27.10.2016

I takt med at splittelsen i det palæstinensiske folk fortsætter, bliver opmærksomheden om den nu fængslede oprørsleder, Marwan Barghouti, kun større. Både palæstinenserne og israelerne forventer, at han bliver den næste præsident.

Af Jotam Confino

I 2004 blev Marwan Barghouti idømt fem gange livstid for drabet på fire israelere og en græsk munk under den anden intifada.

Det ændrer ikke på, at han på nuværende tidspunkt blandt palæstinenserne på Vestbredden er den foretrukne arvtager til præsident Mahmoud Abbas, når den 82-årige skrantende leder går af. Og det vil ikke vare længe, er de fleste enige om.

Stod det til palæstinenserne på Vestbredden, ville Barghouti vinde præsidentvalget med 40% af stemmerne, mod 20% til Abbas. Men de toner er ikke nye. Tværtimod. Legenden om Marwan Barghouti er kun vokset med årene, og bliver ofte sammenlignet med Nelson Mandelas.

Legenden om Marwan Barghouti er kun vokset med årene, og bliver ofte sammenlignet med Nelson Mandelas
_______

 

Men hvordan kan en fængslet mand, dømt for drab og medlemskab af en terrororganisation, forene et dybt splittet folk? Og hvorfor er det netop ham, der bliver peget på som manden, der kan slutte fred mellem Israelere og palæstinensere?

Korruptionen har ødelagt Fatah
Året efter at Barghouti blev fængslet for sin rolle i den anden intifada, overtog Mahmoud Abbas lederskabet efter Yassir Arafat. Abbas lovede en ny diplomatisk kurs, der skulle sikre palæstinenserne en stat på fredelig vis. 11 år er gået, og palæstinenserne er stadig uden en stat. Og Abbas er mere upopulær end nogensinde.

Utilfredsheden med Abbas skyldes blandt meget andet de omfattende korruptionsanklager mod ham og hans nærmeste kreds, der eskalerede med Panamasagen i foråret 2016. Her kom det frem, at en række af Abbas’ folk havde offshorekonti på de Britiske Jomfruøer, herunder Mahmoud Abbas’ søn, Tareq Abbas. Udover de mangeårige korruptionsanklager mod Abbas og hans stab, har palæstinenserne på Vestbredden følt sig politisk marginaliserede. Det sidste præsidentvalg var i 2005, og de palæstinensiske myndigheder har siden udskudt valget gang på gang. Dels fordi man har været bange for Hamas stigende popularitet på Vestbredden, dels fordi man internt i Fatah ikke kan blive enige om en afløser til Abbas.

Abbas’ helbred og opbakning hænger nu i så tynd en tråd, at han kan træde tilbage når som helst. Det betyder, at det udskudte kommunalvalg kan kulminere med et præsidentvalg uden Abbas. Kommunalvalget skulle have været afholdt i oktober, men blev endnu engang udskudt, da den palæstinensiske højesteret i Ramallah valgte at ekskludere Gaza fra valget. Ekskluderingen af Gaza kommer som en reaktion på Fatahs bange anelser, om at Hamas vil sætte sig på dele af Vestbredden, hvis et valg blev afholdt i dag.

Marwan Barghouti. Fatahs nye mand
Det måske største problem for Fatah, er at partiet med årene har afsløret sig selv som udemokratisk og styret af en elite, der ikke ønsker at anerkende Hamas’ magt i Gaza. Fatah, der dominerer Det Palæstinensiske Selvstyre, har gang på gang nægtet at dele magten med Hamas. Netop hér kan Barghouti blive manden, der én gang for alle forener palæstinenserne, skulle han blive valgt som Præsident for det Palæstinensiske Selvstyre.

I april 2016 erklærede Barghouti, at han vil stille op til det kommende præsidentvalg, og i den forbindelse fremlagde han sin politiske vision for det Palæstinensiske Selvstyre. Selvstyret bør etablere et strategisk forhold til Hamas, hjælpe med at genopbygge Gaza og afholde demokratiske valg til de palæstinensiske institutioner, lød det fra den fængslede præsidentkandidat.

