03.07.2017

“Fra anonyme kilder er det jo faktisk kommet frem, at både Tillerson og Mattis ramte loftet lidt, da Trump åbent støttede Saudi-Arabien og selv tog æren for det. Tillerson ved godt, at Qatar ikke er hovedsponsor af terrorisme og at det handlede om noget andet”

Interview med Helle Malmvig af Max Quorning

RÆSON: Mohammed bin Salman, Saudi-Arabiens nye kronprins, har iværksat den diplomatiske krise mod Qatar sammen med Qatars anden store nabo, Sheik Mohammed bin Zayed al-Nahyan, som er kronprins i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater. Hvorfor gør han det nu og hvad håber han at få ud af det?
Det er et spørgsmål om timing. Saudi-Arabien [SA] regnede med at have USA bag sig ift. blokaden efter Trump var på besøg i Riyadh. Saudi-Arabien startede med at lancere blokaden som noget, der handlede om terrorbekæmpelse, men underhånden florerede alle mulige andre kritikpunkter, som Saudi-Arabien og Egypten længe har været været utilfredse med. Saudi-Arabien vil ikke have, at der er plads til at føre en anden form for udenrigspolitik end den, som ligger på den saudiske linje. For det saudiske kongehus var det et opportunt tidspunkt at få Qatar til at rette ind, og ved at frame det som et spørgsmål om terrorismebekæmpelse, passede det fint til Trumps egen dagsorden i Mellemøsten.

RÆSON: Du siger, at blokaden skyldes Saudi-Arabiens flerårige splid med Qatar, men er det strategisk kløgtigt?
Saudi-Arabien er den eneste stormagt, der kan balancere Iran styrkemæssigt, og de vil ikke have, at Qatar skal føre en mere eller mindre uafhængig udenrigspolitik Men det handler også om, hvilken slags orden, der skal være i Mellemøsten. Qatar har stået for en udenrigspolitik, der har fremmet en lidtstørre grad af pluralisme, som jo gælder hele Qatars maskine – bl.a. med [tv-stationen] Al-Jazeera, som var og er virkelig banebrydende til at skabe åben debat og kritik af de siddende diktatoriske styrer, som før havde været fuldstændig utænkeligt i sammenhæng med Golfen. Det har Saudi-Arabien altid været meget utilfreds med. Derudover er der Det Muslimske Broderskab, som er den eneste bevægelse, det saudiske regime rigtig har følt sig truet af, både regionalt og internt. Så det handler jo både om, at Saudi-Arabien gerne vil være den, der slår takten udenrigspolitisk, men også om at i Mellemøsten er statsinteresser og regimeinteresser én og samme ting, når det handler om at holde sig ved magten, og der har Qatar indirekte udfordret det saudiske regimes stabilitet.

I Mellemøsten er statsinteresser og regimeinteresser én og samme ting, når det handler om at holde sig ved magten, og der har Qatar indirekte udfordret det saudiske regimes stabilitet
_______

RÆSON: Forhandlingerne er i gang. Saudierne har fremlagt en serie omfattende krav. Qatar har fx fået 10 dage til at makke ret og Al-Jazeera skal lukkes. Hvad er dit umiddelbare indtryk af de indledende diplomatiske skridt?
Da jeg så kravene, tænkte jeg: ”Hold nu op!” For tematisk ligger de på linje med det, Saudi-Arabien har været utilfreds med, men saudierne lægger overliggeren meget højt. Eksempelvis skal Qatar lukke al Jazeera, overvåges i 10 år, udlevere alverdens lister over personer, som Saudi-Arabien og de andre i deres alliance gerne vil have udleveret og stoppe al støtte til Det Muslimske Broderskab. Det er meget ultimative krav – og dét at de er offentlige gør jo også, at det kan være sværere at forhandle om, fordi det bliver så tydeligt for alle parter, hvem der er gået på kompromis. Når det er sagt, så håber jeg, at det er et slags forhandlingsudspil – ”Trump-style”, hvor man starter helt oppe i maksimum, så der er noget at forhandle om, så Saudi-Arabien får noget med hjem. Der er mange, som har været bekymrete for, om det kunne føre til en eller anden form for åben krig, militær konfrontation eller kup. Men jeg kan godt se hvad kompromiserne kan være ift. nogle af temaerne fx at Qatar smider nogle af Det Muslimske Broderskabs ledere ud og under hånden lover, at Al-Jazeera ikke vil være kritisk ift. Saudi-Arabien, Egypten eller krigen i Yemen. Der er masser af rum for kompromis. Og opinionen i den vestlige verden og dele af Mellemøsten svinger mere til Qatar og Tyrkiets side. Alle er klar over, hvilken dagsorden SA fører, men spørgsmålet er hvilken rolle USA spiller, hvor [udenrigsminister] Tillerson og [forsvarsminister] Mattis har en helt anden opfattelse end Trump, og som jo faktisk siger, at der skal findes et kompromis og virker mystificerede over Saudi-Arabiens mange krav.

