28.11.2017

„Før valget ville folk gerne have et hard-Brexit, men nu står [Theresa May] så svagt, at det måske åbner op for et soft-Brexit, fordi de Konservative ikke har gjort det specielt godt indtil videre‟

„Man ikke både blæse og have mel i munden, og briterne har allerede et skræddersyet medlemsskab. De ville ikke være med i Eurozonen, så det kom de ikke. De ville ikke være med i Schengen, så det kom de ikke. Der er dele af retssamarbejdet og de indre anliggende i EU, som de heller ikke ville være med i, meget lig Danmarks situation. De har fået det, de har ønsket. Nu forlader de så EU, og jeg kan virkelig ikke se, hvad de får ud af det‟

Isabelle Hertner, lektor i britisk politik i Europa ved King’s College London.

Interview af Magnus Nielsen

RÆSON: Hvordan er den generelle situation i britisk politik lige nu?
IH: Jeg tror, at britisk politik befinder sig i en turbulent og svær tid. En dårlig tid vil jeg faktisk sige. Der er mange problemer i Storbritannien lige nu, og en del af det skyldes nok, at Storbritannien ikke har en egentlig nedskrevet forfatning (det britiske politiske system er baseret på parlamentarisk sædvane ‚uncodified constitution‛, red.) som kunne løse nogle af disse problemer. Hovedproblemet lige nu er selvfølgelig Brexit. Det tager så mange timer og ressourcer fra regeringen, at den nedprioriterer andre områder, som også er vigtige. Fx den sparepolitik, som den tidligere og nuværende regering i Storbritannien har ført, og de effekter, den har haft på samfundet i forhold til det underfinansierede sundhedssystem og byrådene, som ikke har penge nok til at opretholde en ordentlig velfærd. Fordi magten i Storbritannien er blevet centraliseret så meget og en stor del af magten ligger hos Westminster, så er det måske tid til at uddelegere magten. Og det skal ikke bare gøres ved hjælp af lappeløsninger, men man bør virkelig kigge på hele landet og se, hvor meget magt man kan overdrage til de forskellige regioner og byer rundt om i landet. I stedet for at der kun er en borgmester i nogle byer, så burde man i stedet se på en mere sammenhængende plan for, hvordan man bedst muligt overdrager magten til dem, som bedst kan håndtere den. Jeg tror, at disse reformer ikke sker, fordi Brexit fylder så meget. Men det burde de.

„Man burde se på en mere sammenhængende plan for, hvordan man bedst muligt overdrager magten til dem, som bedst kan håndtere den. Jeg tror, at disse reformer ikke sker, fordi Brexit fylder så meget. Men det burde de‟
_______

 

RÆSON: Hvilke problemer kommer af, at magten er for centraliseret i London?
IH: Jeg tror, at netop fordi magten er centraliseret hos Westminster, så er andre regioner i England blevet negligeret, fordi de bl.a. ikke selv kan bestemme deres skattepolitik. De har relativ lav indflydelse og mulighed for at bestemme deres egen økonomiske strategi. Der er et kæmpe skel mellem sydøst England og nordøst, hvor der er stor nød og mangel på arbejde, så der er et stort spørgsmål om social ulighed. Der laves mange flere penge i London, og byen vokser hele tiden både økonomisk og befolkningsmæssigt. Det betyder samtidig, at der er områder mod nord, hvor folk er nødt til at flytte væk, fordi der ikke er jobs. Det er et stort problem.

