31.08.2016

I Syrien er hospitaler imod krigens love blevet en del af krigszonen. Vi har brug for humanitære korridorer, siger Jesper Brix, direktør for Læger uden Grænser.

KOMMENTAR af Jesper Brix, direktør i Læger uden Grænser.

Kampene i Aleppo er intensiveret de seneste uger, og befolkningen, kvinder, børn, sårede og syge, er de mest udsatte og sårbare, når det kommer til angrebet på byen. Gentagne luftangreb hamrer ned over den østlige oppositionskontrollerede del af byen, mens artilleriangreb også er intensiveret mod den vestlige regeringskontrollerede del. Belejringen af byen har gjort, at der lige nu er mindst 250.000 mennesker fanget i denne krigszone.

Befolkningen, de sårede, de alvorligt syge og børn – de mest sårbare i konflikter – har ingen vej ud. De forsøger at overleve angreb, der gang på gang rammer dem og civile bygninger. Hospitaler er desværre ikke nogen undtagelse. Mindst fire hospitaler, som Læger uden Grænser støtter, er blevet ramt.

Mindst fire hospitaler, som Læger uden Grænser støtter, er blevet ramt.
_______

 

Lige nu har Læger uden Grænser ikke det fulde overblik over hvor mange, eller hvor få, hospitaler, der reelt er funktionsdygtige. Men når vi taler med personalet på nogle af de hospitaler, vi støtter, tegner de et horribelt billede af forholdene. De er ikke sikre på, hvor lang tid, deres forsyninger vil vare endnu. De er faktisk slet ikke sikre på hvor lang tid, det vil være muligt at drive hospitalerne.

Vi kan ikke sige, om angrebene på hospitalerne er overlagte. Men vi ved, at næsten alle hospitaler i Aleppo er blevet ramt i større eller mindre grad. Hvis angrebene og ødelæggelsen af hospitalerne ikke stopper, vil der ikke være nogle sundhedsydelser tilbage for befolkningen i Østaleppo.

Det gælder ikke kun selve hospitalerne. Der mangler også brændstof, så inden længe vil ambulancer ikke kunne rykke ud. Nogle af de hospitaler, vi har talt med, fortæller, at deres skadestuer, operationsstuer og medicinske lagerrum er stærkt medtagede, og ikke meget har kunnet reddes efter bombeangrebene.

Både patienter og hospitalsansatte er bange for at tage på hospitalet, efter de er blevet ramt, fordi hospitaler og sundhedsydelser er blevet et mål for angreb i sig selv
_______

 

De forsøger alligevel at holde åbent, da behovet lige nu er størst. Men den skræmmende tendens i Aleppo er desværre, at både patienter og hospitalsansatte er bange for at tage på hospitalet, efter de er blevet ramt, fordi hospitaler og sundhedsydelser er blevet et mål for angreb i sig selv. Det er en udvikling, vi ser i flere områder af Syrien og i flere lande, der er i konflikt. Det betyder, at en af de helt fundamentale regler i krig ikke længere bliver respekteret. Og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt set med vores øjne. Det kan de facto betyde, at en civil befolkning ikke længere kan forvente, at der vil være en vis grad af hjælp at finde, når den bliver fanget i en konfliktzone.

Er der en løsning?

Der har i den seneste tid været tale om at skabe ”humanitære korridorer” ind i Aleppo som lindring af lidelserne. Vi har – mens dette skrives – ikke modtaget en bekræftelse fra vores kilder på, at en humanitær korridor bliver, eller vil blive brugt. Læger uden Grænser byder alle tiltag, der kan hjælpe civilbefolkningen, velkommen.

Vi vil altid se positivt på et forslag, der tillader befolkningen adgang til medicinsk hjælp, der bliver fordelt sikkert, uafhængigt og efter humanitære principper. Vi mener, at det første skridt i enhver humanitær operation bør være øjeblikkelig indstilling af angreb, der kan skade de civile faciliteter, herunder hospitaler og levering af bistand i byen, og som kan sikre en evakuering af sårede og syge patienter.

De, der har indflydelse på de involverede parter, bør derfor arbejde intenst på at stoppe dette blodbad, som hele verden er vidne til
_______

 

Men en humanitær korridor skal følge visse nøgleprincipper. For det første skal den tillade folk at flygte til områder, hvor de er i sikkerhed, og har adgang til nødhjælp. Derudover skal brugen af disse korridorer være frivillig. Hvilket betyder, at dem, der ønsker at blive tilbage og ikke benytter korridorerne, heller ikke automatisk bliver stemplet som kombattanter, som dermed bliver et legitimt mål.

Vores budskab til parterne er klart: Bomb ikke hospitaler. Bomb ikke civile bygninger. Lad de syge blive evakueret – og stop med at blokere for den mad, medicin og andre vitale fornødenheder, som nødhjælpsorganisationer forsøger at komme ind i byen med.

Alle de involverede parter må respektere krigens regler – og de, der har indflydelse på de involverede parter, bør derfor arbejde intenst på at stoppe dette blodbad, som hele verden er vidne til. ■

ILLUSTRATION: En fødsels- og børneafdeling på et hospital i Aleppo, Syrien, ramt af russiske luftangreb den 12. august. Foto: Ahmed Muhammed Ali/Anadolu Agency/Polfoto