04.04.2016

RÆSON: Kan du komme på ét projekt, som samler hele den borgerlige fløj?
MINISTEREN: Dét, der kan samle den borgerlige fløj er, at vi får styr på det danske samfunds evne til at håndtere og modtage de udlændinge, der kommer hertil

INTERVIEW af Barbara Maria Herzog og Emma Fibiger Munch

RÆSON: I februar vedtog regeringen sammen med støttepartierne en vækstpakke på 800 mio. kr., der fordeles på årene frem til 2019 med særligt fokus på landdistrikter og yderområder. Samtidig arbejdes der på højtryk for at udmønte planen om udflytningen af knap 4000 statslige arbejdspladser inden udgangen af 2017. Hvorfor er regeringen og støttepartiernes vækstpakke til de danske landdistrikter og yderområder så vigtig?
MINISTEREN: Vi synes, at der er behov for, at Danmark kommer til at hænge bedre sammen. Der er sket en skævvridning, og der er flere områder, som er hægtet af den erhvervsmæssige udvikling og mangler politisk opmærksomhed.

Vi har prioriteret en lang række områder, blandt andet landbrugspakken, som skal styrke vores landbrugssektor, og også vækstaftalen, der knytter sig til nogle af de ting, som vi diskuterede før og under valgkampen. Blandt andet en bredbåndspulje, bedre vilkår i forhold til færgebetjening af øerne og en indsats for forlystelsesparkerne, der skal give endnu mere liv til turismesektoren. Vi har også fremlagt en lang række mindre initiativer, hvor ét af dem er de 40 mio. kr., der bliver afsat til at tage hul på omstillingen til en digital tidsalder.

RÆSON: Flere – blandt andet borgmestre – har kritiseret vækstaftalen for ikke at indeholde midler nok. Hvorfor ikke målrette pengene på nogle færre initiativer, hvor man så er sikker på, at der er en gennemslagskraft?
MINISTEREN: Man kan ikke se det her alene. Vores initiativ på 120 forslag har flere
økonomiske tal i sig: Først et investeringspotentiale på 9 mia.kr., som er en kæmpe
håndsrækning til hele Danmark. De tal, der er blevet lagt frem viser også, at det vil
løfte BNP i varig virkning med 2,5 mia. kr., og hvis vi så lægger finansloven for 2016
ind, så giver det et varigt løft af BNP på 3,5 mia.kr.

Vi målretter initiativer til områder i Danmark [yderområder og landdistrikter, red.] ud fra tre parametre: Styrke den erhvervsklynge, der er inden for landbrug og fødevarer, styrke den erhvervsklynge, der er inden for traditionel industri og styrke vores turisme.

Det er de tre erhvervsklynger, der for alvor gør en forskel for de kommuner, der er under pres. Så kan man jo altid ønske sig mere, men i forhold til den tidligere regering, så har vi jo prioriteret, at der skal være sammenhæng mellem de løfter vi giver, og dem vi indfrier.

RÆSON: Men det er jo også Venstre-borgmestre, der efterlyser de her ekstra midler. Kan I love, at de kommer?
MINISTEREN: Vi har fremlagt en fuldt finansieret plan, som jeg synes er meget ambitiøs, men det er klart, at der er mange ønsker til, hvordan vi skal bruge pengene. Det er det, der kendetegner dansk politik: Alle har sort bælte i at bruge penge, men der er meget få – også borgmestre – der er optaget af, hvordan man skaffer penge.

Det er det, der kendetegner dansk politik: Alle har sort bælte i at bruge penge, men der er meget få – også borgmestre – der er optaget af, hvordan man skaffer penge.
____________________

 

Jeg er optaget af én ting, og det er at sørge for at kagen bliver større i Danmark – det er
det fornemmeste formål, jeg har. Og så mener jeg sådan set, at de ønsker, der måtte
være i forhold til yderligere penge blandt andet i forhold til trafikal ligestilling, det er noget vi ser på hvis der bliver ressourcer og midler til det.

For mig er det lige så afgørende, at man ikke kun ser på, hvad man kan give i støtte, men også hvad man kan give i lempelser af de generelle rammevilkår, som gør, at de erhverv, der trives på vores øer og i landdistrikterne kan udvikle sig.

