21.03.2017

Vi bliver trukket rundt i manegen i en udlændingedebat, der for det meste bygger på tomme ord og uløste problemer. Det hele kører i ring med de samme forslag, som aldrig bliver til noget. Politikerne ved godt at mange af de ting, de foreslår, faktisk ikke kan gennemføres. Derved snyder de bevidst den danske befolkning.

Kommentar af Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag.art., tidl. MF (V)

Størstedelen af Folketinget er paralyseret af angsten for ikke at være hård nok på udlændingeområdet. Derfor undlader man at fortælle sandheden. Det gælder nemlig om at sende et signal til befolkningen om, at man ikke er et slapperparti. Mange forsøger at følge flokken med en hård retorik, som støder mange i det borgerlige bagland, og som overskrider den grænse, som tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen forsøgte at sætte i 1999 fra Folketingets talerstol, da han udtalte om Dansk Folkeparti, ”Stuerene bliver I aldrig”. Denne udtalelse vakte stor forargelse i visse kredse, og Dansk Folkeparti har aldrig glemt den.

Situationen har ændret sig drastisk siden 1999. Nu kan alle i Folketinget nærmest udtale hvad som helst på udlændingeområdet uden, at et flertal fortæller dem, at de ikke er stuerene eller, at de går over stregen. For næsten alle er i dag i samme båd med angsten for vælgerne. Jo mere grænseoverskridende udtalelser jo bedre, og medierne har kronede dage. Det er altid rart med et lille slagsmål på udlændingeområdet. Problemet er bare, at debatten bliver meget stereotyp, idet den sjældent er baseret på fakta, og det er stort set altid de samme, der diskuterer, og de gentager ofte bare de samme sætninger. Det har store dele af det borgerlige Danmark gennemskuet.

Man finder en fra rød blok og en fra blå blok, som så lader flosklerne flyde. Sådan en debat rykker ikke noget. Men det er heller ikke meningen. Debatten er ikke sat i verden for at finde løsninger, men derimod kun for at grave grøfter og underholde. Samtidig er der meget få, som tør gå op imod selv de mest rabiate udtalelser, som bare for nogle år siden ville være utænkelige i Folketingssalen eller i den offentlige debat. De fleste dukker nakken og taler udenom.

Det betyder, at udlændingedebatten for det meste bygger på tomme ord og uløste problemer. Vi bliver trukket rundt i manegen. Det hele kører i ring med de samme forslag, som aldrig bliver til noget.

Når man ser 25 år tilbage, er det stort set de samme forslag, som gang på gang er blevet fremført uden, at der faktisk er sket noget banebrydende på området. Medierne viderebringer hver gang disse forslag, som om, det var helt nye forslag. ”Send afviste asylansøgere hjem”, ”udvis kriminelle udlændinge”, ”stop for indvandring til Danmark”, stop for muslimsk indvandring til Danmark”, ”man skal ikke kunne søge asyl i Danmark”, ”opsig konventionerne”, ”straksopbremsning af asylansøgere”, ”hjælpen skal ske i nærområderne”, ”forbyd tørklæder”. Dette er bare nogle af de mange næsten daglige programerklæringer, som forskellige politiske partier kommer med.

Mediernes eneste interesse er ofte bare, at finde ud af, hvem der er imod forslagene, og hvem der støtter forslagene uden at nogen kender det konkrete indhold i forslaget. Man kalder det bare en stramning, og så er det omdrejningspunktet.
_______

 

Historien gentager sig. Når de samme forslag gang på gang dukker op, er det en stor overraskelse for mange medier. Det virker som om man totalt mangler den historiske viden på området. Mediernes eneste interesse er ofte bare, at finde ud af, hvem der er imod forslagene, og hvem der støtter forslagene uden at nogen kender det konkrete indhold i forslaget. Man kalder det bare en stramning, og så er det omdrejningspunktet.

Et stort problem er, at når politikerne hele tiden gentager de samme forslag uden, at der reelt sker noget, bliver flere og flere borgerlige vælgere klar over, at det ikke er nok bare at tale om stramninger. Der må indhold og handling til, og ikke bare symbolpolitik, hvor man ændrer en lille flig i udlændingeloven, og derefter kalder det en stramning.

Det betyder, at mange borgerlige vælgere ikke kan forstå, at det politiske system ikke griber til handling. Derved skabes der en stor utilfredshed i befolkningen. Man kan ganske enkelt ikke forstå, hvorfor politikerne ikke gennemfører det, som de selv foreslår. Man tror jo, at det kan lade sig gøre, når politikerne foreslår det.