RÆSON: Kan du forklare ‚uncodified constitution‛?
IH: Jeg tror, at Storbritannien er det eneste land i Europa, som ikke har en egentlig grundlov, der sætter spillereglerne. Der er dokumenter om menneskerettighederne som er en del af EU, men ellers er alt andet egentlig baseret på principper og normer, som er vokset i århundreder. Og det kan selvfølgelig være positivt, fordi det giver en masse fleksibilitet. Storbritannien ville fx aldrig opleve det, som vi lige nu ser i Catalonien, hvor det catalanske folk kræver sin selvstændighed. Da det skotske folk afholdte en afstemning om selvstændighed, var der ikke et dokument som folk kan referere til og sige: ”I må ikke afholde en folkeafstemning”. Så der er en vis form for fleksibilitet. Men på den anden side betyder det også, at fordi der netop ikke er et sæt basis spilleregler, så er alting strikket lidt sammen, og der er en enorm usikkerhed om fx Skotlands uafhængighed. Der er ikke et dokument som kan garantere nogen magt, så der er i princippet ikke noget, der hindrer, at der kan afholdes en folkeafstemning, hvor der ikke er et beslutningsdygtigt flertal og måske kun 30 pct., der stemmer, men som stadigvæk er bindende. Jeg tror, det er på tide, at man får sat sig ned og skrevet et sådant dokument og en grundlov. Det kræver, at alle partierne sætter sig sammen og beslutter sig for, at dette er et fælles projekt. Men lige nu er det britiske politiske landskab så splittet, at de er på vidt forskellige sider i bogen. Traditionalisterne siger: ”Nej, vi er stolte af den måde det er på. Det er sådan Storbritannien er”, mens andre vil svare: ”Ja, men vi har altid udviklet os”. Jeg kan ikke se, at de to sider skal kunne mødes og blive enige om at skrive et sådant dokument. Men jeg tror, at det er ved at være tid til det.

„Der er ikke et dokument som kan garantere nogen magt, så der er i princippet ikke noget, der hindrer, at der kan afholdes en folkeafstemning, hvor der ikke er et beslutningsdygtigt flertal og måske kun 30 pct., der stemmer, men som stadigvæk er bindende‟
_______

 

RÆSON: Hvad er Theresa Mays mulighed for samarbejde og hvilke udfordringer står hun overfor lige nu?
IH: Hun står i en rigtig svær situation efter valget tidligere i år, fordi hun mistede sit flertal og nu står meget svagt. Hun er nødt til at håndtere illoyale kollegaer i regeringen, og hun kan ikke bare fyre dem. Normalt er der ikke en koalitionsregering, men en et-partis regering. Det vigtigste som Premierminister er, at man kan hyre og fyre sine ministre. Og det gør de meget i Storbritannien. Hvert eneste år plejer der at være en ny blanding af ministre, og jeg er sikker på, at hun inderst inde gerne ville fyre nogle af dem. Problemet er bare, at hun ikke har den autoritet lige nu, og bl.a. højrefløjen i partiet, the Leavers, er meget højlydte. Hvis hun fyrede Boris Johnson, ville den del af partiet blive rasende, og hun ville blive meget upopulær. Så er der Philip Hammond, finansministeren, som er en del af de mindre euroskeptiske Konservative. Han vil gerne være med i det indre marked og det vil Amber Rudd, indenrigsministeren, også gerne. Disse to er de mest magtfulde ministre i Storbritannien, og de er begge Remainers. Så der er nogle kollegaer, som volder hende store problemer, men hun har ikke autoriteten til at fyre dem. Og det gør tingene meget svære for hende. De er illoyale, de skriver e-mails og artikler til medierne om, hvordan de gerne vil have, at Brexit skal være, de kommer med udtalelser, som ikke har været vendt med hende, og de har også prøvet at komme af med hende. Så det må være svært for hende at tage ned til Bruxelles og fortælle, hvad det er, den britiske regering gerne vil have, for den britiske regering kan ikke engang blive enig med sig selv om, hvad den vil. Og det gør hende virkelig svag i Bruxelles. The Economist skrev den anden dag, at hun skulle fyre dem alle sammen og komme videre, men hendes position er meget skrøbelig, og hvis hun erstattes bliver Boris Johnson formentlig premierminister. Han er den mest populære kandidat og alle de Konservative Leave-tilhængere elsker ham.

