RÆSON på Rødding Højskole 1-3. april: Kan folkestyret forny sig selv?
27.01.2016
.Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON inviterer til 48 timers konference om dansk politik den 1–3. april.
Meningsmålinger afslører en stærk og voksende mistillid til politikerne. I Danmark – som i en række andre lande fra Grækenland til USA – har der rejst sig en bølge af folkelige protester (og nye partidannelser) vendt mod det politiske establishment. Alt imens både politikere og vælgere kæmper for at finde løsninger på tidens største problemer – flygtningekrisen, klimaet, velfærdens finansiering, Europas indretning.
Er demokratiet i krise? Kan folkestyret forny sig selv? Det er med udgangspunktet i disse spørgsmål, at RÆSON og Rødding Højskole over 48 timer inviterer toppolitikere og debattører på højskole. På programmet er bl.a. folketingets formand Pia Kjærsgaard, partiformand Søren Pape Poulsen, fhv. partileder Marianne Jelved og erhvervskvinden Stine Bosse. “De ni forskellige arrangementer har skiftende formater men ét tilfælles: At magthaverne her står overfor en sal fuld af tilhørere, der er kommet ikke bare for at lytte men for at diskutere”, fortæller Clement Kjersgarad, grundlægger af RÆSON, en tilbagevendende gæst på Rødding Højskole og i øvrigt selv på programmet lørdag aften. Efter en weekend med mange gæster og oplæg samles trådene søndag eftermiddag i en afsluttende debat med den enkle titel: ”Demokratiets fremtid”.
PRAKTISK: Man kan deltage i hele weekenden eller tilmelde sig hvert enkelt af de 9 programpunkter (se mere om priser og tilmelding på Rødding Højskoles website). Følgende er det foreløbige program for weekenden; elementer og navne tilføjes løbende på denne side.
PROGRAM
FREDAG DEN 1. APRIL
Kl. 17-18: Ankomst og indkvartering
Kl. 18.30: Aftensmad
Kl. 19.30: Velkomst og introduktion til konferencen
Kl. 19.45-22.00: Den store danske borgerkrig. Foredrag og debat med Kasper Colling Nielsen, forfatter
LØRDAG DEN 2. APRIL
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 9.30: Morgensang
Kl. 10.00-11.20: Danmark og Europa. Med Stine Bosse, fmd. for Europabevægelsen
Kl. 11.20-11.40: Kaffepause
Kl. 11.40-13.00: Dansk politik før og nu. Med Pia Kjærsgaard, fmd. for Folketinget (DF)
Kl. 13.00-14.00: Frokost
Kl. 14.00-16.30: Idealer og realiteter i dansk politik. Med Marianne Jelved, fhv. partileder og minister, MF, Søren Pape Poulsen, MF, fmd. (K) og Ole Sohn, fhv. medlem af folketinget, fhv. erhvervs- og vækstminister (S)
Kl. 16.30-16.45: Kaffepause
Kl. 16.45-17.30: Duel
Kl. 17.30: Fortælling om og rundvisning på Rødding Højskole v/ forstander Mads Rykind-Eriksen
Kl. 18.30: Aftensmad
Kl. 19.30-21.00: Er demokratiet i krise? Clement Kjersgaard, tv-vært samt udgiver af RÆSON
Kl. 21.00-21.15: Kaffepause
Kl. 21.15-22.45: Mikkel Andersson, journalist og forfatter
Hygge og buffet med ost og vin
SØNDAG DEN 3. APRIL
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 9.30: Morgensang
Kl. 10.00-12.00: Er ideologierne på vej tilbage? Debatpanel med bl.a. debattør Vera Rosenbeck, Andreas Weidinger (KU, grundlægger af Lektiekonsulenterne), Rasmus Brygger og Rune Lund (MF, EL)
Kl. 12.00-14.00: Frokost
Kl. 14.00-16.00: Demokratiets fremtid. Debatpanel
Kl. 16.00: Afrunding og kaffe
Kl. 16.30: Afgang med bus til Vejen Station