RÆSON: Har I ikke på en eller anden måde været med til at fremme urbanisering i den tidligere regeringsperiode ved fx at slå sygehuse sammen og centralisere offentlige organer?
MINISTEREN: Der er ikke nogen tvivl om, at vi – ud fra et spørgsmål om kvalitet – har været med til at tage nogle beslutninger, der også har flyttet arbejdspladser fra nogle af vores landdistrikter til de større byer – og det erkender vi fuldt ud. De reformer, der omhandler sygehusene, politiet og domstolene har været med til at gøre, at der er arbejdspladser, som er forsvundet. Det er i det lys, at vi nu bliver nødt til at se på, hvad vi kan gøre for, at de områder ikke overlades til sig selv.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi – ud fra et spørgsmål om kvalitet – har været med til at tage nogle beslutninger, der også har flyttet arbejdspladser fra nogle af vores landdistrikter til de større byer – og det erkender vi fuldt ud.
____________________

 

RÆSON: Så var det en fejl med centraliseringerne dengang?
MINISTEREN: Det var ikke en fejl – jeg er med på, at der er mange, der gerne vil have, at jeg skal sige det, men det gør jeg ikke – fordi vi gjorde det ud fra et kvalitetsspørgsmål. Det kan jo ikke nytte noget, at man har sygehuse med dårlig kvalitet. Det her er ikke et knæfald for vores tidligere politik, men respekt for, at vores samfund hele tiden forandrer sig, og hvor vi nu tager initiativ til at føre arbejdspladser den anden vej.

RÆSON: Ét af de her initiativer i den nye vækstpakke er de såkaldte landdistriktsvækstpiloter [initiativ, der giver virksomheder i yderområder mulighed for at søge tilskud til at hyre højtuddannet arbejdskraft til innovationsprojekter, red.]. Tror du det er en måde, hvorpå man kan hindre urbaniseringen og skabe vækst?
MINISTEREN: Nej, det tror jeg ikke, men det er med til at gøre, at de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har et behov for at få viden tilført, nu får en mulighed for at få den viden. Vi er alt for dårlige til at få ført viden fra vores universiteter ud til dem, der tjener pengene. Vi er meget optagede af at lave forskning, men vi får ikke fakturaen til at stemme, fordi vi aldrig nogensinde får ”value for money”. Det her er et initiativ, der er blevet efterspurgt, og det er klart at landdistriktsvækstpiloter ikke er det, der revolutionerer Danmark, men det er med til at sende et signal om, at de små og mellemstore virksomheder skal have bedre muligheder for at udvikle sig.

Vi er alt for dårlige til at få ført viden fra vores universiteter ud til dem, der tjener pengene. Vi er meget optagede af at lave forskning, men vi får ikke fakturaen til at stemme, fordi vi aldrig nogensinde får ”value for money”.
____________________

 

RÆSON: Hvem er det I forestiller jer skal arbejde derude – højtuddannede folk, der bor i områderne i forvejen eller folk, der skal flytte fra de større byer?
MINISTEREN: Det lyder meget københavnsk, det du spørger om – og det kan jo være en kombination. Der findes rigtig mange folk i Jylland, der læser på universiteterne, som ikke bor i Aalborg eller Aarhus, men som gerne vil bruge deres kræfter på at komme ud i en mindre virksomhed, hvor de får rigtig meget indflydelse på en virksomheds drift, fordi de kan komme med nye ideer. Vi har valgt at lytte til nogle af de forslag, der er kommet – både fra nogle af de organisationer, der repræsenterer landdistrikterne, men også de akademiske organisationer, som har sagt, at det her vil
kunne gøre en forskel.

RÆSON: Et andet af regeringens tiltag er udflytningen af ca. 4000 statslige arbejdspladser. Der tegner sig et billede af et omfattende projekt, også nu hvor omkostningerne er sat op fra 400 mio. kr. til knap en milliard – hvorfor er det en god idé at udflytte statslige arbejdspladser?
MINISTEREN: Fordi vi har haft den politiske vision, at vi vil bringe de statslige styrelser tættere
på de borgere og virksomheder, som de er en del af. Og fordi vi synes, at der har fundet en skævvridning sted, og at statslige styrelser kan gøre lige så meget gavn ved at ligge tættere på de erhvervsklynger, som de servicerer.

