ikke de sydamerikanske – som er undtagelsen. Følger man Transparency International’s opdeling, klassificeres langt de fleste lande som ”mere korrupte”, mens kun et mindretal fortjener karakteristikken ”mindre korrupte”.

Groft sagt kan man med få undtagelser konstatere, at lande med kulturelt udgangspunkt i Nordeuropa er mindre korrupte end lande i resten af verden. Anderledes ser det ud i Sydamerika. Det betyder ikke, at alle sydamerikanske lande er lige korrupte, eller at alle former for korruption er lige fremherskende. Chile og Uruguay skiller sig positivt ud ved at være væsentligt mindre korrupte end det øvrige Sydamerika.

Groft sagt kan man med få undtagelser konstatere, at lande med kulturelt udgangspunkt i Nordeuropa er mindre korrupte end lande i resten af verden
_______

 

Korruption kan skyldes mange ting, men det økonomiske system spiller en afgørende rolle
Det er væsentligt at understrege, at nutidens korruption ikke er entydigt determineret af historiske forhold. Lavkorrupte lande har ikke nødvendigvis altid været lavkorrupte. Den offentlige administration i Danmark var fx temmelig korrupt indtil for ca. 200 år siden.

Hvis man ser ud over kultur og historie, er der andre, mere håndgribelige forhold, som kendetegner henholdsvis korrupte og mindre korrupte lande. Der synes bl.a. at være en betydelig korrelation mellem graden af økonomisk frihed og graden af korruption. Det gælder også i Sydamerika, hvor særligt manglende beskyttelse af den private ejendomsret og retssystemets begrænsede uafhængighed har været væsentlige faktorer. Det er et faktum, som mange ”progressive” NGO’er overser. Det er ikke af hensyn til den økonomiske og politiske elite, at en stærk beskyttelse af den private ejendomsret og et uafhængigt retssystem er vigtig. Det er derimod afgørende for, at den brede befolkning uden de rette forbindelser og midler kan forvente en retfærdig behandling og sikring af deres private ejendomsret.

Der synes bl.a. at være en betydelig korrelation mellem graden af økonomisk frihed og graden af korruption. Det gælder også i Sydamerika, hvor særligt manglende beskyttelse af den private ejendomsret og retssystemets begrænsede uafhængighed har været væsentlige faktorer
_______

 

På samme måde er der en sammenhæng mellem manglende markedskonform regulering, statslig involvering i økonomien og graden af protektionisme i forhold til udlandet på den ene side og graden af korruption i det enkelte land på den anden side. Sammenhængen er ikke så underlig. Jo mere regulering, jo større er den økonomiske gevinst ved at kunne undgå denne og/eller sikre en regulering, som hindrer andre adgang til det marked, man opererer på.

I Brasilien illustrerer skandalerne i den statsligt dominerede oliegigant Petrobras og den ligeledes statslige udviklingsbank BNDES tydeligt problemerne.

Petrobras blev oprindeligt grundlagt som et rent statsligt olieselskab i 1950’erne. I 1990’erne privatiserede man dog delvist selskabet. Under præsident Lula blev staten igen majoritetsaktionær, og man gav Petrobras eneret på udnyttelsen af nogle særligt dybtliggende olieforekomster ud for Brasiliens kyst, den såkaldte pré-sal-olie.

Denne ”re-nationalisering” skete samtidig med, at man malkede Petrobras for mia. af dollars, bl.a. ved at lade selskabet betale enorme overpriser for nye anlæg. Herefter førte de virksomheder, der fik kontrakterne – bl.a. konglomeratet Odebrecht – store summer tilbage til politikere og ledende medarbejdere i Petrobras. Ofte er der også blevet udbetalt store beløb til et meget stort antal politikere, herunder mange toppolitikere fra alle dele af det politiske spektrum. Det er sigende, at Odebrecht havde en hel afdeling, der stort set ikke beskæftigede sig med andet.

Et andet eksempel er udviklingsbanken BNDES. I Brasilien eksisterer der ikke et privat marked for lange lån. Staten og delstaterne står derimod for 90 procent af lån med en løbetid over ét år. Her spiller BNDES, som også blev etableret i 1950’erne, en central rolle. I 00’erne under Lula voksede BNDES-udlån eksplosivt. De heldige, som fik adgang til finansiering via udviklingsbanken, lånte til meget lave renter, der lå langt under renten på brasilianske statsobligationer.

