30.11.2017

”Hvis man på valgdagen i 2018 kan se, at aktiemarkedet stadig er i det, man kalder ’bull market territorry’ – altså kendetegnet ved en stigende investortillid – så vil det være den længste periode i landets historie med en positiv økonomisk udvikling. Og her ville Donald Trump straks tage hele æren, selvom otte år af perioden var under Barack Obama.”

Interview med Director of the Suffolk University Political Research Center David Paleologos af Vassili Stroganov

RÆSON: Hvad fortæller de seneste meningsmålinger og valgresultater fra de forskellige suppleringsvalg til Kongressen os om det republikanske partis situation nu, hvor det er Demokraterne, der har momentum?
PALEOLOGOS: Vi har lavet meningsmålinger i Virginia, i New Jersey og i et lokalvalg her i Boston. I Virginia havde vi forudset, at Ralph Northam ville vinde et ’bellwether-race’ [et valgresultat, der indikerer en trend for udfaldet af andre valg, red.]. To af vores tre målinger havde Northam som vinder. Den sidste måling indikerede, at valgkampen var for tæt til, at man kunne pege på en vinder.

Når man ser nærmere på alle disse valg og valget i Washington State, ser vi en tidlig indikation på, hvad der kan ske i 2018. Det er nærmest som om, at disse valg var et advarselssignal. Kulminen er Trumps agenda i hans første år som præsident, og kanariefuglene er de republikanske kandidater, der virkelig ikke gør det ret godt pga. Trump-agendaen. Det er indikationerne lige nu. For den republikanske kandidat i New Jersey var en del af problemet den upopulære guvernør Chris Christie, der er endnu mindre populær i New Jersey, end Donald Trump er i USA. Så for den republikanske kandidat, der gik efter posten som viceguvernør, var dette et tveægget sværd, fordi han på den ene side havde den upopulære Trump og på den anden side den endnu mindre populære Chris Christie. Så der var ingen tvivl om, at Phil Murphy ville vinde i New Jersey. Det var kun et spørgsmål om, hvor stort han ville vinde. Men i Virginia var der som i Washington State mange lokale valgkampe, og der var mange demokrater, der vandt en del pladser i forskellige regioner af Virginia, ikke kun i North Virginia. Demokraternes tilstedeværelse i de små lokale distrikter og Northams store sejr på ni procentpoint i Virginia siger, at dette er en nyere indikation på, hvad der kan ske i 2018. Disse valg er små tests af, hvordan Republikanerne vil klare sig i 2018, og resultaterne viser, at de ikke vil klare sig særlig godt. Hvis Trump-administrationen fortsætter kursen, bliver det utroligt svært for de republikanske kandidater at overleve.

„Hvis Trump-administrationen fortsætter kursen, bliver det utroligt svært for de republikanske kandidater at overleve‟
_______

 

RÆSON: Hvad bliver Demokraternes strategi ved midtvejsvalget i 2018, og hvad var deres strategi i suppleringsvalgene i Virginia, Washington State og New Jersey? Havde de deres egen dagsorden, eller kritiserede de bare Trump?
PALEOLOGOS: Jeg tror, at der er tre ting, som demokraterne skal tænke over, når det kommer til midtvejsvalget i 2018. Den ene ting er, at de skal stille med nogle gode kandidater. Der har været en del diskussion om Hillary Clintons kvaliteter som kandidat. Demokraten Jon Ossoff, der stillede op til en plads i Kongressen for Georgia i deres suppleringsvalg den 20. juni 2017, tabte også, og han var heller ikke en god kandidat for Demokraterne. Han var ikke en lokal kandidat og blev ikke opfattet som en integreret del af det lokale distrikt – han boede der ikke engang. En anden ting er at minde folk om Trumps upopulære holdninger til en række forskellige emner. Det at bygge en mur mellem USA og Mexico, trække sig ud af NAFTA og TPP, rulle Obama-care tilbage osv. er alle upopulære holdninger, som Demokraterne skal bruge imod Trump. Den tredje og vigtigste ting er at få vælgerne til at møde op og stemme. Vi ved, at der traditionelt set er meget få vælgere, der stemmer ved midtvejsvalgene. Grunden til, at Northam og andre demokrater vandt så stort i Virginia er, at de alle kunne trække et stærkt demokratisk vælgerfremmøde – at få sine vælgere til at møde op og stemme, er det vigtigste af alt.