På mit eget område er der Patent- og Varemærkestyrelsen, som nu opretter en afdeling i Ikast, hvor vi ved, at rigtig mange virksomheder udvikler patenter, og som vi nu kan gøre det nemmere for, fordi de får en offentlig myndighed tættere på dem selv. Det er sådan set af respekt for, at Danmark skal hænge bedre sammen, og at alt ikke skal koncentrere sig om København.

RÆSON: Flere forskere påpeger, at man ikke kender effekterne af udflytningerne. I jeres udspil [Bedre Balance, oktober 2015, red.] skriver I: ”Statslige arbejdspladser er ikke i sig selv tilstrækkelige til at skabe vækst og udvikling i et område. Men statslige arbejdspladser kan bidrage til at skabe aktivitet og stimulere udviklingen i et område”. Er det her et eksperiment, hvor man ikke rigtig kender konsekvenserne?
MINISTEREN: Nej, det er det ikke, men det var en af de ting, der optog journalisterne. Man diskuterede om det at flytte arbejdspladser skaber lokal vækst. Der må vi sige, at engelske erfaringer viser, at det er tilfældet. Man kan ikke lave en én-til-én sammenligning, men jeg er ret overbevist om, at det vil skabe lokal vækst i Danmark.

Men effekten af udflytningerne er jo ikke et enestående eksempel – det blev præsenteret som en del af en større plan. Det er klart, at det at udflytte statslige arbejdspladser jo ikke er det, der i sig selv er vækstskabende i et samfund. Hvis man havde det som et vækstmål, så skulle man bare have flere statsligt ansatte, som man skulle flytte mere ud i landet. Det er ikke det, vi ønsker at foregive, men jeg er heller ikke i tvivl om, at vi vil se nogle gode effekter af, at vi nu bringer de statslige arbejdspladser tættere på de mennesker, som de har til opgave at servicere.

RÆSON: Der er flere fagforbund, der frygter, at stigningen i budgettet vil føre til, at man skærer i antallet af statslige arbejdspladser. Er det noget, du kan nikke genkendende til?
MINISTEREN: Overhovedet ikke – der har været mange myter i den her debat, men efterhånden bliver mange af dem også pillet fra hinanden. Der var en stor myte om, at hvis man ikke kunne få statsligt ansatte til at flytte med, så ville vi ikke være i stand til at rekruttere nye. Der har vi kunnet konstatere, at der også findes dygtige medarbejdere i Jylland – det kommer jo ikke som den store overraskelse for mig, der selv kommer fra Jylland – og at der er et rekordstort ansøgertal til de her stillinger.

Den anden myte er, at denne her beslutning kan komme til at udhule ministeriernes økonomi, og det gør den på ingen måde. Der er ministerier, der har opsparinger, som vil kunne bruges her, og hvis man ser overordnet på tallene, har der været et mindre forbrug på statens område på ca. 4 mia. kr. om året, i de senere år. Så jeg vurderer ikke, at det her kommer til at føre til en massakre af offentligt ansatte. Jeg tror, at det kan hænge sammen økonomisk.

RÆSON: Hvornår regner I med at en positiv effekt kan måles – der er vel transaktionsomkostninger ved udflytningen?
MINISTEREN: Ja, der er en transaktionsomkostning ved det, og det tror jeg ikke, at man bare kan gøre op i en ligning. Nogle vil være velfungerende efter kort tid, mens andre vil være det efter længere tid. Vi lægger heller ikke skjul på, at der er et produktionstab ved udflytningen af statslige arbejdspladser – der vil være viden, der går tabt. Min egen opfattelse vil være, at alt vil køre godt efter nogle år.

RÆSON: Så der er ikke nogle konkrete tal på, hvornår effekten kommer?
MINISTEREN: Det kommer an på, hvor mange medarbejdere, der flytter med og så kommer det også an på hvilken slags medarbejdere, som du kan rekruttere: om de har samme faglige baggrund og faglige viden. Vi kan ikke sige, at vi er på plads efter to eller tre år – det er helt afhængigt af, hvordan ministerierne griber opgaven an.

