04.07.2017

FN har skruet voldsomt ned for prognoserne for verdens befolkningsvækst, simpelthen fordi man, ikke mindst i Asien, får langt færre børn: „Man er gået fra at få seks-otte børn til måske ét – i løbet af blot en generation‟. Det konstarerer Sarah Harper, professor i gerontologi og direktør på Oxford Institute of Population Ageing. Harper har for nylig udgivet bogen „How Population Change Will Transform Our World‟, der beskriver hvordan den nuværende vækst – trods den dramatiske nedjustering – stadig rummer store udfordringer: „Vi skal have styr på forbruget, for når vi går fra de nuværende 7 til 10 milliarder‟.

Interview af Nora Sina. Dette er tredje del i serien „Demografi‟. Læs del 1 (“Det er svært at forestille sig, at ungdommen fremover vil få mere indflydelse”) og del 2 (“Det ville være retfærdigt at give forældre én ekstra stemme per barn”)

RÆSON: Hvorfor har FN så drastisk ændret deres skøn for, hvor mange mennesker vi bliver på kloden?

Den demografisk forandring har to hovedkomponenter. For det første vokser verdens befolkning. For det andet bliver vi ældre i de økonomisk velstillede lande i Vesten. FN forudsagde, at vi ved udgangen af dette århundrede ville være 24 milliarder mennesker på jorden, men det tal er nu blevet revurderet til 10 milliarder. Vi vil altså nå omkring 10 milliarder mennesker, hvorefter kurven vil flade ud.

Det forventes, at hele verdens befolkning, ud over landene syd for Sahara, når et niveau i 2050, hvor befolkningsstørrelsen lige nøjagtig reproduceres. Det vil sige, at to mennesker i gennemsnit får to børn. Landene syd for Sahara vil ifølge prognoserne nå dertil omkring 2060 eller 2070. Det har til sammenligning hidtil taget Europa og USA omkring 250 år at nå et niveau, hvor man udelukkende reproducerer. Det kræver derfor et massivt fokus på at give kvinder i landene syd for Sahara mulighed for selv at vælge, hvor mange børn de vil have. Vi ved, at det bedst sker ved hjælp af uddannelse, moderne familieplanlægning og adgang til et rimeligt sundhedsvæsen.

Udviklingen i Asien er den afgørende grund til, at FN har nedskaleret vurderingen så massivt. Man er gået fra at få omkring seks-otte børn til måske bare at få ét barn i løbet af blot en generation. Vi ser en generation af voksne i Asien lige nu, der almindeligvis har fem-syv søskende, men selv kun får et enkelt barn. Det gælder ikke kun i Kina, hvor man som bekendt har haft ét-barns-politikken, men også i lande som Malaysia, Japan og Singapore. Vi havde ikke forventet, at udviklingen ville gå så hurtigt i Asien. Derfor har vi kunnet nedskalere vores skøn så voldsomt.

Udviklingen i Asien er den afgørende grund til, at FN har nedskaleret vurderingen så massivt. Man er gået fra at få omkring seks-otte børn til måske bare at få ét barn i løbet af blot en generation.
_______

 

RÆSON: Hvorfor tror du, at der er så begrænset fokus på de demografiske forandringer, vi står overfor?

Indtil 1990’erne var der faktisk en del fokus på demografi. Det handlede mest om at forklare den befolkningsvækst, der var sket i Europa og USA i løbet af det sidste århundrede. Men i løbet af halvfemserne nåede de fleste lande i Europa et niveau, hvor befolkningsvæksten stagnerede eller ligefrem faldt. Klimaforandringerne blev det store globale emne i stedet for demografi. Desuden følte den økonomisk velstillede del af verden ikke, at de var i deres moralske ret til at opfordre tredjeverdenslande til at nedbringe deres fertilitetsrater.

Nu er der dog kommet øget fokus på demografi igen. Man har nemlig forstået, at der er en direkte sammenhæng mellem klima og befolkningsvækst. Det handler ikke kun om at begrænse befolkningsvæksten. Det handler mere om at begrænse forbruget. De rige lande med lav fertilitet bliver nødt til at nedbringe deres forbrug, mens de fattige lande må øge deres nuværende forbrug. Det er nødvendigt for at skabe en bedre levestandard og dermed have mulighed for at reducere fertiliteten.

Vi ved, at det handler om kvinder. Kvinder skal have mulighed for selv at vælge, hvor mange børn de vil have. Erfaringen viser, at det er omkring to børn per kvinde. Reproduktion er, hvad verden bør gå efter.