„Det må være svært for Theresa May at tage ned til Bruxelles og fortælle, hvad det er, den britiske regering gerne vil have, for den britiske regering kan ikke engang blive enig med sig selv om, hvad den vil‟
_______

 

RÆSON: Er der andre end David Davis, minister for Brexit, som hun kan regne med, eller står hun helt alene?
IH: Hun står ikke helt alene. Folk som Amber Rudd og Philip Hammond ser ud til at støtte hende lige nu. Formentlig fordi de godt ved, at det ikke er så attraktivt at påtage sig lederrollen lige nu. Det ville de nok gøre, hvis hun trådte tilbage, men de har også indset, hvor umuligt det er at være premierminister lige nu, og hvor umuligt det er at gøre alle i partiet tilfredse.

RÆSON: Hvorfor er Theresa May så upopulær?
IH: Inden hun blev partileder og premierminister havde hun venner i de mere konservative dele af hendes parti. Da hun var indenrigsminister, brugte hun en meget hård retorik og diskurs mod flygtninge og ulovlige immigranter. Det var en meget autoritær stil, hun kørte, hvor hun fortalte politiet, at hvis ikke de selv kunne løse problemer, så ville hun komme og løse dem for dem. Hun er mere i politik for magten end for ideologien. Hun har sine klare principper, men jeg ser hende ikke som en, der går ind og revolutionerer samfundet på den ene eller anden måde. Det har jeg ikke set endnu. Hun havde en bestemt gruppe af tilhængere, og så var hun en god blanding af Leaver og Remainer, så man accepterede hende som partileder. Hun førte ikke en helhjertet kampagne for Remain. Hun var kompromisets kandidat. Men da det gik godt, udskrev hun et lynvalg, og det viste sig så, at hun var rigtig dårlig til at føre kampagne. Hun var meget robotagtig – man kaldte hende ‚the Maybot‛. Hun klikkede ikke med den almindelige mand på gaden, og hun er ikke typen, som viser sine følelser i offentligheden. Fx i forbindelse med Grenfell Tower ulykken og terrorangrebene. En type som Jeremy Corbyn kunne man på TV se stå og græde med ofrene som en mand af folket, og det er bare ikke Theresa Mays stil. Så har hun samtidig lavet nogle politiske u-vendinger under valgkampen. Kun et par dage efter at Det Konservatives valgprogram blev offentliggjort, trak hun nogle ting tilbage og ændrede holdning. Det virkede ikke særlig troværdigt. Og så kommer Jeremy Corbyn med sine græsrodsbevægelser, som fører kampagne på de sociale medier og bare har styr på det. Der kunne de Konservative ikke følge med.

RÆSON: Tabte hun valget eller var det Jeremy Corbyn, som vandt?
IH: Hun vandt jo valget, men hun tabte mandater i Parlamentet. Omvendt vandt Labour heller ikke. Hvis du tænker over det, med alle disse år med nedskæringer og al den skade det har gjort, hele Brexit-katastrofen, folkeafstemningen og alt det, der fulgte efter, og en premierminister, som laver alle disse politiske u-vendinger, så burde det have været Labours valg. Men det var det ikke. Så da de præsenterede det som en stor sejr, ville jeg hellere sige: Ja, de klarede sig bedre end de stod til inden valgkampen gik i gang, men det var ikke helt fantastisk. De burde have klaret det endnu bedre. En del af problemet er, at folk i Skotland stemte på SNP (Det nationale skotske parti, red.) i stedet for Labour. Og så er Corbyn bare heller ikke alles type.

RÆSON: Var Corbyn for venstreorienteret for den britiske befolkning?
IH: Stemningen i befolkningen har flyttet sig længere mod venstre, men man kunne også se på meningsmålinger, at folk så May som en mere kompetent leder på daværende tidspunkt. Der handlede det altså mere om personlighed end om politik, og folk følte, at hun ville klare det bedre som leder og premierminister. Det har ændret sig lidt siden, og nu ligger de næsten lige. Men hun var mere populær end ham på valgtidspunktet, og folk så hende som en mere kompetent leder.

