17.07.2016

I vesten – herunder Danmark – er vi med vores udenrigspolitik med til at skabe rummet for militærkup

Kommentar af Mathias Bay Lynggaard, journalist, kommentator og radiovært på Radio24syv

KUPFORSØGET I TYRKIET skyldes selvfølgelig indenrigspolitiske faktorer. Men i vesten – herunder Danmark – er vi med vores udenrigspolitik med til at skabe rummet for militærkup, som det vi så i Tyrkiet, hvor mindst 265 er døde og mindst 1440 sårede. Fordi vi først og fremmest efterspørger folk, der vil samarbejde med os, og ikke efterspørger demokratisk legitimitet.

I 2013 i Egypten blev Det Muslimske Broderskab, der var demokratisk valgt med præsident Mursi i spidsen, væltet af militæret, der svor, at de ville have et et godt forhold til vesten. Dengang var det svært at vride ordet „kup‟ ud af en vestlig politiker. Selvom samarbejdet med vesten blev kortvarigt afbrudt, blev det genoptaget efter et valg, der efter alle internationale standarder var illegitimt, men som erklærede militærets mand, al-Sisi, som sejrherre. Det så generalerne i Tyrkiet, siger Al Jazeera Englishs politiske analytiker, Marwan Bishara, og derfor regnede de med, at de kunne lave samme nummer på den internationale scene, hvis blot de kunne få kuppet gennemført. Aykan Erdemir, en tyrkisk analytiker ved the Foundation for the Defense of Democracies – en uafhængig amerikansk tænketank med fokus på internationale sikkerhedsforhold – sagde til USA Today, mens kuppet stod på, at han så paralleller til Egypten.

Selvom samarbejdet med vesten blev kortvarigt afbrudt, blev det genoptaget efter et valg, der efter alle internationale standarder var illegitimt [om Egypten efter 2013]
_______

 

Mens de sidste kamphandlinger fra kupforsøget fandt sted i Ankara, talte jeg med Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet. ”Det har jo altid været vestens politik,” sagde han og fortalte, at vi kan leve med kupforsøgene, hvis dem, der kommer til magten, er nogen, vi kan samarbejde med. Også selvom det betyder, at demokratiet bliver sat ud af kraft. Han påpegede, at det har været sådan siden ”50’erne og 60’erne, hvor den slags kup i Iran og andre steder var noget, som CIA og MI6 (amerikansk og engelsk efterretningstjenester, red.) lavede – om ikke et par gange om ugen, så i hvert fald ret ofte”. Vesten har også tidligere bifaldet militærkup i Tyrkiet for at rette landet ind på en sekulær kurs. Eksempelvis i 1980 efter et vellykket militærkup, hvor CIA’s chef i Ankara, Paul Henze, glad skrev hjem til Washington: ”Vores drenge har gjort det.”

Den folkelige opbakning til Erdogans politik er ikke til at tage fejl af
_______

 

SELVOM PRÆSIDENT Erdogan forud for kupforsøget har indskrænket presse- og ytringsfriheden og eskaleret konflikten med kurderne i det østlige Tyrkiet, er han stadig demokratisk valgt. Den folkelige opbakning til hans politik er ikke til at tage fejl af. Ved valget i juni sidste år fik hans parti over halvdelen af alle stemmerne. Alligevel lød der ikke med det samme støtte til ham fra lederne af flere af de vestlige demokratier. Tværtimod skete det i tøvende, bløde vendinger, og for fleres vedkommende først, da det stod klart, at kuppet ikke ville lykkes. Da USA’s udenrigsminister, John Kerry, i første omgang hørte om det igangværende kupforsøg brugte han på et pressemøde påfaldende så svage vendinger, at han ikke valgte side i kuppet. I stedet sagde han, at han håbede, at ”der vil være stabilitet, fred og kontinuitet i Tyrkiet‟. ”Han kunne have støttet Erdogan lidt mere, hvis han havde haft lyst,” sagde Mikkel Vedby Rasmussen om John Kerrys kommentar til kupforsøget. Senere blev formuleringerne ændret til at indeholde klar opbakning til Erdogans styre – efter det stod klarere, at han fortsat vil være ved magten.

TYRKIET OG EGYPTEN har det til fælles, at de spiller en endnu vigtigere rolle for de europæiske lande i disse år end tidligere takket være flygtningesituationen. Eftersom Europa ikke effektivt kan beskytte sine ydre grænser selv, har vi hyret vores nabostater – som disse to – til at tage sig af en del af problemerne. Selvom menneskerettighederne krænkes i begge lande, vender Europa ikke det blinde øje til – vi hjælper til. Med politiske indrømmelser og kontante betalinger til Tyrkiet og støtte til det egyptiske militær, der bortfører og torturerer aktivister og oppositionspolitikere – de der var valgt på demokratisk vis. Forskellen er, at kuppet lykkedes i Egypten og fejlede i Tyrkiet. Derfor støtter vesten de egyptiske kupmagere og fordømmer de tyrkiske.

Kalkulen fra kupmagere i lande som Tyrkiet er simpel: Hvis man først kan tage magten fra styret – uanset om det er demokratisk valgt – kan man hurtigt blive en legitim international spiller. Man skal bare love at opføre sig pænt og føre den rigtige politik. Internationalt er det altså vigtigere for vesten, at en regering fører en politik, som vi nyder godt af, end at befolkningen nødvendigvis står bag den. Derfor er vesten fortsat med til at give plads til kupforsøg som det, vi så i Tyrkiet. ■

Tyrkiet og Egypten spiller en endnu vigtigere rolle for de europæiske lande i disse år end tidligere takket være flygtningesituationen. Eftersom Europa ikke effektivt kan beskytte sine ydre grænser selv, har vi hyret vores nabostater – som disse to – til at tage sig af en del af problemerne
_______

 

ILLUSTRATION: John Kerry under pressekonference i Moskva, fredag aften [foto: Iliya Pitalev/RIA/Polfoto]