20.12.2016

På Færøerne vurderes Folketingsvalget som et andenrangsvalg. Den færøske repræsentation i det danske parlament må snart revideres, mener færøske politikere.

KOMMENTAR af Uni Holm Johannesen

På Færøerne går befolkningen ikke synderligt meget op i det danske folketingsvalg.

Valget forekommer ganske enkelt irrelevant for mange færinger, og valgdeltagelsen sidste år siger det ret godt. Ved folketingsvalget sidste år var 23.576 færinger i stemmeboksene og satte kryds. Derimod deltog 32.374 færinger i lagtingsvalget kun 73 dage senere. Altså, en forskel på 8798 vælgere. Og det er ret meget i den nordatlantiske øgruppe, hvor der kun bor 50.000 mennesker.

Samtlige partiformænd på Færøerne erkender, at folketingsvalget har sekundær prioritet. Mens de investerer én million kroner til lagtingsvalget, bruger de omkring 300.000 kr. på folketingsvalget.

Valget bliver opfattet som et andenrangsvalg. Valgkampagnerne er halvhjertede, der er småt med stemmefiskeri og valgplakater, og folketingsvalget har lav prioritet hos de færøske medier. Eller som Jørgen Niclasen, formand for Fólkaflokkurin, har formuleret det:

“Altså, hvad er der i det for mig? Vi må erkende, at for os er folketingsarbejde ikke rigtigt politisk arbejde.”

Dette er alt sammen en konstatering af, at magtrelationen mellem det færøske Lagting og det danske Folketing har været i stadig forandring. Folketinget har nu mindre indflydelse på færøsk lovgivning end nogensinde før. Færøerne har den lovgivende og udøvende magt med hensyntagen til den danske grundlov, mens den dømmende magt er dansk område.

Men bag den afdæmpede interesse og relativt lave valgdeltagelse gemmer sig et demokratisk paradoks, nemlig, at de færøske stemmer kan have afgørende indflydelse på, hvem skal være statsminister i Danmark.

Folketingsmand med 331 stemmer
Man skulle umiddelbart ikke mene, at færøske politikere tillægger Christiansborg en meget begrænset betydning, for kampen om de to færøske pladser på Christiansborg kan virke hård. I hvert fald på papiret. Partierne stiller alle sine mest kvalificerede og erfarne kandidater op. Der er ingen tvivl om, at partiernes kandidatudvælgelse til folketingsvalget er drevet af strategiske overvejelser om personlig popularitet.

Men i sidste ende ved vælgerne ikke, om den kandidat, som faktisk bliver valgt, kommer til at sidde i Folketinget. Her kan Høgni Hoydal, formand for Republikanerne, fremhæves som eksempel. Høgni Hoydal blev valgt til Folketinget sidste år, men søgte orlov med det samme. Han ville hellere koncentrere sig om færøsk politik. Hans stedfortræder Magni Arge har nu ligeledes søgt orlov fra Folketinget, fordi han hellere vil sidde i Lagtinget. Men ikke nok med det. Nummer tre, fire og fem i rækken hos Republikanerne var heller ikke interesserede i at repræsentere partiet på Christiansborg.

Derfor har borgmesteren i Færøernes tredje største by, Runavík, Tórbjørn Jacobsen, fundet sin kuffert frem. Han fik 331 stemmer til folketingsvalget sidste år. 331 stemmer(!). Det er ofte ikke nok til en plads i Lagtinget. Til sammenligning fik den største stemmesluger til lagtingsvalget, nuværende lagmand Aksel V. Johannesen, 2405 stemmer sidste år. Men han vikarierer også kun midlertidigt. Den 1. januar vil han koncentrere sig om at være borgmester. Da skal Tjóðveldi atter finde en afløser.

Høgni Hoydal blev valgt til Folketinget sidste år, men søgte orlov med det samme. Han ville hellere koncentrere sig om færøsk politik. Hans stedfortræder Magni Arge har nu ligeledes søgt orlov fra Folketinget. Nummer tre, fire og fem i rækken hos Republikanerne var heller ikke interesserede
_______

 

Færøsk politik er altså mere interessant for færøske politikere. Spørg bare Kaj Leo Holm Johannesen, som stillede op til folketingsvalget sidste år, selvom han var lagmand – eller prime minister, som de kalder sig på engelsk.