RÆSON: Er Jeremy Corbyn et produkt af den bevægelse, vi har set de sidste par år med Trump i Amerika, fremgang for højrefløjspartierne rundt om i Europa og hele det her anti-establishment?
IH: Nej, det vil jeg ikke sige. Han er et produkt af 1970’ernes Labour-parti, som var meget mere venstreorienteret, end det blev under Tony Blair. Mange var imod, at Storbritannien skulle blive i det fælles marked, så de førte kampagner imod det. Så kom Blair, og Labour rykkede sig længere ind mod midten, og fordi alle de store partier de seneste årtier er rykket tættere mod midten og nærmer sig hinanden, har det givet plads til, at folk på fløjene igen har kunnet komme til orde efter finanskrisen. Det gælder på begge fløje. Jeg vil ikke kalde Jeremy Corbyn en populist. For mig er politikere eller partier populister, hvis de splitter eliten og folket. Når de kritiserer eliten uden at skelne mellem dem og altid siger, at folket har ret. Corbyn kritiserer bestemte eliter, fx store firmaer som ikke betaler skat i Storbritannien, men jeg vil hellere beskrive ham som en, der bringer folk sammen og arbejder for at fremme en venligere og mildere måde at føre politik på.

RÆSON: Kan eller skal Labour vinde næste valg, og er der mulighed for at Jeremy Corbyn kan blive den næste Premierminister?
IH: Lad os se, hvornår næste valg er. Alt er muligt for tiden. Men jeg tror, at timing, og hvor hårdt Brexit vil ramme Storbritannien vil være meget afgørende. Hvor mange mennesker vil det berøre, og hvor mange vil give de Konservative skylden for det? Det er i virkeligheden spørgsmålet, der vil afgøre det næste valg.

„Hvor mange mennesker vil Brexit berøre, og hvor mange vil give de Konservative skylden for det? Det er i virkeligheden spørgsmålet, der vil afgøre det næste valg‟
_______

 

RÆSON: Hvad med Theresa Mays fremtid som premierminister og leder for Det Konservative Parti?
IH: Hun bliver ikke særlig længe som premierminister. Det tror jeg ikke. Jeg forestiller mig, at hun efter Brexit i marts 2019 vil annoncere, at hun trækker sig, og at den næste leder skal vælges. Jeg kan ikke forestille mig, at hun bliver ved magten i flere år frem. Hun har ikke støtten i partiet. Folk vil formentlig gerne have hende til at ordne Brexit-forhandlingerne, men det er også det. Jeg kan ikke se, hvordan hun skal kunne møde alle forventninger. Det er en umulig situation, hun står i.

BREXIT

RÆSON: Kan du beskrive, hvordan forhandlingerne er forløbet indtil videre?
IH: Jeg vil sige, at de har været meget kaotiske og ikke særlig konstruktive. Og det gælder begge sider. Jeg tror, at Storbritannien har haft en misforstået opfattelse eller illusion af deres egen vigtighed. Der har været rigtig mange fornærmelser. Boris Johnson har været meget direkte i sine angreb, mens EU-forhandlerne heller ikke har gjort sig selv nogen tjenester. De har ikke været særlig diplomatiske. Specielt Juncker har aldrig formået at skabe en forbindelse med briterne. De Konservative bakkede ham ikke op som kandidat til EU-kommissionen, og jeg tror ikke, at de har særlig meget sympati for ham. EU bekymrer sig om sin egen fremtid lige nu, og her er Brexit kun et af problemerne. Men det er det eneste problem for briterne. De har ikke forstået, at EU også har andre ting på bordet, fx flygtningekrisen og Eurozonens integritet. Så de to parter har talt to forskellige sprog og haft vidt forskellige forventninger. Det er en af grundene til, at forhandlingerne ikke går særlig godt. Derudover aner den britiske regering ikke, hvad den vil have. Det skyldes også, at folkeafstemningen ikke var særlig tydelig. Regeringen har ikke rigtig noget mandat i ryggen fra befolkningen, fordi resultatet var så tæt.