RÆSON: Maha Yahya, direktør for Carnegies Mellemøstcenter i Beirut, udtaler til New Tork Times, at der er brug for ”quiet diplomacy” pga. den nye kronprins. Hvorfor?
Jeg er fuldstændig enig. Face-saving er vigtigt og derfor er der ikke brug for megafondiplomati, men snarere at andre prøver at mediere bag lukkede døre. Udover Kuwait er USA helt afgørende. Det stille diplomati gør kompromisset muligt og man kan lave de handler, hvor man ikke nødvendigvis melder ud på de enkelte punkter, at ”Nu gør Al-Jazeera sådan og sådan” eller ”Præcis disse fra Det Muslimske Broderskab smider vi ud”. Det skal ikke ske i offentlighed. Vi har også tilbage at se, hvad Qatar vil svare indenfor de 10 dages frist. Der er mange magter, der har en interesse i at Saudi-Arabiske og Qatar skal finde et kompromis, og de eksterne magter har også meget leverage [vægt, indflydelse] ift at presse kompromisset frem. Selvfølgelig USA, men også Frankrig og måske Tyrkiet, hvis de ikke har smidt lidt for mange æg over i Qatars kurv.

Face-saving er vigtigt og derfor er der ikke brug for megafondiplomati, men snarere at andre prøver at mediere bag lukkede døre
_______

RÆSON: Kuwait har prøvet at indtage en mellemrolle og det støtter Tillerson offentligt. Hvorfor støtter han Kuwait?
Fra anonyme kilder er det jo faktisk kommet frem, at både Tillerson og Mattis ramte loftet lidt, da Trump åbent støttede Saudi-Arabien og selv tog æren for det. Tillerson ved godt, at Qatar ikke er hovedsponsor af terrorisme og at det handlede om noget andet. Og så er Qatar selvfølgelig en vigtig allieret for USA i Mellemøsten, hvis ikke vigtigere end Saudi-Arabien. USA har en kæmpe base i landet, som blev flyttet fra Saudi-Arabien til Qatar efter terrorangrebet 11. september 2001. Qatar spiller en central rolle i kampen mod Islamisk Stat, fordi de amerikanske fly flyver ud derfra. Under interventionen i Libyen spillede Qatar også en afgørende rolle, så der er jo stærke bånd mellem det amerikanske Forsvars- og Udenrigsministerium og Qatar. Efter Trump har Tillerson og Mattis prøvet at rydde op. Efter Trumps første tweets er tonen blevet noget anderledes, i dag understreger Trump behovet for enighed og fred i Golfeni. Både Saudi-Arabien og Egypten er stadig væsentlige allierede i regionen, så der er mange balancer, der skal tages hensyn til. Men Mattis og Tillerson-fløjen læner sig mere mod Qatar end Saudi-Arabien, og det rimer utroligt dårligt med den oprindelige plan, da Trump tog til Saudi-Arabien, netop at skabe sådan en stærk sunniarabisk alliance imod Iran.