Der vil være nogle indkøringsvanskeligheder. Det mener jeg dog – uden sammenligning – opvejes af, at vi respekterer, at Danmark er andet end hovedstadsområdet. Og det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide København – jeg elsker København, men jeg har den politiske opfattelse, at ikke alt skal centreres omkring byen.

RÆSON: Frygter du, at der opstår en flaskehals af sagsbehandlingspres som følge af produktionstabet i ministeriernes udflytning?
MINISTEREN: Det er der jo allerede i dag. Der er kæmpe flaskehalse og så er der også en myte om, at når man arbejder i et ministerium, så skifter man ikke job, men vi er i nogle ministerier oppe på en udskiftning på 20-25 pct. Så allerede i dag er der et stort videnstab pga. udskiftning. Det er kun godt, at folk kan skifte job, og at mange udbydes her, men det betyder, at der allerede i dag er et produktionstab grundet et velfungerende arbejdsmarked.

RÆSON: Bevæger Venstre sig mod den traditionelle partilinje som landbrugsparti?
MINISTEREN: Jeg ved, at der er mange, der gerne vil sige, at Venstre er på vej tilbage til halmen og træskoene, men det er ikke det, der er vores linje. Vi skal også tage bestik af, hvordan verden ser ud, og vi må sige, at der har jo aldrig været så stor en afstandstagen til det etablerede politiske system som nu. Dét er et signal til os politikere om, at der er folk, som ikke føler, at de bliver repræsenteret. Og som føler at man fuldstændig har glemt, hvad det er for opgaver og udfordringer, de står overfor i deres hverdag.

Hvis vi ikke skal have et Danmark, som knækker fuldstændig sammen, så bliver vi nødt til at have et fokus på, at vækstvilkårene skal forbedres. For landdistrikternes vedkommende er der tre ting, der betyder noget, når det kommer til at udvikle deres erhverv: Landbrug og fødevarer, traditionel industriproduktion og turisme.

RÆSON: I Politiken 19. marts 2016 tager du afstand fra den landbrugspolitik, der blev lagt for dagen under Anders Fogh Rasmussen. Kan du uddybe det?
MINISTEREN: Det kommer an på, hvordan du læser det interview. Hvis du læser det lidt mere reflekteret, så siger jeg, at vi satte os mellem to stole. Vi lavede en enorm indsats for at løfte naturinvesteringerne, men vi måtte konstatere, at alle dem, der var optaget af det grønne, aldrig nogensinde kvitterede for det – primært fordi det var en borgerlig regering, der gjorde det. Det må så være den holdning, de har. De er mere interesseret i hvem der fremlægger det, end hvad der reelt bliver fremlagt.

Men det var jo også i en anden tid. Det var en tid, hvor verden boomede, og økonomien var helt anderledes, men nu har finanskrisen slået os tilbage til et helt andet sted. Vi er ikke i den situation, hvor man bare kan leve af viden, hvilket mange politikere, også jeg selv, argumenterede for år tilbage. Viden og produktion hænger sammen, og derfor bliver vi nødt til at gøre noget mere for, at produktionen stadigvæk har mulighed for at udvikle sig.

RÆSON: Så du mener altså, at de to stole er miljø og landbrug?
MINISTEREN: Ja.

RÆSON: Ser du dem som modsætninger?
MINISTEREN: Ja, men det mente vi jo ikke dengang. Vi forsøgte også at lave en plan, som var balanceret, men jeg må bare konstatere, at vi havde for meget fokus på de restriktioner, der skulle gives for at skabe nogle bedre vilkår for vores miljø. Det er alt sammen noget, som har forbedret miljøet og naturen, hvilket er godt, men det var også med til at gøre det sværere for landbruget at udvikle sig.

… vi havde for meget fokus på de restriktioner, der skulle gives for at skabe nogle bedre vilkår for vores miljø. Det er alt sammen noget, som har forbedret miljøet og naturen, hvilket er godt, men det var også med til at gøre det sværere for landbruget at udvikle sig.
____________________

 

RÆSON: Så man kan ikke varetage landbrugets interesser samtidig med, at man varetager miljøhensynene – i hvert fald ikke, hvis man vil udvikle begge?
MINISTEREN: Jo, det kan man godt: Man kan sagtens have en tilgang, hvor man har fokus på om det betyder noget for miljøet, frem for bare at føre symbolpolitik. Vi bliver nødt til at have en fornuftig tilgang til den måde, vi udformer vores natur- og miljøpolitik på. Det er ikke i modsætning til landbruget.

