20.12.2017

”Mange folk tror, at dette er en skattelettelse for middelklassen, hvis Donald Trump siger, at det er en skattelettelse for middelklassen. Grunden til at 29 pct. af amerikanerne går ind for Senatets skattereform er primært, fordi folk tænker: ”De [folkevalgte, red.] kan da ikke alle sammen lyve for os?”. Men vi ved, at de lyver. Og det, at der kun er 29 pct., der støtter skattereformen, fortæller mig, at den er blevet afvist af de fleste amerikanere – både Republikanske og Demokratiske vælgere”

Interview med Matthew Gardner, senior fellow ved ITEP

Interview af Vassili Stroganov

RÆSON: Hvad er kernen i Republikanernes skattereform?
GARDNER: Den største del af skattereformen – både den i Senatet og den i Repræsentanternes Hus – er en stor nedsættelse af selskabsskatten fra 35 pct. til 20 pct. Den anden vigtige del af skattereformen er en nedsættelse af andre skatter, fx vil boligskatten ifølge Senatets skattereform enten blive stærkt reduceret eller helt afskaffet. Begge lovforslag vil skabe en ny speciel skattelettelse for ’pass through business income’ [en erhvervsindkomst, der passerer igennem virksomheden direkte til ejeren af virksomheden, red.] En sådan erhvervsindtægt er ikke beskattet direkte til virksomheden, men i stedet til ejerne af virksomheden, som dermed skal betale en individuel indkomstskat i stedet. I både Senatet og Repræsentanternes Hus vil man introducere nye skattelettelser til folk, der har den slags erhvervsindkomst. Den tredje del af skattereformen – og dette er en del, der er lidt mistænkelig – har at gøre med, hvordan selskabsskatten fungerer internationalt. Hvis dette forslag blev vedtaget ville USA gå over til et territorialt skattesystem. Et sådant beskatter i teorien fuldt ud det, man har tjent i USA, men fritager samtidig fuldstændigt virksomhederne for beskatningen af det, de siger, at de har tjent i andre lande.

RÆSON: I ‘The 35 Percent Corporate Tax Myth’* selskabsskatstudiet fra the Institute on Taxation and Economic Policy, ITEP, som du er hovedforfatter til, havde du nogle skattepolitiske forslag, fx: ”Kongressen bør ophæve reglen, der giver amerikanske multinationale virksomheder lov til at undgå den amerikanske skat på deres udenlandske fortjeneste.” Men vil dette være godt for den amerikanske økonomi? Hvis du var Trumps skatteminister, hvilken skattepolitik ville du så råde ham til at føre?
GARDNER: Vi mener, at bæredygtighed og retfærdighed er to vigtige målsætninger, når det kommer til skattereformen. Bæredygtighed er sandsynligvis det vigtigste mål, og med bæredygtighed mener vi, at man skal anerkende, at skattesystemets primære og allervigtigste rolle er at opkræve tilstrækkeligt meget skat til at kunne betale for de offentlige ydelser, som de amerikanske borgere gerne vil have, og som Kongressen har besluttet at give dem. Det er veldokumenteret, at der i meget lang tid har været en ubalance i den amerikanske økonomi; en uoverensstemmelse mellem de skatter vi samler ind og de penge, vi bruger på de offentlige ydelser. Vi har opereret med et kronisk budgetunderskud. Det første mål med en skattereform bør være at afhjælpe dette og sikre, at skattesystemet vil generere tilstrækkelige indtægter, både på kort og lang sigt, til at betale for de offentlige ydelser.

Lang tid før Trumps skattereform overhovedet blev sat i værk, vidste vi, at vi havde at gøre med en bæredygtighedskrise. Alle [de fleste økonomer, red.] er enige om, at vi på kort sigt ikke kommer til at skabe et overskud og at vi på lang sigt, med de nuværende regler omkring udgifter og skat, kommer til at skabe et endnu større underskud og en endnu større gæld. Det skal der rettes op på. Lad os ikke grave grøften dybere; lad os begynde med at fylde grøften op og reducere vores underskud og gæld på langt sigt. Så hvis jeg var Trumps skatteminister, ville dette være mit første råd til ham: Start med en målsætning om at opnå et bæredygtigt skattesystem.

