12.09.2016

”Al snak om, at det er i nærområderne vi skal hjælpe må så forstumme fra de partier nu. Stop! Vi vil ikke høre et ord mere. For I er ikke ærlige. I vil ikke hjælpe. I vil ikke tage 20 af de allersvageste flygtninge, selvom FN tigger om det. I vil ikke. Og hvordan mon så det går med hjælpen fra nationer, som ikke er lige så kendt som Danmark for at hjælpe? Det kan kun gå i én retning: Tilbage.”

KOMMENTAR af Sofie Carsten Nielsen, MF (R)

VI HAR øjensynligt intet lært af historien. Intet. Flertallet driver politik på frygt, og forsøger at bilde folk ind, at hvis vi modtager 20 af de allersvageste kvoteflygtninge om året fra verdens brændpunkter, vil vores velfærdssamfund bryde sammen. Derfor stopper Venstre-regeringen – med støtte fra Socialdemokraterne – nu Danmarks minimale ansvar for de allersvageste i verden.

Hidtil har argumentationen ellers lydt: Dem, der imod at forringe vilkårene for de flygtninge, der allerede er kommet til Danmark, er nogle hyklere, fordi der jo er flygtninge ude i verden, der har det værre. Som om vi ikke vidste det. Nu, hvor flertallet altså frasiger sig ansvaret for den aftale, vi har i FN om genplacering af en lille gruppe af de aller-allersvageste flygtninge, falder maskerne også når det gælder dét argument.

Al snak om, at det er i nærområderne vi skal hjælpe må så forstumme fra de partier nu. Stop! Vi vil ikke høre et ord mere. For I er ikke ærlige. I vil ikke hjælpe. I vil ikke tage 20 af de allersvageste flygtninge, selvom FN tigger om det. I vil ikke. Og hvordan mon så det går med hjælpen fra nationer, som ikke er lige så kendt som Danmark for at hjælpe? Det kan kun gå i én retning: Tilbage.

FOR DET ER DA TOPMÅLET af hykleri. Det handler da ikke om, at vi ikke kan håndtere det lille antal kvoteflygtninge. Det gør det jo ikke. Det handler om at frasige sig forpligtelser og ansvar, der omhandler flygtninge. Uanset hvem de er. Uanset hvor mange, de er. Forpligtelserne skal stoppe. Forpligtelser, konventioner, internationale kvoter… flertallet får det til at lyde af bureaukrati og besværligheder.

Det er her historien kommer ind i billedet. Flygtningekonventionen blev til i 1951. Anden verdenskrig var lige slut, og vi havde ikke i verden været enige om, hvordan vi ville beskytte flygtninge. Millioner af mennesker som bekendt ladt i stikken. Og Europa skulle bygges op på ny. Derfor blev vi enige om fælles retningslinjer. Fælles regler for, hvordan vi beskytter flygtninge. Historisk og smukt. Slut med krig i Europa. Slut med flygtninge, der blev overladt til at dø.

Disse retningslinjer er ikke forældede. De er ikke udtryk for ubrugeligt bureaukrati. De er bygget på de blodigste og mest uhyrlige erfaringer, menneskene har haft. Aftalen om at modtage kvoteflygtninge, og herunder aftalen om at en lille del af dem skal være de allermest udsatte i verden, hører til her. Det er det mest grundlæggende kit i den forståelse, der har bundet fredelige nationer sammen siden 1951. Når man lukker for kvoteflygtninge, så lukker man øjnene for historien. ■

Flertallet driver politik på frygt, og forsøger at bilde folk ind, at hvis vi modtager 20 af de allersvageste kvoteflygtninge om året fra verdens brændpunkter, vil vores velfærdssamfund bryde sammen
_______

 

FOTO: Miriam Dalsgaard/Polfoto