Landbruget har jo også en interesse i, at natur og miljø stadigvæk skal have gode vilkår for at udvikle sig, men det kan ikke nytte noget, at hver gang man diskuterer bedre muligheder for landbrugets udvikling, så er det det samme som at kyle gyllen i bækken. Det er for forsimplet. Det er for plat.

Da vi lavede Grøn Vækst [helhedsplan fra 2009 med fokus på natur, miljø og landbrug, hvor regeringen investerede 13,5 mia. kr. over en femårig periode, red.] kom det miljø- og naturpolitiske spor til at fylde for meget, fordi vi desværre aldrig – af forskellige årsager – fik lavet den anden del af Grøn Vækst med bedre rammevilkår og lempelser for landbruget. Det er så dem, vi er i gang med gennemføre nu.

RÆSON: Spændet mellem miljø og landbrug er én af forskellene fra Venstres tid under Anders Fogh Rasmussen og nu. Kan du nævne nogle andre punkter, hvor Venstre har forandret sig?
MINISTEREN: Nu gennemfører vi danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser, og det havde vi jo også en ambition om, da vi fik regeringsmagten. Den plan kom vi aldrig igennem med i nullerne. Nu kommer vi igennem med den ved at sige, at det er en regeringsplan, og at den ikke skal vedtages i Folketinget.

Derudover har vi også konstateret, at den tid vi levede i frem til Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten økonomisk set var en helt anden. Det var en helt anden tid dengang, hvor Villy Søvndal stod og skreg om samtalekøkkener og børnehaver, og her var vi også meget optaget af, hvordan vi kunne udvikle vores velfærdssamfund – det er vi stadigvæk – men nu er vi mere presset på vores
indtægtsside.

Vi bliver nødt til at få mere ud af de kroner, vi bruger. Vi har et langt større fokus på dem, der tjener pengene og ikke kun dem, der bruger pengene. Mange partier på Christiansborg er kun interesseret i at bruge penge. De er sådan set helt ligeglade med, hvor pengene kommer fra – det er en helt given ting, at de bare kommer væltende ned fra himlen. Det gør de jo ikke.

RÆSON: Har I stadigvæk et fokus på at opretholde nulvækst i den offentlige sektor?
MINISTEREN: For os er det ikke altafgørende, hvorvidt der er nulvækst i den offentlige sektor eller ej.

For os er det ikke altafgørende, hvorvidt der er nulvækst i den offentlige sektor eller ej.
____________________

 

Vi bruger også penge på den offentlige sektor, men det er klart, at det gælder om, at pengene bruges intelligent. Der har vi en ambition om, at den offentlige sektor godt kan effektiviseres uden at man ser velfærdsforringelser.

Vi har set, at nogle kommuner er bedre til at få mere ud af pengene end andre, og der findes mange store potentialer i forhold til udlicitering. For Venstre er der ikke nogen modsætning mellem et stærkt velfærdssamfund, og det at se på om pengene bliver brugt fornuftigt. Men den økonomiske ramme, som vi er underlagt, og de udfordringer vi har i forhold til det historisk høje antal flygtninge, der kommer hertil, betyder at hvis vi ikke har fokus på, hvordan pengene skabes nu, så bliver det de yngre generationer, der skal finansiere det her.

RÆSON: Så hvis man har et spænd mellem velfærdsstat og minimalstat i hver sin ende, hvor ligger Venstre så nu?
MINISTEREN: Jeg synes, at vi er det samme sted, som vi har været før, nemlig at vi bekender os til et velfærdssamfund, ikke en velfærdsstat, hvor folk skal have mulighed for, at staten skal tage hånd om dem, at man ikke skal falde igennem, og at der skal være universelle velfærdsydelser. Men med et større fokus på, at pengene skal tjenes nu.