 

„Hvis jeg var Trumps skatteminister, ville dette være mit første råd til ham: Start med en målsætning om at opnå et bæredygtigt skattesystem‟
_______

 

Et andet forslag og institutionelt fokus for os [ITEP, red.] er retfærdighed, hvilket betyder forskellige ting. For det første betyder det på erhvervssiden, at vi ikke skal have et skattesystem, der tydeligt diskriminerer nogle virksomheder og favoriserer andre. Lige nu har vi sådan en situation, og det er pga. de forskellige skattelettelser, som vi giver til forskellige typer af virksomheder. Man kan ikke komme udenom, at der er nogle specifikke industrier og virksomheder, der er undladt fra disse skattelettelser. Vi bør være et sted, hvor virksomheder kan konkurrere med hinanden på lige vilkår, som ikke er påvirket af skattesystemet. Især selskabsskattereformen bør være gearet til at opnå målet om, at virksomhederne skal kunne konkurrence under lige vilkår, og det er meget tydeligt, at denne skattereform ikke understøtter dette mål, fordi den introducerer ligeså mange nye skadelige sektorspecifikke skattelettelser, som den ophæver. Og den barske realitet er, at Repræsentanternes Hus og Senatets skattereformer tager et skridt væk fra begge af disse mål. Den eneste måde man kan se på denne skattereform og med et ’straight face’ påstå, at den er bare lidt bæredygtig, er hvis man tyer til trosbaserede argumenter om ’supply-side growth’ [udbudsvæksten, red.]. Enhver fornuftig økonom vil sige, at denne skattereform vil gøre vores finanspolitiske situation meget værre – både på kort og lang sigt.

RÆSON: Men det ser ud til, at de rige er ligeglade med, at denne skattereform kommer til at gøre den finanspolitiske situation værre, så længe de kan få deres skattelettelser. Er den progressive skat, som der lige nu er i USA på det føderale plan, ikke uretfærdig over for de rige amerikanere, når det nu er dem der tjener flest penge og dermed bidrager mest til skatteindtægterne? Hvorfor skal de betale en større procentdel af det, de har tjent?
GARDNER: Jeg mener ikke, at dette argument i særlig høj grad holder vand i USA, fordi en virkelig stor del af indkomstfordelingen i vores skattesystem som helhed kun knapt nok er progressivt. Når vi ser på føderale, statslige og lokale skatter, så tjener den rigeste ene procent af amerikanerne ca. 20 pct. af den samlede indkomst og betaler 23,8 pct. af den samlede skat. De fattigste 20 pct. af amerikanerne har 3,3 pct. af den samlede indkomst og betaler 2 pct. af den samlede skat. Disse tal er mere eller mindre proportionelle. Andelen af indkomsten, som hver indkomstgruppe får, er ikke så anderledes fra andelen af den samlede skat, som de to indkomstgrupper betaler. Og når man hører modargumenter, der synes at modsige denne idé, er det næsten altid, fordi folk har et snævert fokus på den føderale personlige indkomstskat, der er den ene virkeligt progressive indkomstskat, som vi har på det føderale og statslige plan. De fleste af de skatter, som bliver opkrævet i USA, falder meget tungere på familierne i den laveste indkomstgruppe og familierne med en mellemstor indkomst. Så det er en tilsnigelse fra et retfærdighedsperspektiv at argumentere for, at vores skattesystem diskriminerer de mest velstillede. Det er meget tydeligt, at skattesystemet i dets helhed, såvel som de specifikke skattelettelser, der er blevet vedtaget i løbet af årene, rent faktisk er gearet til at reducere skatterne for de mest velstillede amerikanere og de store virksomheder. En skattereform bør reducere disse skævheder og behandle alle mere retfærdigt.