Et sådant system giver naturligvis stor tilskyndelse til at betale for at få adgang til de fordelagtige lån. Derfor burde man heller ikke være blevet overrasket, da det kom frem, at en række store brasilianske selskaber havde bestukket både offentligt ansatte og politikere for at sikre sig adgang til lukrative lån i BNDES.

Det var også tilfældet med verdens største kødpakkefirma, brasilianske JBS, som kontrolleres af de to brødre Joesley and Wesley Batista. De to har erkendt at have brugt ca. 1,2 mia. danske kroner på at bestikke omkring 1900 politikere de seneste år. Brødrene har efterfølgende indgået en aftale med anklagemyndighederne – en såkaldt plea-bargain – der ud over at indeholde en bøde på ca. 6,5 mia. danske kroner også indebærer, at brødrene samarbejder med politi og anklagemyndigheder.

Brødrene har officielt undskyldt deres handlinger, og Josley Batista udtalte i den anledning: „I andre lande uden for Brasilien kan vi udvide vores forretning uden at bryde etiske værdier, men det brasilianske systems barrierer fik os til at vælge bestikkelse som middel til at opnå vores visioner.‟ Den ”undskyldning” vakte ikke overraskende en del furore og forargelse i den brasilianske befolkning.

Grund til optimisme
De brasilianske korruptionssager er nok spektakulære, men de er også udtryk for en tendens i regionen generelt. I Chile er det præsident Bashelets svigerdatter, som er under anklage for korruption. I Argentina gælder det tidligere præsident Christina Kirchner.

De nuværende afsløringer og domsafsigelser vil dog ikke uden videre medføre, at Brasilien og andre lande i samme situation transformeres til lav-korrupte samfund. I Brasilien foregår der for øjeblikket en intens kamp mellem det politiske system og retssystemet. Der er stærke interesser i at få stoppet den videre efterforskning – bl.a. er den nuværende præsident Michel Temer under anklage for ”passiv korruption” i forbindelse med JBS-skandalen.

Alligevel er det opmuntrende, at højesteret og retssystemet i det hele taget har udvist en uafhængighed, som mange ville have svoret var umulig for blot få år siden. Det er godt nyt for den fortsatte kamp mod korruption. Desuden er den indadvendte og statscentrerede økonomiske politik, som faciliterer korruptionen, også under pres. Lagt sammen er der faktisk grund til at være optimistisk for, at man i fremtiden vil opleve væsentlig mindre korruption i Brasilien. Transparency International konstaterede da også om udviklingen i Latinamerika i 2016: ”Det var et godt år i kampen mod korruption”. Lad os krydse fingre for, at 2017 bliver et endnu bedre år. Det vil både indebære, at Lula ikke vinder præsidentvalget i 2018 og at der falder endnu hårdere domme i de kommende år.

Der er faktisk grund til at være optimistisk for, at man i fremtiden vil opleve væsentlig mindre korruption i Brasilien
_______

 

Man skal selvfølgelig ikke være naiv og forestille sig, at udviklingen vil medføre en helt ny og korruptionsfri kultur blandt politikere. Lektien fra cykelsporten er en anden. I slutningen af 1990’erne bedyrede man, at man havde fået brudt med fortidens systematiske doping, men afsløringerne om bl.a. Lance Armstrongs og US Postal viste, at den var fortsat langt ind i det følgende årti. Sammenligner vi dette års Tour de France-felt med feltet i 1997, er der dog ingen tvivl om, at færre ryttere nu er dopede.
Noget tilsvarende er nok det bedste, man kan håbe på i Brasiliens politiske system. Der er tale om en proces, som tager tid. Men den er i gang, og det er meget opløftende at følge.

Niels Westy (f. 1960) er cand. polit., som i næsten 30 år har fulgt udviklingen i Sydamerika, særligt i Brasilien, hvor han også har boet i perioder. Westy skriver på de to blogs punditokraterne.dk og americas.dk, og han er derudover tilknyttet Dagbladet Børsen som udlandskommentator. ILLUSTRATION: Demonstanter i Sao Paulo viste i denne uge deres støtte til Luiz Inacio Lula da Silva, der selv deltog i demonstrationen [20. juli 2017. Foto: Dario Oliveira/Anadolu Agency/Polfoto]