„Den britiske regering aner ikke, hvad den vil have‟
_______

 

RÆSON: Kan du uddybe, hvad du mener med, at Boris Johnson har været meget direkte, og at EU-forhandlerne ikke har gjort dem selv nogen tjenester?
IH: Nogle af kommentarerne har været meget personlige fra begge sider, men det er jo ofte bare afledninger. Hvad de i virkeligheden burde tænke på, er, hvad den fælles interesse er for EU og Storbritannien. Det ser jeg ikke meget af. Philip Hammond, som ellers er rimelig pro-EU, har været ude at kalde EU for fjenden. Hvordan kan man forvente at nå frem til en aftale med sådan et sprog? Hvordan kan det hjælpe på noget? Briterne har været meget klodsede og har overdrevet deres egen vigtighed, mens EU har været rimelig arrogante i deres opførsel. De hardcore-Brexiteers føler sig bekræftet i deres opfattelse af EU og siger: ”EU har altid været forfærdelig. Godt vi forlader dem, se bare hvordan de behandler os.” EU tager Brexit seriøst, men det er bare en ud af flere større problemstillinger. Briterne skal altid kæmpe for at få det på dagsordenen, og selv dér siger EU, at „Det skal det nok komme, men det bliver sidst på ugen‟. På den ene side kan man godt forstå det, for de har jo mange andre problemstillinger, men på den anden side er det også en strategi og et signal til andre lande om, hvad der sker, hvis man overvejer at melde sig ud. Så det er også en slags advarsel.

RÆSON: Hvad diskuteres der lige nu mellem EU og Storbritannien?
IH: Problemet er, at Bruxelles har sagt, at vi er nødt til at få det basale på plads før vi overhovedet kan tale om en handelsaftale. Det handler om EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og britiske borgeres rettigheder i EU-lande efter Brexit, det handler om grænsen mellem Nordirland og Storbritannien, hvor briterne skal komme med en løsning, så man kan bevare freden. Og så handler det om The Divorce Bill, altså at EU vil have briterne til at betale deres del. Så det er de røde linjer, og så længe briterne ikke kan komme med et bud på, hvad de vil have, og hvor meget de vil betale, så kan EU sidde for enden af bordet og sige: ”Beklager, men det er ikke godt nok”. Og det har EU sagt meget de sidste par uger, hvor Storbritannien slet ikke er kommet nærmere noget som helst. De har ikke overbevist EU om, at de har en plan for den nordirske grænse, hvilke rettigheder borgerne skal have eller vist, at de er villige til at betale bare i nærheden af det, EU forlanger. Så EU har bedt briterne om at tage tilbage og så skal de mødes igen i december.

RÆSON: Hvad er problemet med Nordirlands grænse?
HERTNER: Hvis Storbritannien forlader EU, vil der være en grænse mellem Storbritannien og Irland, og det vil gøre det vanskeligt for folk at rejse frit mellem Nordirland og Irland. Mange mennesker bor det ene sted og arbejder det andet og der foregår rigtig meget handel. Det ville også formelt set adskille Storbritannien og Irland igen, så der er en risiko for at freden bliver brudt. Det er virkelig et spørgsmål om krig og fred, så det er meget vigtigt.