Ifølge the US Election Project, som Michael McDonald, ekspert i amerikanske valg, har udviklet, vil det samlede antal af næste års demokratiske og republikanske stemmer være mindre end antallet af valgberettigede folk i USA, som ikke har tænkt sig at stemme i 2018. Det er en meget vigtig erkendelse. Der er to grunde til den lave deltagelse. Enten er de ikke registrerede til at stemme, eller også har de fået nok af det hele og smider armene i vejret og siger: ”Hvorfor skulle vi overhovedet stemme?” Det er denne store gruppe, som begge sider forsøger at mobilisere til at stemme. Baseret på Virginia-valget og nogle af de andre suppleringsvalg, så er det Demokraterne, der er bedst til at få motiveret deres vælgere til at stemme. Nogle gange vil folk ikke have en grund til ikke at stemme på en kandidat, men i stedet vil de have en grund til at stemme på en kandidat.

RÆSON: Hvad vil den lave valgdeltagelse betyde for udfaldet af midtvejsvalget i 2018?
PALEOLOGOS: Det kommer an på, hvem der kommer ud og stemmer i 2018, og hvad de folk tænker. Hvis aktiemarkedet i november har slået rekorden for flest måneder i træk i ’bull market territory’, så vil det hjælpe republikanerne en del. Men hvis vælgerne i 2018 kun tænker på Donald Trump og hans tweets, så vil det hjælpe Demokraterne. Lige nu er det alt for tidligt til at forudse, hvilke emner der kommer til at være afgørende på valgdagen næste november.

RÆSON: En meningsmåling fra juni 2017 viser, at amerikanerne ikke stoler på Demokraterne, når det handler om økonomien. Hvordan kan de opnå vælgernes tillid på dette område?
PALEOLOGOS: Vi ved fra vores egne og andre nationale målingsinstitutter, at sundheds- og uddannelsesområdet er de to emner, Demokraterne vinder på. Sådan har det altid været. Terror- og økonomiområdet har traditionelt set været republikanske emner, og det har heller ikke ændret sig meget i løbet af årene. Spørgsmålet er: Vil økonomien være et centralt emne i 2018? For hvis man på valgdagen i 2018 kan se, at aktiemarkedet stadig er i det man kalder ’bull market territory’ – altså kendetegnet ved en stigende investortillid – så vil det være den længste periode i landets historie med en positiv økonomisk udvikling. Og her ville Donald Trump straks tage hele æren, selvom otte år af perioden var under Barack Obama. Rekorden lige nu er på 115 måneder i træk med positiv aktiemarkedsaktivitet [fra 1990 til 2000, red.]. Så hvis aktiemarkedet fortsætter denne udvikling til næste år, vil Donald Trump sige: ”Jeg er den præsident i USA’s historie, der havde det længstvarende bull market!” Og hver eneste republikaner ville også tage æren for det. Hvis de gode økonomiske resultater fortsætter, bliver det meget svært for Demokraterne at konkurrere med Republikanerne på økonomien. Demokraterne kan selvfølgelig sige, at otte af de gode år var under Barack Obama, men det er personen, der får dig over målstregen, der ender med at få æren. Sådan er det bare. Men hvis der kommer en negativ udvikling eller et krak inden november næste år, så ender Republikanerne i en meget dårlig position. I USA er det sådan, at dem, der ejer de fleste af aktierne, er hvide. Og det er netop de hvide vælgere, der har været Trumps største støtte. Hvis der kommer et børskrak, vil disse hvide vælgere straks vende sig imod Trump og det republikanske parti. Hvis det sker, får Demokraterne en større jordskredssejr, end man overhovedet kan forestille sig.

„Hvis de gode økonomiske resultater fortsætter, bliver det meget svært for Demo-kraterne at konkurrere med Republikanerne på økonomien. Demokraterne kan selvfølgelig sige, at otte af de gode år var under Barack Obama, men det er personen, der får dig over målstregen, der ender med at få æren. Sådan er det bare‟
_______

 

