25.01.2016

KOMMENTAR af Stine Bosse

ER DANMARK på flugt? På flugt fra den forståelse og det udgangspunkt der har været Danmarks siden Anden Verdenskrig og ikke mindst siden optagelsen i det daværende EF i 1972? At vi er en lille, åben økonomi, som er dybt forbundet med vores nabolande.

Hvordan er vi kommet dertil, at også vi tager del i det bekymrende opbrud, der foregår overalt i Europa? I de fleste medlemslande presses de traditionelle kconservative, socialdemokratiske og liberale regeringer af en højrefløj, som vil et andet Europa. Et mindre forpligtende samarbejde baseret på mere nationalt orienterede lande. Selvbestemmelse og suverænitet er det nye mantra.

Det ville ikke være så bekymrende, hvis den linie alene gjaldt to eller tre medlemslande. Men det er desværre ikke tilfældet. Dette nye Europa har venner og fortalere i de fleste medlemslande. Fortalere, der er stærke nok til at destabilisere regeringer.

Højrefløjens logik sætter sig nu igennem. Den betyder, at vi ikke kan få skabt fælles løsninger på flygtninge- og migrationsspørgsmålet, at vi kun med nød og næppe kan finde fælles fodslag i forhold til Rusland og at Storbritannien nu (ja, man tror det næppe) skal stemme om fortsat medlemskab af EU. Alt det under overskriften “EU kan ikke finde fælles løsninger”. Det ligner en selvopfyldende profeti.

HVAD GØR VI I DANMARK? Det allervigtigste spørgsmål – ikke bare i Danmark men i hele EU netop nu – er flygtninge og migration. Mennesker, mest fra Mellemøsten, men også fra Afrika står ved vore grænser og vil ind. De fleste flygter fra krig – eller fra udsigtsløse lejre, der for beboerne ofte er uden helt basale muligheder for at skabe sig en fremtid.

I størrelsesordenen 0,5 mio. arbejdspladser i Danmark afhænger direkte af EU’s indre marked og vores helt store samhandels partnere er Sverige og Tyskland. Derfor forekommer det højst besynderligt, når nationale politikere ikke værdiger relationen til EU og slet ikke relationen til Sverige og Tyskland megen opmærksomhed.

Det er grundlæggende utrygt, når dem, der er sat til at varetage landets interesser tilsyneladende overser alle signaler fra EU-Kommissionen og ikke synes at pleje væsentlige relationer til naboer og samhandelspartnere.

Det er grundlæggende utrygt, når dem, der er sat til at varetage landets interesser tilsyneladende overser alle signaler fra EU-Kommissionen og ikke synes at pleje væsentlige relationer til naboer og samhandelspartnere.
____________________

 

MAN KUNNE HAVE forestillet sig, at der var en regering og en opposition, med hver deres vision og vej for Danmark. Man kunne have ønsket sig, at der var en livlig debat om hvad Danmark bør gøre, hvordan vi skal stille os til de næsten skæbneagtige valg landet står overfor. Men nej. Både Venstre og Socialdemokraterne er så bange for at tale om EU som vejen til løsning at den eneste forklaring må tilskrives angsten for Dansk Folkeparti. Regeringen, fordi DF er det afgørende støtteparti – Socialdemokraterne, i et forsøg på at tage tabt land tilbage. Det efterlader en politik, som ser ud som om 75 pct. og ikke 21 pct. har stemt på Dansk Folkeparti.

De skæbnevalg, Danmark står i korresponderer direkte med EUs samlede situation – eller lad os bare kalde det: krise. Kan EU’s statsledere ikke få samlet kræfterne og få skabt en fælles løsning på flygtningesituationen, vil det have indflydelse på kommende valg og afstemninger i mange lande. Senere i år skal englænderne stemme om medlemskab af EU. Mange er i gang med at se for sig, at de – uanset imødekommenhed fra EU – vælger at forlade fællesskabet. Noget, som vil trække lange skygger hen over os andre. Uanset at EU har været udfordret af den lunkne engelske holdning til “the continent”, så har briterne en rolle at spille både økonomisk, geopolitisk og nok så væsentligt for vores selvforståelse som europæere og borgere i EU.

