29.04.2016

Ifølge Louai Abu Aljoud kommer der ingen politisk proces i Syrien med Assad ved roret, fordi der er for mange civile der har mistet livet til, at man kan lade Assad blive på magten: ”Mange er døde i forsøget på at fjerne Assad – og vi kan ikke bare negligere de tabte liv og det spildte blod, og sige at Assad kan blive på magten.”

”Det internationale samfund forsøger at presse en politisk løsning ned over hovedet på os, som inkluderer Assad, men vi vil ikke have Assad. Det ser ud til, at det internationale samfund ikke forstår dette problem,” siger Aljoud til RÆSON.

Interview med Louai Abu Aljoud, journalist for Al-Arabiya, der har dækket kampene i Aleppo for oppositionen og er tæt knyttet til Den Frie Syriske Hær (FSA). Aljoud har været gidsel hos den syriske regering to gange, og senest hos Islamisk Stat, hvor han sad i fangeskab med den danske journalist Daniel Rye Ottesen og amerikanske James Foley.

INTERVIEW af Ferhat Gurini

RÆSON: Hvilke politiske grupperinger dominerer det politiske landsskab i Syrien i dag?
ALJOUD: Det internationale samfund har en tendens til at se på Syrien, som om der kun er to grupperinger: Islamisk Stat og den syriske regering. Det er forkert. Som jeg ser det er der i dag fire dominerende, politiske aktører i Syrien. Der er her tale om grupper, som har kontrol over territorium. Ligeledes findes der endnu to aktører, som har indflydelse på det politiske klima, men som ikke er i besiddelse af territorium.

Den første af de fire grupper er det syriske regime, der i øjeblikket består af libanesiske og afghanske militser samt lejesoldater.

Den anden af de fire gruppe er IS, som kontrollerer det østlige samt dele af det nordlige Syrien. De består af alle slags nationaliteter, næsten uden undtagelse.

Den tredje gruppe er PYD (Det Demokratiske Enhedsparti – den syriske gren af PKK , hvor PKK er Kurdistans Arbejderparti med hovedsæde i Tyrkiet red.) og YPG (Folkets Forsvarsenheder, den militære gren af PYD, red.), som kontrollerer dele af det nordlige Syrien, der hovedsageligt er beboet af kurdere. En stor andel af deres militærstyrke består af mindreårige, samt at de også inkluderer de kvindelige kæmpere, hovedsageligt for at vise verdenen, at de er sekulære.

Den sidste af de fire grupper er FSA – Free Syrian Army – som udelukkende består af syrere. Den er sammensat af forskellige fraktioner. FSAs hovedformål er at vælte det syriske regime og efterfølgende, vil man vælte IS og andre ekstremistiske organisationer.

Den ene af de to sekundære grupper består af de salafistiske jihadgrupper, som Al-Nusra og Ahrar al-Sham. De befinder sig i de samme områder som FSA, men har ikke kontrol over noget territorium.

Den sidste af de to sekundære grupper er mafiaen. Deres hovedforetagende er kriminel aktivitet som røveri, drab, tyveri og kidnapning. Deres ledere er kriminelle, som er tidligere indsatte i det syriske regimes fængsler, hvor de har siddet inde for mord og tyveri. De blev løsladt i 2011 af Bashar al-Assad, og de udnyttede den kaotiske situation til at delegitimere den syriske revolution.

RÆSON: Du nævnte salafist-militserne, som ifølge dig ikke kontrollerer deres eget territorium, men befinder sig indenfor FSAs territorium. Hvor meget kommer de til at fylde i et fremtidigt Syrien?
ALJOUD: Jeg mener ikke, vi accepterer dem i et fremtidigt Syrien, men vi accepterer dem nu i kampen mod Assad.