RÆSON: Hos ITEP bruger i en fremskrivnings [Microsimulation Tax Model, red.] til at producere økonomiske fremskrivninger og analyser af konsekvenserne af den nuværende og af foreslået føderal- og statsskat og budgetpolitik. Fremskrivningsmodelens føderale skatteberegninger ligner de beregninger, som the Joint Committee on Taxation (JCT) producerer. De beregninger estimerer, at Senatets skattereform vil tilføje $1 mia. til statsgælden over det næste årti. Kan du forklare JCT og hvad ITEPs fremskrivningsmodel fortæller os om Senatets skattereform – hvordan kommer denne reform til at påvirke statsgælden?
GARDNER: JCT er Kongressens forlængede arm, hvis rolle er at identificere de foreslåede ændringer i skattereformen, som påvirker indtægterne. Hver gang der er et lovforslag, der skaber en betydelig ændring i skatteinddragelsen, kommer JCT med en kort rapport, der estimerer de årlige omkostninger eller de årlige indtægter af skatteinddragelsen i det forslag, hvis der er en skattestigning – i hvert af de 10 næste år. Og nu til spørgsmålet om hvad vores fremskrivningsmodel fortæller om Senatets skattereform. Det er rigtigt, at vi er temmelig enige med JCTs beregninger med hensyn til Senatets skattereform. Vi [ITEP, red.] mener, at ændringerne i Senatets forslag vil skabe et underskud på 1,4 mia. dollar over de næste 10 år, og dette minder faktisk meget om det, som JCT har sagt om Senatets plan. Forskellen er, at JCT også prøver at forudsige skattelettelsernes dynamiske effekt ud fra den forudsætning, at hvis man indfører skattelettelser, så kunne det i teorien resultere i økonomiske reaktioner, som kunne stoppe det umiddelbare tab af indtægter. Vi mener, at JCTs tiltag i forhold til estimeringen af disse dynamiske omkostninger er temmelig spekulativt og svært at retfærdiggøre. Vi prøver ikke at se på de dynamiske effekter, men på de indledende statiske omkostninger, og vores statiske estimeringer for både Repræsentanternes Hus og Senatets lovforslag er ret tæt på det, som JCT har beregnet. Dette bør ikke være nogen overraskelse, da de simuleringsmodeller, som vi og JCT bruger, ligner meget hinanden – de har næsten identiske funktioner. Den største forskel er, at JCT går et skridt længere, når de prøver at måle en økonomisk modregnings dynamiske effekt. JCT har to tal: et statisk tal der er 1,4 mia. dollar for Senatet, og så har de også deres dynamiske analyse, der er tættere på de 1 mia. dollar. Når man snakker om et underskud på 1 mia. dollar, er det altså fordi man ser på den dynamiske effekt. Men JCT giver også det indledende tal for, hvad det kommer til at koste, før man tager nogle af de dynamiske ændringer med i betragtning, nemlig 1,4 mia. dollar [det statiske tal, red.]. Og dette tal er vi helt enige med JCT i.

RÆSON: ITEP’s fremskrivningsmodels føderale skatteberegninger ligner også de beregninger, som the Congressional Budget Office (CBO) producerer – beregninger der estimerer, at Repræsentanternes Hus’ skattereform vil tilføje $1,5 mia. til statsgælden over det næste årti. Hvad fortæller fremskrivningsmodel os om Repræsentanternes Hus’ skattereform? Hvordan kommer denne reform til at påvirke statsgælden, og har denne model samme beregninger som CBO?
GARDNER: CBO og JCT spiller lignende roller. Forskellen er, at CBO spiller en bredere rolle end JCT. CBOs mål er at komme med estimeringer af en bredere økonomisk indvirkning af de foreslåede ændringer i både skatterne og udgifterne. Fx for et par måneder siden under debatten om sundhedsreformen i USA var det CBO, der kom med en række forskellige analyser, der målte antallet af folk, der ville miste deres sundhedsforsikring under de forskellige ændringer i sundhedsreformen og indvirkningen på forbruget. Så det er den samme slags kvantitative rolle som en objektiv dommer, som CBO spiller, de kigger bare på et bredere segment af aktiviteten, end JCT kigger på.
Vores tal ligner meget de tal, som CBO kommer med. Repræsentanternes Hus’ skattereform har ændret sig siden dens første version, og vores seneste estimering er, at den vil tilføje 1,5 mia. dollar til statsgælden over de næste 10 år.

RÆSON: Kan du forklare the Byrd Rule?
GARDNER: Idéen med the Byrd Rule er at gøre det sværere for Kongressen at inkludere uvedkommende provisioner til lovforslag.