Både Venstre og Socialdemokraterne er så bange for at tale om EU som vejen til løsning at den eneste forklaring må tilskrives angsten for Dansk Folkeparti. Regeringen, fordi DF er det afgørende støtteparti – Socialdemokraterne, i et forsøg på at tage tabt land tilbage. Det efterlader en politik, som ser ud som om 75 pct. og ikke 21 pct. har stemt på Dansk Folkeparti
____________________

 

DE NATIONALISTISKE KRÆFTER i EU spiller på angsten for “fremmede”, og på romantiske opfattelser af, hvordan nationer er omdrejningspunktet for udvikling og velfærd. I virkeligheden er de europæiske nationer hver for sig fantastiske, men ikke i stand til at levere løsningen på nogen af disse væsentlige udfordringer. Men sammen har vi leveret og sammen vil vi kunne levere langsigtede og bæredygtige løsninger, der gør os i stand til at håndtere bl.a. flygtningesituationen og styrke det økonomiske opsving, som kunne blive en realitet i det samlede EU.

Højredrejningen finder sted mange steder i Europa, men bekymringen for den deles også. Derfor holder man særligt øje med Danmark, hvor man efterhånden kan se den fulde konsekvens af de traditionelle regeringsbærende partiers angst for nationale og fremmedfjendske kræfter – nemlig at højrefløjens politik bliver mainstream og overtages af andre i en jagt på det enkle og populære budskab. Og i jagten på stemmer.

Højredrejningen finder sted mange steder i Europa, men bekymringen for den deles også. Derfor holder man særligt øje med Danmark, hvor man efterhånden kan se den fulde konsekvens af de traditionelle regeringsbærende partiers angst for nationale og fremmedfjendske kræfter – nemlig at højrefløjens politik bliver mainstream og overtages af andre i en jagt på det enkle og populære budskab. Og i jagten på stemmer
____________________

 

Demokrati handler ikke bare om at samle stemmer. Demokrati kræver, at vi ved hvordan tingene hænger sammen og at vi bliver mindet om det. Derfor var det på tide at EU kom ind i statsministerens nytårstale – spørgsmålet er bare om det var “too little too late”.

Danmark kan spille en central rolle i at få Schengen tilbage på sporet, ved at gå helhjertet ind i at tilslutte sig de forslag, EU-Kommissionen har lagt på bordet. Det har Sverige og Tyskland gjort, og vi kunne gøre det uden at give slip på suverænitet. Dermed ville vi tydeligt vise vej for fællesskabet og det forpligtende i konstruktionen. Det ville samtidig give svar på de spørgsmål mange danskere stiller sig – nemlig: Hvornår vender vi tilbage til almindelige forhold ved vore grænser og hvordan dæmper vi antallet af flygtninge, der kommer til Danmark? Alle er klar over at det allerede er en stor opgave.

DF ville aldrig gå ind for dette, men vil til stadighed sammen med Ungarn og Polen påstå, at kun landene hver for sig kan løse dette spørgsmål. Uanset at Danmark ville nyde godt af fælles fordeling. Man kan kun spørge, hvad det er for en grundforestilling, der ligger bag – og om den indeholder noget som helst fredeligt og organiseret bud på et “end game”.

DF ville aldrig gå ind for dette, men vil til stadighed sammen med Ungarn og Polen påstå, at kun landene hver for sig kan løse dette spørgsmål. Uanset at Danmark ville nyde godt af fælles fordeling. Man kan kun spørge, hvad det er for en grundforestilling, der ligger bag – og om den indeholder noget som helst fredeligt og organiseret bud på et “end game”
____________________

 

DANSKERNE ER KLAR OVER, at private arbejdspladser, vækst og velfærd er i fare. Det ved borgerne i andre EU lande også. Derfor må vi stadig sætte lid til, at et bredt politisk flertal kan slutte op om en regering, der sætter alle gode kræfter ind for at finde en løsning i det forpligtende fællesskab, så vi får genskabt troen på fredelig og stabil udvikling i vore lande. Økonomisk, socialt og kulturelt – indenfor det fællesskab, vi har brugt generationer om at bygge op. Det fællesskab, som har sikret os mod tilbagevendende krig og konflikt indenfor Europas grænser. ■