RÆSON: I forlængelse af det, hævder en senior militæranalytiker, der har ønsket at forblive anonym, i en artikel fra NBC, september 2013, at Pentagon har anslået at mere end 50 pct. af FSAs medlemmer består af ekstremistiske elementer. I forhold til din erfaring med FSA, er det rigtigt?
ALJOUD: Det er et urealistisk estimat, jeg ved ikke, hvordan man er nået frem til det tal. Ikke alle med skæg er radikaliserede. Bare fordi man beder og faster, er man ikke nødvendigvis radikaliseret.

RÆSON: I de seneste måneder har man set Assad genvinde et militært momentum, samtidig har Syrian National Council (SNC) kategorisk afvist, at acceptere en politisk løsning, hvori Assad indgik. Ikke desto mindre, betyder Assads militære fremgang, at regimet formentlig ikke kommer til at lide et militært nederlag foreløbig. Vil FSA og SNC kunne acceptere en politisk løsning, der inkluderer Assad, nu hvor balancen på slagmarken har vendt?
ALJOUD: Assad kan ikke indgå i en politisk proces. Hans fremgang skyldes tydeligt russisk indflydelse. Der er en selvmodsigelse i det internationale samfunds narrativ. Det internationale samfund hævder, at der ikke skal være internationale styrker, som opererer i Syrien, men samtidig er internationale styrker eneste grund til at det syriske regime nu står til at skulle inkluderes i en politisk proces og oplever et militært momentum. Den politiske proces starter først, når Assad fjernes. Vi er blevet vant til meget i Syrien. Men det konstante luftbombardement fra den syriske regering, bliver man aldrig vant til. Det er ubegribeligt.

Der er en selvmodsigelse i det internationale samfunds narrativ. Det internationale samfund hævder, at der ikke skal være internationale styrker, som opererer i Syrien, men samtidig er internationale styrker eneste grund til at det syriske regime nu står til at skulle inkluderes i en politisk proces og oplever et militært momentum. Den politiske proces starter først, når Assad fjernes.
____________________

 

RÆSON: Risikerer man så ikke en årelang udmattelseskrig, hvor ingen af parterne har kapaciteten til at vinde over den anden?
ALJOUD: Situationen kan ikke blive værre end den er nu. Jeg er imod, at krigen fortsætter, men samtidig er jeg en del af oprøret, sammen med tusinde andre, som gør krav på en revolution, og at Assad trækker sig. Mange er døde i forsøget på at fjerne Assad – og vi kan ikke bare negligere de tabte liv og det spildte blod, og sige at Assad kan blive på magten.

RÆSON: Du nævnte tidligere at luftbombardementer, var en af FSAs største udfordringer. FSA har intet luftvåben, det har Bashar al-Assad. Tror du at FSA kan vinde en militær sejr over det syriske regime?
ALJOUD: Som situationen er lige nu, tror jeg ikke, at Assad kan fjernes ved militærmagt alene, da han har et meget effektivt luftvåben. Men det største problem lige nu er, at det internationale samfund forsøger at presse en politisk løsning ned over hovedet på os, som inkluderer Assad, men vi vil ikke have Assad. Det ser ud til, at det internationale samfund ikke forstår dette problem.

RÆSON: I den kontekst, hvordan ser Syriens fremtid for dig så ud?
ALJOUD: Fremtiden er at vælte Assad. Efter at vi har væltet ham, kan vi tage den derfra. For os er det, det eneste mål.

RÆSON: Hvordan mener du, det skal kunne lade sige gøre, når du selv har indrømmet at FSA ikke er regimet militært overlegen?
ALJOUD: Hvis ikke der er et internationalt samfund, som er villig til at hjælpe FSA og det syriske folk, så tror jeg ikke – i den nuværende situation -, at det kan lade sig gøre.

RÆSON: Men du har tidligere sagt, at FSA ikke er interesseret i hjælp fra det internationale samfund?
ALJOUD: Hvis det internationale samfund vil bidrage til en politisk løsning, skal de fjerne Bashar al-Assad. Hvis de vil hjælpe militært, skal de bevæbne FSA med anti-luftskytsvåben. Vi kan godt undvære støtte, men så skal det gælde for alle parter. Fjern Assads støtte-Iran, Hezbollah, Rusland-og så efterspørger vi heller ingen militærstøtte.

