24.11.2016

KOMMENTAR af Rune Lund, MF, skatteordfører (EL)

Mærsk truede i april 2016 i en pressemeddelelse med at nedlægge Tyrafeltet og dermed lukke ned for store dele af Nordsøproduktionen, hvis de ikke inden 1. januar 2017 fik en aftale i form af lavere skat eller andre fordele.

Og som Politiken skrev i sin forsidehistorie 23. november, er der nu forhandlinger mellem regeringen og Mærsk om skattelettelser eller andre økonomiske fordele til Mærsk.

Dagen efter, 24. november, kunne Politiken berette, at Mærsk og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) – mindst – har tjent samlet 16 mia. kr. mere i årene 2004-2010, end der er forudsat i Nordsøaftalen fra 2003. Vel at mærke en aftale, som i forvejen har meget gunstige skattebetingelser for olieselskaberne i DUC, inklusiv Mærsk.

16 mia. kr. er ca. det dobbelte af, Hvad Goldman Sachs fik ud af børsnoteringen af DONG i 2016 efter 2 års ejerskab af 17,9 procent af aktierne. Ekstraindtjeningen for DUC er altså en DONG gange to.

Mærsk ønsker, at skatteborgerne skal betale for en skatterabat, fordi oliepriserne – ifølge Mærsk – er faldet mere end forventet. Men oliepriserne er ikke faldet. De er steget. Og i dag er de højere end det, der lå til grund for Nordsø-aftalen, da den blev indgået i 2003 mellem de blå partier og Radikale Venstre. I forbindelse med dannelsen af den socialdemokratisk ledede regering i 2011, sluttede S og SF sig til aften.

Mærsk ønsker, at skatteborgerne skal betale for en skatterabat, fordi oliepriserne – ifølge Mærsk – er faldet mere end forventet
_______

 

Da staten indgik aftalen i 2003, vurderede regeringen i et notat til Folketinget, at olieprisen ville være på 22 dollars pr. tønde, stigende til 36 dollars i 2042, hvor aftalen udløber. Umiddelbart efter 2003 steg olieprisen markant, og i flere år har olieprisen været over 100 dollars pr tønde. Prisen for en tønde olie ligger på ca. 50 dollars for tiden. Det er således en fantasifuld omgang med fakta, når Mærsk påstår, at firmaet skal have en skatterabat på grund af faldende oliepriser.

Oven i købet kan det i følge data fra det britiske analysehus WoodMac betale sig at hive olie op af Nordsøen helt ned til 16 dollars pr. tønde. Det fremgår af en artikel, som Energiwatch skrev 24. oktober 2016.

Det er altså i dag muligt at hive olie op til under det, der var forudsætningen for Nordsøaftalen. Og prisen ligger i dag langt over det, der var grundlaget for Nordsøaftalen. Derfor er det ikke et spørgsmål, om Mærsk og DUC skal have flere skatterabatter oven i skatter, der i forvejen er for lave. Det burde tværtimod være øverst på den politiske dagsorden at sørge for, at der kommer færre skatterabatter.

En af de helt absurde skattefordele, staten har givet Mærsk, er, at man ikke kan hæve skatten for virksomheden helt frem til 2042, uden at Mærsk skal kompenseres krone for krone. Det er en skatteklausul, der både er udemokratisk, fordi den binder fremtidige regeringer og politiske flertal helt frem til 2042.

En af de helt absurde skattefordele, staten har givet Mærsk, er, at man ikke kan hæve skatten for virksomheden helt frem til 2042, uden at Mærsk skal kompenseres krone for krone
_______

 

Men den viser også, hvor stor magt et firma som Mærsk desværre har. Sådanne skatteklausuler er nemlig noget, man normalt kun ser i svage stater. Ikke i lande som Danmark. Skatteklausulen er så skræddersyet til Mærsk, at den oven i købet ikke følger med, hvis Mærsk sælger sin råstofudvinding fra. Det har regeringen afsløret i svar på spørgsmål stillet af undertegnede. En nyhed, som Information skrev om 7. november.

Mærsks revolverpolitik skal blankt afvises. Hvis Mærsk ikke vil, så kan andre tage over. Gerne staten, hvilket skatteborgerne vil kunne være glade for.

Og hvis det ikke – mod forventning – skulle være rentabelt at hive olie og gas op uden statsstøtte i form af skatterabatter betalt af skatteborgerne, så kan vi jo også vælge den løsning, der giver absolut mest mening i forhold til at bekæmpe de truende og farlige klimaforandringer. Og det er lade olien og gassen blive i jorden. FN’s klimapanel har sagt, at vi højest må hive 25 procent af verdens kendte forekomster af fossile brændsler op, hvis vi vil undgå de alvorlige og ødelæggende klimaforandringer.

Under alle omstændigheder er det uacceptabelt, hvis skatteborgerne endnu en gang skal til lommerne, fordi Mærsk – igen – truer og vil have særbehandling i Nordsøen. ■

ILLUSTRATION: Rune Lund, Enhedslisten & Tyra Øst-feltet i Nordsøen, som drives af Maersk Oil. Fotocollage af RÆSON, Fotos: ft.dk og Wikipedia Commons/Tom Jervis