RÆSON: Demokraterne har indsamlet store pengesummer til valgkamp i republikanske distrikter. Er det store pengeforbrug den rette taktik for Demokraterne?
PALEOLOGOS: En generel regel i politik er, at penge fører til resultater. Jo flere penge kandidater har, jo mere støtte har de. Uanset om det er fra smådonorer, som Barack Obama fik, eller om det er fra de store donorer, så viser det, at mange mennesker virkelig tror på en kandidat. En anden ting er, at der selvfølgelig er undtagelser. Der må jeg igen nævne demokraten Jon Ossoff. Han indsamlede millioner af dollars og tabte alligevel stort. I meningsmålingerne førte han i en periode, men til sidst i valgkampen tabte han fuldstændig pusten. Han blev kritiseret for ikke at have føling med den lokale befolkning og de lokale politiske problemstillinger, og for at hans valgkamp havde alt for meget helikopterperspektiv. Så en kandidat skal virkelig være det, jeg kalder ’granular’. Det betyder, at kandidaten virkelig skal kende sit eget lokale kvarter og have føling med de lokale borgere og fællesskaber. Så det ene spørgsmål er, om kandidaten kan samle nok penge ind, og det andet er, om han eller hun er en god nok kandidat, der er rustet til at blive valgt ikke kun af demokrater, men også af de uafhængige vælgere, som udgør en betydelig del af vælgerne i USA.

RÆSON: Ifølge den demokratiske meningsmåler Pete Brodnitz er det vigtigt, at Demokraterne kommer med en tydelig positiv dagsorden, der lover fremskridt, da de ellers kommer til at tabe midtvejsvalget i 2018. Hvad kunne en sådan tydelig og positiv dagsorden være?
PALEOLOGOS: For et par måneder siden skrev jeg en artikel i USA Today om, hvordan sundhedsreformen kan blive en ’silver bullet’ [en simpel løsning til et kompliceret problem, red.] for Demokraterne i 2018. For når man ser nærmere på emnet, kan man se, at Donald Trumps og Republikanernes meningsmålinger er fuldstændig forfærdelige. Folk stoler allerede nu mere på Demokraterne end på Republikanerne, når det handler om deres familiers og deres eget helbred. Så spørgsmålet om sundhedsreformer ligger meget godt til, at Demokraterne kan gøre det til et af deres vigtigste emner i 2018.

RÆSON: En meningsmåling fra Gallupinstituttet fra juli 2017 viser, at sundhedsreformen er det vigtigste emne for amerikanerne – 16 pct. af det amerikanske folk nævner det som det største problem. Imens er det kun 8 pct. af amerikanerne, der nævner økonomien som det vigtigste emne. Hvis dette er situationen i november 2018, vil det så betyde en demokratisk sejr, selv hvis økonomien er god?
PALEOLOGOS: Disse tal er for små til at forudse en demokratisk sejr. Det er vigtigt at notere forskellen mellem meningsmålinger for ’voksne amerikanere’ og meningsmålinger for ’registrerede vælgere’ nationalt. Nogle meningsmålinger viser sundhedsreformen som det vigtigste emne. Andre viser økonomien som det vigtigste emne. Begge emner plejer at være øverst i begge typer af meningsmålinger. Terrorisme og national sikkerhed plejer at være emner, der topper, når der kommer et angreb af en eller anden slags. Andre nyhedsevents kan forstærke andre valgemner. Disse tal varierer fra måned til måned.

RÆSON: Ved sidste valg var det hovedsageligt økonomi og jobskabelse, der var de store emner. Hvad kommer til at blive de vigtigste emner denne gang?
PALEOLOGOS: Jeg tror ikke, at det bliver jobskabelsen. Jeg tror, at jobskabelsen er optimal lige nu, og den bliver ved med at gå i den rigtige retning. Vores største problem lige nu – især med alle de strenge immigrationslove – er, at vi ikke kan finde arbejdskraft nok til de forskellige jobs. Vi mangler arbejdskraft. Hvis man bare går en tur rundt i Boston, kan man se, at en masse forretninger og virksomheder har ’now hiring’ og ’help wanted’-skilte. Men økonomien kommer måske nok til at være et stort emne, og så skal vi tilbage til diskussionen om aktiemarkedet, og hvordan det bliver brugt politisk som en indikator på, at økonomien går i en positiv retning. Det er ærgerligt at tænke på, hvordan det politiske klima og de politiske trends bliver påvirket af aktiekøbere og sælgere på Wall Street, men sandheden er, at når man nærmer sig en historisk rekord [for hvor længe markedet har bevæget sig i en positiv retning, red.], så er hver eneste dag afgørende. Så længe aktiemarkedet fortsætter i den positive retning, vil Trump og Republikanerne snakke om det og tage æren for det, men hvis der kommer et børskrak eller en negativ udvikling, vil det være godt for Demokraterne. Så økonomien bliver måske nok det store emne i 2018, men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske – om der kommer en kæmpe international konflikt med Nordkorea, eller om der sker noget i Mellemøsten, der forårsager en ændring i oliepriserne. En masse ting kan ske globalt og dermed påvirke økonomien.

