15.08.2016
. Ifølge Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen er EU medskyldig i, at Erdogan i dag sidder så tungt på magten, og man bør opgive både flygtningeaftale og EU-medlemsskabsforhandlinger med det store land.
Af Mathias Glistrup
Den danske regering bør gå i front og kræve, at EU indstiller enhver forhandling med Tyrkiet om et fremtidigt EU-medlemskab.
Det mener Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, der i samme åndedrag erklærer den omfattende flygtningeaftale med Tyrkiet på vej i graven.
I stedet for at stå ved en aftale, som giver despoten Erdogan en trumf i spillet med EU, og som legitimerer den tyrkiske regerings undertrykkelse af flygtninge og tyrkiske mindretal, bør Danmarks og EU’s ledere satse tungt på at støtte de lokale demokratiske kræfter i landet. For fortsætter udviklingen i Tyrkiet sådan her, vil præsident Erdogan blot skabe endnu flere flygtninge, der i fortvivlelse vil rejse mod Europas døre, siger Villumsen.
”Vi kan se, at Tyrkiet lukker grænsen ind til Syrien, sådan at syriske flygtninge strander, når de desperat forsøger at flygte fra Islamisk Stat. Vi har en situation, hvor der ikke er noget, der tyder på, at der er sket en mærkbar forbedring for de rigtig mange flygtninge, der allerede er i Tyrkiet, og jeg frygter, at pengene fra EU er endt i lommen på Erdogan og hans venner frem for i flygtningelejrene. Så det er en meget kynisk aftale,” siger Nikolaj Villumsen og fortsætter:
”Men det er også en meget kortsigtet aftale, fordi den jo giver 22 milliarder kroner til en despot, som groft undertrykker sin egen befolkning, og som selv skaber flygtninge. Altså, hundredtusinder af civile er jo drevet på flugt i de kurdiske områder i den østlige del af Tyrkiet, hvor den tyrkiske hær har ødelagt store byområder. Og hvis ikke der kommer en demokratisk og fredelig udvikling i Tyrkiet, så vil der ske en eksplosion, der helt klart også vil drive rigtig mange tyrkere på flugt mod Europa.”
Jeg frygter, at pengene fra EU er endt i lommen på Erdogan og hans venner frem for i flygtningelejrene.
_______
Anerkender du ikke, at aftalen har en klar effekt på antallet af flygtninge, der kommer til Europa?
”Der er da ingen tvivl om, at der er færre flygtninge, der kommer fra Tyrkiet til Grækenland lige nu, end der var tidligere. Der er omvendt markant flere, der kommer fra Nordafrika til Italien over Middelhavet. Alting peger på, at aftalen meget snart kan falde sammen, og derfor opfordrer jeg klart til, at man har en plan B. Altså at man får en struktur på plads i Europa, sådan at man får en solidarisk fordeling af flygtninge og får gjort en helt massiv indsats i nærområderne. For målsætningen er jo, at mennesker ikke skal tvinges på flugt.”
Man har jo forsøgt sig med en solidarisk fordeling af flygtningene i EU, men der viste sig at være for stor politisk og folkelig modstand i adskillige EU-lande til, at sådan en ordning kunne komme ordentligt op at stå. Så hvor reelt et alternativ er det egentlig?
”Man kan i hvert fald sige, at hvis ikke man får en måde at håndtere udfordringerne med denne her flygtningekrise på i Europa, så vil man være fuldstændigt prisgivet over for despoter som Erdogan, hvis flygtningene kommer igennem deres lande. Derfor er det så kortsigtet, at man tror, man kan betale en masse milliarder til Erdogan, og så vil problemet forsvinde. Det går både ud over de stakkels flygtninge, som strander i elendighed i Tyrkiet og i Syrien lige nu, men det kan også betyde, at vi meget snart står med hundredtusinder af flygtninge i Tyrkiet, som er på flugt fra Erdogan.”
Men hvis aftalen med Tyrkiet bryder sammen, vil konsekvenserne i forhold til flygtninge så ikke blive enorme for Europa?
”Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om, hvorvidt aftalen bryder sammen eller ej – det er et spørgsmål om, hvornår den bryder sammen. Det er derfor, det er så torskedumt, at vi ikke har en dansk regering, der arbejder for at få en plan B på plads i forhold til at få en solidarisk fordeling af flygtninge i Europa. Erdogan har et værktøj, hvor han kan presse EU til at gøre hvad som helst af frygt for flygtninge, fordi vi ikke kan finde ud af at håndtere det på en klog og civiliseret måde.”
Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om, hvorvidt aftalen bryder sammen eller ej – det er et spørgsmål om, hvornår den bryder sammen.
_______
Hvad er så en klog og civiliseret måde at gøre det på?
”Man skal sætte ind i nærområderne, øge den humanitære hjælp og ikke mindst at støtte de meget store områder i det nordlige Syrien, som er befriet af den sekulære oprørsalliance, hvor kurderne, som Tyrkiet aktivt modarbejder, spiller en central rolle. Der er i de områder millioner af civile, der bliver beskyttet på nuværende tidspunkt, og rigtig mange flygtninge får hjælp, men samtidig holder Tyrkiet under Erdogan dem under blokade, så der ikke kan komme humanitær hjælp og genopbygningsmaterialer frem.
Vi kunne håndtere det her på en langt, langt smartere måde, men det kræver, at EU tør vriste sig fri af Erdogans pres og støtte de sekulære demokratiske kræfter inde i Syrien, som modarbejdes af Erdogan.”
Ved at lave aftaler med Tyrkiet sikrer vi vel også en eller anden form for dialog. Er det ikke en god ting?
”Jeg synes, det er rigtig vigtigt at have dialog med Tyrkiet. Jeg kritiserer ikke dialogen – jeg kritiserer, at man har svigtet de demokratiske kræfter i Tyrkiet. Det så jeg med mine egne øjne, da jeg var valgobservatør op til deres omvalg tilbage i september sidste år, hvor journalister blev fængslet, hvor oppositionspartier blev groft undertrykt og overfaldet, uden politiet greb ind, og hvor der var undtagelsestilstand i de kurdiske områder. Det kritiserede vi som valgobservatører fra Europarådet, hvor man fra EU’s side tilbageholdt den årlige rapport til efter, valget var overstået, og dermed styrkede Erdogan i valgkampen.
Husk på, at Erdogan oprindeligt tabte valget, og det var først, da han afholdt et genvalg, hvor han satte ind med massiv undertrykkelse, at det lykkedes ham at få et flertal i parlamentet bag ham. Så den her meget kyniske politik, som EU har ført, hvor man har svigtet de demokratiske kræfter og håbet, at man kunne klare situationen med en alliance med Erdogan, den har vist sig at være dybt forfejlet.”
Alt det her sker i Tyrkiet, ikke i Danmark – helt ærligt, hvorfor skal vi gå op i det?
”Tyrkiet er et NATO-land, som Danmark er i en meget tæt militær alliance med. Det er et land, som er medlem af Europarådet, og som dermed har forpligtet sig til at overholde helt grundlæggende demokratiske rettigheder. Og udviklingen i Tyrkiet er helt central både i forhold til udviklingen her i Europa, men også i Mellemøsten. Så det ville være hul i hovedet ikke at gå meget op i udviklingen i Tyrkiet.”
Synes du, at EU’s ledere og Danmark i højere grad bør bruge denne her flygtningeaftale som pressionsmiddel for at presse Tyrkiet i en mere menneskeretlig retning?
”Vi forsøgte at gøre det, da vi i Folketinget diskuterede, om Danmark skulle give de her penge til flygtningeaftalen. Vi foreslog fra Enhedslistens side, at vi skulle opstille den betingelse, at Tyrkiet skulle leve op til sine forpligtelser over for den Europæiske Menneskerettighedskonvention og følge de domme og afgørelser, som der kommer fra Menneskerettighedsdomstolen. Det afviste et flertal i Folketinget. Og det har vist sig at være rigtig dumt, for det betyder jo, at man nu har givet en blankocheck uden at have noget som helst at holde Erdogan op på.”
Hvordan ville du tackle situationen i Tyrkiet, hvis det var dig, der sad på udenrigsministerposten?
”Jeg ville tage til Ankara og bede om et møde med den tyrkiske udenrigsminister og om muligt den tyrkiske præsident. Så ville jeg invitere oppositionen, de kritiske journalister og menneskerettighedsorganisationerne til en dialog for at bakke op om dem og for at vise dem, at det kan godt være, at I sidder på anklagebænken og risikerer at ryge i fængsel, men vi støtter jer. Og så lægge et pres på Tyrkiet i EU-kredsen ved at foreslå på vegne af Danmark, at man suspenderer forhandlingerne om et EU-medlemskab, indtil der er en respekt for menneskerettighederne.” ■
ILLUSTRATION: Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen på Christiansborg. FOTO: Jens Dresling/Polfoto.