Pengene kommer ikke så nemt til det danske samfund, som det gjorde tidligere pga. den generelle velfærdsstigning, der var i hele verden. Der er vi i dag presset i langt større grad, fordi der er områder, der bliver mere konkurrencedygtige i EU og også i forhold til flygtningekrisen, som også kommer til at påvirke vores økonomi.

RÆSON: Er I så blevet mere liberale? Er I gået fra at være et folkeparti til at være et liberalt, borgerligt parti?
MINISTEREN: Der er ikke nogen modsætning mellem et liberalt parti og et folkeparti. Vi er stadigvæk et liberalt folkeparti. Det er klart, at vi nu har et ansvar for, at vi laver de reformer, der er nødvendige. Vi lavede også masser af store reformer under Anders Fogh Rasmussen, som var med til at omforme samfundet, men det er ikke et opgør med Fogh. Fogh var statsminister i én tid, hvor vi nu befinder os i en anden.

RÆSON: Kristian Thulesen Dahl udtalte til RÆSON i 2015, at ”Venstre kommer til at rykke sig” – netop med henvisning til nulvæksten. Synes du, at han er fået ret eller er det Venstre, der har fået DF til at rykke sig?
MINISTEREN: Vi kan ikke gøre noget uden 90 mandater, så vi kan ikke bare lægge vores politik på bordet og sige, at det er vores politik, der skal gennemføres – det siger sig selv. Politik er kompromisets kunst. Hvem der har rykket sig hvorhen, det er jeg sådan set ikke så interesseret i, jeg er bare interesseret i, at vi gør en forskel, imens vi er her. Jeg synes klart de første 9 måneder af denne regeringsperiode har været et signal til vælgerne om, at vi gør en forskel – der kan man så være enig i de ting, vi gør eller ej. Det er måske også, fordi vi er en mindretalsregering, der er mere fokuseret på, at når vi kommer med politiske udspil, så gør vi det i en ren form. Vi var i en anden parlamentarisk situation dengang, og vi er i et anderledes hajfyldt farvand
nu.

Vi var i en anden parlamentarisk situation dengang, og vi er i et anderledes hajfyldt farvand
nu.
____________________

 

RÆSON: Apropos nye økonomiske tider, ser I så flygtninge som en vækstressource i yderområderne?
MINISTEREN: Vi skal se flygtninge som en ressource, for hvis vi ikke får dem til at blive en del af samfundet, så behøver vi ikke at diskutere skattelettelser. Det er skræmmende og dybt problematisk, at måske 10 pct. af dem, der får opholdstilladelse, er på arbejdsmarkedet efter ét år. Det er alt for lavt, og hvis vi ikke tager et opgør med det, hvilket vi lige har brugt mange kræfter på i trepartsforhandlingerne, så kommer vi til at have en kæmpe økonomisk udfordring foran os. Jeg mener, at flygtninge er en potentiel ressource – eller det skal de i hvert fald gøres til.

Jeg mener, at flygtninge er en potentiel ressource – eller det skal de i hvert fald gøres til.
____________________

 

RÆSON: Kan du komme på ét projekt, som samler hele den borgerlige fløj?
MINISTEREN: Dét, der kan samle den borgerlige fløj er, at vi får styr på det danske samfunds evne til at håndtere og modtage de udlændinge, der kommer hertil. At man stiller nogle meget klare krav til, at de, der kommer hertil, også skal være med til at bidrage til samfundet, men også en integrationspolitik, der betyder, at flere kommer til at blive en del af samfundet.

Det er klart, at der er en nuance i forhold til de blå partier, men vi gik på valg på en opstramning af vores udlændinge- og integrationspolitik, netop med det sigte, at vi ønsker en helt anderledes kurs. Jeg vurderer, at flygtninge- og migrationspolitik bliver et af de største temaer de næste ti år – for Europa er jo under pres, og der er desværre også meget, der tyder på, at det vil fortsætte pga. den ustabilitet, som finder sted i Europas nærområder.

Jeg vurderer, at flygtninge- og migrationspolitik bliver et af de største temaer de næste ti år …
____________________

 

ILLUSTRATION: Troels Lund Poulsen til Danish Maritime Days, 7. oktober 2015. [foto: Danish Maritime Days]