RÆSON: Eksperter snakker om, at blokaden af Qatar kan skubbe landet længere ind i Irans arme. Har man set dette udspille sig?
Det har man i den forstand, at Iran ligesom Tyrkiet har hjulpet ved at sende rigtig mange fødevarer til Qatar her under blokaden – sendt gennem iransk luftrum, nu hvor man ikke kan bruge saudisk luftrum. [Irans leder] Rouhani har også udtalt, at der er rum for at styrke båndene til Qatar med endnu mere politisk og økonomisk samarbejde. Men det behøver jo ikke at betyde, at Qatar og Tyrkiet bliver lokket helt på den iranske alliance, for jeg tror, at Qatar og Tyrkiet ønsker sig et manøvrerum, så de kan stå lidt i midten mellem de to stormagter.

RÆSON: Tyrkiet synes også mere og mere at vælge side i konflikten. Et af de saudiske krav, er, at Tyrkiet skal fjerne sin base fra Qatar, hvilket Erdogan har afvist og kaldt ”respektløst overfor Tyrkiet”. Har der været konkrete reaktioner udover Egypten på Tyrkiets højere og højere grad af involvering i konflikten?
Nej. Den vigtigste umiddelbare reaktion er i virkeligheden, at basen pludselig blev tilføjet til kravene, hvilket også sender et signal til Tyrkiet om, at ”I skal komme her og lege stormagt. I hører også med til dem, der skal dikteres en bestemt linje”.

Qatar og Tyrkiet ønsker sig et manøvrerum, så de kan stå lidt i midten mellem de to stormagter
_______

RÆSON: Kan Tyrkiet blive ved med at støtte Qatar uden betydningsfulde initiativer fra de stater, som forsøger at isolere Qatar? Hvor tror du, grænsen går?
I et worst case-scenario, hvor diplomati ikke lykkedes og blokaden bliver ved og Tyrkiet bliver ved med at støtte Qatar, så kan man forestille sig, at Tyrkiet vil ryge med i en bunke af handelssanktioner. Der har været tale om en større våbenhandel mellem Saudi-Arabien og Tyrkiet, som Saudi-Arabien sagtens kunne skrinlægge. På lidt længere sigt har Saudi-Arabien dog interesse i at holde Tyrkiet og Qatar tæt på og ikke lave konfrontation og sende dem i armene på Iran. Derfor tror jeg, at vi får en løsning. For Saudi-Arabien er ikke stort nok til at bære både krig i Yemen, mindre stedfortræderkrige i Irak og Syrien, intens rivalisering med Iran og krise med Qatar og potentielt Tyrkiet oveni hatten.

RÆSON: Kan Qatar reelt gøre andet end at rette ind, når de er oppe imod stormagter som Saudi-Arabien, der kommer med de her markante udmeldinger?
Det tror jeg bestemt, at de kan. Det lader til, at de kan overleve sådan en blokade, fordi de har Tyrkiet og Iran til at hjælpe sig, og så har de USA, der i hvert fald ikke er 100 pct. på Saudi-Arabiens side, samt de forskellige europæiske meldinger. Så de har jo meget og har i øvrigt også igennem årene opbygget gode relationer, dels via deres bløde magt: mediemaskiner, sportsstævner osv., men også på den hårde side, fx den amerikanske base. Qatar står ikke alene overfor Saudi-Arabien, for de har nogen til at tale deres sag. Opinionen er super vigtig, både i den vestlige men også i den arabiske verden.

Qatar står ikke alene overfor Saudi-Arabien, for de har nogen til at tale deres sag. Opinionen er super vigtig, både i den vestlige men også i den arabiske verden
_______