RÆSON: I forhold til det ovenstående, har man gang på gang hørt at Syrien har udviklet sig til en stedfortræderkrig, hvor det syriske regime modtager støtte fra Iran, Hezbollah og Rusland, kurderne får hjælp af amerikanerne og salafistgrupper, mens Ahrar al-Sham og Al-Nusra har fået hjælp af Tyrkiet og Saudi-Arabien. Hvor står FSA i det her?
ALJOUD: FSA har en base i Tyrkiet, hvor de modtager direkte støtte. Lande der er til stede i basen er USA, England, Frankrig, dele af EU-landene, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Qatar. De bidrager alle med våben.

RÆSON: I hvor stort omfang?
ALJOUD: Lette våben og ammunition, der er ikke tale om en omfattende støtte. Selvfølgelig har jeg ikke det store overblik, da jeg ikke er militært involveret, det er bare et anslag.

RÆSON: Kurderne er blevet kaldt den vigtigste allierede i kampen mod IS. FSAs territorium grænser også op til Islamisk Stats, hvorfor hører man sjældent om FSA i den kontekst?
ALJOUD: Fordi kurderne ikke har noget problem med regimet, derfor blev de anset for at være en troværdig partner i at bekæmpe IS. Det internationale samfund ved, at hvis de støtter FSA, så vil FSA i sidste ende vende sig mod regimet.

RÆSON: Og det internationale samfund vil ikke se Bashar al-Assad afsat, selv hvis det var muligt?
ALJOUD: Det er ikke på dagsordenen i øjeblikket.

RÆSON: Hvem henviser du præcist til, når du taler om det internationale samfund?
ALJOUD: Hovedsageligt USA. USA ville med lethed kunne afsætte Assad, men det vil de ikke. De er bange for, at Syrien vil blive overtaget af IS.

USA ville med lethed kunne afsætte Assad, men det vil de ikke. De er bange for, at Syrien vil blive overtaget af IS.
____________________

 

RÆSON: Der har været kritik både fra parter der er i direkte konflikt med FSA, men også vestlige journalister, som hævder at FSA ikke er meget mere end en betegnelse for en mosaik af vidt forskellige militser uden den store interne kohæsion. Hvordan hænger det sammen, med den virkelighed, du har oplevet?
ALJOUD: Det har været tilfældet tidligere, tilbage i 2013-2014. Der var der ingen betydelig organiseringskraft. Men i dag har man en repræsentant i højkommisionsudvalget i Geneva, så de har opnået en forenet kommandostruktur.

RÆSON: Men for nyligt har en række militser fra FSA tilsluttet sig Syrian Democratic Forces (SDF), der hovedsageligt udgøres af kurdiske soldater fra YPG, mens andre af FSAs fraktioner har været i direkte militær konfrontation med SDF. Hvordan forklarer du de dynamikker i forhold til, hvad du lige sagde om FSA?
ALJOUD: SDF består hovedsageligt af YPG og den mafiagruppe, som jeg tidligere beskrev. De kæmper mod FSA – alt der er affilieret med FSA bekæmper de. Så FSA bekæmper IS, SDF og det syriske regime. SDF bekæmper ikke regimet på nogen som helst måde.

RÆSON: Men FSA og SDF har gennem Eufrats Vulkan, et fælles operationsrum, gennemført koordinerede, militære operationer i og omkring Aleppo-området?
ALJOUD: SDF etablerede Eufrats Vulkan med Jaysh al-Thuwar, som ikke er FSA. Jaysh al-Thuwar er en fraktion, som arbejder under FSAs navn, men er ikke organisatorisk knyttet til FSA.

RÆSON: Men hvordan stemmer det overens med, hvad du tidligere sagde om en forenet kommandostruktur?
ALJOUD: Jaysh al-Thuwar er ikke organisatorisk bundet til FSA, de er ikke radikaliserede. FSA er en betegnelse for alle sunni-arabere, som kæmper mod regimet.

