05.11.2016

Op mod syv millioner mennesker er i desperat mangel på mad, og saudiske styrker begår angiveligt krigsforbrydelser, mens verden kigger mod Syrien og Irak.

Analyse af Jotam Confino

I 18 måneder har krigen i Yemen raseret landet, hvor den humanitære krise nu er så alvorlig, at over halvdelen af befolkningen sulter, og op mod 1,5 millioner børn er fejlernærede. Tabstallene er over 10.000, mens det anslås, at millioner er blevet fordrevet.

Der kom kortvarigt fokus på krigen i Yemen, da et billede af en hungersnødsramt pige blev vist verden over. Men hurtigt derefter var fokus tilbage på Syrien og Irak. Fokusskiftet er utrolig symptomatisk for en krig som i Yemen, hvor de vestlige mediers dækning er minimal i forhold til f.eks. Syrien og Irak. Men hvorfor glemmer vi så hurtigt krigen i Yemen? Og hvorfor er det tilsyneladende ikke en krig, som det internationale samfund forsøger at stoppe, på samme måde som Irak og Syrien?

Først og fremmest skal man finde svaret i landets betydning i Mellemøsten. Yemen er mindre betydningsfuldt end f.eks. Irak og Syrien på en række områder, der har betydning for det internationale samfunds interesse og dækning. Geografisk er Yemen et lille land, der ligger i Saudi Arabien baghave. Det er samtidig det fattigste land i den arabiske verden, og manglen på vand har i mange år været blandt landets største udfordringer. Sammenlignet med Irak og Syrien har Yemen spillet en meget lille rolle i Mellemøstens historie, men det betyder ikke, at landet er uden betydning.

Der er en grund til, at Saudi Arabien, med støtte fra USA, Frankrig og England, har brugt milliarder i en krig, der har bragt international fordømmelse. Amnesty International har gentagne gange rapporteret om store civile tab, og fremlagt beviser for krigsforbrydelser. Saudi Arabien fortsætter dog bombardementet af Houthi-rebellerne, der kæmper for Yemens ekspræsident, Ali Abdullah Saleh.

Krigen indeholder af alle de elementer, der normalt får medier til at dække massivt: Stormagtspolitik, humanitær krise, og krigsforbrydelser. Altså, på mange måder det samme scenarie, der udspiller sig i Syrien og Irak. Men Vesten vender det blinde øje til.

Krigen indeholder alle de elementer, der normalt får medier til at dække massivt… Men Vesten vender det blinde øje til
_______

 

Kompleksitet og begrænset adgang
Det er dog ikke kun landets mindre betydningsfulde rolle, der gør, at medierne har fokuseret så lidt på Yemen. Adgangen for journalister er stærkt begrænset og pressefriheden er dalet markant, siden Houthi-rebellerne overtog hovedstaden Sanaa. Rapporter om drab og tortur af journalister er én årsag bag journliaster manglende tilstedeværelse. Udover den manglende pressefrihed, har den Saudi-ledede koalitions flåde lagt en blokade af kysten og kontrollerer samtidig, hvem der kommer ind og ud af grænsen til Yemen.

Selvom adgangen til journalister er stærkt begrænset, udkommer FN-rapporter dog stadig. F.eks når den Saudi-ledede koalition bomber en begravelse, hvor 140 dør. Det ER stadig muligt at dække krigen i den vestlige verden, dog uden live-billeder fra selve kampene. Analyser bliver der heller ikke skrevet mange af.

Krigen er kommet i samme kategori som Krigen i afrikanske Sudan. Der har konflikten stået på siden 2011, og den katastrofale tilstand minder meget om Yemen: bevidst bombning af civile, ingen adgang til humanitær støtte, og epidemier der breder sig. Forskellen på krigene i Yemen og Sudan er dog, at USA, England og Frankrig er involverede i førstnævnte.

Én af de faktorer, der gør krigen i Yemen ’uattraktiv’ så at sige er, at Yemen ikke er et land, som ret mange kender til. Det er tillige en meget kompleks krig, hvor aktørerne har været fjender og venner på kryds og tværs. Og slutteligt og måske vigtigst: konflikten har ikke konsekvenser for os i Vesten. Der kommer f.eks. ikke flygtninge i samme strømme, som der gør fra Syrien og Irak. Konsekvenserne af krigen kan derfor virke meget virkelighedsfjerne for den vestlige verden, hvor manglen på live-billeder får det til at virke endnu mere fjernt og ude af rækkevidde.

Det ændrer dog ikke på, at der er lige så meget eller mere på spil i krigen i Yemen som i en anden konflikt i Mellemøsten, der ikke har problemer med at få opmærksomhed i Vesten, nemlig Israel-Palæstina-konflikten. Israels eksistens har ikke været for alvor truet siden 1973, og de efterfølgende krige har alle vist, hvor overlegen Israels relative styrke er i forhold til dets fjender. Hvis man kigger nærmere på krigen i Yemen, er der på mange måder mere på spil, hvis man betragter den som et led i en større, regional helhed.