„Vores største problem lige nu – især med alle de strenge immigrationslove – er, at vi ikke kan finde arbejdskraft nok til de forskellige jobs. Vi mangler arbejdskraft‟
_______

 

RÆSON: Niels Bjerre-Poulsen skriver i en artikel i RÆSON fra 18. november 2017: “Et påfaldende træk ved hovedparten af de beslutninger, Trump træffer er, at de sjældent har støtte fra et flertal af vælgerne og derfor ikke kan ses som forsøg på at vinde nye tilhængere”. På den anden side ved vi, at Trump er ved at organisere sin 2020-kampagne. Har han ret i sin analyse?
PALEOLOGOS: Ja, han har fuldstændigt ret. Det er en meget indsigtsfuld observation, fordi faktum er, at Trump ikke vandt et flertal af stemmerne under præsidentvalget. Trump vandt det, han skulle bruge, for at vinde valgmandskredsene, og man kan nærmest undre sig over, om hans motivation er kun at klæbe sig til sine kernevælgere og ikke prøve at udvide sin vælgerbase. Det gode ved denne strategi er, at den etablerer et bundniveau for, hvor langt ned hans dårlige meningsmålinger kan synke. Hvis han fortsætter med denne opførsel, vil tallene på et tidspunkt ramme et bundniveau omkring 30-35 pct., eller hvad det nu måtte være. Men denne situation får mig nærmest til at tænke på, om der kommer til at være en realistisk kandidat fra et tredje parti til præsidentvalget i 2020, og om Trump ved, at der kan komme til at være en stærk tredjeparti-kandidat, for det var i sådan en situation, at Bill Clinton begge gange vandt præsidentvalget [i 1992 og 1996, red.] uden at få 50 pct. af stemmerne. Han vandt 42-43 pct. af stemmerne i 1992, hvor Ross Perot var den uafhængige kandidat, og i 1996 vandt Bill Clinton med omkring 49 pct. af stemmerne. Her var Perot igen tredjeparti-kandidat. I dette tilfælde vil Trumps strategi være smart. Men normalt er det ikke det, en præsident gør. Normalt prøver en præsident at træffe beslutninger, der har støtte fra et flertal af vælgerne, men Trump har gjort det stik modsatte. Så det bliver spændende at se, om der kommer en stærk tredjeparti-kandidat, og om Demokraterne stiller op med en kandidat, der virkelig kan samle partiet. Ved sidste valg viste det sig, at der var mange Bernie Sanders-støtter, der ikke stemte på Hillary Clinton, og at de enten slet ikke stemte på nogen, eller at de stemte på en tredjeparti-kandidat. Det kostede hende sejren i sidste ende. Og hvem, der skal samle det demokratiske parti, finder vi først ud af om noget tid. Bernie Sanders har snakket om at genopstille. Joe Biden har snakket om at stille op. Elizabeth Warren har også snakket om det, men først skal hun stille op til genvalg i Senatet ved midtvejsvalget i 2018, så hun er meget forsigtig med ikke at snakke om præsidentvalget, før midtvejsvalget er overstået. Og der er mange andre Demokrater, der kan stille op til præsidentvalget i 2020 – måske endda otte eller ti – og her er det den Demokratiske Nationale Komités job at få alle taberne i Demokraternes primærvalg til at samle sig bag vinderen og sikre, at der ikke sker det samme, som da Hillary slog Sanders, og mange af hans vælgere ikke ville stemme på hende. Dét bliver en stor udfordring for DNC i 2020. ■

„Normalt prøver en præsident at træffe beslutninger, der har støtte fra et flertal af vælgerne, men Trump har gjort det stik modsatte‟
_______

 

David Paleologos er Director of the Suffolk University Political Research Center (SUPRC) i Boston, Massachusetts, hvor han siden 2002 har arbejdet med lokale, nationale og internationale election polls. Derudover er David Paleologos pollster for USA Today og The Boston Globe og underviser i Political Survey Research på Suffolk University.

ILLUSTRATION: Donald Trump [foto: Manuel Balce Ceneta/AP Photo]