Mikkel Vedby Rasmussen i RÆSONs martsnummer: Europa efter EU
02.03.2016
.Det umulige er ikke længere umuligt – faktisk er der reelle muligheder for, at EU kan kollapse i 2016.
Sådan lyder det i en stor analyse af Mikkel Vedby Rasmussen i RÆSONs martsnummer, som er i kioskerne 10/3. Han spørger: ”Vil fremtidens historikere se tilbage på perioden fra 1951 til 2016 som en ekstraordinær episode i Europas historie, hvor den konkurrence, der havde karakteriseret forholdet mellem de europæiske stater, blev afløst af et stort integrationseksperiment, der skabte orden, sikkerhed og ensartethed i en periode for dog til sidst at slå fejl?”
Udover Mikkel Vedby Rasmussens artikel indeholder bladet et stort interview med Kristian Thulesen Dahl, samt artikler fra blandt andet Peter Wivel, Naser Khader, Siris Hartkorn og Sarah Borger. For tredje gang i træk er magasinet udvidet fra standardformatet 64 sider til 72 sider. Bladet sælges i kiosker over hele landet fra torsdag 10. marts, men vores abonnenter modtager som altid magasinet direkte med posten i god tid inden den formelle udgivelsesdato. Prisen for et 12 måneders abonnement – der også giver adgang til alle betalingsartikler online samt en række ebøger – er fortsat blot 250 kr., 200 kr. for studerende og 200 for pensionister. Porto og ekspedition er med i prisen.
ABONNENTTILBUD: Er du allerede abonnent, kan du sende et gaveeksemplar af dette nummer til den modtager, du vælger for kun 38 kr. inkl. porto og ekspedition. Bestiller du nu, er nummeret hos modtageren (som hos dig) i god tid INDEN den formelle udgivelse.