RÆSON: Ifølge den Republikanske leder i Repræsentanternes Hus (House Speaker, red.), Paul Ryan, har Repræsentanternes Hus og Senatets ledere planlagt at sætte forslaget til en skattereform til afstemning så tidligt som tirsdag den 19. december 2017 og sende de to skattereformsplaner til behandling i Konferenceudvalget. Hvis de kan efterleve the Byrd Rule, får succes med at forene de to skattereformversioner i Konferenceudvalget og kan fremlægge forslaget til Trumps underskrift, betyder det så, at 2,5 mia. dollar vil blive føjet til statsgælden over de næste 10 år?
GARDNER: Når man kigger på lovgivning som the Affordable Care Act [også kendt som Obamacare, red.] eller de nuværende skatteændringer, så må man ikke øge underskuddet udover et givet budget. Det budget, som Kongressen kigger på lige nu, fornuftigt eller ej, er et budget for de næste 10 år. Så hvis man vil vedtage skatteændringer af den slags, som Kongressen arbejder på lige nu, må indtægtsimplikationerne af de skatteændringer ikke strække sig over mere end 10 år. Dette er en af grundene til, at man ser Kongressen gøre mærkelige ting med deres skattelovsforslag som fx at tillade, at alle individuelle skattelettelser udløber efter 10 år. Grunden til at the Byrd Rule er vigtig, er, at Republikanerne kun har brug for 51 stemmer i Senatet for at vedtage deres skattereform, hvis Kongressen kan sammensætte en skattereform, der overholder restriktionerne under denne regel. Hvis de bryder the Byrd Rule, skal de bruge 60 pct. af stemmerne i Senatet for at få vedtaget skattereformen. 51 stemmer ud af 100 er opnåeligt og realistisk i et Republikansk Senat med det flertal, som de nu har. Men det vil være umuligt at opnå 60 pct. af stemmerne for et skattelovforslag af denne størrelse. Så givet den næsten helt lige fordeling i Senatet [52 Republikanere, 46 Demokrater og 2 uafhængige, red.] kan Republikanerne kun få deres lovforslag igennem ved at konstruere et lovforslag, der overholder the Byrd Rule. Dette er en kæmpe udfordring for Kongressen, og the Byrd Rule er hovedårsagen til, at Obamacare aldrig blev ophævet. Det er en ganske fornuftig regel, der er designet til at forhindre lovgivere i at videregive en regerings omkostninger til den næste regering uden at betale for den i dag.

Den måde, hvorpå konferenceudvalgsprocessen [der hvor Repræsentanternes Hus og Senatets skattereformer skal forenes, red.] fungerer, er, at Repræsentanternes Hus og Senatet begge har deres egne og meget forskellige syn på, hvordan en skattelettelse skal se ud – både med hensyn til omkostninger og provisionerne i skattelettelserne. Konferenceudvalgsprocessen er en proces, hvor Repræsentanternes Hus og Senatet debatterer og forhandler med hinanden for at komme frem til en aftale, som afspejler – eller i det mindste delvist afspejler – hver af deres synspunkter. Så hvis Senatets plan giver et underskud på 1 mia. dollar og Repræsentanternes Hus plan giver et underskud på 1,5 mia. dollar, så bliver det tal, som der bliver enighed om på konferenceudvalget sandsynligvis mellem de to $-mia. Det er ret tydeligt, at der stadig er nogle medlemmer af Senatet, der har et fornuftsbaseret finansielt udgangspunkt. Visse Republikanske medlemmer har udtalt, at de ikke vil støtte skatteændringer, der øger statsgælden for meget på langt sigt. Alt over $1,4 mia., som Senatet har sagt, at de vil støtte, tror jeg ville være meget svært at vedtage.


Det bedste bud er, at vi kommer til at se noget, der minder meget mere om, hvad Senatet har vedtaget, end det som Repræsentanternes Hus har vedtaget. Det betyder en statisk indtægtsindvirkning på 1,4 eller 1,5 mia. dollar over 10 år. Bekymringen er, at konferenceudvalgets lovforslag muligvis kan have en stor omkostning på langt sigt, der er meget større end de 1,4 eller 1,5 mia. dollars pga. de forskellige tricks, jeg nævnte før. Der er forskellige ændringer, der i hvert fald på papiret vil forsvinde efter 10 år. Næsten alle de individuelle skattelettelser vil forsvinde efter 10 år, og lovforslaget er designet for at få det til at se ud som om, at det kommer til at koste mindre. Men i virkeligheden bliver gælden bare skubbet videre til den næste generation.