Regional stabilitet
Yemen er endnu et eksempel på, hvordan USA, mod sin vilje, langsomt bliver trukket med i nye krige i Mellemøsten. Èt af principperne i den såkaldte Obama-doktrin er, at USA langsomt skal skifte fokus til Asien. Men så opstår en krig som den i Yemen. Saudi Arabien vurderede i sin tid, at det var nødvendigt at nedkæmpe shia-Houthi-rebellerne som et led i en større koldkrigskonfrontation mod Iran. Saudi Arabiens grænse med Yemen er porøs og derfor utrolig farlig, hvis en fjendtlig shiaregering pludselig skulle overtage magten. Den saudiske krigsmaskine, der ikke er meget for at sætte indsætte tropper i andre lande, startede derfor en bombekampagne i Yemen med støtte fra en lang række sunnimuslimske golfstater.

USA’s militære støtte til Saudi Arabiens krig mod Yemen blev samtidig vurderet som et plaster på såret oven på atomaftalen med Iran. USA kæmpede i forvejen en kamp fra himlen mod al-Qaeda og senere IS i Yemen. Det lå derfor i kortene, at USA skulle være den afgørende støtte for den saudiske krig mod iransk indflydelse i endnu et naboland.

At krigen nu har udviklet sig til et kaos, hvor stormagter bomber civile områder, Houthi-rebeller har overtaget hovedstaden, og IS og al-Qaeda kæmper deres egen kamp, vidner om, hvad der er på spil i Yemen. Nok er situationens alvor ikke på højde med Irak og Syrien, men den kan have fatale konsekvenser for regionen på lang sigt. Saudi Arabien er i forvejen ekstremt opmærksomme på terrorangreb og intern instabilitet. Kongefamilien er samtidig nervøse for, at Iran langsomt omringer landet og til sidst får en indflydelse på et oprør mod familien.

Dét scenarie vil USA nødigt være vidne til, eftersom Saudi Arabien er amerikanernes garant for regional stabilitet. Amerikanerne har ingen interesse i, at kongedømmet skal falde, og at der skal opstå et magtvakuum som i de omkringliggende arabiske lande. Det ville være en katastrofe, hvis grupper som al-Qaeda og IS fik lov til at operere i et enormt land som Saudi Arabien. I forvejen har kongedømmet en lang historie med terrorangreb, og det er et af de områder, hvor USA og Saudi Arabien arbejder tættest sammen.

Amerikanerne har ingen interesse i, at kongedømmet skal falde, og at der skal opstå et magtvakuum som i de omkringliggende arabiske lande
_______

 

IS formåede i 2015 at ramme to steder i Saudi Arabien. Det første angreb fandt sted ved et checkpoint til et fængsel i hovedstaden Riyadh, men det andet angreb ramte en moské i byen Abha i det sydlige Saudi Arabien, tæt på grænsen til Yemen. Saudi Arabien er derfor i højeste alarmberedskab. Både over for jihadister og iransk støttede regimer i nabolande.

Vestlige magter bidrager til rædslerne
Krigen i Yemen bidrager kun til den stigende rivalisering og kolde krig mellem Saudi Arabien og Iran. Yemen bliver simpelthen glemt, fordi Mellemøsten drukner i andre krige og konflikter, hvor de to regionale magter kæmper om indflydelse. Her er det lille ørkenland Yemen blot en brik i et større spil. Det ændrer dog ikke på, at den humanitære situation er en katastrofe, mildt sagt. Landet er som et fængsel, hvor få mennesker får lov at komme ind og ud. Det kan sammenlignes med Raqqa i Syrien eller Mosul i Irak, hvor civile bliver fanget mellem jihadister, oprørsgrupper og bombefly fra statslige koalitioner.

USA, UK og Frankrig har travlt med at beskylde Rusland for at begå krigsforbrydelser i Syrien. Det er kun til deres fordel, at krigen i Yemen får så lidt opmærksomhed. USA’s rolle er klart den største, da de leverer efterretninger om mål, samt brændstof til de saudiske bombefly. Briterne er ikke direkte involveret som USA, men har solgt våben til Saudi Arabien til en værdi af 2,8 milliarder pund, siden krigen startede. Den britiske regering er blevet beskyldt for at bryde international lov, da man har et vist ansvar for, hvad våbnene bliver brugt til. I Yemens tilfælde lyder anklagen på, at Saudi Arabien bruger britiske våben til at ramme civile mål såsom skoler og hospitaler.

Så længe de vestlige medier ikke finder krigen i Yemen lige så interessant som Israel-Palæstina konflikten, Syrien eller Irak, kan man heller ikke forvente et internationalt pres på USA eller UK. Vores allierede vil fortsat levere våben, brændstof og efterretninger til Saudi Arabien, der så fortsat vil begå krigsforbrydelser. Og det er ikke langt fra, hvad Assad og Putin foretager sig i Syrien. ■

Vores allierede vil fortsat levere våben, brændstof og efterretninger til Saudi Arabien, der så fortsat vil begå krigsforbrydelser. Og det er ikke langt fra, hvad Assad og Putin foretager sig i Syrien
_______

 

ILLUSTRATION: