06.11.2016

Vækst er ikke noget, vi får foræret. RÆSON har mødt overvismand Michael Svarer til en snak om topskat, ulighed og et uhensigtsmæssigt boligskattesystem.

Interview af Andreas Terp

RÆSON: Liberal Alliance har endnu ikke opgivet deres topskattelettelser. Folketingets økonomer siger, at man ikke kan sige noget om, hvorvidt en lettelse giver vækst. Finansministeriet siger, at det kommer til at give 2900 jobs, men visse internationale undersøgelser viser, at det i virkeligheden kommer til at skade væksten på grund den øgede ulighed. Hvad er op og hvad er ned?

Når du sætter skatten ned, så øger du folks incitament til at arbejde. Til gengæld kan de købe noget mere fritid, fordi de får en større indkomst. Det kaldes for pisk- og gulerodseffekten. Folketingets økonomer diskuterer, hvilken af de effekter, der er størst. En dansk undersøgelse, som er konsistent med den internationale litteratur, viser at pisken er større end guleroden. Det er også det resultat, som vi bruger.

Vores vurdering er altså, at en lavere topskat vil øge incitamentet til at arbejde mere og øge interessen for at skifte job. Så vi tror både på, at det har en produktivitetseffekt og en arbejdsudbudseffekt.

Spørgsmålet er, om det giver en samlet større produktivitet. Det afgørende her er, hvordan man finansierer topskattelettelsen. Hvis den finansieres med noget, der reducerer produktiviteten, for eksempel ved at reducere udgifterne til uddannelsessystemet, så får man en ren ulighedseffekt, men ikke nogen produktivitetseffekt.

Problemet er, at mens vi ved rimeligt meget om effekten af topskatten, så ved vi ikke særligt meget om effekten af offentlige udgifter på produktiviteten.

RÆSON: Regeringen lægger i deres 2025-plan og i finanslovsforhandlingerne op til en række vækstreformer. Er der behov for det?

Det er vores vurdering, at udsigterne for de offentlige finanser ser ret robuste ud. Det er sådan set også regeringens vurdering. Det kalder vi finanspolitisk holdbarhed.

Så er spørgsmålet, hvordan grundformen i produktiviteten ser ud og om man kan få den til at stige. Der er mange ting, man kan gøre for, at det sker. Det kan være, at lavere skat vil påvirke produktiviteten, det kan være at reformering af SU’en vil påvirke produktiviteten, det kan være, at fradraget for virksomheder kan påvirke produktiviteten.

Der vil være nogle steder, hvor en højere produktivitet betyder en højere ulighed. Det er det, der gør sig gældende med sænkningen af topskatten.
_______

 

Men hvad koster det at få den her større produktivitet? Det er sjældent, at du får ”gratis” produktivitet – altså at du får det, uden at det koster på noget andet. Så der er en afvejning. Der vil fx være nogle steder, hvor en højere produktivitet betyder en højere ulighed. Det er det, der gør sig gældende med sænkningen af topskatten.

Er der så behov for mere produktivitet? Det er en politisk beslutning og en politisk afvejning. Vil man have mere af det ene og mindre af det andet? Økonomisk er det svært at sige, om der er behov for det. Mange af tiltagene vil give øget produktivitet, men om man vil betale prisen for den produktivitet, det er en afvejning, politikerne må lave.

RÆSON: Det fremgår i den nye vismandsrapport, at det ser udmærket ud for dansk økonomi. Væksten vil i 2025 ligge på ca. 2% og ifølge EU-kommissionens forårsprognose, placerer det os gennemsnitligt blandt de andre EU-lande. Men er det godt nok at være gennemsnitlig?

Der er flere ting, man skal have fat i, hvis man skal sammenligne vækst med andre lande, for eksempel hvordan vi ligger i vækstprocessen. Danmark er et af de rigeste lande, og derfor må vi også forvente, at nogle lande, som er fattigere, vil have en højere vækstrate og komme op mod Danmarks niveau.

Så er spørgsmålet, hvordan det vil gå for dansk vækst fremadrettet. Vi er lige nu i en lavkonjunktur, hvor vi har frie ressourcer i økonomien. Arbejdsmarkedsreformerne gør, at beskæftigelsen vil stige og skabe vækst frem til 2025, fordi der kommer flere i befolkningen. Men når man når frem til 2025, kan man ikke forvente så meget mere vækst på denne baggrund, da der vil komme flere ældre og færre yngre. Det, der i stedet skal drive væksten, er stigninger i produktiviteten.

Det er klart en udfordring for dansk økonomi, at finde ud af, hvad der gør, at vi ikke kan følge med Sverige, Holland og USA, når det gælder produktivitetsudvikling.
_______

 

Vi har den udfordring i Danmark, at produktiviteten har været aftagende. Det har den også været i mange andre lande, men der er en tendens til, at produktivitetsudviklingen har været lidt svagere her, end i lande vi sammenligner os med. Det er klart en udfordring for dansk økonomi, at finde ud af, hvad der gør, at vi ikke kan følge med Sverige, Holland og USA, når det gælder produktivitetsudvikling.

RÆSON: Er der nogle steder, hvor du som økonom tænker, at politikerne godt kunne komme med nogle mere ambitiøse vækstplaner?

Spørgsmålet er, om der nogle steder, hvor man har indrettet systemet samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, og om man kan gøre noget, som kan give større vækst og større lighed.

Et sted, hvor man er lidt derhenne af, er ved en ændring af boligskatterne. Der har vi argumenteret for, at den måde som boligskattesystemet er skruet sammen på, ikke er hensigtsmæssig.

Når ejendomsværdiskatten er lavere, end den skat man betaler, hvis man placerer tingene i andre aktiver, kan der være en tendens til, at folk investerer mere i boliger og mindre i virksomheder, end de ellers ville have gjort. Derfor kunne det være hensigtsmæssigt at ophæve nominalprincippet og så lade ejendomsværdiskatten følge ejendomsvurderingerne. Det vil give en tendens til, at ejendomsværdiskatten stiger mest for dem med de dyreste boliger og det vil have en profil, der går i retningen af mere lighed i samfundet.

Derfor siger vi også, at vi synes, at man skal have en større ejendomsværdiskat, og så bruge det skatteprovenu på at aflaste nogle andre skatter.
_______

 

Hvis man er tilfreds med den nuværende økonomiske fordeling, så kunne man kombinere en faldende topskat med en stigende ejendomsværdiskat. Så vil man overordnet set have samme ulighed som før, men ville få større vækst, fordi topskatten er mere forvridende end boligskatter. Det er sådan et sted, hvor man som økonom vil sige, at man teoretisk set kunne få mere vækst uden at det kostede på ligheden. Man kan være usikker på effekterne, men teoretisk set ville det være en god ide. Derfor siger vi også, at vi synes, at man skal have en større ejendomsværdiskat, og så bruge det skatteprovenu på at aflaste nogle andre skatter.

RÆSON: OECD har sagt, at hvis man skal have større vækst i Danmark, skal man hæve boligskatterne og skære ned på velfærden. Er du enig i det?

Hvis man lagde mere vægt på boligskatter og mindre vægt på nogle forvridende skatter som fx selskabsskatter eller skatter på arbejdsindkomst, så vil det formentlig styrke væksten. Så det er vi sådan set enige i.

Nogle ting i den offentlige sektor, som eksempelvis investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhedsvæsen, er formentlig med til at styrke produktiviteten, mens andre, som overførselsindkomster, måske er med til at reducere den. Til gengæld løser det så nogle andre problemer, så vi har ikke nogen holdning til, om størrelsen af den offentlige sektor påvirker produktiviteten.

Forskningsmæssigt er der heller ikke særligt klare tegn på, at der er en direkte sammenhæng mellem størrelsen på den offentlige sektor og produktiviteten. Det afhænger mere af, hvilke aktiviteter, der er i den offentlige sektor.

Forskningsmæssigt er der heller ikke særligt klare tegn på, at der er en direkte sammenhæng mellem størrelsen på den offentlige sektor og produktiviteten.
_______

 

RÆSON: Hvis du skulle komme med én policyanbefaling, som ville være god for væksten i Danmark, men som politikerne ikke tør røre ved, hvad ville du så pege på?

Jeg synes faktisk, at man allerede har gjort noget ved de fleste tabuer og at der skal sendes en stor ros til det danske Folketing for at have prøvet at lytte til økonomerne. For 10 år siden var der kæmpe udfordringer med den offentlige sektor, og meget af det turde man ikke røre ved. Det har også været tilfældet med boligskatterne, men det ser ud til, at de nu har brudt med det.

Problemet med debatten om vækst er, at vi har ikke særlig god viden om, hvordan vi skal få højere vækst. Der er ikke steder, hvor vi som økonomer kan garantere, at hvis politikerne gør det her, så vil vi få højere vækst.

ILLUSTRATION: Michael Svarer, formand for de Økonomiske Råds formandskab (Overvismand). Foto: dors.dk

Andreas Terp (f. 1992) er kandidatstuderende i analytisk journalistik. Han har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og en bachelor i filosofi fra Københavns Universitet og Université Paris-Sorbonne. Han har arbejdet i centraladministrationen og som kampagneleder for en tidligere minister.