RÆSON: Lad os blive på det emne. Helt overordnet, hvad er FSAs forhold til de kurdiske fraktioner, som i øjeblikket opererer i Syrien?
ALJOUD: De er i krig med hinanden.

RÆSON: Og hvad synes de om at inkludere kurderne i fredsforhandlingerne? Vi snakker ikke tekniske termer, men mere om det ville være konstruktivt eller ej.
ALJOUD: Selvfølgelig ikke, det ville ikke være konstruktivt at inkludere de kurdiske fraktioner i højkommisionsudvalget.

RÆSON: Kan du uddybe?
ALJOUD: Fordi de er en af de grupper, som bistår regimet i at dræbe den syriske befolkning. De kan deltage i fredsforhandlingerne som deres eget parti, men ikke med højkommisionsudvalget. Men hvis PKK (Kurdistans Arbejderparti, som referer til PYD/YPG, red.), der er internationalt anerkendt som en terrororganisation, skal være med, så burde IS også inkluderes.

RÆSON: Men både USA og EU har lavet en skarp distinktion mellem PKK og PYD/YPG. Den tyrkiske regering har længe forsøgt at stemple PYD og YPG, som en terrororganisation, og jovist har Salih Muslim, PYDs leder, eftersigende et billede af Abdullah Öcalan (PKKs leder, red.) på sin telefon, men ikke desto mindre bliver hverken PYD eller YPG anset som en terrororganisation af det internationale samfund.
ALJOUD: Derfor synes jeg også, de skal inkluderes som en ekstern fraktion.

RÆSON: Skal de også inkluderes i et post-konflikt scenarie, for at forme Syrien?
ALJOUD: Jeg kan ikke se, hvordan de kan være en del i at opbygge Syrien, nu hvor de begår forbrydelser mod menneskeheden. Såsom rekrutteringen af mindreårige og demografisk allokering for at skabe homogene, etniske, kurdiske områder. Vores problem er med de mennesker, som forsøger at opdele den syriske stat, mens folk stadigvæk dør.

RÆSON: I så fald, FSA vil ekskludere kurderne, IS og det syriske regime – det er jo alle de tre store aktører, udover FSA, som du nævnte i starten. FSA kan da umuligt vinde militært over alle sammen, så hvad er alternativet til politisk inklusion?
ALJOUD: Det vil jeg ikke kunne sige, det er et politisk svar. Selvfølgelig vil der være forskellige, aktører, som forsøger at finde en løsning imellem dem, men jeg er som sagt en journalist, jeg kan kun forklare, hvad der sker på jorden, det er ikke min opgave, at fortolke eller give løsninger.

RÆSON: Nej selvfølgelig, men FSA har ikke den militære overhånd over de tre aktører, så hvis ikke gennem kompromis, hvordan skulle FSA nogensinde opnå deres mål?
ALJOUD: Det er et dilemma. FSA kan ikke forhandle med IS, fordi de er terrorister. Kurderne kan man ikke forhandle med, fordi de vil skubbe os ud af Syrien og regimet bombarderer sin egen befolkning. Det handler ikke om, hvad der er muligt og umuligt. Det handler om egeninteresser, og det går imod vores egeninteresser at forhandle med de aktører. For fremtiden vil der selvfølgelig være forlig, og det er derfor, jeg understreger det vigtige ved at vælte regimet, fordi det vil løse regnestykket.

Det er et dilemma. FSA kan ikke forhandle med IS, fordi de er terrorister. Kurderne kan man ikke forhandle med, fordi de vil skubbe os ud af Syrien og regimet bombarderer sin egen befolkning. Det handler ikke om, hvad der er muligt og umuligt. Det handler om egeninteresser, og det går imod vores egeninteresser at forhandle med de aktører.
____________________

 

ILLUSTRATION: Soldat fra FSA i Azaz, udkanten af Aleppo, Syrien. 23. september 2012. [foto: AP Photo/Hussein Malla/Polfoto]