RÆSON: Kong Salman vendte om på den traditionelle kongelige kotume og udnævnte Mohammed Bin Salman som kronprins i stedet for den hidtidige kronprins, Prins Mohammed Bin Nayef. Hvad betyder det for saudernes interne magtfordeling?
At vide præcist, hvad der sker bag lukkede døre i Saudi, er stort set umuligt. Der havde i nogen tid været rygter om, at det ville ske, og de bedste spekulationer peger på, at det skete fordi, at kongen nok gerne ville have, at hans søn skulle blive konge i stedet for en af Nayefs sønner, som han måske kunne være bange for med den anden ordning. Man kan sige, at der allerede var begyndt at lave rod i den traditionelle rækkefølge, dengang Nayef blev indsat, men selvfølgelig er det her endnu engang et hop – især et generationshop. Bin Salman er virkelig ung. Det bliver ret interessant at følge, og der har også været historier om, at Nayef skulle være mere eller mindre under husarrest, selvom de selv benægter, at det skulle være tilfældet. Hvis det er rigtigt, kan det godt være indikation på, at der kan være en vis utilfredshed. Man er bange for, at nogen kunne plotte noget imod nogle af de ældre. Nayef er frataget alle sine poster.

RÆSON: Vil det udspille sig på andre måder end, at vi ser Mohammed Bin Salman få mere og mere magt, hurtigere og hurtigere?
Der er jo kommet mange unge til, også Saudi Arabiens ambassadør til USA. Det lader til, at man er i gang med at lave et generationsskifte. Nu har man skrevet meget om Salman i forbindelse med hans aggresive sikkerhedspolitik og krigen i Yemen interventionen Men det han jo også vil og har arbejdet for, er økonomiske reformer og uddannelsesreformer, og måske at lempe lidt på de restriktive, socialt religiøse områder. Det har Saudi haft brug for rigtigt længe. Så har Bin Salman i øvrigt også været god til at pleje relationer til USA og Trump, som også er vigtigt. Men når alt det er sagt, tænker jeg stadig, at det er et ret vildt tidspunkt, det bliver gjort på. Både fordi regionen er fuldstændig under nedsmeltning og at Saudi har gang i så mange stedfortræderkrige.

RÆSON: Du nævner “generationsskifte”. Tror du, det er fordi, at kongen har indset, at landets økonomi må diversificeres, så man bliver mindre afhængig af olien?
Det er i hvert fald den mest positive tolkning af, hvorfor Bin Salman skal føre det økonomiske program, han selv har lanceret, ud i landet. Saudi Arabien er i det hele taget en stat med en meget ung befolkning, som særligt har haft en utilfredshed over det dybt konservative og gamle system længe. Jeg tror ikke, at vi skal vente en revolution, men at der bliver taget skridt til reformer. Jeg tør ikke at gætte på, hvad der er sket i kongens hoved. Men jeg tror, at ønsket om at sikre sig, at en af hans egne sønner tager magten over efter ham spiller ind.

RÆSON: Mohammed Bin Salman er steget i graderne meget hurtigt. Hans kritikere beskylder ham for ikke at have en plan for sin krig i Yemen, eksperter sammenligner hans uforudsigelighed med Trump, som han har brugt meget tid på at danne gode relationer med. Hvis du skal sige noget om hans udenrigspolitiske udsyn, hvad betyder det så for Saudi Arabien og regionen generelt, at han har fået denne høje stilling?
Det er jeg bange for, ikke leder i en specielt god retning. Der er jo i den grad brug for diplomati og de-eskakering af alle konflikterne, og det virker han umiddelbart ikke som manden til. Netop fordi han både har været arkitekten bag [krigen i] Yemen, men også hele krisen med Qatar. Det er virkelig konfrontationskurs hele vejen rundt. Regionen har ikke mest brug for at skabe nye konflikter, hvor der måske ikke var nogen før. Saudi-Arabien har brug for Tyrkiet og Qatar som allierede i rivaliseringen mod Iran. Men det kan Salman nu risikere fuldstændig at sætte over styr.

Det er virkelig konfrontationskurs hele vejen rundt [om den nye saudiske kronprins, Bin Salman]
_______

Helle Malmvig er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i international politik i Mellemøsten. ILLUSTRATION: Den saudiske Konge Salman Bin Abdelaziz (midten) sammen med Ægyptens præsident Abdel Fattah al-Sissi, præsident Trump og Melania Trump, under den amerikanske præsidents første bessøg i landet, 21. maj 2017 [foto: Balkis Press/ABACAPRESS.COM]