I stedet for voldelige oprør, som den Intifada han var en af lederne bag, skal palæstinenserne afholde massedemonstrationer, der skal planlægges af både Islamisk Jihad, Hams og Fatah. Tusindvis af palæstinensiske demonstranter skal marchere mod Jerusalem. Samtidig skal Selvstyret dog afvise alle forhandlinger med Israel kategorisk, og i stedet fortsætte kampen for en stat via FN, lyder det fra Barghouti.

Linjen er altså et kompromis, så at sige, mellem Hamas og Fatahs politikker. Helt urealistisk er denne vej ikke. Bartghoutis nuancerede baggrund tiltaler både Hamas og Fatahs tilhængere. Hans rolle i intifadaen og årelange fængsling appellerer til Hamas, mens den tid, hvor han støttede Oslo-aftalen, gør ham populær blandt de moderate Fatahtilhængere.

Hans rolle i intifadaen og årelange fængsling appellerer til Hamas, mens den tid, hvor han støttede Oslo-aftalen, gør ham populær blandt de moderate Fatahtilhængere.
_______

 

Da Barghouti stadig troede på forhandling med israelerne, havde han et tæt venskab med den tidligere israelske vicepremierminister, Haim Ramon. De mødtes ofte i Tel Aviv og talte om konflikten. Haim Ramon udtalte sig således til den israelske avis, Haaretz, om Barghoutis fremtid: ”Der er ingen tvivl, om at han bliver den næste palæstinensiske præsident. Han er accepteret af Hamas, og når han bliver valgt, vil der komme et stærkt internationalt pres på Israel, hvilket vil tvinge dem til at løslade ham‟.

Netanyahus mareridt
Alle fingre peger altså på, at Barghouti er palæstinensernes bedste chance for at opnå selvstændighed og sammenhold. Timingen har nok heller aldrig været bedre. Abbas udtalte i begyndelsen af året, at han var parat til at trække sig tilbage. Selvom det ikke er sket endnu, er det efterhånden et spørgsmål om tid, før Selvstyret bliver tvunget ud i et valg. Og når tiden kommer, vil Barghouti efter al sandsynlighed stå på stemmesedlen.

Bliver han valgt, vil et internationalt pres for en løsladelse omgående blive sat i værk. Blandt de internationale profiler, der allerede har støttet Barghoutis løsladelse, er den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu. Og den israelske regering er udmærket klar over, hvilke konsekvenser det kan have for Israel. Presset på Israel er i forvejen massivt, men vil kulminere, hvis Barghouti bliver valgt.

Blandt de internationale profiler, der allerede har støttet Barghoutis løsladelse, er den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu
_______

 

De seneste år har Israel haft Hamas’ raketaffyringer og en bølge af knivstikkerier at undskylde en hård linje over for palæstinenserne med. Og specielt Netanyahu har da heller ikke veget tilbage for at bruge frygten i den israelske befolkning til at genvinde magten i de tre foregående valg. Men bliver palæstinenserne samlet under Barghouti, vil det kræve en anden strategi for Netanyahu, hvis han skal bibeholde status quo. Det kan udvikle sig til et reelt mareridt for den israelske højrefløj, hvis Barghouti kan overbevise Hamas om, at palæstinenserne bedst opnår deres mål på fredelig vis.

Indtil nu har Hamas’ militante vej ikke løst noget for palæstinenserne. Og de tilfældige knivstikkerier har heller ikke ført til noget. Om noget, har det nærmere øget sympatien med Israel. Barghoutis idé om fredelige massedemonstrationer i Gaza og på Vestbredden vil skabe en langt mere positiv opmærksomhed i det internationale samfund og gradvist øge chancerne for en palæstinensisk stat. Det vil naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden, men det er palæstinensernes sidste og bedste håb. Paradoksalt nok kan en dømt terrorist blive den israelske højrefløjs største trussel. Den slidte kliché, ”Den enes terrorist, den andens frihedskæmper”, er som skabt til dét håb, som Barghouti repræsenterer. ■

ILLUSTRATION:En palæstinensisk aktivist slynger sten afsted mod israelske styrker i nærheden af Ramallah. Foto: AP Photo/Majdi Mohammed/Polfoto