„Brexit ville formelt set adskille Storbritannien og Irland igen, så der er en risiko for at freden bliver brudt. Det er virkelig et spørgsmål om krig og fred, så det er meget vigtigt‟
_______

 

RÆSON: Kan du forklare ”The Divorce Bill”?
IH: Jeg har forklaret mine studerende det sådan her: Forestil dig, at du skal skilles, og I har et par børn. Du siger: ”Nå, jeg forlader dig nu. Her er børnene, som jeg engang sagde, at jeg ville sørge for og betale for uddannelse og sådan for, men nu har jeg ombestemt mig, så nu må du selv betale for det.” Så kort fortalt har Storbritannien forpligtet sig til at betale nogle penge. Og det er til alle slags projekter, som er blevet besluttet for mange år siden. Det drejer sig også om pension til EU-medarbejdere, hvor nogle af dem er briter. Så hvis du er brite og arbejder i Kommissionen, har du måske ikke tidligere bekymret dig om dit job, fordi det har været sikkert, men hvad sker der med din pension, hvem skal betale den? EU eller Storbritannien? Disse ting skal du have afklaret. Briterne har tidligere forpligtet sig, men David Davis bliver ved med at sige, at EU kræver alt for meget, og at briterne ikke vil betale så mange penge. Briterne mener, at beløbene er overdrevne. De har tilbudt meget lidt i forhold til, hvad EU forventer. Men jeg tror ikke, at du kan forvente at få noget, hvis ikke du selv er villig til at opfylde bare et par af de forpligtelser, du har lovet at betale. Så Storbritannien kommer til at betale.

RÆSON: De har besluttet at genoptage forhandlingerne i december, hvor de skal se, om der har været en udvikling i de ting, du nævnte før. Er det realistisk at tro, at der vil have været nok udvikling til, at de kan fortsætte?
IH: Det vil jeg da håbe. Jeg ved desværre ikke nok om, hvad der foregår helt inde i maskinrummet. Der er mange frustrationer, og der er rigtig mange som arbejder på de her forhandlinger fra britisk side. Jeg vil tro, at der kommer et tidspunkt, hvor det går op for briterne, at det ikke er dem som sidder med det længste strå, og at de er nødt til at komme op med noget, for ellers vil det ende med, at de ikke får en aftale, og det vil ramme dem rigtig hårdt økonomisk. Jeg håber, at politikerne kommer til fornuft og indser, at de er nødt til at gå lidt på kompromis, og så kan man håbe, at EU vil møde dem på midten. Den britiske presse vil dog aldrig være tilfreds. Højrefløjens presse som Daily Mail, The Sun, Daily Mirror og så videre vil aldrig være tilfredse, om det så kun var 1,5 pund, der skulle betales. Det ville stadigvæk være for meget for dem. Men hvis der kommer en form for kompromis, så tror jeg, at den britiske regering vil tage imod tilbuddet. Jeg kan ikke se, at de har andre muligheder.

„Der kommer et tidspunkt, hvor det går op for briterne, at det ikke er dem som sidder med det længste strå, og at de er nødt til at komme op med noget, for ellers vil det ende med, at de ikke får en aftale, og det vil ramme dem rigtig hårdt‟
_______

 

RÆSON: Hvis der har været nok udvikling til december, hvad vil forhandlingerne så gå på til den tid?
IH: Så kan du komme i gang med selve forhandlingerne om, hvordan forholdet skal se ud efter Brexit. Vil den europæiske domstol stadig gælde for EU-borgere i Storbritannien? Hvad skal der ske med handelsaftalerne mellem Storbritannien og EU? Hvordan skal et eventuelt samarbejde mellem de to på sikkerhedsområdet og udenrigspolitikken se ud? Vil briterne stadigvæk skulle betale til EU’s budget og fx stadigvæk være en del af Erasmus-programmet? Det vil være nogle af de ting, man kan tage fat på, når man har fået de sværeste ting af vejen. Så kan man komme ned i detaljen.

