28.05.2016

Landsformand i Europabevægelsen, Stine Bosse, har i Ræson den 27. maj 2016 en kommentar til en artikel, som jeg havde i Ræson 26/2016 med titlen “Uden grænser, ingen velfærdsstat”. Stine Bosse mener, at den kritik, som jeg i artiklen kommer med af EU’s ineffektive grænsekontrol, er udtryk for “en politisk holdning”.

Allerede her går Stine Bosse galt i byen. Det er en rodfæstet del af den europæiske akademiske tradition, at man forholder sig kritisk til samfundsfænomener. Mit speciale er europæisk politik, og jeg har i tre årtier udgivet ganske mange bøger og artikler, som har analyseret og kritiseret forskellige aspekter ved politikken, som den udfoldes i Europa. Jeg har blandt andet kritisk behandlet EU’s landbrugspolitik, handelspolitik, indre marked-politikken og EU’s institutionelle opbygning. Min kritik af EU’s grænsepolitik (eller mangel på samme) er blot et led heri.

REPLIK af Peter Nedergaard

Kritisk stillingtagen har været en vigtig akademisk metode siden Platon (sans comparaison naturligvis). Den er blevet bedrevet på alle niveauer og af mange aktører. Vore studerende opdrages grundigt heri. Humboldt-traditionen for opbygningen af universiteterne og de universitetsansattes grundlæggende forsknings- og ytringsfrihed bygger videre herpå. Det er også netop denne akademiske tradition, som i det lange perspektiv har bevæget europæisk civilisation fremad og gjort den til noget særligt i verden.

Kritisk stillingtagen har været en vigtig akademisk metode siden Platon […] Det er også netop denne akademiske tradition, som i det lange perspektiv har bevæget europæisk civilisation fremad og gjort den til noget særligt i verden.
____________________

 

Stine Bosse er formand for en organisation, som er sat i verden for at fremme det europæiske samarbejde. Derfor er det naturligvis ironisk og trist, at hun selv sætter sig uden for den europæiske tankegang.

Så meget om det generelle. Nu til nogle af de punkter, som hun taget fat på:

FOR DET FØRSTE mener Bosse, at migrant- og flygtningekrisen har stået på i årevis. Det har den naturligvis, men det har været på et ganske andet niveau end det seneste år, hvor antallet, som søger mod Europa, nærmest er eksploderet.

FOR DET ANDET mener Stine Bosse, at jeg burde anprise Europa-Kommissionens (godt nok mislykkede) forsøg på at løse migrant- og flygtningekrisen via en kvoteordning. Her burde Stine Bosse have haft for øje, at der er forskel mellem at bedrive nøgtern, kritisk analyse og at være formand for en politisk organisation. Jeg skal ikke propagandere.

FOR DET TREDJE er det mærkeligt, at Stine Bosse ikke fastholder, at Dublin-forordningen skal gælde, hvis EU skal være et retssamfund i europæisk forstand. Blot fordi der er mange, som ikke overholder en lov, betyder det jo ikke, at man bør være ligeglad med dens overholdelse.

FOR DET FJERDE påstår Stine Bosse (vendt mod min artikel), at ”EU er præcist, hvad nationerne gør det til og bidrager med”. Den påstand er i direkte modstrid med solid EU-forskning, som hun kunne få en del ud af at sætte sig ind i.

ENDELIGT forholder Stine Bosse sig slet ikke til min hovedpointe i artiklen, som er, at sikringen af grænsekontrollen er vigtig, hvis velfærdsstaten skal opretholdes.

Alt i alt synes det, som om Stine Bosse er imod, at EU kritiseres. Sagen er blot, at alle samfundsfænomener skal kunne udsættes for kritik ifølge den europæiske tradition. Det er ikke udtryk for “en politisk holdning”. Det er udtryk for en sand europæisk holdning i overensstemmelse med de grundværdier, som bør herske på vort kontinent. Et fænomen som EU er ikke tjent med at stå uimodsagt og blive leflet for. EU er også tjent med at få kritik, så tingene kan blive bedre.

Et fænomen som EU er ikke tjent med at stå uimodsagt og blive leflet for. EU er også tjent med at få kritik, så tingene kan blive bedre.
____________________

 

Stine Bosses indlæg undergraver derfor med sin anti-kritik selve nerven i det Europa, som hun påstår at ville forsvare.

ILLUSTRATION: Pigtråd på toppen af grænsehegnet ved den græskmakedonske grænse, 16. marts 2016 [foto: Georgios Makkas/Panos Pictures/Polfoto]