“Jeg ville aldrig vælge Folketinget til, hvis jeg besad en central post i færøsk politik. I den forstand var min opstilling taktisk, fordi det ville nok give partiet nogle stemmer,” fortæller han.

Partiernes egentlige målsætning er derfor at maksimere stemmer for at vinde gevinster i national politik. Folketinget kan være en nyttig reklamemæssig platform for et parti. Men den har ikke en demokratisk betydning i den forstand, at det er alfa omega at repræsentere sit folk i Folketinget. Og det er for så vidt ligegyldigt for Færøerne, hvem der bliver valgt. De færøske folketingsmedlemmer har ikke nogen reel indflydelse.

Systemet må revurderes
Det er ikke nogen hemmelighed, at de danske politikere på Christiansborg ikke interesserer sig for de færøske repræsentanter. Ingen spørger, hvor de er, hvad de laver, og hvorfor de ikke er til stede. De erkender selv, at de godt kan komme igennem fire år uden at lave noget som helst.

Nogle har dog været aktive. Som politiske lobbyister stiller de statsministeren en forespørgsel i ny og næ. Engang imellem flyver de også hjem til Færøerne med en pose penge, selvom Færøerne har sin egen pengekasse. Under finanslovsforhandlingerne forsøger de at skaffe penge til færøske projekter for at tilfredsstille deres vælgerskarer. Senest ved at reparere og ombygge det gamle hospital i Tórshavn til museum. Og det er danske partier interesserede i. De vil selvfølgelig også vinde stemmer på Færøerne, fordi det kan være ret så vigtigt, når man skal tælle til 90.

På Færøerne gør man sig ikke håb om et væsentlig højere stemmetal til folketingsvalget næste gang. Det har partierne faktisk ikke interesse i. Men til trods for, at fem af syv partier i Lagtinget bærer markante ønsker om selvstyre, har partierne endnu ikke taget konkret initiativ til at afskaffe folketingsrepræsentationen. En årsag skal være er, at det kræver en ændring af Grundloven.

Men det er kun noget, man siger, har den færøske udenrigsminister Poul Michelsen påpeget. Det ville være bedst, at Danmark og Færøerne straks fik en aftale om et moderne fælleskab uden indblanding i hinandens parlamenter. Det ville være bedst for den danske parlamentariske forsamling, at færøske politikere ikke kunne blande sig i dansk indenrigspolitik. Men det ville også være bedst for Færøerne.

Det ville være bedst for den danske parlamentariske forsamling, at færøske politikere ikke kunne blande sig i dansk indenrigspolitik. Men det ville også være bedst for Færøerne
_______

 

“Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er problematisk for mig som udenrigsminister, at vores folketingsmedlemmer blander sig aktivt i debatten om forholdet mellem Færøerne og Danmark. Deres udtalelser er tit modsigende, og det er et problem for mig, fordi de bliver opfattet som repræsentanter for Færøernes landstyre. Det gør, at vores udenrigspolitiske linje kan forekomme uklar og usammenhængende”, har udenrigsministeren sagt.

Partierne Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin vil, at Færøerne er repræsenteret i Folketinget, så længe Danmark har ansvaret for rigets udenrigspolitik, forsvarspolitik og valutapolitik. Men man erkender, at betydningen af folketingsvalget er blevet mindre, efterhånden som Færøerne har fået mere selvstændighed og politisk ansvar. Og man kan selvfølgelig finde en anden måde at samarbejde om rigets fællesinteresser, uden at færøske politiker har fast plads i folketingssalen med samme rettigheder og vilkår som danske folketingsmedlemmer.

Og debatten skal tages snart.

“Ja, før eller senere kommer vi dertil, at det ikke er nødvendigt, at Færøerne er repræsenteret i Folketinget,” siger lagmand Aksel V. Johannesen. ■

ILLUSTRATION: Magni Arge (på valgplakaten til højre) er en af de færøske politikere, der har fravalgt Folketinget. Valgplakat fra Folketingsvalget i 2015. Foto: Alvur Haraldsen/Sosialurin/Polfoto

Uni Holm Johannesen (f. 1990) er cand.scient.pol fra Fróðskaparsetur Føroya og Syddansk Universitet. Han arbejder som journalist og er ansat hos Kringvarp Føroya, Færøernes nationale radio og fjernsyn.