RÆSON: Der har været meget snak om en overgangsperiode. Kan du fortælle lidt om det?
IH: Når briterne forlader EU i slutningen af marts 2019, kan der være en overgangsperiode, hvor briterne enten fortsat vil være en del af det indre marked eller hvor de får en særaftale, indtil man finder ud af, hvad der skal ske på den lange bane. Så virksomheder ved, hvad der kommer til at ske efter 2019, og hvad de skal gøre. Skal de flytte arbejdspladser? Hvad vil den nye aftale indeholde? Hvilke aftaler kan Storbritannien forhandle med lande i resten af verden? Lige nu kan Storbritannien ikke forhandle handelsaftaler med andre lande, fordi de stadigvæk er medlem af EU. Her er det EU Kommissionen, som står for alle handelsaftalerne med resten af verden, så briterne må ikke forhandle med andre. Men det ville de have mulighed for i sådan en overgangsperiode, som ville give dem lidt mere tid til at trække vejret, selvom det bliver et hard-Brexit. Det ville være en form for blød landingspude til briterne, inden de kommer ud på den anden side.

RÆSON: Så lige nu kan Storbritannien ikke forberede sig og lave nye handelsaftale gældende efter Brexit?
IH: De kan prøve at få tingene på plads. May har bl.a. været i Washington, hvor hun har talt med Trump om en fremtidig handelsaftale, mens hun også har været i Indien, men der har ikke været meget at komme efter. Inderne sagde, at hvis Storbritannien åbner op for, at det bliver nemmere at få visum og arbejde for indere i Storbritannien, vil de være mere åbne. Så det er rimelig åbenlyst, at handelsaftalerne hænger sammen med fri bevægelighed. Hvis du vil have frihandel, så må du give fri bevægelighed og lempe på kravene for arbejdsvisum. Men de har ikke skrevet under på noget endnu, for det må de ikke. Det eneste de kan gøre er at teste vandene og tale sammen.

RÆSON: Du nævnte tidligere, at regeringen ikke ved, hvad den vil have. Ved den, om den vil have et hard- eller soft-Brexit eller slet ingen aftale med EU?
IH: Der er dem, som hader EU så meget, at det nærmest er religion for dem. De siger ikke: ”Lad os se på fakta og på bundlinjen, og se hvad der er en fordel for os.” Det religiøst for dem, om man tror på EU eller ikke, og det gør de ikke. Så de er villige til at risikere, at briterne ikke får en aftale uanset, hvor dyrt det vil blive for dem. Så er der dem som mener, at Storbritannien skal have en aftale, men at Storbritannien skal så meget ud af EU som muligt. Og så er der dem som mener, at Storbritannien stadigvæk skal være med i det indre marked. Og jeg tror, at kløften mellem parterne er meget bred. May skal på en eller anden måde tilgodese dem alle sammen, hvilket også er derfor, at hun meget sjældent udtaler sig om sin egen holdning. Hun har ikke rigtig autoriteten til at sætte dagsordenen. Men hvad der er interessant er, at før valget ville folk gerne have et hard-Brexit, men nu står hun så svagt, at det måske åbner op for et soft-Brexit, fordi de Konservative ikke har gjort det specielt godt indtil videre.

„Før valget ville folk gerne have et hard-Brexit, men nu står [Theresa May] så svagt, at det måske åbner op for et soft-Brexit, fordi de Konservative ikke har gjort det specielt godt indtil videre‟
_______

 

RÆSON: Hvad er konsekvenserne ved et hard-Brexit for Storbritannien?
IH: Det er svært at sige, fordi vi ikke ved, hvad der kommer bagefter. Vi ved ikke, om Storbritannien får en skræddersyet handelsaftale med EU, for der er ikke noget fortilfælde. Men jeg er overbevist om, at EU vil sørge for, at Storbritannien ikke får en aftale, som er ligeså god som det indre marked. Fordi hvad skulle der så være af fordele ved at være medlem af EU? Du vil også se, at der kommer færre EU-borgere til Storbritannien for at arbejde. Det sker faktisk allerede nu. Det er svært at hyre sygeplejersker og læger, for mange af dem kommer fra andre EU-lande. Folk, der plukker frygt og grønt, vil også blive savnet. Hotel-, restaurantions- og madbranchen vil også blive hårdt ramt. Det samme med banksektoren, hvor mange formentlig vil rykke deres arbejdspladser ud af landet til bl.a. Frankfurt. Måske ikke alle sammen, men mange af dem.