 

„Næsten alle de individuelle skattelettelser vil forsvinde efter 10 år, og lovforslaget er designet for at få det til at se ud som om, at det kommer til at koste mindre. Men i virkeligheden bliver gælden bare skubbet videre til den næste generation‟
_______

 

RÆSON: Ifølge the Tax Policy Center (TPC), en uafhængig tænketank, vil den rigeste 1 pct. af amerikanerne modtage 47 pct. af de samlede skattefordele i 2027. Især de store virksomheder har grund til at være tilfredse, da denne skattereform vil sænke selskabsskatten fra 35 pct. til 20 pct. Den Nobelprisvindende økonom Paul Krugman har hævdet, at denne skattereform er det største skattesvindelnummer i historien. Er du enig med ham i denne analyse, og hvad synes du om skattereformen?
GARDNER: Svindel er bestemt et stærkt ord. ”Historiens største skattesvindel” er også en ret stærk påstand, men jeg er enig i, at der er et svindelagtigt element i den måde, som skattereformens fortalere har præsenteret den. De siger ting om denne skattereform, som ganske enkelt ikke er sande. Man kan kalde skattereformen et svindelnummer, hvis man synes – men en pænere måde at sige det på ville være, at det muligvis er den største forspildte mulighed nogensinde i historien af skattereformer. Og det siger jeg, fordi der er problemer med vores skattesystem, som alle anerkender er virkelige problemer, som vi bør rette op på.

Der er spørgsmål, der er svære at besvare og der er spørgsmål, der er lette at besvare om vores skattesystem. Det svære spørgsmål at besvare er, hvordan vi skal udvide vores samlede skatteprovenu ved at lukke smuthullerne og afskaffe forskelsbehandlingen i skattesystemet. Det lettere spørgsmål er: Hvor mange penge har vi lyst til at give væk ved at sænke skattesatsen for privatpersoner og for virksomheder? Denne skattereform besvarer alle de lette spørgsmål ved at sænke eller helt eliminere skatterne, men den gør det virkelig ikke særlig godt, når det gælder besvarelsen af de svære spørgsmål. Den efterlader mange smuthuller, den vil skabe nye, store smuthuller og nye kilder til uretfærdighed i skattesystemet. Så vi får noget, vi slet ikke har brug for i en tid, hvor det er helt afgørende, at vi har et bæredygtigt skattesystem, og hvor vi virkelig har behov for at stoppe blødningen, når det kommer til selskabsskatten og den personlige indkomstskat. Dette skattesystem vil gøre tingene værre. En mulighed som denne får du ikke mere end en gang, og hvis Kongressen vedtager disse substantielle skattelettelser uden at finde en fornuftig måde at betale for dem på, så bliver det senere hen meget sværere at svare på de svære spørgsmål.

RÆSON: Du taler om, at der er mange smuthuller i skattereformen. Er reformen ikke specifik nok på alle områder?
GARDNER: Det var en kritik, der blev rettet imod præsident Trumps skattereform allerede under valgkampen, og også efter han blev valgt. Han havde en tendens til ikke at gå i detaljer, men i selve lovteksten kan man naturligvis ikke være vag: man skal specificere hvilke skattelettelser, man vil gennemføre. Selv i den 500 sider lange skattereform, som Senatet lige har vedtaget, er der et element af uklarhed, når det kommer til håndhævelsen af loven. Som jeg nævnte før, vil en af de største ændringer på selskabssiden være, at vi kommer til at bevæge os fra vores nuværende skattesystem henimod et territorialt system, der fritager virksomhederne fra at betale skat af deres udenlandske udbytte. Faktisk har mange europæiske lande et territorialt skattesystem. Men samtidig har de også sikkerhedsforanstaltninger, der er designet til at undgå, at virksomhederne misbruger skattesystemet ved at overføre deres indtjening til skattely i udlandet. Styrken af selskabsskattesystemet under et territorialt skattesystem kommer i høj grad til at afhænge af the Internal Revenue Services (IRS) [skattevæsenet, red.] evne til at håndhæve disse love. Så et virkelig usikkert område er, om skattereformen kommer til at indeholde regler, der er tilstrækkelige til at forhindre skatteunddragelse, og om IRS vil få beføjelser til at håndhæve disse love. Det er meget vigtigt at huske på, at har der været en trend over de sidste 25 år, hvor man systematisk har underfinansieret IRS og gjort dem til syndebuk. Det er en utrolig hyklerisk holdning af ledelsen i Kongressen. Men IRS er en neutral institution under den amerikanske regering, der håndhæver reglerne, som de ser dem, og det er Kongressen, der har vedtaget hver eneste skattelettelse, som IRS forvalter. Der ér skurke i vores skattepolitiske kamp, men det er ikke IRS. Skurkene er de kongresmedlemmer, der regelmæssigt vedtager dyre skattelettelser – skurke, som samtidig ikke giver IRS de værktøjer, de har brug for til at sikre, at disse skattelettelser bliver forvaltet på en fornuftig måde.

 

„Der ér skurke i vores skattepolitiske kamp, men det er ikke IRS. Skurkene er de kongresmedlemmer, der regelmæssigt vedtager dyre skattelettelser – skurke, som samtidig ikke giver IRS de værktøjer, de har brug for til at sikre, at disse skattelettelser bliver forvaltet på en fornuftig måde‟
_______

 

RÆSON: En af dine vigtigste konklusioner i dit ’35 Percent Corporate Tax Myth’-studie var, at ”…Overordnet betalte de 258 virksomheder en netto føderal skattesats på 21,2 pct. over en otteårig periode, lidt over halvdelen af den lovpligtige skattesats på 35 pct.” Hvordan tror du, virksomhederne kan slippe afsted med at snyde systemet på den måde?
GARDNER: ITEP har beskæftiget sig med dette problem i over 30 år, og vi har udarbejdet denne type rapporter i al den tid. Ud fra det perspektiv var vi slet ikke overraskede over konklusionerne i vores seneste rapport. Resultaterne er helt i overensstemmelse med det bredere narrativ i det amerikanske skattesystem over de seneste 30 år: At vi har et skattesystem, der på papiret pålægger en skattesats, der er højere end gennemsnittet, men samtidig tillader mange af de største og mest indbringende virksomheder at reducere deres samlede skattesats markant og derved undgå at betale den skat, de er forpligtede til. For mig var det mest overraskende i ’The 35 Percent Corporate Tax Myth’-studiet, at lederne af nogle af de største virksomheder offentligt fortsætter med at protestere imod at betale 35 pct. i selskabsskat, når der er tydelige beviser for, at de ikke betaler i nærheden af det beløb. Sandheden er, at vores selskabsskat ikke lever op til sit rygte. Der er stort set ingen af de største og mest indbringende virksomheder, der nogensinde betaler skattesatsen på de 35 pct., som modstandere af denne skat altid snakker om.

RÆSON: Men hvorfor vil Senatets nye skattereform så sænke selskabsskatten fra 35 pct. ned til 20 pct., når de fleste virksomheder i forvejen kun betaler tæt på de 20 pct. i selskabsskat?
GARDNER: Der er to svar på dette spørgsmål. Det første er, at der er nogle i branchen, der ikke kan udnytte de skattelettelser, der er indlejret i det eksisterende system – det gælder fx detailsektoren. Disse virksomheder betaler ofte en skat tæt på de fulde 35 pct. De har derfor argumenteret for en selskabsskattelettelse. Det andet og måske det mere overbevisende svar er, at der er to elementer i selskabsskatten, men at det kun er et af disse elementer, som Republikanerne er interesserede i. Det ene element er skattesatsen, og her fokuserer Republikanerne på den lovpligtige skattesats, og hvordan den er i forhold til andre landes skattesatser og pointerer, at satsen i USA er højere end i de fleste andre lande. Det andet element er, at vores skatteprovenu, dvs. den samlede værdi af aktiver, investeringer eller indkomster, som en regering kan beskatte, er for begrænset. Her mener jeg, at kun en meget lille andel af den indtjening, som virksomhederne har, bliver beskattet. Vores [ITEP, red.] undersøgelser antyder, at det er omkring halvdelen af alle virksomhedsindkomster, som unddrages den føderale indkomstskat. De fleste er enige om, at løsningen på dette problem er at udvide det samlede skatteprovenu ved at lukke smuthuller og derefter se, hvor meget selskabsskatten kan sænkes. Det sidstnævnte er den lette løsning, og det er Republikanerne rigtig glade for. Men når det gælder den svære del, nemlig at udvide det samlede skatteprovenu ved systematisk at lukke smuthuller, så virker det ikke som noget, Republikanerne på nogen måde har lyst til at gøre. Og derfor mener jeg, at dette er en spildt mulighed for at lave en fornuftig skattereform. Så snart man sænker selskabsskatten fra 35 pct. til 20 pct. uden samtidig at udvide det samlede skatteprovenu, vil det blive meget svært at rette op på i fremtiden.

 

„Dette er en spildt mulighed for at lave en fornuftig skattereform. Så snart man sænker selskabsskatten fra 35 pct. til 20 pct. uden samtidig at udvide det samlede skatteprovenu, vil det blive meget svært at rette op på i fremtiden‟
_______

 

RÆSON: Senatets skattereformsproces er blevet heftigt kritiseret af Demokraterne, fordi den har været så kaotisk. Der er blevet foretaget ændringer i sidste øjeblik, skrevet små håndskrevne noter i lovtekstens margen og hele den hektiske måde, hvorpå Republikanerne har presset forslaget igennem på, har vakt stor frustration og utilfredshed. Afspejler denne kaotiske proces i virkeligheden det kaos, der er i selve skattelovforslaget?
GARDNER: Jeg mener, at denne proces afspejler to ting. Først og fremmest afspejler den, hvor upopulær skattereformen er. Jeg tror, at Senatets ledere udmærket godt ved, at jo mere folk ved om skattereformens sande formål, desto mere vil folk være imod den. Det er svært at huske den sidste gang, vi har skyndt os så meget med at få et stykke lovgivning igennem. Hele idéen om at vedtage et 500 sider langt skattelovforslag – et lovforslag, der indeholder enorme ændringer i stort set alle elementer af vores skattesystem – uden overhovedet at give Senatet lov til at læse og vurdere lovforslaget er ganske enkelt forkasteligt. Normalt burde der have været forskellige udvalg og forskellige høringer, hvor potentielle og uforudsigelige indvirkninger på skatteændringerne blev diskuteret. Men i år har Kongressen valgt at handle uden at tænke sig om først, og det kan komme til at have meget skadelige konsekvenser for vores økonomi og vores skattesystem i det næste årti.

RÆSON: En meningsmåling fra Quinnipiac University fra den 6. december 2017 viser, at 29 pct. af amerikanerne går ind for Senatets skattereform. Det betyder, at det ikke kun er de rigeste, der støtter denne lovgivning, men også folk fra andre økonomiske lag, som fx middelklassen. Hvorfor vælger folk at støtte et lovforslag, der stiller dem dårligere økonomisk?
GARDNER: Republikanerne har sagt, at denne plan vil give skattelettelser til middelklassen og det har folk troet på, selvom, at det er én stor løgn. Vi ved, at de [Republikanerne, red.] lyver, fordi politisk uafhængige analyser tydeligt viser, at mange – hvis ikke de fleste – amerikanere med en lav- eller en mellemindkomst vil opleve, at skatten kommer til at stige. De fleste har travlt med at leve deres liv, og når vi hører nogen sige noget, så går vi ud fra, at der ikke lyves over for os. Hvis man gik ud fra, at alle folk løj over for én hver eneste dag, så ville det blive nogle meget lange dage. Så når vores folkevalgte siger noget, så går vi ud fra, at de fortæller os sandheden. Mange folk tror, at dette er en skattelettelse for middelklassen, hvis Donald Trump siger, at det er en skattelettelse for middelklassen. Grunden til at 29 pct. af amerikanerne går ind for Senatets skattereform er primært, fordi folk tænker: ”De [folkevalgte, red.] kan da ikke alle sammen lyve for os?”. Men vi ved, at de lyver. Og det, at der kun er 29 pct., der støtter skattereformen, fortæller mig, at den er blevet afvist af de fleste amerikanere – både Republikanske og Demokratiske vælgere. ■

 

„At der kun er 29 pct., der støtter skattereformen, fortæller mig, at den er blevet afvist af de fleste amerikanere – både Republikanske og Demokratiske vælgere‟
_______

 

Matthew Gardner er senior fellow hos the Institute on Taxation and Economic Policy (ITEP), en politisk uafhængig tænketank, hvor han har arbejdet siden 1998. Her var han direktør fra 2006 til 2016. Matthew Gardner beskæftiger sig med føderale, stats-, og lokale skattesystemer med et særligt fokus på skattepolitisk indvirkning på skatteydere med lav- og middelindkomster.

*The ITEP Microsimulation Tax Model er skabt til at producere økonomiske analyser på et føderalt og statsligt niveau og til at analysere indkomst, forbrug og ejendomsskat. https://itep.org/itep-tax-model-simple/

ILLUSTRATION: Skatteminister Steven Mnuchin ved siden af præsident Donald Trump, 31. oktober 2017 [foto: Evan Vucci/AP Photo]