RÆSON: I bygger jeres analyser på, at hver kvinde helst vil have to børn. Hvordan kan I vide, at familie-normen på to børn gælder i hele verden?

Vi kan ikke vide, om kvinder i landene syd for Sahara måske vil have mere end to børn, selvom familie-normen i Asien og Europa har været to. Hvis den ligger på tre-fire børn, skal vi igen til at overveje, om de 10 milliarder holder. Der er faktisk noget, der peger i den retning. Vi ser universitetsuddannede middelklassekvinder i landene syd for Sahara, der gerne vil have tre-fire børn, selvom de har en levestandard svarende til kvinder i Asien eller Europa.

RÆSON: Hvis vi ”kun” bliver 10 milliarder, hvordan bør vi så forberede os på den stigning?

Selvom vi ikke bliver de forventede 24 milliarder, er de 10 milliarder stadig for mange for vores klima, hvis forbruget stiger uhindret. Vi skal have styr på forbruget, for når vi går fra de nuværende 7 til 10 milliarder, vil forbruget stige uanset. Vi har i dag én milliard mennesker, der er direkte truet af følgerne af et for højt forbrug. Samtidig har vi én milliard mennesker, der er direkte truet af følgerne af et for lavt forbrug, såsom underernæring. Der kommer altså uden tvivl en stigning i forbruget i de fattigere lande. Og vi vil utvivlsomt gå fra at være de 7 milliarder til 10 milliarder. Så deri ligger helt klart fortsat en udfordring!

Vi ved, at det, der hjælper med at sænke fødselsraterne, er uddannelse og adgang til sundhedsvæsenet. Hvis mulighederne for at gå til en læge bliver bedre, vil kvinder ikke få otte børn, for så overlever alle otte børn. Desuden giver uddannelse kvinder mulighed for ikke at blive gift som 13-årige, når de er helt magtesløse. Det giver dem færdigheder og forandrer deres mindset. Det er, hvad vi har set i Asien. En del af væksten op til de 10 milliarder er også, at folk bliver ældre og lever længere. Det er ikke alt sammen nye mennesker. Det skal man også huske på.

Hvis man fortsat vil have en høj levestandard i alderdommen, må man også bidrage til samfundsøkonomien i længere tid.
_______

 

RÆSON: Hvad betyder det for et samfund, at dets indbyggere lever længere?

I Europa og i USA har der været fokus på aldrende befolkninger de sidste årtier. Nu bliver der også handlet på det, for ellers bliver det for dyrt. Regeringerne rundt omkring har taget forskellige værktøjer i brug. Forebyggende initiativer i forhold til sundhed er sat i gang, og pensionsalderen bliver sat op. Folk skal simpelthen være på arbejdsmarkedet i længere tid. Det kan være, at de skal efteruddannes, så de kan få andre jobs, der ikke er så fysisk krævende, når de bliver ældre.

Velfærdsstaten handler om, at vi giver noget i nogle år og vi får noget i nogle andre år. Den balance bliver skæv, hvis ikke vi handler på det. Et eksempel: I 1970’erne havde en gennemsnitlig mand i Frankrig 11 år fra han blev pensioneret til han døde. Nu ligger det tal på 22 år. Det er ikke, fordi han lever så meget længere. Det er, fordi han pensioneres så meget tidligere. Hvis man fortsat vil have en høj levestandard i alderdommen, må man også bidrage til samfundsøkonomien i længere tid.

RÆSON: Vurderer du, at det er de rigtige politiske initiativer, der tages?  

De initiativer, der tages nu, vil virke. Konsekvensen af babyboomerne og de store generationer var, at man blev nødt til at pensionere folk tidligt for at undgå en enorm arbejdsløshed rundt omkring i Europa. Nu ser samfundene bare anderledes ud.

Den aldrende befolkning er en mulighed, ikke kun et problem. At have en gammel befolkning betyder, at folk lever længere. De er aktive og raske i længere tid. Det betyder, at vi har aktive personer fra forskellige generationer, der lever sammen. Vi ved, at det er det mest produktive miljø overhovedet. De gamle er aktive og friske og deler deres oplevelser, kunnen og viden. Desuden kan vi sprede uddannelse ud i løbet af livet. Vi behøver ikke længere bare uddanne os, arbejde, få børn og så dø. Lange liv giver den enkelte mulighed for at tænke over fleksibiliteten i sit liv og så agere derefter.

ILLUSTRATION: Lagos, Nigeria (AP Photo/Sunday Alamba/polfoto)