RÆSON: Vil det være muligt for Storbritannien at blive i EU, hvis de ombestemmer sig? Kan de ændre på resultatet af folkeafstemningen?
IH: I teorien ja, fordi der ikke er nogen grundlov, som siger, at en folkeafstemning er bindende. Så i teorien er afstemningen ikke bindende, men i realiteten vil det jo være at gøre grin med demokratiet. Du kan ikke bare ignorere en afstemning. Og det vil heller ikke være muligt politisk. Jeg tror, de fleste har accepteret resultatet, og at Storbritannien forlader EU. Nu er spørgsmålet bare hvordan.

„I teorien er afstemningen ikke bindende, men i realiteten vil det jo være at gøre grin med demokratiet [at forblive medlem af EU]‟
_______

 

RÆSON: Lad os forestille os, at der ikke er en aftale på plads i slutningen af marts 2019. Kan de forlænge forhandlingsperioden?
IH: Igen er der ikke noget fortilfælde. Lissabontraktaten siger to år, og med den gode gamle europæiske fleksibilitet må vi gå ud fra, at det bliver to år. Jeg tror også, at det er det, briterne regner med, og David Davis har også sagt, at det vil være helt til sidst, at de får en aftale i hus. Jeg tror, der kommer en aftale, men briterne bliver nødt til at acceptere og lære nogle ting om deres egen position og betydning i forhold til EU og resten af verden. De skal acceptere mere, end de har lyst til. Jeg tror, der vil komme en aftale, men den debat og kommunikation, der har været og vil komme i mellemtiden, har virkelig gjort skade i Storbritannien. Man har set, at folk har kritiseret dommerne, da det afgjorde, at parlamentet skal beslutte, hvilke EU-love der skal inkorporeres i britisk lov, altså den såkaldte Withdrawal Bill. Pressen har kaldt dommerne for ‚folkets fjender‛, folk har kritiseret universiteterne, fordi de mener, at undervisningen favoriserer EU, og der har været en anti-ekspert diskurs, som er meget farlig.

RÆSON: Mener du, at der er grund til at være optimistisk i forhold til om Storbritannien får en god aftale?
HERTNER: Jeg kan ikke se, hvordan det skal ende med at blive bedre, end det briterne har nu. Man ikke både blæse og have mel i munden, og briterne har allerede et skræddersyet medlemsskab. De ville ikke være med i Eurozonen, så det kom de ikke. De ville ikke være med i Schengen, så det kom de ikke. Der er dele af retssamarbejdet og de indre anliggende i EU, som de heller ikke ville være med i, meget lig Danmarks situation. De har fået det, de har ønsket. Nu forlader de så EU, og jeg kan virkelig ikke se, hvad de får ud af det. Hverken samfundsmæssigt, økonomisk eller politisk. Dybest set taber de indflydelse, penge og mennesker. Men hvis de kan få de tunge ting af vejen, The Divorce Bill, grænsen ved Nordirland og rettighederne for borgere i EU og Storbritannien, så kan de måske komme tilbage til bordet og få forhandlet en ordentlig handelsaftale på plads for tiden efter Brexit. Det er jo i alles interesse, men Storbritannien bliver nødt til at acceptere de rammer og betingelser som EU sætter. Det er bare sådan det er. Det er EU, som sidder med det længste strå. ■

Dr. Isabelle Hertner er lektor i britisk politik i Europa ved King’s College London.

ILLUSTRATION: Theresa May [foto: Officielt pressefoto]