Det er netop den frustration, som nu har bredt sig i store dele af befolkningen. Hvorfor gennemfører man ikke det, man siger? Hvorfor bliver udviste kriminelle ikke sendt ud af landet? Hvorfor skal afviste asylansøgere ikke forlade landet? Hvorfor blev den lovede straksopbremsning af asylansøgere ikke til noget? Og endelig, hvorfor sker hjælpen til nærområderne ikke i højere grad end tilfældet er i dag? Det er bare nogle af de spørgsmål, mange stiller sig. Politikerne kender godt svaret. Det er fordi mange af de ting, de foreslår, faktisk ikke kan gennemføres. Derved snyder de bevidst den danske befolkning.

Udlændingepolitikken har i de sidste 25 år ændret sig fra at være handlingsorienteret til at være baseret på floskler og symbolpolitik til stor skade for det danske samfund. Man bilder befolkningen ind, at man gennemfører nogle stramninger, som har betydning for de problemer, som danskerne ønsker, der bliver løst på området. Men man gør nærmest grin med befolkningen, når man vedtager love, som f.eks. ikke tager fat på de reelle problemer på udlændingeområdet samtidig med, at man bilder befolkningen ind, at det er en stramning. Det har store dele af det borgerlige Danmark gennemskuet.

Det ville aldrig være sket i Venstre under tidligere formænd for partiet. Det er ikke Venstres DNA. Derfor er der mange i Venstres bagland der har reageret på Inger Støjberg kagestunt.
_______

 

I stedet for at gøre noget ved problemerne går integrationsminister Inger Støjberg ud og kalder en 9-årig flygtningepige for grisk og utaknemmelig. Og et flertal i Folketinget stemmer for en dagsorden, hvor man fortæller en stor gruppe danskere, at de ikke er danskere. Og endelig fejrer Inger Støjberg, at Folketinget har vedtaget 50 stramninger på udlændingeområdet. Succeskriteriet i denne sag er ifølge Venstres integrationsordfører Marcus Knuth, at få så mange likes som muligt på Facebook. Det ville aldrig være sket i Venstre under tidligere formænd for partiet. Det er ikke Venstres DNA. Derfor er der mange i Venstres bagland der har reageret på Inger Støjberg kagestunt.

Lagkagefejringen er et skoleeksempel på hvor langt ud på et skråplan udlændingedebatten er kommet. For det første er det umådeligt plat, kynisk og ubehageligt at hovere over nogle love, hvis eneste formål er at gøre livet surt for de personer med udenlandsk baggrund, som befinder sig i Danmark.

For det andet er det ukorrekt, når de 50 såkaldte stramninger bliver solgt med det argument, at det har betydet, at der er kommet færre asylansøgere til Danmark. Hovedårsagen til, at der er kommet færre asylansøgere til Danmark i år, er aftalen med Tyrkiet om at sikre, at asylansøgere ikke rejser videre til Europa og desuden lukningen af Balkanruten.

Ser man på de 50 vedtagne lovforslag, så har ingen af dem en direkte betydning for, hvor stor tilstrømningen af asylansøgere til Danmark har været. Det ved regeringen godt, så argumentet er, at de mange såkaldte stramninger i givet fald vil afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark ligesom smykkeloven. Det er dog svært at se, hvordan det kan afskrække en flygtningefamilie fra Aleppo fra at tage til Danmark, fordi de efter 9 år i Danmark, skal op til en skærpet indfødsretsprøve, eller fordi der er blevet vedtaget nogle opstramninger for religiøse forkyndere. Samtidig har det vist sig, at nogle af stramningerne for personer på tålt ophold ikke holder i retten.

Vi skal ikke finde os i, at udlændingepolitikken skal styres af billige kagestunts, floskler, urigtige og manipulerede oplysninger. Det skader det danske samfund, og det er med til at grave grøfter, som er med til at skabe had, som splitter den danske befolkning.
_______

 

Det er på tide, at politikerne holder op med at spille hasard med det danske samfund ved at undlade at fortælle sandheden om situationen på udlændingeområdet og derved føre en falsk debat. Vi skal ikke finde os i, at udlændingepolitikken skal styres af billige kagestunts, floskler, urigtige og manipulerede oplysninger. Det skader det danske samfund, og det er med til at grave grøfter, som er med til at skabe had, som splitter den danske befolkning.

Det er ikke i overensstemmelse med de grundlæggende elementer i den danske identitet, som bygger på frihed, frisind, lighed, social ansvarlighed og fællesskab. Det er det, som det danske samfund er bygget op omkring. Lad os stå sammen og bevare det. Det er ikke for sent.

ILLUSTRATION: Eyvind Vesselbo, tidl. MF for Venstre (foto: Niels Hougaard/polfoto)