04.01.2017

”Nu skal folkeskolen have ro” er ikke svaret, når vi ser, at lærere og forældre i stigende omfang vælger folkeskolen fra.

KOMMENTAR af Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Folkeskolen er vores vigtigste samfundsinstitution. Den er med til at opbygge og fastholde et samfund præget af demokrati og sammenhæng, fordi den er stedet, hvor børn med forskellige baggrunde mødes og indgår i et forpligtende fællesskab. Og folkeskolen skaber det uddannelsesmæssige fundament for det enkelte barn. Men folkeskolen er ikke en selvfølge, selv om den sammen med folkekirken er de eneste samfundsinstitutioner, der er indskrevet i Grundloven: Et stigende antal forældre og lærere vælger folkeskolen fra, og folkeskolen er kun en folkeskole, hvis den er hele folkets skole.

Vi skal fastholde vores værdifulde tradition for frie grundskoler som supplement til folkeskolen, for forældre med et særligt skole- eller livssyn. Men friskolen skal ikke være et fravalg af folkeskolen.

Udviklingen afspejles også i, at stadigt flere lærere forlader deres job i folkeskolen. Det viser sig bl.a. ved at vi oplever, at kommuner over hele landet melder om problemer med at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger på trods af, at antallet af stillinger på grund af nedskæringer er faldet med 14 procent og elevtallet kun med 5 procent. Vi skal vende udviklingen og gøre lærergerningen til det ønskejob, det før har været for mange.

Der er grund til at tage advarselssignalerne alvorligt, og det er heldigvis mit indtryk, at folkeskolen med Merete Riisager har fået en minister, som forstår alvoren. Og ministeren har peget på områder, der er afgørende for, at vi kommer i mål. Mange spørgsmål trænger sig på, og de kan umiddelbart samles under tre overskrifter.

Vi skal have gjort op med den omsiggribende detailstyring af skolen, som vi oplever såvel fra Christiansborg som kommunerne.

Det giver ingen mening, at politikere eller embedsmænd langt fra skolens virkelighed udsteder bekendtgørelser med detaljerede bestemmelser om udarbejdelse af elevplaner, hvis forældre, lærere og ledelse på skolen ønsker en helt anden skole/hjem-kommunikation. Kvalitetsrapporter, hvor omfanget er omvendt proportional med anvendelsesmuligheden risikerer at blive et bureaukratisk monster. Vi bruger enorme resurser på et omfattende testsystem, som stort set ingen lærere kan bruge i deres pædagogiske arbejde – på trods af løfter om det modsatte. De måler endvidere som vinden blæser, og forældre der ønsker deres børn fritaget, bliver afvist. Mange skoler er udsat for et rent målstyringsmareridt, der tager udgangspunkt i de flere tusind mål, der er formuleret for folkeskolens fag. Enøjet målstyring går ud over fordybelse, dannelse og kritisk tænkning. Nogle hævder, at vi ikke må ændre ved disse forhold for ”nu skal skolen have ro”. Vi vil gerne have ”ro” til at løse vores opgave, men det forudsætter, at vi fjerner/minimerer de værste af disse tåbeligheder. OECD har i årevis påpeget, at stor autonomi til skolerne – og lærerne – kan aflæses positivt i elevernes resultater.

Mange skoler er udsat for et rent målstyringsmareridt, der tager udgangspunkt i de flere tusind mål, der er formuleret for folkeskolens fag.
_______

 

Det skal ikke være nemt at være lærer, men læreren skal have forudsætninger og rammer for at kunne lykkes med sin opgave.

Læreren skal ikke blot gennemføre præfabrikerede undervisningsforløb, men vedgå sig det ansvar for metodevalg og undervisningsdifferentiering, som er beskrevet i folkeskoleloven. Det er på ingen måde nemt at være lærer – og skal ikke være det. Men så må politikerne også tage ansvar for, at læreren har reelle muligheder for at leve op til kravene. Lærerne skal ikke undervise mere end 24 lektioner om ugen. Med de mange opgaver, der følger med undervisningen er der i høj grad tale om et fuldtidsjob, hvis opgaven skal løses kvalificeret. 24 lektioner svarer i øvrigt til lærernes undervisningsforpligtigelse i Finland og Ontario. To undervisningssystemer, som politikerne herhjemme gang på gang fremhæver. Og så skal den professionsrettede læreruddannelse gøres endnu bedre. En femårig uddannelse på kandidatniveau kan gennemføres for de samme resurser som i dag, hvis vi kan få frafaldet ned på bare tilnærmelsesvis finsk niveau, hvor den femårige uddannelse er super attraktiv.

Den enkelte skole skal have reelle muligheder for at løse sin opgave.

Samtidig med, at antallet af lærere er reduceret med tre gange så meget som antallet af elever, er det lovgivningsmæssigt besluttet, at specialklasseeleverne i stort omfang skal inkluderes i folkeskolen, og elevernes timetal er blevet forøget med 36 pct. Det hænger naturligvis ikke sammen, og derfor skal folkeskolens økonomi genoprettes. Det kan til dels ske ved at de frigjorte midler ved reduktionen i den centrale styring krone for krone bliver tilført skolernes undervisning, men det forudsætter også, at nogle af de seneste mange års besparelser rulles tilbage. Alt efter omfanget af dette, bliver det nødvendigt at reducere i skolernes opgaver. En 35 timers skoleuge vil i den sammenhæng være en helt forkert prioritering. Forskere såvel nationalt som internationalt har entydigt påpeget, at det er forkert at prioritere kvantiteten frem for kvaliteten af undervisningen.

”Nu skal folkeskolen have ro” er ikke svaret, når vi ser, at lærere og forældre i stigende omfang vælger folkeskolen fra.
_______

 

Vi vil gerne samarbejde med ministeren om disse forhold, men samarbejdet skal også omfatte de øvrige partier og kommunerne. ”Nu skal folkeskolen have ro” er ikke svaret, når vi ser, at lærere og forældre i stigende omfang vælger folkeskolen fra. Vi har hverken brug for ansvarsforflygtigelse eller for, at der opstilles potemkinkulisser. Vi har brug for et bredt samarbejde om at løse folkeskolens udfordringer, så folkeskolen også i fremtiden er Danmarks vigtigste samfundsinstitution, og dermed forsat er folkeskole af gavn og ikke bare af navn i Grundloven.

ILLUSTRATION: Anders Bondo (Foto: Sarah Bender) / Merete Riisager (Foto: Liberal Alliance pressefoto)